(Politivennen No, 457, Løverdagen den 2den October 1824, side 9180-9181)
24 januar 2016
Besværlig Passage paa et Stykke af Landeveien paa Stadens Grund udenfor Vesterport.
Med megen glæde skønner forstadens beboere udenfor Vesterport på den opmærksomhed man har vist fodgængere for at lette deres vandring, ved at forbedre passagen over vejen der går ned til tømmerpladsen, hvilket i lang tid har i regnvejr stået under vand. Man bør derfor smigre sig med at samme opmærksomhed udstrækkes til en anden for passagen lige så nødvendig fodsti der går ud ad landevejen mellem gæstgiverstedet "Sorte Hest" og baronesse Bretons ejendom, hvilken gangvej for det meste er aldeles ufremkommelig så at Chilian har megen ret når han siger at vejen er godt i juli måned, men resten af året kan man næppe gå uden fare for at drukne i skarn, dog det er kun elleve måneder, og de går snart. Da man har så mange beviser på at begrundede klager over mangler og uordener til almenhedens bedste og bekvemmelighed er blevet rettet, har man også grund til at håbe at denne påankede væsentlige fejl måtte blive forbedret for de mange hvis forretninger dagligt hele året igennem kalder dem ind til byen.
Etiketter:
Vesterbro
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar