Noget om Chocolade.

(Fremsat i følgende brev til undertegnede)

Ikke så få unge mænd især af den studerende klasse ville ønske de nu så meget brugte drikke kaffe og te som fortærer ånd og kraft, ombyttet med den sunde og styrkende chokolade. Men da man ikke selv kan tillave samme og en pris afpasset til flere hundrede procents fortjeneste ikke passer til tærepenge tilmålt efter tarveligheds målestok, så var det at ønske at en dansk mand af de bedste chokoladefabrikanter som er her, ville åbne et udsalg af chokolade hvor enhver kunne drikke sin kop for en pris i overensstemmelse med rimelighed. Han ville derved vinde manges tak og formodentlig tillige gavne sig selv. Hvis hr. chokoladefabrikant Kehlet hvis fabrikat er almindelig velkendt, ville (som gammel student) vise sine yngre kolleger denne forekommenhed, da blev hensigten med det fremsatte ønske just derved i særdeleshed opnået.

København den 16. september 1827
Studiosi

"Om hr. chokoladefabrikant Kehlet hvis fabrikat er almindelig vel bekendt, ville (som gammel student) vise sine yngre kolleger denne forekommenhed, da blev hensigten med det fremsatte ønske just derved i særdeleshed opnået". (Kehlet havde i 1825 åbnet et konditori med udskænkning af chokolade i den lysegrønne bygning til venstre for midten). 

Svar:

Havde den herre Studiosi ytret dette ønske et par måneder før, ville det have været mig mere kærkomment da jeg derved bedre havde set mig i stand til at få et lokale, ikke for langt fra de studerendes gade. Et udsalg af chokolade skal imidlertid om nogle dage blive åbnet og prisen skal blive upåklagelig. Tiden og stedet skal nærmere blive bekendtgjort. Jeg er meget forbundet for den mig viste tiltro som jeg efter evne vil stræbe at fortjene.

København den 25. oktober 1827
Ærbødigst
R. T. Kehlet.

(Politivennen nr. 618 Løverdagen den 3die November 1827, s. 696-698).

Christian Kehlets gravsted på Holmens Kirkegård. (Eget foto, 2015)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen følges op af artiklen i Politivennen nr. 624, 15. december 1827, s. 816-820.

Der hentydes til Christian Kehlet som havde opført en chokoladefabrik. Det er broderen R. T. Kehlet som svarede i ovennævnte indslag og som ofte nævnes som grundlægger af fabrikken i 1813. Han havde et konditori med café på hjørnet af Gothersgade og Store Grønnegade, nuværende Gothersgade 19. Her kunne man få billig chokolade (6-8 skilling mod konkurrenternes 16-20 skilling). 

Af en annonce i Adresseavisen, 18. december 1822 for Kehlets Chokoladeudsalg på hjørnet af St. Jørgensgade og Store Kirkestræde fra fabrikken Rosenlund på Værnedamsvej, kan man se hvad man solgte:

R. T. Kehlets

Chocolade-Udsalg paa Hjørnet af St. Jørgensgade og store Kirkestræde Nr. 58, fra Fabriken Rosenlund paa Værnedamsveien, er forsynet til nedsatte Priser med: Kjøbenhavnsk fiin Chocolade 3 mk. 8 sk. a 4 mk., fiin med Vanille 4 mk. 8 sk., fineste Kryder Nr. 1 5 mk. 8 sk., Nr. 2. 4 mk. 8 sk., uden Kryderi 3 mk., fineste Vanille Nr. 1. 7 mk., Nr. 2. 6 mk., Nr. 3. 5 mk., dobbelt Vanille 3 mk., Sundheds eller bitter 7 mk., bitter med Vanille 8 mk, Bryst, efter en berømt Læges Recept, 6 mk., mod Orm hos Børn 6 mk., smaae Kager a 1, 2, 4, 6 a 8 sk. pr. Pd. 5 mk., WienerVanille 9 mk. I. 9 mk., Nr. 2. 6 mk.; Londoner 4 mk., Vanille Nr. 1. 7 mk., nr. 2. 5 mk.; Spansk 5 mk.; Chinesisk 6 mk.; Pariser Vanille 8 mk., Caneel 3 mk.; tillige sælges fiinmalede Risengryn 14 sk., Riismeel 14 sk., fiin Løvetand 1 mk. 18 sk. Pd.; i Partier og til Udsalg gives Rabat for contant Betaling. Risengyn til Formaling og enhver anden Ting, som ønskes pulveriseret, modtages.

På Politivennens tid kendte man kun til den varme, søde kakaodrik. Først året efter, i 1828 fandt hollænderen Conrad van Houten på at affedte kakao i en skruepresse, og biproduktet, kakaosmør, gjorde det muligt at fremstille chokolade i fast form. Den første plade chokolade blev fremstillet af englænderen Joseph Fry i 1847. I løbet af 1800-t. blev kakaomasse industrielt fremstillet i Danmark, mens den finere chokoladeforarbejdning til konfekt, dessertchokolade og sæsonartikler som påskeæg ofte blev foretaget af mindre, selvstændige sukkerbagere eller konditorer. (Den Store Danske).

Herefter blev en række kendte chokoladefabrikker grundlagt: Deichmann (1831), Brd. Cloetta (1862), Galle & Jessen (1872) og Anthon Berg (1884). Kehlet samarbejdede med Brødrene Cloëtta A/S, indtil Kehlet blev opslugt af Cloëtta. Og begge blev i 1960 købt af finske "Dumle" Fazer-koncern.

Hr. urtekræmmer Bøtger på hjørnet af Borgergade (181) og Dronningens Tværgade er omtalt i Kraks Vejviser for 1828, som J. F. Bøttger. Fra 1859-1945 hed den Borgergade 47/Dronningens Tværgade 33. Den blev så nedlagt og udlagt som gade.

Lavendelstræde 91 er nutidens nr. 19. Huset lå der hvor Sankt Clemenshus ligger i dag ved Rådhuspladsen. 

Et Par Ord til Oldermanden for Færgelauget i Helsingøer.

Når en mand som Anders Thorsen Lund påtager sig at være oldermand for et laug som det helsingørske, bør han være det han giver sig ud for, og ikke prostituere sig ved en dårlig fremgangsmåde som den med den beckerske familie den 23. oktober. For derved kan lauget let sættes i miskredit, når man ikke kendte de øvrige laugsbrødre bedre. At sende så godt som kun en god mand med sin båd, for den anden karl, en gammel mand, har for sin alder ikke de fornødne kræfter der kræves hos en dygtig færgekarl - at sende sin båd ud uden det fornødne og det i anordningen af den kongelige generalpostdirektion befalede mandskab, nemlig 3 dygtige søfolk der forstår deres fag som færgekarle sømmer og anstår, især med pålandsvind, er noget man ikke kunne tro hr. oldermanden ville have befattet sig med da han selv burde give eksempel på orden og ikke på uorden. Følgen af denne sejlads blev at færgebåden der tilhørte oldermanden, strandede nord for havneindløbet og det ved hans egen fødeby hvilket endnu aldrig er sket nogen anden mand i færgelauget. Herved led passagererne især fruentimmerne meget, både af skræk og af det ovenstående vand der gjorde den gennemvåde og de måtte således holde turen ud til Helsingborg hvilket varede i nogle timer. For færgebåden blev flot ved hjælp af færgemand Carl Meinertzen og Christian Bache, en søn af den i sin tid berømte Lars Bache, hvem enhver retskaffen der kendte ham, vist vil mindes for hans ved flere lejligheder udviste dåd.

Hr. Becker havde foruden denne omtalte, strandede båd, til sit øvrige gods lejet endnu tre andre der alle gik godt. Ja! endog løjtnant og færgemand Fridericksen forlod havnen med sin jagt uden at komme til skade, altså ville også en færgebåd når den blot havde haft det befalede og fornødne mandskab, kunne gået sikkert. Af folk var der nok at få, for der stod i samme øjeblik en del der gerne havde ladet sig leje imod en rigsbankdalers penge og således kunne denne fatale affære der vist ikke anbefalede oldermanden, have været forebygget. Men det er ikke første gang at oldermanden med hensyn til sin konduite som sømand har stået tilbage for enhver anden mand i lauget. Indløbet af havnen kan oldermanden vist ikke besvære sig over da det er lige så bredt for hans båd som for de øvriges. Endnu mere til efterretning for ukyndige skal indsenderen heraf bevise, at siden det ny havneanlæg er bragt i stand, kan søen ikke virke ved mundingen som ved det gamle, og af den årsag som følger: det gamle brohoved såvel som broen stod lodret op på en dybde af omkring 3½ meter vand i sin tid. En kabellængde S. O. fra broen var allerede over 20 meter vand. Dette forårsagede at søens force mod det lodret opgående bolværk kastede ved pålandsvind bølgerne tilbage med fornyet kraft og derved fordoblede bråddets voldsomhed. Ja! man kunne ikke engang med enkeltrebede sejls kuling nogensinde passere broen uden at blive gennemvåd. Nu derimod løber vandet ikke an med den halve kraft da det jævnt opadgående glacie modtager vandet meget let og ikke har kraft til at tilbagekaste den som før så at man til alle tider, endog med den største storm, ikke er udsat for det tilfælde at blive overhalet af søen.

Det er ikke at undres over om rejsende der bliver bekendt med ven nævnte affære med oldermandens båd, kunne tro at sådant ofte skulle hænde, og derfor var det rimeligt at hr. Anders T. Lund så sig bedre for næste gang når hans båd skal afgå med passagerer. For med de øvrige medlemmer i lauget har det vist ingen fare, især i sådant tilfælde som nævnte, da det kun var stiv bramsejls kuling. Det kan ikke heller blive nogen plet på det øvrige laug, for der findes mænd og sønner i samme som forstår deres fag, og som altid er redebone til at vove alt for at redde medbrødre i nødens stund.

Dette være nu nok og man håber at det vil bidrage til at vække oldermanden op af hans drømmerier så ikke flere passagerer skal lide skibbrud med hans fartøj. For i al sin levetid har han vist aldrig hædret lauget ved nogen rask handling, hverken som sømand eller færgemand, selvom han har haft lige så megen lejlighed til det som flere mænd i lauget der har gjort sig fortjent med raske handlinger som sømænd.

(Politivennen nr. 618 Løverdagen den 3die November 1827, s. 687-691).

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen besvares af oldermanden i Politivennen nr. 620, 17. november 1827, s. 722-726. Ligeledes gendrev laugsbrødrene i Politivennen nr. 621, 24. november 1827 indlægget. Denne artikels forfatter svarer både oldermanden i Politivennen nr. 623 den  8. december 1827, s. 798-806 og til færgelauget i Politivennen nr. 629 den  19. januar 1828, s. 38-44 (første del). I Politivennen 635, 1. marts 1828 s. 141-147 svarer en af laugsbrødrene, færgemand i Helsingør O. Bendsen Schmidt på klageren i en meget barsk tone. Alle disse artikler er ikke medtaget på denne blog.

Vogt Dig for Drengene med Strikkerne og Klodserne

Her i staden har i nogen tid hersket en stor uorden som man tror egner sig til de ansvarliges opmærksomhed. Denne uorden forårsages af næsten alle gadedrenge (for ikke at tale om at velklædte børn ofte deltager i det) idet de med en snor i hvis ender der er fastgjort to træklodser, gør visse svingninger som er meget farlige for forbigående personer. 

Anmelderen var i denne uge øjenvidne til at en gammel kone ved at passere forbi sådan en krabat blev truffet af en af de omtalte klodser. Dog til lykke for konen på et sted hvor slaget ingen videre følger efterlod sig når man undtager den øjeblikkelige smerte. Men hvor let kunne klodsen ikke have truffet på et ømfindtligere sted, fx i ansigtet, øjet eller hvad endnu værre i tindingen. Hvilket slag måske kunne have berøvet et mennesket sit liv. 

Når nu disse klodser ikke er tilbørlig fastgjort til snoren, hvilken fare var da folk i nærheden og de i gaden boendes vinduer udsat for. Det er altså indsenderens og vist nok enhvers indstændige bøn til vort virksomme politi at det vil træffe anstalter som kan hæmme dette så højst farlige uvæsen for folks liv, lemmer og gods.

(Politivennen nr. 617, Løverdagen den 27de October 1827, s. 685-686).

Om Dampskibet Dania.

Det held som dampskibene Caledonia og Prinsesse Wilhelmine altid fuldendte deres rejser til deres bestemmelsessteder, fremkaldte ønsket om at en lignende fart måtte komme istand mellem Århus og København. En hr. L. Oppert begyndte derfor denne fart med dampskibet Jydland. Men dels var dette skib ikke indrettet således at det kunne svare til hensigten, dels var også entreprenørens utidige sparsommelighed skyld i at de med samme skib foretagne rejser løb uheldigt af, så at denne befordringsmåde til Jylland og København snart ophørte. 

Med glæde modtog man derfor den efterretning at hr. kaptajn Christensen i England havde købt et dampskib som han ville fortsætte farten mellem Århus og København. Den mængde passagerer der tegnede sig for at tage med samme, vidnede nok så meget om hvor stor tillid man havde til entreprenøren, samt hvor meget man yndede denne befordringsmåde frem for den sædvanlige. Anmelderen heraf er heller ikke vidende om at dette skib har haft synderlige uheld på dets rejser og det var ham derfor desto mere påfaldende i Aalborg Stiftstidende nr. 154 at læse følgende.

"Dampskibet Dania"

"Dette dampskib må sikkert ligesom også dets værdige forgænger Jylland, alias Dandy være løbet af stabelen under de mest uheldbringende konstellationer og ondskabsfulde planeter og det har til fulde vist sig at det var intet godt tegn at det just begyndte sine jyllandsfarter under krebsens tegn. Det har således jævnligt været forfulgt af de uheldigste tilskikkelser af en ublid skæbne. Såsom snart at få modvind og derfor måttet overligge under Hesselø indtil vinden løjede så meget af at det med kuldebesparelse kunne fortsætte rejsen. Snart går klistringen af et damprør og de medrejsende bliver halvkogte i køjerne. Snart er der anden skade på maskineriet som der skal tid til at få skiftet. Nu er Helgenæs så uartig at det ikke vil gå af vejen. Men den slemmeste rejse der endnu er gjort, var den fra Århus til Købehavn i forrige uge. Efter en i Århus Avis indført "tilforladelig" beretning afgik Dania fra Århus om tirsdag formiddag kl. 10. Alt gik overmåde vel, til om aftenen kl. 11, da skibet ved uforsigtighed af skipperen som antog Sjællands kyst for Sveriges (hvilket da var en allerhelvedes bommert og synes moxen utrolig, men efterretningen er jo tilforladelig) kom på grund på en sandrevle i Hornbækbugten omtrent to bøsseskud fra land. Om søvnen også nu har sat sig på Anders Styrmands næse ligesom i Peder Paars' tid, melder beretningen intet. De fik virksom hjælp af en del fiskere fra Hornbæk - hvori den bestod siges ikke - men måtte blive stående på grunden og oppebie vandets stigen som først begyndte onsdag aften kl. 8. Og efter at alt vægtige såsom kufferter (formodentlig fyldt med specier) etc. var i for vejen bragt udenbords i både, lykkedes det at bringe Dania flot klokken 9, hvilket kostede kaptajn Christensen 150 rigsbankdaler til fiskerne. Disse må herefter at dømme være meget lidt drevne i t hjælpe strandede skibe til rette, for havde det været på Læsø, hvor man bedre kender rummelen, da havde man ikke talt om mindre end dobbelt så mange pund sterling i overensstemmelse med priskuranten på bjærgeløn af 11. marts 1827. Torsdag morgen kl. 3 afgik Dania derfra og de rejsende fulgte med. kl. 8 formiddag  ankrede imellem Hven og Rungsted på Sjælland fordi en luftpumpe i maskineriet var kommet i ulave - atter fortræd - Til at hjælpe på det måtte smeden i Vedbæk besøges, og det var en lykke at man kunne finde en sådan artist undervejs i sin vånde, men det gik her som det så ofte går: Når nøden er størst, er hjælpen nærmest. Ved denne kunstners bistand blev skaden restaureret. Men denne restauration medtog næsten 11 timer. Kl. henimod 7 om aftenen afgik det derfra og kl. 10 ankrede det på Københavns Red. Kaptajn Christensen overtog selv kommandoen fr det øjeblik skibet strandede. (Dette burde han mere rigtigt have gjort før det strandede, for at betro så mange menneskers liv i en skippers hænder som i Hornbækbugten kan antage Sjællands kyst for Sveriges, er temmelig vel meget). Skibet har ingen skade taget og afgik i lørdags kl. 2 til Fredericia, ligeledes under ejerens egen kommando"

Ved at anføre ovenstående er det anmelderens ønske at skibets ejer, hr. kaptajn Christensen i et offentligt svar ville erklære om det anførte er i overensstemmelse med sandheden, eller muligvis kun et foster af den misundelse som gerne plejer at følge ethvert nyt og gavnligt foretagende når dette støder an mod andres interesse.

(Politivennen nr. 617 Løverdagen den 27de October 1827, s. 680-684).

Redacteurens Anmærkning

Det 31 meter lange hjuldampskib Dania blev bygget 1823 i Leith, England. Det kom til Danmark i 1827. Skibet blev ophugget i 1841. Kraks Vejviser fra 1830 oplyser følgende:

3) imellem Kiøbenhavn og Jylland.

Dania afgaaer (fra 1 Mai til ultimo September) hver Mandag Middag Kl. 1 præcise fra Kiøbenhavn til Aarhuus og Fredericia, (undtagen Mandagen den 5 Juli, 3 August og 7 September, formedelst anden Bestemmelse disse 3de Gange) den anløber Striib og medtager Passagerer til alle 3de Steder saavelsom til Helsingør; og afgaaer fra Fredericia hver Torsdag Morgen Kl. 6, anløber Striib, og fra Aarhuus Kl. 6 samme Dags Aften til Kiøbenhavn (undtagen Torsdagen d. 9 Juli, 6 August og 10 September) og vil sædvanlig ankomme Fredag Middag.

De Reisende indskrives paa Dampskibets Contoir i Nyehavn høire Side No. 282, i Stuen, hvor nærmere Underretning erholdes; Breve til Aarhuus og Fredericia indleveres paa det danske Brevpostcontoir.

At rygterne i Aalborg Stiftstidende ikke var korrekte, fremgår måske mest af at skibet sejlede længe på ruten. Fx sejlede H. C. Andersen med det mandag den 31. maj 1830 fra København til Aarhus.

I Politivennen nr. 822, lørdag den 8. oktober 1831, s. 687-690 i artiklen "Dampskibet Dania", s. 687-690 berettes om en mislykkes rejse til Fyn og Jylland fra København. En af konklusionerne i artiklen "Noget om Befordringsvæsenet i Danmark", nr. 895 den 23. februar 1833 er: "Fri os for dampskibet Dania! Heller Prindsesse Wilhelmiine som jo nu er til salg." Dette gendrives dog af rederiet i artiklen "Bekendtgjørelse fra Dampskibet Danias Rhederi", nr. 896, lørdag den 2. marts 1833, s. 154-155. Hvorefter den oprindelige skribent, maskinmester John Wright, Toldbodgade nr. 46, svarer rederiet i artiklen "Til Dampskibet Danias Rhederie.", nr. 898, 16. marts, s. 196-198.

(Politivennen springer nr. 616 over, men sidetallene antyder ikke at der  eksistere et nummer overhovedet)

En Priis Rapée til Dansebodsværten Roerup

(Se Politivennen nr. 613)

"Han har jo ikke nævner Dem, Herr Mads!
Og derfor synes mig det Hele Fjas"
"Hvad!" brøler Mads: "De spøger, på min Ære! -
Hvo kunne Bæstet, uden mig, vel være"
Blok Tøxens Pennestrøg.

"Når en klodrian vil forsvare sine ravgale streger, sker det sædvanligvis ved dumheder og grovheder", siger en gammel tradition.

Indføreren af stykket om flere danseboders musik ved sidste brandalarm havde aldrig troet at velagtbare og velbyrdige hr. dansebodsvært og værtshusholder J. P. Roerup (som vor herre for resten kender, men som er boende i Magstræde nr. 23), kunne have været så tåbelig at ville tage en så skiden sag i forsvar og det oven i købet i et slags mesopotamisk krogemål, som kun han selv og hans bartede gæster til fulde forstår. Et gammelt ordsprog siger: at ræven gerne bider gæs, men produktet der kom til verden Mikkelsdag, syntes sand for Herren! før at være undfanget af en gås end af en Mikkel.

Dog - De har, sødeste Roerup! (muligvis mod Deres vidende) forskaffet en stor del af Politivennens læsere en sand lungerystelse.- Og derfor vil man blot ved nærværende bede Dem om på deres nyvalgte forfatterbane at tage Dem i agt. For dens brede sten er glatte og uden dansesko, som nok hverken De eller Deres gæster (reverenter talt!) bruger, kan man forfærdeligt let falde.

Hvad angår Deres "Hassendansere og lommetyve", da er det formodentlig folk hvis sfære og virksomhed De har haft bedre lejlighed til at lære at kende end indsenderen af anken, især siden De omtaler dem.

Forrige gang fik De en klarinet, og her har De såmænd en lille pris af en god, gammel snusdåse. Man håber at De nu for en tid er fornøjet, for ellers er De, allersødeste ven! virkelig en smule umådelig. Og man kommer til at byde Dem solidere kost.

Ole Madsen Fincke
Klarinet-leverandør.

(Politivennen nr. 615, Løverdagen den 13de October 1827, s. 647-649).

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen er svar på Politivennen nr. 612, 22. september 1827, s. 601-602 og Politivennen nr. 613, 29. september 1827, s. 618-619.