Atter om et væmmeligt Skarnoplag paa Amagerbro

Det glædede såvel indsenderen som de fleste af beboerne på Amager at erfare at klagen i Politivennen nr. 654 over møddingen blev fjernet. Men glæden varede desværre kort, idet man med fortrydelse ser at grundlaget til en lige så væmmelig møgdynge på det selvsamme sted dagligt vokser og formerer sig. Ikke alene derved at vognmand Berentzens egne vogne der aflæsser gaderenovationen, men endog derved at han efter sigende honorerer andre vognmænds karle for at losse på dette sted. Denne handel skal efter hvad velunderrettede vil vide, betale sig godt da ejeren sælger skarnet med megen fordel efter at det er brændt sammen, og i tilstrækkelig lang tid har ulejliget de vejfarende ved sine væmmelige uddunstninger.

Hverken misundelse, eller nogen som helst anden uædel bevæggrund har ledt indsenderens pen til at nedskrive disse anker. Men han har kun villet henlede de ansvarliges opmærksomhed på at sådanne oplag rimeligvis burde forlægges til et andet afsidesliggende sted og ikke tæt op til en offentlig landevej hvor de med laser og klude behængte stinkende vogne frembyder et lige så væmmeligt skue, og de afgiver en pestbringende stank for de vejfarende hvis sundhed derved lider betydeligt.

Der fortælles vel af naboerne skal have ført retlig anke over dette skarnoplag samt at der skal være faldet en dom hvorved ejeren forpligtes til at bortskaffe samme inden en vis tid. Men man har grund til at betvivle at dette forholder sig således. For da måtte man antage at nævnte ejer ikke turde modsætte sig øvrighedens befaling.

Indsenderen slutter med den bemærkning at enhver der måtte ville tage allerede nævnte skarnoplag og dets omgivelser i øjesyn, sikkert vil finde hvor rimelig den her fremsatte anke er. 

(Politivennen nr. 660, Løverdagen den 23de August 1828, s. 558-560)

Redacteurens Anmærkning

Samtlige artikler i denne serie: Politivennen nr. 654, Løverdagen den 12te Juli 1828, s. 450-452, Politivennen nr. 654, Løverdagen den 12te Juli 1828, s. 455-456, Politivennen nr. 657, Løverdagen den 2den August 1828, s. 503-507, Politivennen nr. 658, Løverdagen den 9de August 1828, s. 528 og Politivennen nr. 660, Løverdagen den 23de August 1828, s. 558-560.

Til visse Natvægtere.

Da nattevægterne netop er ansatte for at våge over indbyggernes ro og sikkerhed om natten, så synes det at være højst urigtigt når de tillader sig at forstyrre og forurolige beboerne ved at rette deres råb op mod og hen til enkelte personer som de tror at kunne ulejlige med det.

Vist nok må og skal vægterne råbe, men de skal ikke henvende deres råb mod eller hen til enkelte personer hvilket gør dette endnu mere utåleligt end det ellers ville være.

Som bekendt kan det let endog blandt et stort antal mennesker bemærkes når et spørgsmål eller et råb rettes mod en eller anden. Hvor meget lettere vil det da ikke være tilfældet i nattens stilhed da kun en person fører ordet mens en mængde er tavse tilhørere.

Det er højst naturligt at nervesvage personer lider meget ved sådan personlig tilråb med en mere end almindelig lydelig stemme. Endog for den sunde er sådant ubehageligt. Men i høj grad ulejligende bliver det altid for enhver at forstyrres i sin nattero.

Man advarer derfor nogle nattevægtere om for fremtiden at afholde sig fra sådan skadefro skrigeri og derimod lade det være nok med at råbe som befalet er uden at anstrenge sig med at chikanere enkelte ved at rette deres uharmoniske stemme mod dem.

(Politivennen nr. 660, Løverdagen den 23de August 1828, s. 550-551)

Ønsker Vordingborg betræffende.

Den rejsende der besøger Vordingborg, vil næppe forlade denne lille by uden at erkende at kun dens beliggenhed og mærkværdige tårn giver den adkomst til idelig besøg af dem der elsker naturen og levninger fra Middelalderen. At der imidlertid såvel af byens indbyggere som af de rejsende savnes adskilligt der gør byen mindre behagelig, er iøjnefaldende, og indsenderen tillader sig at gøre opmærksom på følgende mangler:

1. Brolægningen gennem byens eneste lange gade burde snarest tilendebringes så den ikke skal stå for meget tilbage for den i Præstø og Køge, og dernæst må vel også tænkes på torvet der om efter- og foråret skal være helt mådeligt at passere.
2. Byens mange stråtage burde vel også efterhånden forsvinde så den ikke for en del beholder udseende af en landsby.
3. Den såkaldte Hans Madsens Bro trænger i højeste grad til istandsættelse.
4. Den del af byen der kaldes Klembæk, især Ridderstræde behøver at befris for nælder og urenlighed.
5. Der burde bestemmes torvedage for bønderne så byens indbyggere kan vide når de sandsynligvis måtte kunne få fødemidler. For tiden ved de kun tilfældigt når sådanne kan fås, og som oftest må de sælgende drage fra dør til dør for at kunne byde deres varer til salg.
6. Om der blev sat takst for adskilligt, ville det vist også bidrage til indbyggernes bekvemmelighed i en by hvor huslejen allerede er overdreven dyr og fødemidlerne ikke er mindre kostbare.
7. Latinskolen fortjente en mindre brøstfældig skolebygning.
8. Det var ønskeligt om man kunne sende breve direkte til Næstved og Korsør. For for tiden går brevene en lang omvej der ofte gør brevveksling unyttig.
9. Højst ubehageligt er det at man når Nyrådsporten er lukket, næsten på alle fire må krybe gennem et lille, ved siden anbragt hul, i hvis midte ydermere løber en rendesten der i fugtigt vejrlig gør passagen mere end besværlig. Er hensigten med den dårlige indgang at hindre toldsvig, da opnås den ikke. For ad mangfoldige andre veje giver byens beliggenhed lejlighed til at overtræde toldanordningerne.
10. På Færgegårdsvejen, indbyggernes sædvanlige spadserevej, savnes en del træer, og det ville være behageligt om andre blev sat i de manglendes sted.
11. I skovene der ligger ved byen savnes til dels eller helt bænke der dog med ringe omkostning og meget simpelt kunne anbringes af skovenes ejere til stor bekvemmelighed for de lystvandrende og de der tager del i skovballerne.
12. Den gamle mur ved Færgegårdsvejen fortjener, hvis den ikke i et uvejr skal styrte ud, en udbedring forneden.
13. I det gamle tårns øverste stokværk savnes den ellevte luge der er tilmuret. I alle lugerne er ruderne slået itu og ikke alle luger kan lukkes. Om der fandtes en bænk eller nogle stole samt en kikkert kunne fås sammen med tårnnøglen ville det vist glæde mange og med fornøjelse betales mere for adgangen til en så skøn udsigt. Tårnet burde fremdeles befris fra en del grus og urenlighed, taget efterses, døren mod sydøst gennem hvilken byens pøbel ved at krybe op ad muren slipper ind kunne lukkes, og ruder i samme anbringes til fornøden belysning, murens mangfoldige huller udfyldes, levninger af tilbygninger borttages, og den vestlige side oppudses uden at det oprindelige udseende forandredes. Fremdeles burde vel hullet hvor solskiven har været, udfyldes. Ved en sådan ubetydelig reparation der snart ville genvindes dersom betalingen erlagdes efter før i dette blad gjorte forslag, turde man vente at tårnets tilværelse sikredes for fremtiden.
14. Byens postvogne der tildels ligner de såkaldte kaffemøller, forårsager den rejsende en ubehagelig træk om fødderne der ville blive forhindret hvis de lidt mere lignede de vogne der fås i København, Roskilde, Køge osv.
15. Hvis kirkegården blev forskønnet lidt mere som den i Præstø ville det være til pryd for byen. Den stejle opgang til samme fra Kirkeskoven er ubehagelig især for gamle folk der fra Færgegårdsvejen går til kirke.

(Politivennen nr. 659, Løverdagen den 16de August 1828, s. 529-533)

"Den rejsende der besøger Vordingborg, vil næppe forlade denne lille by uden at erkende at kun dens beliggenhed og mærkværdige tårn giver den adkomst til idelig besøg af dem der elsker naturen og levninger fra Middelalderen." (Heinrich Grosch: Prospekt af Vordingborg, 1810. Statens Museum for Kunst.)

Bekendtgørelse.

Det glæder indsenderen af den i bladet nr. 654 indrykkede anke at kunne bekendtgøre at den ærede ejer af limfabrikken på Amager nu har truffet den foranstaltning at vandet har fået et sådant afløb at det ikke mere kommer til at stå i landevejsgrøften.

(Politivennen nr. 658, Løverdagen den 9de August 1828, s. 528)

Redacteurens Anmærkning

Samtlige artikler i denne serie: Politivennen nr. 654, Løverdagen den 12te Juli 1828, s. 450-452, Politivennen nr. 654, Løverdagen den 12te Juli 1828, s. 455-456, Politivennen nr. 657, Løverdagen den 2den August 1828, s. 503-507, Politivennen nr. 658, Løverdagen den 9de August 1828, s. 528 og Politivennen nr. 660, Løverdagen den 23de August 1828, s. 558-560.

To farlige Drenge paa Nicolai Kirkeplads.

Anmelderen har lagt mærke til at der blandt de drenge som jævnligt tumler sig på Nikolaj Kirkeplads, findes 2 som kryber ind mellem butikkerne og spøger med ild ved at antænde krudt. Og så har de for skik at kaste med sten efter mindre børn som leger på pladsen. Ved begge dele kan der afstedkommes skade, og anmelderen anser det derfor for en pligt at gøre opmærksom på disse drenge, af hvilke den største ofte er set at gå ned i kælderen under nr. 27 der bebos af en skomager og hvor der tillige handles med duer.

(Politivennen nr. 658, Løverdagen den 9de August 1828, s. 525)

Søren Henrik Petersen: Nikolaj Tårn, 1831. Bemærk boderne som formentlig har var de omtalte boder meget lig. Bygget af træ og stof har de givetvis været meget let antændelige. (Statens Museum for Kunst)