Det er ikke sjældent at endog velklædte mennesker forlader kirkegården belæssede med store blomsterknipper som de har plukket af et eller andet gravsted. Ofte har anmelderen undret sig over at sådant uvæsen kan drives, og endnu oftere næret det stille ønske at der for samme måtte sættes sådanne skranker at de hedenfarne kunne hvile i fred. Men der er så vidt vides ikke fra de ansvarliges side truffet fornøden foranstaltning i så henseende.
At der blandt disse rovbegærlige blomsterplukkere findes nogle som ret ved at udnytte lejligheden, blev anmelderen overbevist om da han fredag den 14. juni lod en smuk blomst sætte ud på det gravsted der gemmer støvet af ham hedenfarne. Blomstens top der egentlig var dens skønneste pryd, var nemlig efter 1/4 times forløb bortranet, og anmelderen måtte forlade dette ham så kære sted med en følelse der var en blanding af vemod og forbitrelse. - For at forebygge sådanne tyverier, fandt anmelderen det rigtigt at de ved en lov blev bestemt enten at ingen blomsterplukning måtte finde sted, eller hvis man skulle have den mening at ejendomsretten derved krænkes, at det da blev pålagt enhver før de endog på deres egne gravsteder foretog nogen plukning, at melde for graveren at de i dette øjemed ville gå ind på kirkegården, ligesom det vel også burde tillades ham at visitere enhver han måtte finde for godt. Selv hedningene havde reglen "molite violare sepulcra mortuorum", men vi kristne behøver at skamme os ved at følge den?
(Politivennen nr. 496. Løverdagen den 2den Juli 1825, s. 9817-9818)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar