En Stankfabrik inden for Stadens Volde.

I København hvor politiets gode foranstaltninger sørger så meget for gadernes renlighed, kan man ikke uden forundring og væmmelse passere et sted der er lige så afskyeligt for øjet som for lugten, og især bliver utålelig om sommeren. Nævnte sted er ved plankeværket lige over for volden mellem Kongens Have og Sølvgades kaserne hvor det i mange år har været benyttet af de soldater der bor i kasernen, til at lade deres vand, uden at derfra er afløb til nogen af siderne.

Ifald det fremdeles findes passende at det omtalte sted skal tjene til denne bestemmelse, så ville det være ønskeligt at den ansvarlige traf den foranstaltning at vandet fik afløb til volden eller stadsgraven gennem dertil anlagte rør eller ved en anden indretning for at forebygge den nævnte ubehagelighed.

(Politivennen nr. 488. Løverdagen den 7de Mai 1825, s. 9668-9669)

"Plankeværket lige over for volden mellem Kongens Have og Sølvgades kaserne har i mange år været benyttet af de soldater der bor i kasernen, til at lade deres vand, uden at derfra er afløb til nogen af siderne". (Sølvgades Kaserne til venstre, Sølvgade og muren langs Kongens Have. Åstedet for artiklen? Eget foto, 2016)

Redacteurens Anmærkning

Muren langs Sølvgade er af nyere dato, så der kan have været et plankeværk i stedet formentlig i forbindelse med en udvidelse af Sølvgade.

Artiklen gentages i Politivennen nr. 504, 27, august 1825.

Aprilsløben paa Østergade.

Da anmelderen sidste mandag eftermiddag passerede Østergade, fik han det indfald at vove en dalers penge i tallotteriet der den følgende dag skulle trækkes her i byen. Han blev da opmærksom på at der på sidepillerne i porten på hjørnegården af Østergade der vender ud mod Kongens Nytorv, stod malet "Tallotteries Collections Contoir". Og gik da ind i den nævnte hensigt, men blev til sin forundring af en mand der timeligt boede i gården, underrettet om at der i hele huset hverken boede eller i længere tid har boet nogen kollektør, hvilket de citerede og på portpillerne malede ord dog ubestridt syntes at forudsætte måtte være tilfældet. Da flere muligvis således kunne blive fikserede, så tillader man sig at anmode ejeren om at besørge den allerede just ikke så ganske tydeligt påmalede annonce udslettet, så at publikum ikke ved samme skal blive aprilsnar.

(Politivennen nr. 487. Løverdagen den 30te April 1825, s. 9653-9654)

Redacteurens Anmærkning

Politivennen nr. 489 bekendtgjorde at ejeren nu havde overmalet de påankede ord.

Julius Friedlænder (1810-1861): Folkeliv ved en lotteriscene på Vandkunsten. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Uordener.

 2) Ved at passere Dronningens Tværgade for nogle dage siden, blev indsenderen tillige med flere meget generet af en mængde drenge der ligesom det var på fællederne, havde i god mag givet sig til at lege bold midt på gaden, nærmest Kronprinsessegade. Da man især i de seneste år ikke har kendt til sådanne uordener, især i en hovedgade, så vil det politi der så roligt og dog så kraftigt afværger gadeuordener, vist også sørge for at sådant ikke skal fæste sæde til hinder for de mennesker der passerer gennem gaden.

(Politivennen nr. 486. Løverdagen den 23de April 1825, s. 9644)

Atter Ulempe af Beenindustrien.

Det har i den senere tid hyppigt været tilfældet at betydelige transporter af ben hvoraf en del end ikke er fuldkommen tørre, bliver på begge sider af Nyhavn indladede i skibe der formodentlig afgør med denne vare til England. Hvorvidt udførelsen af en artikel der i pulveriseret tilstand i England efter rygtet indbringer uhyre fordel, i almindelighed burde tillades, vover indsenderen ikke at bedømme, men må overlade sådant til statsøkonomernes omdømme. Kun for så vidt det rimeligvis bør befrygtes at en udførselsartikel der ved sine mephiske uddunstninger forpester luften i nabolaget (en sandhed hvorom ikke blot de i Nyhavn boende, men selv den røg der opstiger af sådanne ladninger til fude kan overbevise) måtte foranledige farlige sygdomstilfælde i den omegn hvor sådan finder sted, bringer anmelderen til at henvende sundhedspolitiets opmærksomhed på en genstand der synes at være af særdeles vigtighed. At der ligeledes i Kvæsthusgade eksisterer et oplag af sådanne til udførsel bestemte ben, tror indsenderen så meget mere at burde gøre opmærksom på som han af flere i nærheden boende har hørt klagemål over den derved forårsagede stank. At sådanne oplag o i almindelighed udførsel af ben ikke fremdeles bliver tilladt i beboede distrikter, men henvises til åbne og ubeboede pladser, hvorpå København ikke skønnes at være mangel, tør man sikkert forvente, da de giftige uddunstninger som nu i en koldere tid allerede har været til besvær, vil ved den nærmende sommers tid blive aldeles utålelig. Og drage uberegnelige følger efter sig.

(Politivennen nr. 486. Løverdagen den 23de April 1825, s. 9634-9636)

To Ønsker paa Vesterbroe.

1) Der har før i dette blad været fremsat det ønske at vejen fra Vesterbro til tømmerpladsen måtte udbedres og beplantes med træer, ligesom de andre Farimagsveje, da denne vej bevandres af mange såvel til tømmerpladsen som til de i nærheden værende skydebaner. At dette ønske ikke allerede er opfyldt, må sikkert have sin grund i de vanskeligheder som ønskets fremsætter ikke kender. Men nu da denne vej tillige kan blive en promenadevej for de badegæster der vil besøge den nye anlagte badeanstalt, håber man at den magistrat der har hævet så mange vanskeligheder og forskønnet hovedstadens omegn med beplantede og velbanede veje, også vil hæve de hindringer der kunne være mod dette ønskes opfyldelse.

2) Det er alminelig kendt at fortovene på Vesterbro er belagt med små og spidse sten så at det er en sand pine at bevandre dem. For går man blot fra konsumtionshuset til indgangen til Frederiksberg Alle, så har man samme fornemmelse i fødderne som om man havde stået på pæle. De fleste spadserende eller de som har ærinde til Frederiksberg, går derfor om ad Gammel Kongevej. Denne vej er vist nok smuk og i henseende til den udsigt der findes fra samme, meget behagelig. Men man lider meget af den støv som de mange ekvipager der så hyppigt kører tl og fra Frederiksberg, opvækker, såvel i vindstille som i blæst. Man fremsætter derfor det ønske at disse fortove måtte omlægges med større sten som de hvormed fortovene i København er brolagte. For at gøre de medgående udgifter mindre mærkbar, kunne man begynde med det ene fortov i år og lade det andet bero til næste år.

(Politivennen nr. 486. Løverdagen den 23de April 1825, s. 9633-9634)

Redacteurens Anmærkning.

I Politivennen nr. 505, 3. september 1825, s. 9988-9989 bekendtgøres at der  nu er sket en forbedring af vejen, og håber at også træer bliver plantet. Det virker dog som vejen ikke blev ordentligt istandsat, se fx Politivennen nr. 1012, 23. maj 1835, s. 350-352