Uordener i Philosophgangen.

Anmelderen som bor på hjørnet af Løngangsstræde og Filosofgangen, har ofte med megen misfornøjelse set at flere uopdragne gadedrenge driver usømmelig spøg i Filosofgangen på strøget mellem Løngangsstræde og Stormgade, dels ved at kaste med sten og jordklumper efter honette spadserende, især damer, dels ved at kaste sten og træstykker op i de træer der står i Filosofgangen, hvorved de tynde grene og unge blade nedkastes, dels ved at rokke på et lille ungt træ som står uden for anmelderens bolig, og at klynge sig op ad dets spæde stamme hvorved roden til dette unge og nydelige træ løsnes og beskadiges så at det til sidst må gå ud. Og endelig kryber disse uvorne drenge op og ned ad den nyligt istandsatte voldbastion. Disse uordener foregår mest i middagsstunden og om aftenen mellem 6 og 8. Ved at underrette politiet herom drages ikke i tvivl at jo nogle af sammes betjente beordres til nævnte sted på de anførte tider for at patruljere, og de ville da blive overbevist om anmelderens sandhed. At betjentene gik i civile klæder var det bedste, for så kunne de som ukendte af disse drenge bedst se og straffe uordenerne med stokke- eller piskeslag hvilke anmelderen anser for de rigtigste og kraftigste midler til at tæmme disse galninges kådhed.

(Politivennen nr. 656, Løverdagen den 26de Juli 1828, s. 486-487)

Ønske.

For beboerne i Dyrkøb er det et meget ubehageligt skue at se de der liggende rødstensgnidersker for alles øjne at skille sig ved de legemlige uhumskheder som de efterlader ved det udenfor kirken opførte plankeværk. Ønskeligt var det om der anvistes sådanne fattige stakler et mere passende sted til deres virke.

(Politivennen nr. 655, Løverdagen den 19te Juli 1828, s. 470)

Anmodning til Herr Dreiermester Ulrichsen om Bortskaffelsen af de, paa hans Parcel af Blaagaards Jorder, for circa 50 Stykker Sviin med Grisse anlagte, Svinestier og derved henkastede Møddinger.

Anmelderen af dette og mange af hans bekendte havde ofte spadseret på den nye vej over Ladegårdsåen og fundet denne tur særdeles behagelig. Længselsfuld imødeså han sommeren, da han af årstiden i forening med vejenes istandsættelse og forskellige nye bygningers og havers anlæg troede sig berettiget til at love sig sin nydelse på denne spadseretur betydelig forøget. Men havde han end herved gjort sig skyldig i alt for dristige forventninger, blev han også så meget desto ubehageligere overrasket da han for nogle dage siden atter passerede omtalte vej, og syn, hørelse og lugt på en højst væmmelig måde blev angrebet, idet der nemlig på hr. Ulrichsens parcel ud mod vejen fandtes etableret et fuldstændigt svineri af omtrent 50 stykker svin med deres yngel. Disses afskyelige grynten, uhumskhedens afledning til vejgrøften i forening med 2, nogle alen fra vejen henkastede dynger gaderenovation og dyrisk gødske var vistnok i lige høj grad egnede til at betage den vandrende i det mindste mig, lysten til at gå videre. 

Jeg beklagede først de omkring boende, og dernæst de stakkels københavnere som en eller anden omstændighed nøder til at indskrænke deres spadsereture til stadens nærmest tilgængelige omgivelser, og vendte om med det forsæt at forsøge om intet kunne udrettes til gavn for disse lidende. Jeg indstiller derfor til ejerens, hr. Ulrichsens retsindighed og agtelse for naboer og øvrige medmennesker om ikke de omtalte svinestier og møddinger kunne forlægges til et for sanser og sundhed mindre anstødeligt og skadeligt sted. At sundheden i høj grad er udsat for påvirkning af de forpestende dunster, der ved sommerens varme ufejlbarligt må udvikles af de i grøften stillestående uhumskheder etc., vil vist nok ikke betvivles, og fortjener i alt fald sundhedspolitiets opmærksomhed, hvortil jeg også indstiller om det ikke ved at betragte jordernes fald ned mod Peblingesøen kunne tænkes muligt at urenlighederne af en sådan mængde svin koncentrerede på et sted, gennem jordens vandårer kunne trænge ned til søen og have indflydelse på vandet.

Ved denne lejlighed kan jeg heller ikke forbigå at berøre de smagløse skure hr. Ultichsen har ladet opføre på nævnte parcel, og selv om indsenderen må tilstå at de fuldkommen harmonerer med de ovenfor påtalte svinestier og møddinger, kunne han dog ikke afholde sig fra det ønske at det måtte stå i høje ansvarliges magt at påbyde ejeren opførelsen af noget der passer bedre med nutidens smag, og om ikke just pryder dog heller ikke vansirer det øvrige smukke terræn, til hvis forskønnelse de øvrige herrer parcellister med smagfulde bygninger og anlæg ligesom kappes om at bidrage.

(Politivennen nr. 655, Løverdagen den 19te Juli 1828, s. 467-469)

Redacteurens Anmærkning.

Politivennen havde også måneden før, 14. juni en lignende klage over hr. Ulrichsen.

I folketællingen for 1840, Udenbys Klædebo Kvarter, Nørrebro nr. 36 F2, Blaagaardsveien. optræder bl.a. drejermester Jens Ulrichsen (o. 1783- ?), kone, søn, deres adopterede (1835) Caroline Friis med døtre, en tjenestepige og en tjenestekarl:

Han har i øvrigt selv underskrevet indberetningen. med: Blaagardsveien, d. 2 Februar 1840. J. Ulrichsen. Blågårdsvejen var indtil 1859 betegnelsen for nuværende Blågårdsgade. 

Kort over Nørrebro, 1856. Ulrichsens ovenanførte adresse, Blågårdsvejen 36 F2 (mellem Korsgade og Nørrebrogade) lå langt væk fra den bro som gik over Ladegårdsåen (nederste venstre hjørne). Men området er ikke bebygget, og Ulrichsen kan selvfølgelig have ejet grunden og haft svin der, i sikker afstand fra sin egen bopæl.

I Bornholmske Samlinger (s. 110) anføres han som oldermand for drejerlauget.. På Kbhbilleder findes et foto af en ejendom Blågårdsgade 4 opført 1820 af Jens Ulrichsen. I Jævnførelsesregistret står han noteret for at have fået opført nuværende Sankt Peders Stræde 21 (1815) og Larslejstræde 3 (1823). I fredningssagen for sidstnævnte oplyses at det oprindeligt var et pakhus og stald i én etage, men i 1829 ombygget til beboelse.

Venskabelig Anmodning til Herr' Gjæstgiver Mildenstein i Vordingborg.

Da indsenderne i indeværende måned på en rejse til Vordingborg indlogerede sig hos hr. gæstgiver Mildenstein hvor de opholdt sig fra mandag aften kl. 12 til torsdag morgen kl. 8, i hvilken tid de først benyttede et kammer hvori der var en seng, for størstedelen opfyldt med halm. Og der fandtes der hverken kam, kammerpotte eller børste som tre uundværlige fornødenheder i et sovekammer. Man nød 6 kopper te, en gang middagsmad (bestående af 2 retter), 1 flaske gammel vin, 1 flaske øl og 2 snapse, hvorfor hr. Mildenstein afkrævede os 4 rigsbankdaler, 4 mark 8 skilling, en betaling der uden tvivl overstiger den befalede takst, i særdeleshed da han alene for sengen krævede 44 mark for hver nat. Som en følge heraf, ser rejsende der på stedet sig nødsagede til at aftale forud.

Overbevist om at vi ikke er de eneste som anker over hr. Mildensteins forhøjede priser, håber vi for eftertiden at hr. Mildenstein ved mere moderate priser vil bestræbe sig for såvel at genvinde rejsendes som de der på stedet boendes fuldkomne tilfredshed.

(Politivennen nr. 655, Løverdagen den 19te Juli 1828, s. 464-465)

Redacteurens Anmærkning.

I folketællingen for 1850 optræder en forhenværende Jacob Mildenstein, født 1786 og Andrea Mildenstein, født 1820 (ugift) som boende hos August Skaarup på torvet i Vordingborg.

Mildenstein svarede i Politivennen nr. 658, 9. august 1828, s. 523-525 med et regnskab som han anså for rimelige priser. Ligeledes nægtede han at sengene ikke var fyldt med halm. Mildenstein modgås herefter i Politivennen nr. 661, 30. august 1828, s. 561-564. Gensvaret kom i nr. 664, 20 september 1828, s. 612-616 hvor klagerne underskriver sig som J. J. Berg og J. S. Dethmer junior. Disse artikler er ikke medtaget på denne blog. 

Spørgsmål til Vedkommende.

Kan det tillades en forpagter af et jordstykke som grænser til stadens natrenovationskuler uden for Amagerport, at gøre oplag af disse kulers indhold på et sådant jordstykke, enten for sig selv eller andre liebhavere og dermed drive handel så nær staden?

Det bemærkes: at da denne gødning for mennesker er mest ildelugtende og afgiver det mest modbydelige skue, så håber indsenderen at øvrigheden og Sundhedspolitiet vil se hen til den del af staden og dens beboere som lider mest ved disse renovationsoplagssteder og forhindre den dagkørsel som tit og fra samme finder sted. For det menes at stadens natterenovationskuler er tilstrækkelige og så hensigtsmæssigt indrettet at enhver bruger af denne gødning har fordel nok af at kunne hente samme direkte fra kulerne efter befalet ordre.

I modsat fald må især de familier på Christianshavn og Amagerbro som har sundheden kær, med stort tab forlade hus og hjem for ikke at påføres pestagtige sygdomme.

(Politivennen nr. 654, Løverdagen den 12te Juli 1828, s. 455-456)

Redacteurens Anmærkning

Samtlige artikler i denne serie: Politivennen nr. 654, Løverdagen den 12te Juli 1828, s. 450-452, Politivennen nr. 654, Løverdagen den 12te Juli 1828, s. 455-456, Politivennen nr. 657, Løverdagen den 2den August 1828, s. 503-507, Politivennen nr. 658, Løverdagen den 9de August 1828, s. 528 og Politivennen nr. 660, Løverdagen den 23de August 1828, s. 558-560.