Uddrag af et Brev fra Helsingøer, af 14de Februar.

Når en skipper kommer i land i Helsingør, så bliver han så snart han har forladt Øresunds toldkammer efter at have meldt sig der til klarering, overhængt af en mængde slagtere og slagterkoner, grønthandlere og grønthandlersker, tiggere osv. Denne modtagelse må vist nok være højst ubehagelig for en fremmed mand. Og han kunne let derved foranlediges til at få dårlige tanker om vores politiorden i så henseende. Lige så ubehageligt er det for det menneske som ledsager skipperen fra Øresunds toldkammer til vedkommende handelshus, undertiden at blive tiltalt på en uhøflig måde når han ikke øjeblikkeligt vil føje de gode slagtere og grønthandlersker med at trække skipperen til en af dem, hvorved han dog også er udsat for ubehageligheder idet sådanne folk søger at tage brødet af munden på hinanden, hvilket som oftest giver anledning til slagsmål og rettergang mellem slagtere og grønthandlermadammerne.

Det ville vist nok være højst gavnligt for disse gode folk selv hvis denne uskik blev ganske afskaffet, og de blev hjemme i deres bod hvor enhver nok vil vide at finde dem når der behøves. Så derfor smigrer man sig med det håb at der vil blive lagt mærke til oven anførte linjer af de ansvarlige.

(Politivennen nr. 738, Løverdagen den 20de Februar 1830, s. 113-114)

"Så snart en skipper har forladt Øresunds toldkammer efter at have meldt sig der til klarering, bliver han overhængt af en mængde slagtere og slagterkoner, grønthandlere og grønthandlersker, tiggere osv." (Adolph Kittendorph: Helsingørs Havn, efter maleri udstillet på Charlottenborg 1859. Statens Museum for Kunst.)

Et ulykkeligt Barn.

Næsten daglig ses her i byen et barn på 3 år blive ført omkring i forskellige gader af en halvvoksen dreng. Dette ulykkelige barns påklædning består af et kort skørt og et par store støvler uden videre bedækning. Således, næsten nøgent er barnet af drengen som fører det, blev hensat snart i en og snart i anden gård hvor det har måttet stå indtil de næsten dødt af kulde, har opvakt folks medlidenhed. Meget ofte er dette barn af folk som har følt medlidenhed med det, blevet iført de nødvendige klædningsstykker. Men næste dag har den ubarmhjertige moder atter udsendt barnet i samme nøgne forfatning som før. Barnets arme, ben og fødder er ganske sorte af frost. Dets mor skal efter den store drengs forklaring bo i Nyboder på Skolemesterlængen nr. 328.

Indsenderen håber at politiet vil drage omsorg for at barnet ikke længere udsættes for sådan grusom behandling.

(Politivennen nr. 737, Løverdagen den 13de Februar 1830, s. 110)

Fornødent Gjensvar til Oldgesel Gædicken

Deres besynderlige miskmask af nonsens, modsigelser og usandheder i Politivennen nr. 733 for dette år i anledning af en begravelse på Assistenskirkegård bevæger mig til at fremsætte disse linjer. De ville helt sikkert have undgået enhver ytring af uvilje eller misfornøjelse hvis De ikke selv ganske havde foranlediget det forefaldne ved ukyndighed og efterladenhed i de pligter der påhviler Dem som oldgesel. Hvilket vil fremgå af følgende:

Først fortæller De at ligprocessionen blev opholdt på kirkegården fordi et tidligere opgravet lig måtte optages af den grav, hvori guldsmedsvend Ramløvs lig skulle jordes. Hvilken utilgivelig uorden vel næppe havde fundet sted hvis De havde efterkommet Deres pligt og sørget for ligets betimelige ankomst. Og næppe vil nogen anse det for andet end nonsens at De herom selv vedføjer to attester, nemlig fra de herrer Bernbaum og Petersen. For disse 2 (siger to) attester beviser netop at De og om De vil deres kollega hos hvem De nok egentlig er assistent, i stedet for som De udtrykker Dem, at have assistance hos ham, alene må bære skylden for det visseligt ubehagelige ophold.

De ønsker en venskabelig underretning om Deres pligter af ældre og mere erfarne. Vist nok kunne De i dette tilfælde ikke have henvendt Dem rigtigere end til Deres ældre kolleger. Og uden at være ubeskeden tror jeg også at kunne regne mig blandt de ældre og erfarne, skønt de offentligt erklærer mig for inkompetent til rådgiver. Men næppe vil De kunne nægte at De af mange velvilligt er blevet meddelt råd uden at det faldt Dem ind at agte på dem. Uagtet man vel turde formode Dem i besiddelse af de egenskaber der kræves for at beklæde den ærespost De så ivrigt virkede til at få.

Uden tvivl kunne det hverken falde mig eller nogen af mine kolleger ind at anse Dem for bedemandstjener ved efter 1½ times ophold i sørgehuset at påminde Deres ældre kollega på en venskabelig måde om at sørge for forfriskningernes præsentation (De var jo selv ikke til stede), hvilket også beredvilligt skete. Dog da bedemændene i almindelighed ved ligbegængelser lader besørge eller selv besørger sådant og De i dette tilfælde skulle fungere som bedemand, så var påmindelsen, om den var sket af mig til Dem, vel ikke overflødig. Men jeg har visseligt ikke blandet mig i det.

Min ytring at den ældre oldgesel ved hjælp af den yngre burde besørge begravelsen frafalder jeg ikke endnu da dette er efter gammel skik og orden. At De i øvrigt har rådført Dem med oldermanden (hr) Christensen, var sandelig noget af det klogeste De kunne gøre. For en så almindeligt agtet og erfaren mand er vist nok både kompetent og duelig til at råde bod på savn af konduite. Skønt jeg ikke indser at De i den anledning kunne have noget at ulejlige hr. oldermanden med, undtagen at bede ham om tilladelse til at lade Deres selvpåtagne forretninger besørge af en anden som ses af Deres 3. attest fra hr. Christensen på Almindeligt Hospital.

De vil erindre at De anmodede nogle af ligfølget om at indfinde sig på et beværtningssted om eftermiddagen hvor da De og Deres kollega ville indtræffe. Just på dette sted kommer jeg undertiden når jeg søger at adsprede mig efter mine sysler og befandt mig uheldigvis der da nogle af mine kolleger som havde overværet begravelsen, indfandt sig. Og straks derefter De med Deres kollega. Efter Deres indtrædelse søgte De straks at overbevise mig om at De ikke havde fejlet. Men da jeg ikke kunne tale mod min bedre overbevisning og finde Dem uskyldig i det passerede, overfusede De mig med grovheder, trængte endelig ind på mig og stødte mig i ansigtet. Ville De vel at jeg barnagtig skulle tåle sådant? Tak De imidlertid de tilstedeværende at jeg ikke tugtede Deres pøbelagtige drengeadfærd efter fortjeneste.

Til slut må jeg bemærke at det omhandledes offentliggørelse har De selv forårsaget ved Deres nonsens i dette blad. Da jeg imidlertid i disse linjer har sagt hvad jeg skyldte mig selv at sige, for ikke at blive iskendt, så erklærer jeg herved intet pennestrøg mere at spilde i denne sag, men overlader Dem hvis De tror sagen urigtigt fremsat af mig at søge en retlig vej.
A. G. Horn
Guldsmedesvend.

(Politivennen nr. 737, Løverdagen den 13de Februar 1830, s. 105-109)

Fornødent Gjensvar paa Anken i forrige Politieven, betræffende den af Undertegnede oprettede Sygekasse for Tjenestefolk.

Indsenderen af bemeldte stykke hr. ølhandler C. Hansen boende på Amagertorv nr. 4 i stuen, har heri ikke undset sig ved at bringe for lyset så æqvivoque udtryk at enhver let måtte forledes til at tro at jeg blot havde søgt at indkassere penge uden efter den tid, i overenstemmelse med det i min udstedte indbydelsesplan givne løfte at interessere mig for at de indkomne bidrag blev anvendt efter bestemmelsen. Og han slutter dette mod mig så vel affattede produkt med in parenthesi at bede vedkommende in specie: attrående nye interessenter behageligt at tage det af ham anførte i overvejelse.

Jeg kan ikke nægte at det krænkede mig ved første øjekast i et offentligt blad der almindeligvis læses med så megen interesse, at blive fremført til skue i et så ufordelagtigt lys som indsenderen har gjort sig al mulig flid for at fremstille mig i da mine bestræbelser for at få denne indretning i udførelse næppe fortjener en så æreskrænkende behandling. Men ved nærmere at tænke over samme, finder jeg at måtte yde hr. Hansen tak for hans anførte i denne henseende. For jeg får derved lejlighed til at vise hvad kassen der så nyligt er stiftet, har virket, som også årsagen til at hr. Hansen er blevet så ugunstigt stemt imod den.

Mette Gottfriedsdatter, konditionerende hos ølhandler Hansen på Amagertorv nr. 4 blev anmeldt til det Kongelige Frederiks Hospital den 27. januar kl. kvart over elleve om formiddagen, visiteret dagen efter og efter lægens påtegning på anmeldelsessedlen "må indtages" blev denne leveret hospitalets kontrollør for at patientinden kunne blive indlagt når turen efter den orden hvori hun var anmeldt, tilkom hende.

Fredag den 29. januar der var udskrivningsdagen, blev så få fruentimmerpatienter udskrevet at de meldte ekspectanter ikke alle kunne komme ind den dag, og følgen blev den at nævnte patientinde måtte blive henliggende til næste udskrivningsdag, tirsdag den 2. februar da der gik bud til hr. Hansen at hans pige kunne indlægges. Men hospitalets kontrollør har ifølge hr. Hansens ytring givet anmeldelsessedlen den påtegning: "Patienten var tilbudt indlæggelse den 2. februar hvilket efter eget ønske ikke skete.

Dette er årsagen til hr. Hansens spørgsmål og udfald mod mig. Enhver vil let indse at hospitalet der i denne hårde vinter bestandig har været belagt, ikke er i stand til at indtage syge, med undtagelse af tilskadekomne, undtagen hver udskrivningsdag, som også at hr. Hansen eller enhver anden interessent i sygekassen ikke kan kræve større rettighed end andre betalende, hvilken ikke heller er lovet.

I den af mig udstedte indbydelsesplan har jeg anført at denne indretning ville blive lig den der finder sted for de respektive laug her i staden. Men da ingen svend når der er mangel på pladser bliver modtaget i hospitalet før den tid kommer i følge hvilken han efter sin tur er berettiget, hvilket kan vare flere dage, så må hr. Hansen heraf kunne indse at tingen var i sin orden. Da det lader til at hr. Hansen særdeles har interesseret sig for denne indretning, har han vist også læst Kjøbenhavns-Posten for 30. november forrige år nr. 190 hvor han da på sidste sige, pagina 774, første spalte, linje 17 og 18 vil finde anført "at enhver patient vil blive modtaget i hospitalet efter den orden hvori han er anmeldt."

Jeg kan ikke indse det er nødvendigt udførligt at forklare mig i denne henseende da enhver vil heraf indse at kassens interessenter nyder samme rettighed som hver anden betalende patient og ingen fornuftig vil rimeligvis kræve større rettighed.

I den af mig udstedte indbydelsesplan er for at kassen skal kunne vedblive at virke, kalkuleret på 1 syg af hver 13. At derfor ingen der holder 4 eller flere tyende må melde 1 eller 2 er en nødvendig betingelse, hvorpå i førnævnte Kjøbenhavns Post pag. 773, 2. spalte, linje 20 til 30 inklusive så udtrykkeligt er gjort opmærksom, og hvorom jeg også har underrettet enhver som til mig har henvendt sig for at blive indtegnet i sygekassen.

At der ikke skete hr. Hansen nogen indvending ved anmeldelsen af hans syge pige, ved han bedst selv, uagtet han efter det sidste til politiassistenten indsendte skema, holder 4 tyende, nemlig 2 karle og 2 piger.

"Hr. ølhandler C. Hansen boende på Amagertorv nr. 4 i stuen, har heri ikke undset sig ved at bringe for lyset så æqvivoque udtryk at enhver let måtte forledes til at tro at jeg blot havde søgt at indkassere penge." (Ølhandleren boede i det lave hvide hus midt i billedet. Eget foto, 2015) 

Da hr. Hansen har spurgt hvortil den sygekasse nytter som jeg har behaget at modtage penge til, tillader jeg mig at anføre de personer der for sammes regning nyder kur og pleje, samt den orden hvori de er anmeldt og indkomne, mv.

• Ellen Hansdatter, indtaget fra Kompanistræde nr. 69, anmeldt den 3. januar kl. kvart i ni formiddag, visiteret og indlagt samme dag kl. 7 aften, udgået den 15. januar.
• Ane Elisabeth Sørensen, indtaget fra Sølvgade nr. 418, litra B, anmeldt den 18. januar kl. 10 formiddag, visiteret den 19. indlagt den 20. januar kl. 3 om eftermiddagen, udgået den 2. februar.
• Marie Pedersdatter, indtaget fra Kattesundet nr. 210, anmeldt den 25. januar kl. kvart i et eftermiddag, visiteret den 25., indlagt den 27. januar kl. 1 eftermiddag, udgået den 5. februar.

Efterfølgende patienter ligger endnu på hospitalet:

• Ane Sophie Hansdatter, indtaget fra Støre Grønnegade nr. 278, anmeldt den 18. januar kl. 10 formiddag, visiteret samme dag og indlagt den 19. januar kl. 2 formiddag.
• Henriette Lind, indtaget fra Bredgade nr. 194, anmeldt den 28. januar kl. 2 eftermiddag, visiteret den 29. og indlagt den 30. januar kl. 4 eftermiddag.
• Johanne Dyring, der var tilskadekommet, indtaget fra Gothersgade nr. 126, meldt kl. kvart i et eftermiddag den 30. januar, visiteret og indlagt samme dag, kl. 6 eftermiddag.
• Sophie Amalie Liesepzka, indtaget fra Store Købmagergade nr. 5, meldt den 1. februar kl. halv fire eftermiddag, visiteret den 2. og indlagt den 5. februar kl. 4 eftermiddag.
• Ane Marie Christensen, indtaget fra Vestergade nr. 47, anmeldt den 4. februar kl. 2 eftermiddag, visiteret den 5. og indlagt den 6. februar kl. halvto eftermiddag.

Som ekspectanter der er anmeldt og venter plads er nu da jeg nedskriver dette den 9. februar 4.

Jeg tillader mig at bemærke såvel for de nærværende interessenter som dem der til 1. maj har tegnet sig og fremdeles agter at bidrage til samme at der gives tider på året hvor patienten må vente flere dage. For at ingen med hr. Hansen skulle stå i den fejlagtige mening at en patient der har svaret til sygekassen, har noget som helst fortrin for andre betalende. Men er nødsaget til at vente indtil han efter den orden hvori han er anmeldt, kan indtages.

At de flere forskellige spørgsmål hr. Hansen har fremsat, forekommer også: Ret til af mig at kræve omkostningerne til læge og lægemidler, opvartning mv. erstattet for den tid hans pige blev behandlet hjemme. At jeg ikke hertil i fjerneste måde er forpligtet, tror jeg efter det anført enhver upartisk vil indse. Dog, da sygdomsperioden var så kort fra visitationsdagen til den tid pigen kunne blive indlagt, 4 dage, og sygdommen formodentlig har været ubetydelig, tilbyder jeg hr. Hansen for hans venlige sindelag imod mig, dog uden herved at pådrage mig nogen forpligtelse til andre, der i fremtiden måtte komme i lignende tilfælde, straks at tilbagebetale de 3 rigsbankdaler sedler han har indbetalt til sygekassen, når han tilsender mig min ham derfor i sin tid meddelte kvittering. 

Gylling. 

(Politivennen nr. 737, Løverdagen den 13de Februar 1830, s. 97-105)

Spørgsmål.

En ny prydelse som København er blevet forskønnet med på det seneste, er unægtelig de nye lygter. Men da visse alene er placeret i hovedgaderne, og da man intet tegn ser til deres anbringelse i smågaderne, så finder man sig beføjet til at spørge: betaler beboerne i Københavns smågader ikke ligeså meget lygteskat som beboerne i hovedgaderne?

(Politivennen nr. 736, Løverdagen den 6te Februar 1830, s. 94)