En farlig Leeg paa Fælleden.

Torsdag den 27. august var indsenderen på Nørre Fælled da borgerinfanteriet blev præsenteret, og så der en uskik blive udøvet af en del sværmende kåde drenge som kunne have farlige følger. De opsamlede nemlig patroner, lavet af dem, de såkaldte troldkællinger og afbrændte dem hvorved en dame fik sine klæder forbrændte foruden den angst som denne eksplosion forårsagede hos hende. En dreng havde en pistol som blev ham frataget af markmanden. Men han alene kan ikke ved sin påpasselighed forebygge hvad uheld der kan forårsages ved sådanne drenges uforstand. Det var derfor at ønske at der i forestående eksercertid måtte sættes en grænse for sådanne drengestreger, hvorved denne farlige uskiks følger kan afværges for fremtiden.

(Politivennen nr. 714, Løverdagen den 5te September 1829, s. 576)

"En dreng havde en pistol som blev ham frataget af markmanden." (Pistoler fra Politivennens tid på Tøjhusmuseet. Eget foto, 2015)

Redacteurens Anmærkning

Også andre end tilskuere kunne komme til skade under de militære øvelser, således som det fremgår af nedenstående beretning i Kjøbenhavnsposten fra 10. august 1830:

Ulykkelig Hændelse.

Ved det borgerlige Artilleries Mønstring paa Amagerfælled i Løverdags indtraf den Ulykke, at tvende af Mandskabet ved Uforsigtighed kom til Skade ved en Kanons Afbrænding. Begge bleve bragte paa Hospitalet; paa den Ene maatte den venstre Arm og 3 Fingre af den høire Haand afsættes; og paa den Anden den ene Haand; ligesom den Sidste ogsaa ved Krudtsprængning i Ansigtet staaer Fare for at miste Synet. En Tredie, af Feltartilleriet, fik Siden forbrændt derved, at der var gaaet Ild i hans Patrontaske. 

St. Michaels Kirkegaard i Slagelse.

Købstaden Slagelse er unægteligt en af de største og smukkeste købstæder på Sjælland. En betydelig del af dens gårde og huse som for et årti decennium siden afbrændte, er igen opført af grundmur og ligesom de ældre bygninger vel vedligeholdte. Så staden har for den rejsende et renligt og pynteligt udseende ligesom dens omegn er landlig skøn. Skt. Peders Kirke som ligger i den vestre del af byen, tager sig smukt ud, endog på lang afstand. Dens lille kirkegård er vel vedligeholdt. Gravene er opklappede, og gangene renset for ukrudt. På et stykke af kirkegården er gjort et nydeligt anlæg hvorfra man har en herlig udsigt over omegnen, og det hele er omgivet med et forsvarligt hegn.

Men når man betragter dette gode, må man falde i den største forundring over St. Michaels kirkegårds jammerlige forfatning, for mage til den findes vist næppe i hele Danmark. Den står altid åben så at den ikke alene tjener til gennemgang for dem der vil går fra en gade til den anden, men frembyder endog en herlig tumleplads for drenge. De tilstødende gaders og stræders baghuse vender ud til den, og da den ikke ved noget hegn er adskilt fra disse, benyttes den som baggård. Anmelderen så i forrige uge nogle vaskekoner foretage deres dont der, ikke to skridt fra gravene, samt at ophænge deres  vaskede tøj til tørring. Udenfor et hus ved den nordre side lå 4 til 5 træstammer som muligvis var indkøbt til vinterbrændsel, og ved den søndre 5 til 6 svære knuder. Bageren som bor straks ved hovedindgangen, har en velforsynet vedhammer som uden dækning støder op til kirkegården. Dette i et opstået ildebrandstilfælde farlige naboskab ville næppe tåles i København. En del af kirkegården er brolagt, og hist og her ser man en nedtrådt grav eller en ituslået ligsten så at det ser ud som om man har begravet lig på en gade. Nærmere opope ved kirken hvor gravene ikke så meget er udsat for at nedtrædes, er de bevoksede med græs og ukrudt. Kort sagt det hele er i en forfatning som råber højt om forbedring.

Anmelderen ved ikke om Slagelse har nogen assistenskirkegård. For i så fald ville han råde til at sløjfe den omhandlede og lade den brolægges så at kirken kom til at ligge frit. Men i andet tilfælde vil han håbe at de ansvarlige der herved er gjort opmærksomme, vil foranstalte en ønskelig og nødvendig forbedring ved denne kirkegård så at den ikke længere skal ligge til mispryd for den i andre henseender så smukke og behagelige by. Borgmesterens justitsråd Birchs omhu anbefales denne sag dersom vedkommende ikke følger dette vink.

(Politivennen nr. 714, Løverdagen den 5te September 1829, s. 573-576).

Advarsel mod to tølperagtige Brændevinskarle i lille Grønnegade Nr. 328.

Den 20. august mellem kl. 9 og 10 om formiddagen gik indsenderen gennem Lille Grønnegade. Ved at passere forbi nævnte sted hvor to karle bar komøg ud, kastede en af dem en stor klump af det på indsenderens kjole, formodentlig af kådhed da indsenderen ikke er sig bevidst om mindste brøde mod før nævnte karle. Da kjolen til lykke var kort, gik det temmelig let af ved at blive børstet efter at det var tørret. Men da det muligvis kunne falde dem ind oftere at forsøge sådant, har man troet at burde offentliggøre samme for at enhver og især fruentimmer hvis tøj måske ville lide mest ved det, kan vide at tage sig i agt for nævnte karle.

(Politivennen nr. 713, Løverdagen den 29de August 1829, s. 570-571)

Redacteurens Anmærkning

Lille Grønnegade 328 var hjørnehuset til Ny Adelgade. Fra 1859 identisk med Ny Adelgade 12 og i 1876 sammenlagt med 2 andre matrikler. Bygningen har stået der siden 1680.

Skiden Opdækning i Myntergaden.

Allerede i år har en fejl fundet sted ved afløbsslusen mellem Møntergade og Pilestræde så vandet sjældent kan få flugt og ofte samler sig til en stillestående pøl der afgiver den afskyeligste stank, således at man i denne tid må holde sine vinduer lukket i stedet for at kunne indånde den behagelige og forfriskende sommerluft. Stanken har fuldkommen lighed med den man hjemsøges af når det behager vedkommende kørekarle at opvarte publikum med en dosis vellugt mellem kl. 10 og kl. 11 om aftenen. 

Hertil kommer endnu den store ubehagelighed at Springgade er forsynet med en brændevinsbrænder og en fiskebløder hvis duftende udførsler og udgydelser ofte bringer lugteorganet i forlegenhed. Det sidste slags næringsvej burde helt forvises fra en stor stad når vedkommende ikke kan eller vil indrette det således at det rådne fiskevand gives afløb efter kl. 11 om aftenen eller i den tidligste morgenstund. For det er dog alt for ubehageligt at indånde sådant når man om aftenen kl. 9 eller 10 kommer hjem fra en spadseretur som man har foretaget sig for at styrke sundheden.

Man håber med sikkerhed at de ansvarlige ufortøvet vil sørge for ovennævnte sluseafløbs istandsættelse, samt at opsigtsbetjentene må beordres ikke at tilstede fejekoner og fejekarle at dæmpe gadestøvet ved at overøse gaden med uhumskheder fra rendestenene, men at hente et par spande vand dertil. For ellers gør de kun ondt værre og forpester den luft der trænger ind gennem åbenstående vinduer.

(Politivennen nr. 714, Løverdagen den 5te September 1829, s. 584-585)

Uordener ved Frue-Kirke

Motto: Og I skulle ei skænde min Helligdom

Hr. Udgiver.

Skønt jeg er en slet og ret mand og ikke befatter mig med at recensere og skrive om alskens ting, kan jeg dog ikke med ro se til hvorledes den nylig så skønt opbyggede Frue Kirke bliver vanhelliget ved uhumskheder af det ækleste slags som er posterede om disse hellige mure og frembyder intet opbyggeligt skue såvel for de kirkebesøgende som for de forbigående. 

Da jeg på grund af mine forretninger dagligt må passere denne vej, har jeg også været vidne til hvorledes en vis skoles drenge (jeg nævner ingen) ved deres hjemgang fra skolen dagligt har været beskæftiget med at drive deres lege og deres profane terningen- og klinkspil ved hovedindgangen ud til Nørregade. Jeg beder derfor Dem, hr. udgiver at indrykke disse linjer i Politivennen og derved hæmme de uordener som bedrives om Københavns skønneste kirkemure.

Ærbødigst
N. N.

(Politivennen nr. 713, Løverdagen den 29de August 1829, s. 568-569)

"En vis skoles drenge (jeg nævner ingen) har dagligt været beskæftiget med at drive deres lege og deres profane terningen- og klinkspil ved hovedindgangen ud til Nørregade." (Nørregade med Bispegården til venstre og indgangen til Frue Kirke til højre. Both)