Forsømmelse af en Graver eller Klokker

Tirsdag den 5. lod anmelderens 2 døtre sig tegne til skriftemål og kommunion om fredagen for Frue Menighed i Trinitatis Kirke. De indfandt sig i god tid i kirken. Men da de ville gå op til skriftestolen med de øvrige der var i kirken, blev de stoppet af en graver som sagde at de måtte vente til de blev kaldt op. Dette skete imidlertid slet ikke, og de måtte altså forlade kirken uden at hensigten med deres komme der var opnået. Anmelderen bekendtgør dette for at vedkommende kan få underretning derom og sørge for at sådan forsømmelse eller forglemmelse ikke sker oftere.

J. Nielsen.

(Politivennen nr. 485. Løverdagen den 16de April 1825, s. 9612-9613) 

"Anmelderens 2 døtre havde tegne sig til skriftemål og kommunion om fredagen for Frue Menighed i Trinitatis Kirke." (Alteret i Trinitatis Kirke, 2015. Eget foto).

Ønske om en fæl gammel Skiks Afskaffelse.

Den tysk reformerte kirke er et tempel hvori anmelderen for øvrigt ikke er medlem af menigheden, men er så ofte blevet opbygget ved at høre den som menneske og taler lige udmærkede pastor Hamburger. Ved af og til at overvære gudstjenesten var det anmelderen meget behageligt at erfare at der i dette guds tempel ikke hersker den kun alt for brugte uskik i vores lutherske kirker, nemlig at ombære tavler hvori der indsamles gaver til samtlige vedkommende midt under prædikenen. Tværtimod var der flere steder anbragt blokke i hvilke enhver kan nedlægge sine gaver *)

Anmelderen kan ikke tilbageholde det ønske at lignende eller andre passende indretninger må bringes i stand i vores lutherske kirker, da man unægtelig ved den nu brugte måde altid forstyrres i sin andagt, så at man har besvær med at forstå den ofte kun meget korte del af prædikenen som man uforstyrret kan høre, når opkrævningstiden endelig er forbi. For i opkrævningstiden er der gået alt for meget tabt. Det er især højst ubehageligt når kirken er fuld af mennesker. Man bliver nemlig da af den talrige mængde opkrævningsbetjente der kræver plads, skubbet så meget fra sted til andet at det publikum som står på gulvet, snarere kunne tro sig henført til parterret end på kirkegulvet. Så vidt erindres skal der allerede før har været ført anke over denne uskik. Men som det synes kun til liden nytte.

"I den tysk reformerte kirke var det anmelderen meget behageligt at erfare at der ikke hersker den i vores lutherske kirker brugte uskik at ombære tavler hvori gaver til samtlige vedkommende indsamles". (Reformert Kirke i Gothersgade, 2015. Eget foto)

Anmelderen mener derfor at sådan noget bedst kunne fjernes hvis det kirkebesøgende publikum intet gav indtil andre passende foranstaltninger blev truffet, i lighed med hvad der er forordnet for at afskaffe betleri. Og de ansvarlige ville vist om føje tid blive betænkte på at tage andre forholdsregler. Vil man indvende at det er under vores værdighed at følge i en fremmed menigheds fodspor, da betænker man Wessels:

At når sligt for vidt ej drives
Og alt godt kun fortrin gives,
Det da last ej nævne kan;
Men mon' hædre danske mand.

*) I året 1822 blev tavlernes ombæring i kirkerne afskaffet i storhertugdømmet Baden.

(Politivennen nr. 485. Løverdagen den 16de April 1825, s. 9610-9612)

Redacteurens Anmærkning

Med den tysk reformerte kirke mener skribenten formentligt den reformerte kirke i Gothersgade. Som dog anvendes af flere andre reformerte kirker. Christianskirken blev brugt af den tyske menighed.

En bidsk Hund i Snarregaden No. 3.

Det har i den senere tid ofte sket at adskillige af den mosaiske trosbekendelse som på helligdagene forsamles i huset nr. 3 i Snaregade for der at holde gudstjeneste, er blevet angrebet af en stor hvid bulbiderhund når de går op ad trapperne til forsamlingsstuen. Således mødte indsenderen den ubehaglighed første påskedag idet han gik op i nævnte hus at blive forfulgt af denne arrige og bidske hund der endog var så dristig at bide ham i benet. Da nævnte bulbiderhund efter sigende skal tilhøre værten samme sted, så anmodes han herved om enten at forsyne den med en mundkurv, eller også på anden måde at sørge for at den ikke oftere forulemper folk som nødvendigvis må have adgang til nævnte hus.

(Politivennen nr. 484. Løverdagen den 9de April 1825, s. 9601)

Redacteurens Anmærkning.

Snaregade 3 er nutidens Nybrogade 6, som også omfatter bygningen til Snaregade fra 1722, ombygget 1845.

Uorden.

Udenfor Vesterport på hjørnet af alleen og vejen til tømmerpladserne er man begyndt på at samle en møgdynge på glaciets jorder. Allerede nu giver den en slem stank fra sig der vil blive værre når varmen kommer. Fremmede vil vist heller ikke finde skuet af samme smukt, især da den ligger lige for Frihedsstøtten. Gødning er vel nok nødvendig for jorden, men så nær ved vejen bør den ikke ligge i mængde.

(Politivennen nr. 483. Løverdagen den 2den April 1825, s. 9596)

Om Pumper paa Fortougene.

Hr. udgiver!

Da jeg har lagt mærke til hvor særdeles meget godt og nyttigt Deres blad har udrettet, så undrer det mig meget at disse uting af sumpposter som findes uden for adskillige huse her i staden, har undgået Politivennens opmærksomehd. Disse kælderposter spærrer passagen på fortovet og afstedkommer ofte ulempe for svagtsynede og gamle, der tørner mod dem og derved kommer til skade. En sådan pumpe står på Købmagergade, og en ditto i Dronningens Tværgade straks ved hjørnet, og en i Valkendorfsgade. Der findes vist flere i andre gader, men behag selv at se efter, og skriv noget derom for at disse fæle tingester kan komme bort. Sådanne pumper kunne jo placeres inden i gården eller i kælderen, men aldeles ikke på fortovet hvor de spærrer passagen. Derfor væk med dem.

Deres S.

Svar.

Dersom den ærede indsender af ovenstående ville efterse de første årgange af Politivennen, da vil han finde at disse fortrædelige pumper ikke er undgået dens opmærksomhed, men at flere af dem ofte har været påanket. Således stod 2 i Pilestræde uden for nr. 92 og nr. 93, med den ene ende i kælderen, mens den anden ragede frem over fortovet, med hvilket de dannede en vinkel af nogle og fyrre grader. Disse pumper der hindrede al passage, blev flere gange påankede, men kom endelig bort da gaden sidste gang for et par år siden oplagdes, og således er det gået flere. De der endnu står tilbage, vil vist nok ligeledes borttages, efterhånden som gaderne hvori de findes, kommer under reparation.

En anden for fortovspassagen endnu værre indretning er heller ikke glemt at påankes, nemlig jerngelænder på gadedørstrapper hvoraf der før findes mange. For kort tid siden er et sådant borttaget fra hjørnehuset af Klareboderne og Pilestræde, men et findes endnu i Magstræde udenfor nr. 4. Denne sidste gade frembyder ellers skuet af en gammel Københavnsk gade og vidner om hvor lidt man i fordums tid sørgede for fodgængernes bekvemmelighed ved at tillade de usle smalle fortove at optages af udspringende trapper, trappegelændere, skråtliggende kælderlemme osv.

(Politivennen nr. 483. Løverdagen den 2den April 1825, s. 9584)