Spørgsmaal, angaaende Jagten på Kiøbenhavns Amt.

Søndag den 3. oktober omtrent kl. 10 om formiddagen passerede 3 skytter med hunde over en nytilsået rugmark i Enghaven, som støder op til Valby Marker. Ageren var meget blød da det havde regnet hele natten. Gårdejeren blev fortørnet over at se sin ager mishandlet og sagde i en anstændig tone til skytterne at det ikke var rimeligt således uden nødvendighed at spolere ageren, da vejen gik ved siden af den. En af de 3 personer svarede straks: "Vi er kongens skytter". Men ejeren ytrede tvivl om dette udsagn da han kendte den ene person for at være isenkræmmer i København. Og ingen af de 2 andre, en svensker og en voksen dreng, for at være den kongelige skytte på distriktet. Hvorpå nævnte herrer førte et højt sprog, brugte trusler, og blandt anden tåbelig snak påstod at de var berettigede til at gå ind i gården og skyde hans hund der stod der, en sort pudel. 

Omsider fortsatte de deres gang over marker og hegn, idet de tilbød ejeren at hvis han ville følge med dem, skulle de nok vise ham den kongelige skytte i hvis følge de var. Skønt denne ikke var at øjne, er det dog ikke sandsynligt at nævnte personer den dag virkelig har været i hans følge. For at kende hvorledes man i lignende tilfælde har at forholde sig, ønsker ejeren af sagkyndige folk følgende spørgsmål besvaret:

Hvorvidt kan en distriktsskytte tage følge med sig, og hvorvidt er de i så fald, særskilt eller samlede, berettigede til på privat mands ejendom at tumle sig til skade for hans flid og erhverv?

(Politivennen nr. 458. Løverdagen den 9de October 1824, s. 9191-9192)

"3 skytter passerede med hunde over en nytilsået rugmark i Enghaven, som støder op til Valby Marker." Udsigt fra Rosenåen 1788 mod Frederiksberg Slot. Rosenåen fulgte nuværende Abel Katrinesgade. Husene er Vesterbro, bag dem Kongens Enghave. (Før og nu 1919)

Halvgjort Arbeide,

Flere af hovedstadens gader er i de senere år blevet brolagt, og det er unægteligt at den nye brolægningsmåde er særdeles god. Beklageligt er det kun at vandrenderne så ofte må efterses til stor skade for den gode brolægning.

At brolægningen må koste staden betydelige summer, er vel ikke at tvivle om. Og at flere gader højligt trænger til ny oplægning er alt for sandt.

Forrige sommer blev Gothersgade oplagt fra Kongens Nytorv til Kronprinsessegade, men at den resterende del af Gothersgade fra Kronprinsessegade til volden er i en meget mådelig forfatnig, og trænger til ny bro, vil enhver overbevise sig om der dagligt passerer dette strøg. 

I denne sommer begyndtes med at lægge ny bro på Nørregade, og gadens beboere takkede højligt det respektive brolægningsvæsen for dette gode. Men ikke alle Nørregades beboere kunne istemme denne takkesang. Gaden blev kun brolagt fra Frue Kirke til Krystalgade, og den værste del af gaden, fra Krystalgade til volden, henligger i sin hulpende og stølpende forfatning, så man ikke kan andet end beklage den eller de der til vogns passerer denne ende af gaden.

Beboerne af Gothers- og Nørregades dårlige brolægningsdel venter snart at se denne mangel afhjulpet, og er i forvejen de høje vedkommende derfor forbundet.

(Politivennen nr. 458. Løverdagen den 9de October 1824, s. 9189-9190)

Om det menneskelige Vand paa Kjøbenhavns Gader.

I Kjøbenhavns Skilderi og "Statsvennen har man nylig læst forslag til forebyggelse af det i svang gående uvæsen hvoraf allevegne i København ses spor på huse og i porte. Rigtigst ville det vel være at have sådanne indretninger i gårdene som i konferensråd Bruuns gård findes til gaden. Lignende kunne og burde anbringes i muren ved Kongens Have og excerserhuset og i volden ved Livvagtskasernen. Man ville da undgå det stygge syn som her dagligt tilbyder sig, især ved den lukkede jernport til Kongens Have.

(Politivennen No, 457, Løverdagen den 2den October 1824, side 9186)

Noget der forøger den slemme Stank paa Christianshavn og Amagerbro.

I forrige uge gik anmelderen sammen med en god ven henimod aften en tur ud af Amagerport. Da vi var kommet til den sidste bro, mærkede vi en afskyelig stank som vi formodede kom fra renovationslossepladsen. Vi bøjede om ad venstre og ville gå over glaciet, en vej der ofte bevandres af dem der har jagttegn, men fandt nu næsten hele glaciet oversvømmet af vand, blandet med menneskelige ekskrementer, og det således at der næppe var plads til at 2 personer kunne gå jævnsides. På et sted var endog denne vej gennembrudt og den fæle masse havde taget sit udløb i den grav der skiller graciet fra Enveloppen. Denne grav har intet udløb, og når vandet i samme opfyldes med sådanne sager, så er det vel ikke at undres over at man på varme dage, såvel på Amagerbro som på Christianshavn, næsten må forgå af stank. Ved nøjere eftersyn så vi at dæmningen om den 3. eller sidste kule var gennemskåret på nogle steder, og at det var gennem disse gab at massen løb ud over glaciet hvor det dannede større eller mindre pøle. Da man siger at amagerne hyppigt købe af kulernes indhold, og betaler samme med 12 sk pr. læs, så synes det besynderligt at man spilder noget deraf til unytte. Men bryder man sig end ikke om nogen økonomi i denne henseende, så er dog denne oversvømmelse til skade for glaciet og graven, som derved fyldes. Og da en større overflade fyldt med ildelugtende sager må udbrede en større stank end når samme kvantum bevartes i de så dertil indrettede kuler, så er det vist manges ønske at omhandlede masse måtte holdes inden dens skranker. De vedkommende som har magt til at råde bod herpå, har man troet at burde underrette derom da de formodentlig sjældent kommer ad denne lidt bevandrede vej.

(Politivennen No, 457, Løverdagen den 2den October 1824, side 9181-9183)

Besværlig Passage paa et Stykke af Landeveien paa Stadens Grund udenfor Vesterport.

Med megen glæde skønner forstadens beboere udenfor Vesterport på den opmærksomhed man har vist fodgængere for at lette deres vandring, ved at forbedre passagen over vejen der går ned til tømmerpladsen, hvilket i lang tid har i regnvejr stået under vand. Man bør derfor smigre sig med at samme opmærksomhed udstrækkes til en anden for passagen lige så nødvendig fodsti der går ud ad landevejen mellem gæstgiverstedet "Sorte Hest" og baronesse Bretons ejendom, hvilken gangvej for det meste er aldeles ufremkommelig så at Chilian har megen ret når han siger at vejen er godt i juli måned, men resten af året kan man næppe gå uden fare for at drukne i skarn, dog det er kun elleve måneder, og de går snart. Da man har så mange beviser på at begrundede klager over mangler og uordener til almenhedens bedste og bekvemmelighed er blevet rettet, har man også grund til at håbe at denne påankede væsentlige fejl måtte blive forbedret for de mange hvis forretninger dagligt hele året igennem kalder dem ind til byen.

(Politivennen No, 457, Løverdagen den 2den October 1824, side 9180-9181)