Dette ville eksistere når frugthandlerne ene og alene befattede sig med frugt uden nogen anden artikel. For så snart denne handel skal drives ved siden af laksehandelen, får man et kvantum laksefedt ved hver måltid frugt man nyder. Den som altså ville lade alle andre artikler fare, og holde sig til renlig behandlet frugts udsalg, ville uden tvivl stå sig derved, da man var betrygget for den anden svinske melange.
(Politivennen No. 448. Løverdagen den 31de juli 1824. Side 9036).
I gården nr. 5 på Kongens Nytorv bor en familie der særdeles ofte tager sig en køretur. Dette kunne nu i og for sig selv vel være det samme, når ikke de andre beboere i gården led derunder.
Men dette er desværre altid tilfældet. Nævnte familie har nemlig nogle hunde som de lader blive hjemme når de kører ud. Disse hunde begynder da så snart deres herskab har forladt dem, en afskyelig hylen og tuden der formentlig rejser sig af deres indespærring, og måske af mangel på æde og drikke.
Da beboerne i huset er så ofte udsat for denne afskyelige musik, da hundenes herskab særdeles ofte kører ud, beder man samme på bedste måde afskaffet og standset.
(Politivennen No. 448. Løverdagen den 31de juli 1824. Side 9036-9037).
Ses i denne tid at være under reparation hvilket formentlig koster en del penge, især da det går så langsommeligt. Men det gør da alt offentligt arbejde. Og da vedkommende i almindelighed har dagløn eller diætpenge, så finder jeg det også meget rimeligt.
Men om dette springvand, for kyndige folk, i seneste tid var en satire på et skueværdigt, kunstmæssigt springvand, så ønsker anmelderen at der nu sørges for en noget bedre indretning, så at det herefter bliver hvad det efter gamle folks sigende, før skal have været, er dog noget anseligere kunststykke. Skulle det efter anvendt tids- og pengespilde ikke blive noget bedre, end som i seneste tid, så havde det vist nok været nok så godt at have borttaget hele springvandstingesten - ligesom det er sket med Pisketollen i Kongens Have - og planeret torvet. For nu står tingesten på et tosset sted afsides. Før da rådhuset lå midt imellem Gammel og Nytorv, da stod springvandet passende. Ved borttagelsen var torvet blevet virkelig forskønnet, og flere 1000 rigsbankdaler sparede nu og i fremtiden. Velbegrundet bliver derfor anmelderens notabene og ønske at det fuldførte arbejde må fremvise et kunststykke værd at betragte, så at foranstalterne og tilskuerne ikke må komme til at fortryde på pengene og pladsen som ofredes dertil.
(Politivennen No. 448. Løverdagen den 31de juli 1824. S. 9034-9035).
I flere blade og i Politivennen flere gange, er med grund dels satiriseret, dels alvorlig anket over den uvorne, dårligt opdragede københavnske drengeyngel der nu i udvortes skabelon vist nok er langt pynteligere end forrige tiders gadedrenge, men hvis adfærd er værre. For fortidens lapse af et vist slags kendte man på skindet, og kunne derfor når behøvedes gå af vejen for. Klosterstrædedrengene med bare ben, bukserne i den ene hånd og mælkepotten, ølflasken, pampusserne osv. i den anden, hvis møde en korps skikkelige folk vist nok søgte at undgå, var i følge deres kostume ligeledes kendelige. Men vore dages drenge (der i skolerne udppiber deres lærere og håner dem, hjemme ringeagter forældre og ældre folk; og overalt som drenge i tale og værd dog allerede viil agere mænd) oppustede over deres uhyre sammenjaskede, mangfoldige, dels overfladiske, dels indbildte lundskaber - er langt utåleligere end de ovenanførte, for som oftest kan man ikke gå af vejen for dem. På alle offentlige steder som i private cirkler kan de mødes og tages i ubehagelig øjesyn. For mange unge menneskers fremtids vel var en modsat opførsel vist bedre. Beskedenhed - mener en af vore berømte forfattere - klæder unge bøger godt; den klæder vist også unge mennesker godt. Lad tyskerne beholde renomisteriet! men fremfor alting: lad dog ikke ondskaben parre sig med kådheden! når, og hvis, det kan forhindres, og da tror forfatteren at vore gejstlige, skolelærere og andre de umyndiges vejledere burde og kunne arbejde med forenet kraft. Arbejdet fører selv sin belønning med sig.
(Politivennen No. 448. Løverdagen den 31de juli 1824. S. 9032-9034).
Indsenderen tager sig underdanigst den frihed at gøre vedkommende opmærksomme på denne ås farlige beliggenhed ved vejen for kørende, ja endog for gående, i tåget vejrlig om vinter aftener og tillige i tilfælde af løbske heste for vogn og at menneskers liv der er udsat for fare. For nogle år siden kørte en kusk med folk i karet i tåget vejrlig om efteråret lige ud i åen, og indsenderen tror at flere mennesker er druknede. Jeg er af den overbevisning at sammes farlighed kunne forebygges ved et svært stolpestakit for udkanten, eller endnu bedre ved en jordvold som måtte strække sig lige fra det sted på Ladegårdsvejen hvor begge søerne Peblinge og St. Jørgens Sø forener sig (det vil sige kun på den ene side, for på den anden side er en jordvold mod Peblingesøen) og lige til der hvor krumningen af vejen begynder ved lyststedet Roligheds Have. Det er vel muligt at sammes anlæg vil, på grund af den temmelig lange strækning, synes for høje vedkommende at medføre betydelige bekostninger, men da kan fremføres derimod at for menneskers liv bør intet være for kostbart. Til at bestride udgifterne ved dette anlæg kunne jo fx oprettes en bom på Strandvejen som sikkert ville være indbringende ved den kørsel som varer hele sommeren til Charlottenlund og måske kunne den bidrage til Charlottenlundvejens forbedring fra Slukefter hvor den megen sand i vejen begynder.
Da det tilfælde er sket for indsenderen at jeg med familie på grund af kuskens uforsigtighed ved ikke at holde på tøjlerne da en af hestene blev sky, nær var kørt ud i åen, så er det at jeg (da lignende tilfælde kan hænde mine medborgere og der allerede er afstedkommet ulykke ved ovennævnte ås farlighed) er så frie at gøre høje vedkommende opmærksomme derpå, i håb om at de vil bidrage til dette vist nok nødvendige anlægs fremme.
(Politivennen No. 448. Løverdagen den 31de Juli 1824, s. 9030-9032).
