Umusicalske Toner af en Musøcalisch.

I huset nr. 77 i Brolæggerstræde hører man hver aften en ynkelig skrålen og skrigen. Man har erfaret at denne stammer fra en mosaist der bor der, og som med hug straffer sin halvvoksne søn. Da denne ubehagelige skrigen ikke alene vækker husbeboernes samt genboers og naboers medynk, men forstyrrer dem i deres nattero, så anmodes vedkommende om at holde måde med sin revselse. Eller hvis denne absolut skal findes nødvendigt, da at foretage den på en anden tid. Skulle denne anmodning ikke bære frugt, håber man at husets vært vil bidrage til at hans beboere må nyde den nattero de med rimelighed kan gøre krav på. 

(Politivennen nr. 714, Løverdagen den 5te September 1829, s. 586-587)

Brolæggerstræde 3 er det hvide hus med porten, til venstre for midten i billedet bag den høje personbil. (Eget foto, 2016)

Redacteurens Anmærkning

I Politivennen nr. 714 bekendtgjordes at den slemme skrålen og skrigen af den lille mosaist i Brolæggerstræde nr. 77 ophørte straks efter anken om det i Politivennen nr. 714. 

Brolæggerstræde 77 er nutidens Brolæggerstræde 3. Huset er opført 1796 af murermester Lauritz Thrane for brændenvinsbrænder Jeppe Hans Lijndgaard og er et af Københavns historiske huse.

Med Patroner skal man være varsom.

I alle stater er det meget vanskeligt at omgås med patroner. De spiller med deres klienter det bekendte spil: bedste Bestrup, og viser sig en gnist af patriotisk iver som mishager en eller anden af denne fyrige korporation, da springer den itu og tilføjer skade. Således også med krigens patroner med hvilke man bør omgås varsomt. Men dette sker langt fra altid. Man ser ofte det kongelige og borgerlige militær tabe (jeg siger ikke for meget) nærmere 100 end 50 patroner som drengene gramsende slås om og udøver farlige optøjer med. 

Forleden blev en velklædt dreng svedet slemt i ansigtet ved en af disse bortødslede patroner som tændt blev kastet på ham. Dette er et blandt mange eksempler på de slemme følger af sådant misbrug som opfordrer de ansvarliges opmærksomhed for fremtiden. Man tror at dette ikke vil være vanskeligt skønt de københavnske drenge rigtig nok er slemme, ja så tøjlesløse at de undertiden løber skrålende efter de kongelige vogne ved offentlige højtideligheder.

(Politivennen nr. 714, Løverdagen den 5te September 1829, s. 585-586) 

Skiden Opdækning i Myntergaden.

Allerede i nogle år har en fejl fundet sted ved afløbsslusen mellem Møntergade og Pilestræde så at vandet sjældent kan få flugt og ofte samler sig til en stillestående pøl der afgiver den afskyeligste stank, således at man i denne tid må holde sine vinduer lukket i stedet for at kunne indånde den behagelige og forfriskende sommerluft. Stanken har fuldkommen lighed med den man hjemsøges af når det behager vedkommende kørekarle at opvarte publikum med en dosis vellugt mellem kl. 10 og 11 om aftenen. Hertil kommer endnu den store ubehagelighed at Pilestræde er forsynet med en brændevinsbrænder og en fiskebløder hvis duftende udførsler og udgydelser ofte bringer lugteorganet i forlegenhed. Den sidste slags næringsvej burde aldeles forvises fra en stor stad når vedkommende ikke kan eller vil indrette det således at det rådne fiskevand gaves afløb efter kl. 11 om aftenen, eller i den tidligste morgenstund. For det er dog alt for ubehageligt at indånde sådant når man om aftenen kl. 9 eller 10 kommer hjem fra en spadseretur som man har foretaget sig for at styrke sundheden.

Man håber med sikkerhed at vedkommende vil ufortøvet sørge for ovenmeldte sluseafløbs istandsættelse samt at opsigtsbetjentene måtte beordres ikke at tilstede fejekoner og fejekarle at dæmpe gadestøvet ved at overøse gaden med uhumskheder fra rendestenene, men at hente et par spande vand dertil. For ellers gør de kun ondt værre og forpester den luft der trænger ind gennem åbenstående vinduer.

(Politivennen nr. 714, Løverdagen den 5te September 1829, s. 584-585) 

En farlig Leeg paa Fælleden.

Torsdag den 27. august var indsenderen på Nørre Fælled da borgerinfanteriet blev præsenteret, og så der en uskik blive udøvet af en del sværmende kåde drenge som kunne have farlige følger. De opsamlede nemlig patroner, lavet af dem, de såkaldte troldkællinger og afbrændte dem hvorved en dame fik sine klæder forbrændte foruden den angst som denne eksplosion forårsagede hos hende. En dreng havde en pistol som blev ham frataget af markmanden. Men han alene kan ikke ved sin påpasselighed forebygge hvad uheld der kan forårsages ved sådanne drenges uforstand. Det var derfor at ønske at der i forestående eksercertid måtte sættes en grænse for sådanne drengestreger, hvorved denne farlige uskiks følger kan afværges for fremtiden.

(Politivennen nr. 714, Løverdagen den 5te September 1829, s. 576)

"En dreng havde en pistol som blev ham frataget af markmanden." (Pistoler fra Politivennens tid på Tøjhusmuseet. Eget foto, 2015)

Redacteurens Anmærkning

Også andre end tilskuere kunne komme til skade under de militære øvelser, således som det fremgår af nedenstående beretning i Kjøbenhavnsposten fra 10. august 1830:

Ulykkelig Hændelse.

Ved det borgerlige Artilleries Mønstring paa Amagerfælled i Løverdags indtraf den Ulykke, at tvende af Mandskabet ved Uforsigtighed kom til Skade ved en Kanons Afbrænding. Begge bleve bragte paa Hospitalet; paa den Ene maatte den venstre Arm og 3 Fingre af den høire Haand afsættes; og paa den Anden den ene Haand; ligesom den Sidste ogsaa ved Krudtsprængning i Ansigtet staaer Fare for at miste Synet. En Tredie, af Feltartilleriet, fik Siden forbrændt derved, at der var gaaet Ild i hans Patrontaske. 

St. Michaels Kirkegaard i Slagelse.

Købstaden Slagelse er unægteligt en af de største og smukkeste købstæder på Sjælland. En betydelig del af dens gårde og huse som for et årti decennium siden afbrændte, er igen opført af grundmur og ligesom de ældre bygninger vel vedligeholdte. Så staden har for den rejsende et renligt og pynteligt udseende ligesom dens omegn er landlig skøn. Skt. Peders Kirke som ligger i den vestre del af byen, tager sig smukt ud, endog på lang afstand. Dens lille kirkegård er vel vedligeholdt. Gravene er opklappede, og gangene renset for ukrudt. På et stykke af kirkegården er gjort et nydeligt anlæg hvorfra man har en herlig udsigt over omegnen, og det hele er omgivet med et forsvarligt hegn.

Men når man betragter dette gode, må man falde i den største forundring over St. Michaels kirkegårds jammerlige forfatning, for mage til den findes vist næppe i hele Danmark. Den står altid åben så at den ikke alene tjener til gennemgang for dem der vil går fra en gade til den anden, men frembyder endog en herlig tumleplads for drenge. De tilstødende gaders og stræders baghuse vender ud til den, og da den ikke ved noget hegn er adskilt fra disse, benyttes den som baggård. Anmelderen så i forrige uge nogle vaskekoner foretage deres dont der, ikke to skridt fra gravene, samt at ophænge deres  vaskede tøj til tørring. Udenfor et hus ved den nordre side lå 4 til 5 træstammer som muligvis var indkøbt til vinterbrændsel, og ved den søndre 5 til 6 svære knuder. Bageren som bor straks ved hovedindgangen, har en velforsynet vedhammer som uden dækning støder op til kirkegården. Dette i et opstået ildebrandstilfælde farlige naboskab ville næppe tåles i København. En del af kirkegården er brolagt, og hist og her ser man en nedtrådt grav eller en ituslået ligsten så at det ser ud som om man har begravet lig på en gade. Nærmere opope ved kirken hvor gravene ikke så meget er udsat for at nedtrædes, er de bevoksede med græs og ukrudt. Kort sagt det hele er i en forfatning som råber højt om forbedring.

Anmelderen ved ikke om Slagelse har nogen assistenskirkegård. For i så fald ville han råde til at sløjfe den omhandlede og lade den brolægges så at kirken kom til at ligge frit. Men i andet tilfælde vil han håbe at de ansvarlige der herved er gjort opmærksomme, vil foranstalte en ønskelig og nødvendig forbedring ved denne kirkegård så at den ikke længere skal ligge til mispryd for den i andre henseender så smukke og behagelige by. Borgmesterens justitsråd Birchs omhu anbefales denne sag dersom vedkommende ikke følger dette vink.

(Politivennen nr. 714, Løverdagen den 5te September 1829, s. 573-576).