Om Farligheden af Stubmøllen ved Østerport.

Lørdag den 12. april da jeg på en spadseretur over volden, omtrent kl. 5.15 gik forbi den mølle som ligger ved krudttårnet i nærheden af Østerport, var jeg vidne til at 3 børn kom op ad bakken som fører til Stenkulsgade, og uvidende om den fare de var udsat for, vedblev at gå lige mod møllevingerne som gik for nordvestlig vind. Jeg ilede dem til hjælp, men kunne ikke forhindre at de to af dem kom ind under en af vingerne som næppe i nogle tommers afstand passerede over deres hovedet. - Det tredje, et drengebarn som fulgte efter dem, ville ufejlbarligt være blevet et offer for sin uforsigtighed da han var betydeligt højere end de andre, og det var kun (efter flere tilstedeværende udsagn) ved egen livsfare det lykkedes mig at trække ham tilbage i det øjeblik den næst påfølgende vinge truende med tilintetgørelse, for imod ham. En tililende ung møllersvend viste et rosværdigt forhold da han efter at drengen var reddet, foranstaltede møllen standset, hvorved de to mindre børn uskadte blev bragt tilbage.

Anmelderen der ingen tak ønsker, for efter evne at have opfyldt hvad pligt bød ham at gøre, finder sig herved foranlediget til skøt anonym at anmode de ansvarlige om at pålægge møllens ejer at indhegne samme med et forsvarligt rækværk for i fremtiden at forebygge lignende tilfælde. Sker dette da er hensigten af denne meddelelse fuldkommen opnået. *)

*) Redaktionen må herved bemærke at et forslag om at få nævnte møller indhegnede kan læses i bladets nr. 531 og 532.

(Politivennen nr. 555. Løverdagen den 19de August 1826, s. 527-529)

Lidt endnu om Sælgerkjærlingerne.

For kort tid siden læste indsenderen forslag i Politivennen angående sælgerkællingernes forflyttelse fra den omtalte plads på Amagertorv mellem Østergade og Kirkestrædet, til bolværket ved Højbro, hvor skovshovedkonerne sidder om formiddagen, og man kan vist ikke andet end billige dette da den idelige råben, skænden etc. hvortil 3 plejebørn hos kællingerne bidrager fuldkomment, virkelig er afskyeligt, især om aftenen. Da de imidlertid beholder pladsen, så formodes at de svarer en afgift, har altså forpagtet deres stader, og da er ethvert ønske i så henseende overflødigt. Imidlertid spørges: "er enhver mand ikke berettiget til at forlange sådan kvindes vræl hævet fra kl. 10 i det mindste?" - Man erindrer at sådan råben på hjørnerne er forbudt endog om dagen. Og vægteren indskærpede alvorligt at bortvise dem. For uden alvorlig trussel lader sådanne personer sig ikke kyse. Hvilket man dagligt har eksempler på.

(Politivennen nr. 554. Løverdagen den 12te August 1826, s. 521)

En farlig Grøvt.

Udenfor nr. 47 på Nørrebro er et stykke af grøftens ene side, formodentlig af regnen, eller måske af andre årsager bortskyllet således at grøften på dette sted går over 30 centimeter længere ind i alleen end den ellers skulle.

Fredag den 14. juli kom en højgravid kone gående som ved at hilse over til den anden side, ikke tog sig i agt for dette farlige sted, og styrtede med et skrig ned i grøften der var fyldt med råddent, grønligt vand som efter al sandsynlighed havde tilsætning af flere andre uhumskheder. Man tænker sig den ulykkelige kone der under sådanne omstændigheder, sank ned til over hofterne i dette lugtende kaos.

Lykkeligvis slap hun derfra med skrækken alene, men hvor let kunne hun og hendes foster derved være kommet til at lide af en sygdom, endog i den grad der kunne have haft døden til følge?

Dette tilfælde er ikke det eneste som er afstedkommet på dette sted. For forinden den tid måtte en gammel mand og senere en lille pige friste samme skæbne. Hvor let kan ikke et menneske på en mørk aften uden at have nydt for megen spiritus have den våde fornøjelse at komme i en så skiden badekur?

Anmelderen heraf håber at den ansvarlige der har med grøftens istandsættelse at bestille, snarest mulig vil lade den istandsætte for at forebygge lignende tilfælde i fremtiden.

(Politivennen nr. 554. Løverdagen den 12te August 1826, s. 519-520)

Venskabelig Anmodning til Vedkommende.

Det er nu omtrent 5 fjerdingår siden man fra min stue i min bopæl borttog to sølvbeslagne merskumspibehoveder med rør som tilhørte mig. Hidtil har jeg ikke villet berøve den mig velbekendte person brugen af nævnte piber, især da jeg har været forsynet med et ikke ubetydeligt antal. Men da en del af disse nu på grund af tid og ælde er blevet ubrugelige og eftersom enhver dog vistnok vil billige at man med hensyn til tilbageleveringen gør mig tiden vel lang, så tillader jeg mig herved i al venskabelighed at anmode vedkommende om at tilbagelevere de nævnte piber.

"En del af disse nu på grund af tid og ælde er blevet ubrugelige" (Pibe fra Politivennens tid. Nationalmuseet. Eget foto, 2015).

For imidlertid at overtyde enhver om at kun en øjeblikkelig mangel på piber har foranlediget dette avertissement, erklærer sig herved at jeg er vel tilfreds når man blot vil have den godhed at tilbageleverede den ene pibe. Og må jeg dertil tilføje at jeg som tak skal betale enhver mulig udgift pibernes nuværende besidder måtte have haft som fx med at sætte hovederne i voks eller ved at lade beslaget reparere.

Frederiksberg den 10. august 1826
Lars Mathiesen

(Politivennen nr. 554. Løverdagen den 12te August 1826, s. 518-519)

Redakteurens Anmærkning

Lars Mathiesens specielle ironiske stil over for langfingrede gæster er en gang før blevet nævnt i Politivennen 6. april 1822. Her er også i anmærkningen lidt om Lars Mathiesen.

Circus gymnasticus

Den opmærksomhed som publikum har værdiget brødrene Fourauxs gymnastiske og ekvilibristiske øvelser lader forvente beredvillighed fra deres side til at anvende hvad der står i deres magt til at forhøje nydelsen af deres forestillinger.

Det er således et almindeligt ønske at linedansen som hører til det bedste af selskabets forestillinger måtte foretages over ridebanen som tilfældet var i Dyrehaven da afstanden nu er så stor fra tilskuerne at selv et skarpt øje fra det såkaldte parket ikke nøjagtigt kan se den. Parket og første plads burde forenes og prisen være den som nu er gældende for første plads.

(Politivennen nr. 554. Løverdagen den 12te August 1826, s. 517-518))

Redacteurens Anmærkning

I 1826 fik København et "Cirkus Gymnasticus" ved reberbanen på Vesterbrogade, startet af et beriderselskab af 1805, oven nævnte Jacques Foureaux. Her optrådte bl.a. den russiske bajads Mancini. Endvidere pantomimer, linedans, gulvdans (en slags ballondans). 

Frederik 6. gav linedanserne det blå stempel ved at lade en gå på line fra Rosenborg den 6. juni 1827. Første gang gik det godt, men den 12. juni faldt linedanseren ned og døde. Denne begivenhed affødte en del forudsigelige og ret enslydende artikler i Politivennen i de efterfølgende måneder. Disse er dog  ikke medtaget på denne weblog.