Et skrøbeligt Slæbested.

Slæbestedet udenfor den færøiske handels pakhus i Kalveboderne bag slottet er for tiden næsten råddent og i en så dårlig tilstand at det forvolder stor ulempe for de mennesker som lægger an der med deres skibe og har forretninger samme sted. Man håber derfor at de ansvarlige snarest muligt ville foranstalte at nævnte slæbested måtte få en god reparation hvortil det så højligt trænger.

(Politivennen nr. 438. Løverdagen den 22de Mai 1824, s. 7085)

Spørgsmaal!

Er det tilladt eller blot endog passende, at såvel heste for vogne som rideheste hyppigt føres tæt op til Hovedvagten mens vagtparaden trækker op for at afrette disse? Det er et blandt de mange nye påfund som man aldrig før har set noget til. Det burde næppe tillades i en hovedstad og på en plads hvor mange slags folk på samme tid indfinder sig for at godte deres øren med den skønne musik. Men dette burde man dog tillades uden at være til fare for liv og lemmer på grund af folk der intet har eller bør have at bestille der i den hensigt at afrette heste. Når man ser kuske og ryttere gabe hver til sin side uden at agte på deres heste, så kan nok nogen frygt være begrundet da man tillige ser barnepiger som der altid er overflod af, ligeledes at være helt uagtsomme. Er ulykke sket, så er det for sent. Bedst at afværge den mens det er tid. Og dette kunne vist nok siges om så meget andet.

(Politivennen nr. 438. Løverdagen den 22de Mai 1824, s. 7082-7083)

Fem Fingre i Suppen

Under dette navn findes her en kone som handler med frugt og bagværk og som mest har stade på Højbroplads mellem Østergade og Kirkestræde. Denne kone er næsten aldrig ædru og forårsager ved hendes fuldskab altid pøbelopløb på gaden.

Undertiden ser man at denne ærværdige matrone bliver båret i triumf på stige af vægterne. Og det mangler da ikke ved sådan højtidelig lejlighed på pøbelens og gadedrenges støjen og larm, der i forening med hendes uharmoniske skrål ofte forvolder mange familier skræk.

Indsenderen kan ikke indse at denne kones handel kan være så meget fordelagtig for hende, da drengene ofte tilintetgør en hel uges fortjeneste for hende. Og vil man dertil regne udgiften til de klare finkeldråber hvad bliver så af profitten?

"Denne kone er næsten aldrig ædru og forårsager ved hendes fuldskab altid pøbelopløb på gaden." (Højbroplads mellem Østergade og Kirkestræde er foran det store hus til højre med kobberkuplen. Eget foto, 2015)

Rigtig nok får hun undertiden når drengene vælter hendes kurve en meget udbredt handel. Men desto værre klager alle nu over handelens forfald, og fortjenesten ved sådan handelsudbredelse er indlysende.

Man tror det er tilrådeligt at skaffe denne kone en plads i et spindehus hvor hun kunne tilholdes at gøre gavn og der sjældnere lade hende nyde den for hende så kære og uundværlige kanariesekt. Det ville også forskåne publikum for de optrin hun forårsager ved hendes bestandige fuldskab.

(Politivennen nr. 438. Løverdagen den 22de Mai 1824, s. 7080-7082)

Ønske paa en Restauration.

Ingen vil med indsenderen kunne nægte at blandt de uendelig mange restaurationer vores hovedstad for tiden er i besiddelse af, er vist hr. Buurmeisters restauration i Lille Kirkestræde en af de bedste med hensyn til god og solid føde for borgerklassen. Men på den anden side vil vist mange som dagligt besøger nævnte restauration, også indrømme at man kun på få steder finder en så dårlig opvartning som den der som oftest især om aftenen ydes gæsterne her.

"Hr. Buurmeisters restauration i Lille Kirkestræde er med hensyn til god og solid føde for borgerklassen en med de bedste". Lille Kirkestræde år 2015 med Nikolajtårn i baggrunden. På Politivennens tid havde tårnet ikke noget spir. Nr. 3 er det næstsidste hvide hus på højre side. Hørneejendommen Home er nr. 5/Højbro Plads 13. (Eget foto, 2015)

Den høje pige der for tiden opvarter ved bordet og som vist nok i øvrigt kan være en ret god og skikkelig pige, forekommer indsenderen ikke at være ret skikket for en sådan bestilling. For hun skyder som oftest sin gangvogn så dårligt at man undertiden skulle tro at hun rullede lige så meget tilbage som frem. En gang imellem virker det som om hun har mangel på hørelse. Nå, herregud! begge dele kunne jo være en naturfejl hos denne stakkels pige som hun i så fald ikke kan gøre for. Men hermed er en sulten gæst dog ikke altid tjent. Hvor ofte går ikke appetitten tabt når man skal sidde så længe og vente før det behager sådanne sendrægtige opvartersker at komme med hvad man forlanger. Og hvor ubehageligt må ikke sådanne lange ophold være for forretningsmanden der ikke altid hvad mad og drikke angår kan disponere over sin tid.

I øvrigt går indsenderen ind for at opvartning af det smukke køn på restaurationer eller i klubber er langt fra at være den mest hensigtsmæssige eller passende, da erfaringen desværre så ofte lærer at mange sædelige og brave piger ikke altid fra moralens side høster de bedste frugter af sådanne tjenester. Har fx en sådan ung pige blot et glat ansigt, er hun straks udsat for unge lapses smigrerier og forføriske øjekast, ja endog gamle hankatte undser sig ikke ved en gang imellem midt i smavsen enten at kaste et forliebt øje til hende, eller når livsgejsten ved alt for megen nydelse af druen er sat i bevægelse, endog at fjase lidt med pigen både under og efter måltidet. 

Den vise Salomon anmærkede derfor meget rigtigt i gamle dage at hver ting i verden skal have sin tid. Og ligesom et menneske ikke kan både drikke og sove, lige så lidt bør det i indsenderens tanker både kunne spise og fjase. For foruden det at sådant fjaseri må være ækelt at se og høre på for den der når spisetid er helt ønsker madro, så er det også en selvfølge at mange piger over sådanne narrestreger forstyrres i sin gerning og derved forsømmer sine pligter. Langt bedre var det altså når man holdt personer af hankønnet som opvartere der synes mere passende for sådanne forretninger.

(Politivennen nr. 438. Løverdagen den 22de Mai 1824, s. 7078-7080)

Redacteurens Anmærkning

Lille Kirkestræde har ikke mange numre, men der er forskellige indikationer: Ifølge Kraks Vejviser for 1824 kan der være tale om: C. Burmeister, restaurateur, l. Kirkestr. 43, nuværende Højbroplads 13/Lille Kirkestræde 5. For dette taler at ejendommen blev opført i 1796 med kælder og tre etager for spisevært Johan Morten Eisen. Desuden er Lille Kirkestræde 3  fra 1798-1799 og opført af af murermester M. Bälckow og tømrermester J. E. Burmeister.

Restaurationen fik i 1832 en omtale i "Muntre Vignetter":

Burmeisters Restauration
Her er en rask Opvartningspige
Til sin Bestilling kant og klar,
Og Ingen endnu har seet jeg har,
Som hun i Duelighed skal vige.
Hvis man har Penge, leves flot,
Thi Maden der er reent og godt.
Af Buddinger som herligt smage
Jeg tror til Meisters ei er Mage.
Men hvad jeg ilde her har taalt,
Er det: At Brødet bli'er tilmaalt. *)

*) Hr. B. maa ikke tage denne lille erindring ilde op. Det synes unægtelig mere passende at hensætte en heel Bakke med Brød for Gjæsterne end at give Hver især eet eeneste Stykke.

Om der er tale om samme opvartningspige, melder historien ikke noget om

Et væmmeligt Syn

Så skøn en spadseretur man nyder langs Kastelsgraven i Grønningen om til Østerport, så beklageligt er det at dette skønne sted er valgt til et slags soveplads for en mængde af den laveste menneskeklasse der altid frembyder den spadserende et meget ækelt syn af disse halvnøgne væsener.

Anmelderen som for nogle dage siden valgte denne tur med en dame, blev meget forlegen på hendes vegne ved at passere forbi et snorkende afskum der fremviste hele sin nøgenhed.

Jeg drister mig derfor til i dette almennyttige blad at gøre høje ansvarlige opmærksom på denne uorden, som vist uden megen vanskelighed kunne fjernes. Måske ved at lade en patrulje passe forbi nogle gange om dagen for at påse orden i denne henseende.

(Politivennen nr. 438. Løverdagen den 22de Mai 1824, s. 7077)

"Det er beklageligt at dette skønne sted er valgt til et slags soveplads for en mængde af den laveste menneskeklasse der altid frembyder den spadserende et meget ækelt syn af disse halvnøgne væsener". Dog næppe som her ved vintertid. Kastelsgraven langs Grønningen. Idyllisk ser det ud, i dag et støjhelvede i myldretidstrafikken. (Eget foto, 2015).