Et par Bemærkninger ved den ny Søbadeindretning.

Med megen fornøjelse har man bemærket den flid som bestyrerne af den nye søbadeanstalt gør sig for at skaffe indretningen alle mulige bekvemmeligheder og derved bringe den til en høj grad af fuldkommenhed. Den vil derfor sikkert vel optage enhver bemærkning eller ethvert forslag som kunne bidrage til det.

Der er truffet den foranstaltning at ligtornelæge hr. Weil opholder sig 2 dage om ugen, hver gang et par timer, i badeanstaltens lokale for med sin kunst at komme dem til hjælp der måtte forlange sådant. Men den bestemte tid synes meget knap og muligvis vil mange der ønsker hans hjælp, ikke kunne komme på de bestemte dage. Så det var vist nok ønskeligt - i fald hr. Weils tid tillod det - at han kunne komme fx 4 dage om ugen og især mellem kl. 11 og 2 da badene besøges hyppigt på det tidspunkt.

("På restaurationen kan man få mange slags forfriskninger, såsom porter osv. men ikke dansk øl. Dette synes underligt da øl er en meget almindelig drik." Rysensteen badeanstalt, Herreafdelingen set fra vejen langs havnen. Foto: Niels Ludvig Mariboe. Muligvis kort før anstalten blev nedrevet i 1893. Kreditering: Københavns Museum) 

Det er også et ønske at man når man går ind i konversationsværelset eller når man afleverede sin billet, får et nummer efter hvilket man da bliver kaldt frem når et badekammer bliver ledigt. For så er man sikker på at enhver får adgang efter sin tur og at ingen forret finder sted. 

På restaurationen kan man få mange slags forfriskninger, såsom porter osv. men ikke dansk øl. Dette synes underligt da øl er en meget almindelig drik, især på varme dage. For fremmede må det især være påfaldende at her sættes så lille pris på egne produkter at de i en dansk badeanstalt ikke kan få en flaske dansk øl.

(Politivennen nr. 497. Løverdagen den 9de Juli 1825, s. 9835-9837)

Redacteurens Anmærkning

Danske bryggerier var ikke begyndt at producere portere på Politivennens tid. Den blev formentlig importeret fra England, men ingen ved om den også blev opfundet her. Til gengæld ved man at den blev voldsomt populær. Og det er interessant at man allerede 18 år efter Københavns bombardement og 11 år efter Englandskrigenes afslutning har importeret porter, formentlig fra - England. Porterens oprindelse med den ristede malt forudsatte at man kendte til ristning af kaffe. 

Er det Kobbersmedene tilladt at udøve deres Haandverk paa de offentlige Gader?

Enhver vil vist besvare nærværende spørgsmål benægtende, selv om den jævnlige erfaring viser at sådant undertiden finder sted.

Ikke alene at naboer og genboer såvel som forbigående personer på det ømfindtligste plages af denne støjen der som en torden gennemryster den forbigående fra disse værksteder oprettet på gaden så at han ofte nødes til at gå en lang omvej for at undgå denne kanonade. Men endog såvel kørende som ridende personer står i fare for ved at passere et sådant sted selv at blive beskadigede og at beskadige andre på lemmer og helbred, ja vel endog miste livet.

"Naboer og genboer såvel som forbigående personer plages på det ømfindtligste af denne støjen der som en torden gennemryster den forbigående fra disse værksteder". (En kobbersmeds værksted. Christian Andreas Schleisner, 1859. Statens Museum for Kunst). 

Således gik det indsenderen da han for nogen tid siden kørte med 2 (ellers ikke sky heste) forbi tre kobbersmed på gaden der arbejdede og hamrede på en stor kedel, at nemlig hestene ved denne larm nær havde taget magten fra kusken og følgeligt løbet løbsk, dersom ikke denne havde været desto mere duelig i at køre og tøjet på hestene desto stærkere.

Vores ypperlige politi der i alle henseender sørger for stadens bedste og borgernes sikkerhed, vil vist også hæmme denne uorden ved kraftige foranstaltninger. Det var jo mere passende og mindre skadebefrygtende om disse håndværkere var forpligtet til at udøve dette fredsforstyrrende arbejde i gården ved, end netop på gaden uden for deres deres. Hvilket virkelig kan give anledning til stor skade.

(Politivennen nr. 497. Løverdagen den 9de Juli 1825, s. 9833-9834)

Beretning om Veien ved Slukefter.

Den af hr. sadelmager Randell anlagte grusvej (dette danske ord vil indsenderen hellere bruge end det fremmede chausse) er nu for så vidt færdig at man er begyndt at hæve bompenge. Bommen står i nærheden af Slukefter, straks før skelvejen. Indsenderen beså dette stykke vej den 24. d. m. just den dag da man begyndte at betale bompenge, og fik da lyst til at skridte det af. Han fandt at det var omtrent 250 af hans skridt langt, og henved 20 skridt bredt. Indsenderen som temmelig vel kender de af det kongelige vejkorps i de senere år anlagte vejen i det sydlige Sjælland og Fyn har fundet en ikke ubetydelig forskel mellem disse og nærværende vej. Dog er det uden tvivl en fejltagelse når man har kaldt den en macadamsk vej.

(Politivennen nr. 496. Løverdagen den 2den Juli 1825, s. 9818-9819)

Ønske om lidt Assistence paa Assistentskirkegaarden.

Det er ikke sjældent at endog velklædte mennesker forlader kirkegården belæssede med store blomsterknipper som de har plukket af et eller andet gravsted. Ofte har anmelderen undret sig over at sådant uvæsen kan drives, og endnu oftere næret det stille ønske at der for samme måtte sættes sådanne skranker at de hedenfarne kunne hvile i fred. Men der er så vidt vides ikke fra de ansvarliges side truffet fornøden foranstaltning i så henseende.

At der blandt disse rovbegærlige blomsterplukkere findes nogle som ret ved at udnytte lejligheden, blev anmelderen overbevist om da han fredag den 14. juni lod en smuk blomst sætte ud på det gravsted der gemmer støvet af ham hedenfarne. Blomstens top der egentlig var dens skønneste pryd, var nemlig efter 1/4 times forløb bortranet, og anmelderen måtte forlade dette ham så kære sted med en følelse der var en blanding af vemod og forbitrelse. - For at forebygge sådanne tyverier, fandt anmelderen det rigtigt at de ved en lov blev bestemt enten at ingen blomsterplukning måtte finde sted, eller hvis man skulle have den mening at ejendomsretten derved krænkes, at det da blev pålagt enhver før de endog på deres egne gravsteder foretog nogen plukning, at melde for graveren at de i dette øjemed ville gå ind på kirkegården, ligesom det vel også burde tillades ham at visitere enhver han måtte finde for godt. Selv hedningene havde reglen "molite violare sepulcra mortuorum", men vi kristne behøver at skamme os ved at følge den?

(Politivennen nr. 496. Løverdagen den 2den Juli 1825, s. 9817-9818)

Bøn til Vedkommende.

Det var ønskeligt om ejeren eller lejeren af gården nr. 208 i Sankt Gertruds Stræde nu da sommerens hede trykker, ville tømme og udlufte kælderen under gården som hidtil har været, og måske endnu skal anvendes som oplagssted for knogler og ådselsdele der tilligemed gamle klude dagligt bringes dertil for siden i læssevis at bortkøres til nærmere bestemmelse. Den stank som sager af sådan natur forvolder naboer og genboer, er til alle tider ubehagelig, og nu i sommerens hedeste tid næsten utålelig, i særdeleshed i denne smalle gade, som desuden har sin del af stank fra ikke tilbørligt renholdte gårdspladser og åbenstående porte. Vil entreprenøren for knoglers og ådselsdele samt kludes opsamling ikke benytte dette vink, tror anmelderen at sundhedspolitiet som nu håbes at være blevet gjort opmærksom derpå, anviser ham til sin entreprises brug en bekvem afsides liggende plads udenfor staden, og bliver da nævnte kælder efter tilbørlig rensning, uddampning og reparation anvendelig til beboelse for en fattig familie.

(Politivennen nr. 496. Løverdagen den 2den Juli 1825, s. 9815-9816)

Kælderen findes endnu. Og anvendes nu til butik. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Redacteurens Anmærkning.

Sankt Gertuds Stræde 208 er nutidens nr. 4. Det er opført 1815 for en farver Joh. Wilh. Grundtvig, senere ejet af forskellige brændevinsbrændere. Det findes stadig.