Bøn fra Sophiegaden paa Christianshavn om en nødvendig Forbedring ved Brolægningen, samt en høist nødvendig Forbedring ved at afhjælpe Mangel paa Vand.

Sofiegade har i længere tid været og er endnu ufremkommelig, såvel gaden og fortovet som rendestenen der intet afløb har, især udenfor ejendommene nr. 358, 359 og 360, og det således at næppe nogen kan passere den enten til fods eller vogns uden at komme til skade. Man beder det ærede brolægningsvæsen om at denne gade snart må komme i betragtning. Hvad der er endnu værre er at der mangler vand. For posten på hjørnet af nævnte gade og Dronningensgade er i så dårlig tilstand at den kun afgivet lidt vand, og pumperedskaberne er i mådelig forfatning så at beboerne ikke engang kan få så meget som nødvendigheden kræver, langt mindre vil det være tilstrækkeligt i ulykkelige tilfælde da desuden næsten igen ejendom i nævnte gade er forsynet med vand. Denne mangel trænger derfor til at afhjælpes. For vand er uundværligt for alle levende skabninger.

(Politivennen nr. 644, Løverdagen den 3die Maj 1828, s.289-290).

Redacteurens Anmærkning.

Sofiegade 358, 389 og 360 blev 1859 til nr 9, 7 og 5. De er alle revet ned og erstattet af nyere byggeri. 

I Politivennen nr. 647, 24. maj s. 342 bekendtgjordes at vandmanglen nu var afhjulpet. Men ikke brolægningen.

Ønske fra det gaaende Publicum i store Kongensgade.

Nu denne gade er under reparation, ville vist mange takke de høje vedkommende om lygtepælene udenfor nr. 45 måtte blive flyttet udenfor fortovsfliserne da 2 skilderhus og 2 skildvagter desuden kan betage fortovet aldeles for fodgængerne, og man alene har skildvagternes godhed at takke for at man kan komme imellem skilderhusene og lygtepælene.

Hvorvidt det desuden er rigtigt at enhver kan og må go skildvagterne lige på livet, om det skal passere dette fortov, indstilles til nøjere overvejelse.

Da denne flytning af lygtepæle er foregået flere steder i byen, så at fortovsfliserne er blevet fri, kan man ikke tvivle på at dette ønske bliver opfyldt så meget mere som gaden er brede nok, om endog nævnte pæle bliver flyttet udenfor rendestenen, hvilken ville være det mest passende sted, især da lygter som blev anbragt der, ville når de var tændt, være et varsko for fodgængerne for hvis sikkerhed og bekvemmelighed man ofte har ryddet langt betydeligere hindringer af vejen.

Et lignende ønske fremsættes med hensyn til de 2 lygtepæle der findes længere nede i samme gade, udenfor de herrer Watt & Gordons gård.

(Politivennen nr. 644, Løverdagen den 3die Maj 1828, s.288-289).

Varsko.

Lørdag den 26. april om aftenen henimod kl. 11 blev to forbigående damer og en herre overøst med en særdeles ildelugtende væske der udkastedes fra huset nr. 59 i Kompagnistræde. Dette bekendtgøres for at andre kan tage sig i agt ved at passere et hus hvori der bor så skidenfærdige mennesker.

(Politivennen nr. 644, Løverdagen den 3die Maj 1828, s.284).

Roesværdig Færd af Dragøes Fiskere.

Atter igen har dragørboerne med deres egen uforsagthed sat deres eget liv på spil hvor det gjaldt andres frelse, idet de i stormen den 21. april med den mest iøjnefaldende livsfare ved hjælp af deres letsejlende både har reddet kaptajnen og mandskabet fra galeasen Chatarina Maria, hjemmehørende i Rostock. Denne galease drev efter at have ankret i farvandet på grund for sine ankre og fyldtes øjeblikkelig med vand, ligesom de også samme dag og med samme livsfare, satte mandskabet ombord i en anden galease der også var i fare for at drive i land. 

"Dragørboerne har sat deres eget liv på spil hvor det gjaldt andres frelse. I stormen den 21. april har de ved hjælp af deres letsejlende både reddet kaptajnen og mandskabet fra galeasen Chatarina Maria, hjemmehørende i Rostock" (Niels Truslew: En dansk galease, med sidevind,1805. Statens Museum for Kunst)

Kun er det at beklage at disse folk ved at søge Dragør havn med det førstnævnte skibs mandskab, fik et grundbrud som næsten fyldte båden hvorved denne knustes mod bolværket, og en del af mandskabet i båden derved styrtede i søen. Men lykkeligvis hjulpet af dragøernes sædvanlige raskhed blev de dog samtlige reddet. Ikke for at rose dragøerne for deres udviste ædle dåd, hvis uegennyttige udførelse belønner sig selv, men blot fordi man sjældent hører hvad dog ikke så sjældent er tilfældet, at uagtet at de næsten alle er familiefædre vover deres liv for at redde de søfarende som er i havsnød. Man tillader sig som øjenvidne til ovennævnte affære sandheden tro at bevidne dem sin agtelse for deres ædle dåd, hvilken de vist ikke selv omtaler, endsige tror at have vakt opmærksomhed. Men man mener at denne offentlige bevidnelse så meget mere bør ydes dem som det hele passerede. Mens det så vidt berømte såkaldte redningsfartøj kutteren Husum ikke vovede hvad man dog eftersom denne er forundt et allernådigst åbent brev, turde forvente selv at bidrage noget til disse uheldige skibbrudnes redning.

(Politivennen nr. 644, Løverdagen den 3die Maj 1828, s.282-283).

Om Strandveien.

Med glæde har man atter på denne vej set anbragt en længe savnet indretning, nemlig en holdeplads udenfor indkørslen til Charlottenlund så at man i fremtiden kan passere vejen uhindret, og ikke være udsat for køresvendenes tølperagtige behandling. Men - "roser sig med torne blander"; dette ordsprog kan også i fuldeste udstrækning anvendes her, idet man på det ene hjørne af pladsen ser opført et hus hvis beliggenhed er en skæv linje og hvis hele udvortes er smagløst. Hvad denne dårligt placerede bygning skal tjene til, ved indsenderen af dette ikke. Men meget beklageligt er det at der ved indkørslen til et kongeligt slot på en tid hvor man overalt begynder at tage den gode smag med på råd, ser den så aldeles tilsidesat som her. Til slut kan indsenderen ikke lade ubemærket at der skal særdeles strengt tilsyn fra politiets side til at forebygge at nævnte hus ikke bliver en brændevinskippe af værste slags.

(Politivennen nr. 644, Løverdagen den 3die Maj 1828, s.281-282).