Bekjendtgjørelse.

Iblandt de mangler hvilke før har været påanket i Politivennen ved vandposten i Dronningens Tværgade ved Adelgade er postestangen blevet forlænget, hvorfor takkes! Men tuden sidder endnu alt for højt, da vandet i blæst drages udenfor spanden eller karret og at hænge spanden på tuden tillader dennes højde ikke for personer af middelvækst eller børn. Denne postetud bedes derfor anbragt lavere eller en nedadgående rende eller tud anbragt hvorunder karret kan modtage vandet uden hinder af vinden. Både slides pumperedsakbet uden nytte, folk hindres fra at blive ekspederede og forbigående overstænkes af vand ved indretningen som den nu er. Hvorfor man beder dette afhjulpet.

(Politivennen No. 479, Løverdagen den 5te Marts 1825. Side 9533-9534)

Varsko.

Det er en unægtelig sandhed at man ikke i nogen stor stad har været mindre udsat for tyveri og indbrud end i København i den seneste tid. Men desuagtet bør vist nok enhver komme øvrigheden til hjælp med at sikre sin ejendom for tyvehånd, og ikke på nogen måde give anledning til fristelse. Ved at betragte gården nr. 374 i Dronningens Tværgade hvor kunstsagerne for det Kgl. Kunstkammer opbevares, har man bemærket at muren fra neden helt op over stueetagen er forsynet med fordybede furer. I sådanne furer har eksempler vist at en tyv let kan gå op og foretage indbrud. Gemmes endog samme sted ikke rigdomme der straks kunne gøres til valuta, så er dog sådant ikke almindeligt kent, og tanken om bytte og den lette lejlighed omtalte furer synes at indbyde til, kunne måske være tillokkende eller fristende, især da ingen vagt findes uden for stedet. Man har derfor troet det ville være godt om nævnte furer blev tilmurer og glat afpudsede med den øvrige mur for at hindre enhver uønsket bestigelse. Måske ville ejeren af den tilstødende gård for at sikre stedet fuldkomment i denne henseende, være så føjelig at lade de furer der er på siderne af hans port, ligeledes tilmure.

(Politivennen No. 479, Løverdagen den 5te Marts 1825. Side 9532-9533)

Ikke Eau de cologne!

Hr. udgiver.

Jeg må meget bede Dem om undskyldning for at jeg ulejliger Dem med mit skriveri, og så at sige fører Dem ind i et skident fag. Men jeg håber at De vil tilgive mig når jeg forsikrer Dem at mit brev ikke skal forråde mindste lugt af det hvorom talen er. Sagen er denne: Min vej fører mig dagligt fra Lille Grønnegade bagom Hovedvagten, og da stødes mine lugteredskaber på det ømfindtligste af en stank om hvilken man ikke kan være i tvivl om hvorfra den kommer, da corpus delicti er lige for øjnene. Jeg tænkte da som så hvor det er således om vinteren i frost, hvor meget værre må det da ikke være om sommeren, og måske gennem Deres blad (NB Gid bevare os uden at støde vedkommende) kunne gøre opmærksom på at vedkommende steder måske kunne trænge til oftere vedkommende afføringsmidler. De kan måske indvende mig at keg kunne undgå lugten ved at gå forbi Hovedvagten, men jeg tager dog hellere den anden vej, dels fordi jeg ikke godt kan tåle våbengny, dels fordi denne er kortere, og de ved nok at den lige vej er den bedste. Meningen heraf skal slet ikke være at jeg vil beskylde vore brave krigere for at gøre denne slemme lugt med vilje. Nej! jeg bifalder derimod ganske marinerens ord der ved en lejlighed gav det svar at det var umuligt for 5 sk. om dagen at sk--- osv. Historien er bekendt.

Meget forbunden vil jeg være Dem hvis De vil indrykke dette mit beskedne ønske i Deres blad, men endnu mere vil jeg blive det hvis det ønskede derved blev opfyldt. Men måske det er umuligt at det onde kan afhjælpes, og da vil jeg som en tålmodig kristen, finde mig i det med tørklædet for næsen vandre min kås. For resten forbliver jeg såvel i lugt som i vellugt

Deres hengivne X.

(Politivennen No. 479, Løverdagen den 5te Marts 1825. Side 9530-9532)

Spørgsmaal.

1) Flere yndere af stenvandledningsrørene for ferskvandets konservation hvoraf den sidste prøve der udholdt forsøget, har ligget omtrent 10 år, ønskede at vide årsagen til de sidstes varighed og om denne alene skulle ligge i forsigtigheden ved nedlægningen i de forskellige løse eller faste jord- eller lerbunde, og hvad der i denne henseende burde anvendes opmærksomhed på, for at kunne fortsætte brugen af denne for staden så nyttige indretning.

(Politivennen No. 479, Løverdagen den 5te Marts 1825. Side 9529-9530)

Endnu en Anviisning paa godt Øll.

Hr udgiver!

Skønt administrationen for bryghuset ved Langebro ved sin bekendtgørelse i sidste Politiven har besvaret det før fremsatte spørgsmål: om vore bryggere kunne levere øl der var skikket til forsendelse, så tror man det dog ikke overflødigt at bemærke at nogle af vore andre bryggerier også kunne levere øl der er af god beskaffenhed. Således har anmelderen hos brygger Jensen på Gammeltorv købt øl der er brygget i marts forrige år, og som af flere er befundet klart, velsmagede og noget lignende porter. Det er meget troligt at denne slags øl når det fyldes på rene foustager, vil holde sig på en lang rejse uden at fordærves, skønt det vel ikke egentlig er brygget i den hensigt da øl til forsendelse sjældent bliver søgt. Øllets pris er da det nyligt var brygget, 8 Rbd. pr, tønde, men nu koster tønden 10 Rbd. I flaskevis sælges det for 10 sk.

(Politivennen No. 479, Løverdagen den 5te Marts 1825. Side 9527-9528)