Advarsel mod to tølperagtige Brændevinskarle i lille Grønnegade Nr. 328.

Den 20. august mellem kl. 9 og 10 om formiddagen gik indsenderen gennem Lille Grønnegade. Ved at passere forbi nævnte sted hvor to karle bar komøg ud, kastede en af dem en stor klump af det på indsenderens kjole, formodentlig af kådhed da indsenderen ikke er sig bevidst om mindste brøde mod før nævnte karle. Da kjolen til lykke var kort, gik det temmelig let af ved at blive børstet efter at det var tørret. Men da det muligvis kunne falde dem ind oftere at forsøge sådant, har man troet at burde offentliggøre samme for at enhver og især fruentimmer hvis tøj måske ville lide mest ved det, kan vide at tage sig i agt for nævnte karle.

(Politivennen nr. 713, Løverdagen den 29de August 1829, s. 570-571)

Redacteurens Anmærkning

Lille Grønnegade 328 var hjørnehuset til Ny Adelgade. Fra 1859 identisk med Ny Adelgade 12 og i 1876 sammenlagt med 2 andre matrikler. Bygningen har stået der siden 1680.

Skiden Opdækning i Myntergaden.

Allerede i år har en fejl fundet sted ved afløbsslusen mellem Møntergade og Pilestræde så vandet sjældent kan få flugt og ofte samler sig til en stillestående pøl der afgiver den afskyeligste stank, således at man i denne tid må holde sine vinduer lukket i stedet for at kunne indånde den behagelige og forfriskende sommerluft. Stanken har fuldkommen lighed med den man hjemsøges af når det behager vedkommende kørekarle at opvarte publikum med en dosis vellugt mellem kl. 10 og kl. 11 om aftenen. 

Hertil kommer endnu den store ubehagelighed at Springgade er forsynet med en brændevinsbrænder og en fiskebløder hvis duftende udførsler og udgydelser ofte bringer lugteorganet i forlegenhed. Det sidste slags næringsvej burde helt forvises fra en stor stad når vedkommende ikke kan eller vil indrette det således at det rådne fiskevand gives afløb efter kl. 11 om aftenen eller i den tidligste morgenstund. For det er dog alt for ubehageligt at indånde sådant når man om aftenen kl. 9 eller 10 kommer hjem fra en spadseretur som man har foretaget sig for at styrke sundheden.

Man håber med sikkerhed at de ansvarlige ufortøvet vil sørge for ovennævnte sluseafløbs istandsættelse, samt at opsigtsbetjentene må beordres ikke at tilstede fejekoner og fejekarle at dæmpe gadestøvet ved at overøse gaden med uhumskheder fra rendestenene, men at hente et par spande vand dertil. For ellers gør de kun ondt værre og forpester den luft der trænger ind gennem åbenstående vinduer.

(Politivennen nr. 714, Løverdagen den 5te September 1829, s. 584-585)

Uordener ved Frue-Kirke

Motto: Og I skulle ei skænde min Helligdom

Hr. Udgiver.

Skønt jeg er en slet og ret mand og ikke befatter mig med at recensere og skrive om alskens ting, kan jeg dog ikke med ro se til hvorledes den nylig så skønt opbyggede Frue Kirke bliver vanhelliget ved uhumskheder af det ækleste slags som er posterede om disse hellige mure og frembyder intet opbyggeligt skue såvel for de kirkebesøgende som for de forbigående. 

Da jeg på grund af mine forretninger dagligt må passere denne vej, har jeg også været vidne til hvorledes en vis skoles drenge (jeg nævner ingen) ved deres hjemgang fra skolen dagligt har været beskæftiget med at drive deres lege og deres profane terningen- og klinkspil ved hovedindgangen ud til Nørregade. Jeg beder derfor Dem, hr. udgiver at indrykke disse linjer i Politivennen og derved hæmme de uordener som bedrives om Københavns skønneste kirkemure.

Ærbødigst
N. N.

(Politivennen nr. 713, Løverdagen den 29de August 1829, s. 568-569)

"En vis skoles drenge (jeg nævner ingen) har dagligt været beskæftiget med at drive deres lege og deres profane terningen- og klinkspil ved hovedindgangen ud til Nørregade." (Nørregade med Bispegården til venstre og indgangen til Frue Kirke til højre. Both)

Om en næsviis og uforsigtig Conditor-Dreng paa Vesterbros Theater, og en Anmodning til Bestyrelsen for dette Theater.

Vesterbros Teater udmærker sig ved adskillige mange gode subjekter. Men et subjekt (skønt det egentlig ikke hører til teatrets personale) er vist meget ubehageligt for publikum. Det er nemlig konditordrengen på anden plads. Dette eksempel en mignature på ubehændighed og næsvished trænger sig frem alle vegne på anden plads blandt tilskuerne. Og uagtet alle afslag og bønner om mere forsigtighed, falbyder og påtrygler han kager og spiritus, af hvilke sidste næsten det halve bliver spildt på folks tøj. 

Indsenderen var søndag den 23. i denne måned vidne til hvorledes omtalte dreng vist ødelagde en dames sjal ved at spilde en stor kvantum spiritus på det. Anmelderen og vist mange med ham synes det rimeligt at denne næsvise konditordreng ikke herefter ulejliger folk med sin påtrængenhed og blev hvor han hørte til. For hvem som ønsker at få nogen forfriskning, ved vel selv at finde konditoren.

Tillige anmoder man direktionen for dette teater ikke at udsælge flere billetter end at enhver skuespilbesøgende kan drage ånde, hvilket næppe var tilfældet torsdag den 20. og søndag den 23. i denne måned.

Indsenderen slutter med det ønske at disse to uordner snart må blive rettet.

(Politivennen nr. 713, Løverdagen den 29de August 1829, s. 560-561)

Redacteurens Anmærkning

Annonce i Adresseavisen, 2. november 1829 fra Franz Kuhns teater på Vesterbro. Der er linedans, pantomime og ballet. Bemærk at danserne er "jomfruerne Levin", som formentlig er døtre af den Levin som er omtalt andetsteds i Politivennen:

Theatret paa Vesterbro.

Onsdagen den 4de Novbr. ville Undertegnede have den Ære at give en store Forestilling, bestaaende i Linie-Dands, saavel med som uden Balanceerstang. Derefter: Den gyldne Drøm, eller: Cassander den Gjærrige; stor, comisk Pantomime i een Act; den tilhørende Dands udføres af Jomfruerne Levin. til Slutning (efter Fleres Forlangende): Den vilde Pige; stor Pantomimisk Ballet i 2 Acter. Den tilhørende Dands udføres af Jomfruerne Levin. Indholdet af denne Ballet faaes for 6 sk. Stkt. paa de Steder, hvor Billetterne udsælges, nemlig: paa Forestillingsdagen i Billetcomptoirerne og hos Hr. Conditor Apitz, paa Hjørnet af Pilestrædet og Klareboderne, til Kl. 3½ Eftermmiddag. Indgangen aabnes Kl. 5, og Begyndelsen skeer Kl 6

Franz Kuhn & Comp.

Annonce i Adresseavisen, 2. november 1829 fra Franz Kuhns teater på Vesterbro. Der er linedans, pantomime og ballet. Bemærk at danserne er "jomfruerne Levin", som formentlig er døtre af den Levin som er omtalt andetsteds i Politivennen. Endnu en annonce, denne gang i Kjøbenhavnsposten, 6. august 1830 hvor søstrene Lewin optræder:

Vesterbroes-Theatret.

I Søndags og iaftes (Torsdag) opførtes paa dette Theater, foruden den sædvanlige Liniedands og gymnastiske Øvelser, Pantomimen: "Jocko", eller den bralianske "Abe", hvori Hr. James Prices særdeles heldige Udførelse af Jockos Parie isærdeleshed tildrager sig Opmærksomhed. I denne Pantomimes 2den Act var desuden ved disse 2de Forestillinger indflettet en ny indiansk Dands, der udføres særdeles gratiøst af de trende jomfruer Lewin. I Forbindelse med det gymnastiske Akademie udførte Hr. Carl Price, hvis overordentlige Smidighed man her har saa megen Leilighed til at beundre - disse Aftener tillige den saakaldte Stigedands, hvori han viser stor eqvilibrisk Færdighed. - Paa Søndag er paa dette Theater bestemt at opføres en ny komisk Trylle-Pantomime: "Harleqvin og Pierrot som Brændehuggere, elller Neptuns Grav", componeret af Hr. Lewin. 

Frue-Kirke, indvendigt og udvendigt betragtet.

Foruden det højst upassende navn denne kirke har beholdt (for hvad skal en protestant tænke sig ved en fruekirke eller fruens kirke? langt værdigere var det om den hed Luthers Kirke) er der endnu meget andet ved denne kirkebygning at bemærke.

Frue Kirke set fra Fiolstræde/Store Kannikestræde, med den uheldige kuppel og det smagløse tårn. Indgangen er på modsat side mod Nørregade. (Foto: Erik Nicolaisen Høy, 2019)

For ikke at tale om det aldeles smagløse tårn (som så let kunne afhjælpes ved en kuppel eller i det mindste et rundt tag i stedet for det flade, med en Kristusfigur) er også selve bygningen i adskillige henseender uhensigtsmæssig. Den lille uanselige indgang mod Nørregade, bag de uhyre piller, kirkens alt for store længde, og tilsætningen af kuplen mod Fiolstræde, viser en uheldig tegning af bygningens ydre. I det indre viser sig mere smag, skønt vel ikke af den art som passer for en kirke: i profane sale, bestemte til et eller andet verdsligt brug, er en sådan arkitektur på sin plads. Ved loftets konstruktion er kun lidt hensyn taget til akustikkens forskrifter: i stedet for at lyden skal samles, adspredes den i det vidtløftige rum, hvorfor det er vanskeligt, til dels endog umuligt, at forstå noget sammenhængende af præstens tale, når man ikke befinder sig i nærheden af prædikestolen. I katolske kirker hvor prædikenen er det mindre vigtige, kan sådant bedre gå an. Det ville være godt om de enkelte fortringlige kirkelofter vi fra ældre tider besidder, fx Trinitatis Kirkes og Roskilde Domkirkes, her var taget til mønster. 

Thorvaldsens herlige Kristusfigur, det lille døbefad og de mange trin. Apostlene gemmer sig under fotografen, ligesom orglet. (Foto: Erik Nicolaisen Høy, 2019)

Alteret er klassisk skønt og fortjener al ros. Thorvaldsens herlige Kristusfigur er højst ædel og åndsløftende, ligesom hans apostle. Det kunne ønskes at trinene ved alterfoden var noget bedre indrettet for gamle og svage. Det lille døbefad tager sig ikke synderligt ud i det meget store kor. Men endnu værre figur gør orglet. Det ubehagelige udvortes kan måske afhjælpes ved anbringelse af smagfulde bronceprydelser eller andre lyspunkter. Hvad er årsagen til dets mangler i henseende til lyden? og hvad kan grunden være til den øjensynlige fugtighed som endog nu i sommertiden viser sig på væggene, og som til vinter vil blive langt værre, især i forbindelse med kirkens ubehagelige og for sundheden skadende kulde! Den sidste grunder sig vel for en del i kirkens størrelse, men murene måtte man dog antage at kunne være gennemtørre da kirken i så mange år har stået undere arbejde, og de fleste mure er beholdt fra den ældre kirkebygning. Det vil også om vinteren blive utåleligt for præster og kirkebetjente at opholde sig i lokalet under kuplen hvor der fra denne er en bestandig, uudholdelig træk. For ikke at tale om den ubekvemmelighed at der savnes behørig kommunikation mellem kirkens forskellige dele, og at hullerne i kuplens gulv er halsbrækkende for kirkens betjente.

(Politivennen nr. 712, Løverdagen den 22de August 1829, s. 553-556).