Tak for Befrielsen fra Møddingen paa Kongens Nytorv Nr. 210.

Den slemme mødding i gården er bortkørt i dag, torsdag den 29. juli formiddag omtrent kl. 9. Da man nu ved at dette ikke er sket af hesteholderen alene, men at nabohusets ejer - efter at have forestillet den stridige krabat, hesteholderen, at plankeværket der adskiller gårdene ikke kan blive tjæret - har besørget vognen til transporten for hesteholderens dør, så at denne slap med den ringe ulejlighed blot at bære det ud på vognen, så takker man hjerteligt nabohusets humane ejer fordi han, med sædvanlig afsky for sådant svineri, har befriet beboerne heromkring fra den afskyelige stank hvorover man så længe har sukket. Man er således naboen tak skyldig fordi han fandt det bedste middel hvorved den omtalte nok så bekendte hesteholder bragtes til at efterkomme sin forbandede skyldighed. Dog man vil formodentlig kun for en kort tid se sig befriet fra den slemme, og man kommer da til at gøre sundhedspolitiet opmærksom på denne uorden der vistnok såvel direkte som indirekte kunne avle sygdomme.

(Politivennen nr. 761, Løverdagen den 31te Julii 1830, s. 489-490)

Bøn i Rosenborghave.

Taknemmeligt må det københavnske publikum erkende at der såvel fra de militære som civile autoriteters side gøres alt for dets sikkerhed og bekvemmelighed, ja endog for dets fornøjelse.Således må de i staden garnisonerende regimenters oboister skiftevis musicerer i Kongens Have om søndagen. Tusinder fryder sig ved denne musik, men indsenderen har aldrig når han har taget del i denne nydelse, kunne undlade at beklage de musicerende. Disse er nemlig placeret på et af de laveste steder i haven, hvor vandet især i en så regnydende sommer som den indeværende, samles, jorden opblødes og bliver så svampet at man ved at stå på den, endog kun i få minutter, må blive ganske kold, og med det sædvanlige tynde sommerfodtøj, våd om fødderne. Og at den uundgåelige forkølelse kan blive moder til mange slags sygdomme der kunne medføre helds- ja livsforlis, er sikkert.

At mænd som formodentlig uden noget vederlag derfor, udøver deres kunst og opofrer deres tid for at divertere publikum, derved skulle udsættes for fare på helbred, ja måske liv, synes vist nok meget urimeligt. Hvorfor man tillader sig at gøre høje ansvarlige opmærksomme herpå, og man er overbevist om at der vil sørges for at ingen uden nødvendighed under udøvelsen af sit kalds pligter, skal udsættes for at gøres uduelig til fremtidigt at kunne erhverve ophold til at blive et besværligt medlem af det samfund for hvis fornøjelse han unødvendigt måtte være opofret.

En opfyldning med grus på stedet, eller hvad vel bedre var, en forhøjning af træ for oboisterne, ville gøre hele sagen klar. Ved det sidste ville også vindes med hensyn til selve musikken som da uhindret kunne udbrede sig til alle sider, i stedet for at den nu til dels går tabt for mængden. Ligesom da også musikkorpset kunne ses, hvilket ønskes af mange.

Kunde ved samme lejlighed de nodestole som benyttes af de musicerende, blive malet, så at de ikke kontrasterede så stygt med det skønt malede rækværk i hvis nærhed de står, ville det se bedre ud, og måske også være økonomisk rigtigt.

(Politivennen nr. 761, Løverdagen den 31te Julii 1830, s. 483-485)

En langskægget Tyv bedes indespærret.

Ved Frederiksholms Kanal i Rådhusstræde og nabolaget deromkring har en gedebuk i den senere tid været til en del besvær for alle som holder åben bod, men især for de der handler med fødevarer. Mads aflægger nemlig på forskellige tider af dagen helt uvelkomne visitter, byder sig selv til gæst på hvad han måtte forefinde. Og det er vist nok ikke let at formå ham til at tage afsked, for hans ryg synes at være lige så hård som hans pande. Men falder det ham nu ind at gøre de sædvanlige bukkespring hvortil han måske drives ved en følelse af taknemmelighed for god og billig beværtning, så hænder det ikke sjældent at personen uagtet han er rapfodet, ved uheldige kaprioler ødelægger et eller andet. Anmelderen har endog set at en kone som i en kælder handler med frugt, kager og lignende, har måttet sætte en skildvagt ud for at værne om dette børnenes paradis, og at denne, et halvvoksent pigebarn, næppe har formået at afholde den meget påtrængende horndrager. Man er derfor så fri at bede ejeren af denne buk, hvis han ikke kan formå den til godvilligt at ophøre med disse besøg hos de omkringboende, da at lade den spærre inde for således at gøre ende på disse tid- og pengespildende gedebukkestreger.

(Politivennen nr. 761, Løverdagen den 31te Julii 1830, s. 482-483)

"Ved Frederiksholms Kanal i Rådhusstræde og nabolaget deromkring har en gedebuk i den senere tid været til en del besvær for alle som holder åben bod." (Rådhusstræde med kik mod Frederiksholms Kanal og Nybrogade fra Gammeltorv/Nytorv. Eget foto, 2015.)

Redacteurens Anmærkning.

Der kom yderligere oplysninger til i Politivennen nr. 763, 14. august 1830, s. 523-524.

Opfordring til de Dannemænd, som have bevirket den veldædige Bespiisnings-Anstalt, samt til andre Medborgere.

Ingen der har lejlighed og vilje til at gøre sig bekendt med den trang som de sidste hårde vintre og ugunstige somre har bevirket og den husarmod som hersker rundt omkring os, kan være ubekendt med det gode der er bevirket, eller med de ta[xxx] der er standsede ved den offentlige bespisning som en del hædersmænd har foranstalte, og veldædige borgere så villigt understøttet. Men efter indsenderens mening kunne denne menneskekærlige indretning når den som man tør håbe, fortsættes, blive endnu mere heldbringende, hvis:

1) agtværdige, hæderlige embedsmænd og borgere selv lod sig bespise derfra, og deres navne offentliggøre.

2) hvis den metode som følges, blev bekendtgjort ved trykken, og med beregninger fremsat eksempelvis til anvendelse i husholdninger af et vist antal personer.

Hvad det første angår, da er det indsenderen bekendt at mange familier har benyttet denne indretning, og mod den bestemte betaling derfra ladet sig bespise. Mange har ønsket at gøre det samme, men undseelse, embeds- eller andre forhold har holdt dem tilbage, mens de ofte omgivet af flere børn, har levet i kummer og elendighed.

Hovedformålet for denne veldædige indretning var at hjælpe husarme. Men så længe den trængende er nødsaget til eller tror det pligt mod sig selv ikke at lade det blive bekendt at han benytter bespisningsanstalten, kunne de ædle mænds bestræbelser ikke ganske fyldestgøre øjemedet.

Det er derfor nødvendigt at sådan undseelse undertrykkes, og dette ville ufejlbarligt ske på den foreslåede måde. Eksemplet må virke her som i så mange andre tilfælde. Indsenderen mener at når nogle af komiteens medlemmer velvilligt ville påtage sig at modtage anmodninger om bespisning og disse ikke kom til andres kundskab, da ville der ufejlbarligt snart gives flere fordomsfrie mænd og koner som ville melde sig. Og når de anmodende anførtes, uden navngivelse eller anden forklaring, hvorved de personligt kunne kendes, men fx blot: nr. 1 justitsråd og kontorchef: 2 portioner, 2) bødker: 6 portioner, 3) guldsmed: 4 portioner osv. på en liste som hos vedkommende komiteens medlemmer var til eftersyn, eller vel endog gennem aviserne efterhånden offentliggjordes, da ville den undseelse snart hæves. For hvorfor skulle membedsmand eller borger undse sig for at følge embedsbrødres og medborgeres eksempel?

Hvad det andet forslag angår, da gør indsenderen sig håb om at dettes opfyldelse ikke vil være mindre heldbringende. Mange familier kunne nemlig både ønske og behøve at indføre en sparsommere husholdning. Men ofte er familierne så store at det af denne grund bliver for brydefuldt at benytte bespisningsindretningen, ofte lægger andre forhold hindringer i vejen herfor. Derimod vel endog tyendet ikke kunne lægge mærke til den egentlige årsag, når den forstandige husmoder gør en eller anden forardring i sin madlavning. Men skal enhver indstudere regler, bliver følgen i dette som i andre tilfælde, hvor man intet eksempel ahr for sig: den findes først sent. Måake af nogle - aldrig. At komiteens metode er anvendelig i en hver husholdning, kan indsenderen så meget mindre betvivle, selv der hvor man ønsker lidt kraftigere spise, da han ikke skønner rettere end at enhver efter behag må kunne tilsætte et eller flere lod kød, urter osv. uden at reglen for madens kogning og øvrige tillavning fraviges.

At husholdninger ikke kan have bespisningen til samme pris som komiteen, forudser indsenderen, men at forskellen ikke ville blive stor, er han lige så overbevist om som han trygt tør antage at når det skadelige forprang med kreaturer blev fjernet, og de herimod givne anordninger med kraft og strenghed overholdt, ville de unaturlige priser på kreaturer som nu alene beriger og bevirkes af vindesyge prangere (blandt hvilke endog findes halvvoksne drenge), snart nedstemmes, og kødpriserne i forhold dertil.

Måtte indsenderen forslag måde de kristeligt sindede mænds velvilje, ved hvis menneskekærlighed allerede så mange er bespiste, da ville vist nok endnu en mængde familier reddes fra undergang. Og den besparelse som herved frembringes i de væsentlige husholdningsudgifter ville visseligt ikke heller blive uden gavnlige følger i andre huslige udgifter. Og man ville da sande den ufravigelige lov: det er kun ved sparsomhed og flid man kan bestå, særdeles under den nu almindelige næringsløshed.

(Politivennen nr. 761, Løverdagen den 31te Julii 1830, s. 477-482)

Bort med det Ildelugtende, om Du end skal drage det paa Din Nakke.

I gården på Kongens Nytorv nr. 210 har man fundet det for godt at lade omtrent i 6 til 7 uger henligge i gården en bunke gødning som vedkommende efter at den i så lang tid har hvilet der og er gået i forrådnelse, nu endnu ydermere igen på nye daglig begynder at opdynge højere og højere, så at det vel snart er at formode at denne gødning ganske vil tildække et helt fag vinduer i stueetagen, og derpå avandere op til første sals etages vinduer, for desto bedre ikke alene at kunne uddunste til de tilstødende naboers gårdsrum, og der give de sig indfindende en ægte pris tobak, men endog dunste ind i deres værelser. 

Anmelderen anser dette svineri ikke alene at udspringe af en mageløs ligegyldighed, man tror endog at bekostningens besparelse ved ikke-bortkørslen af gødningen har fremkaldt en komplet dumdristighed hos vedkommende i denne henseende. For disse således længe opbevarede ingredienser afgiver der en så afskyelig stank, at de der har værelser som støder ud til nævnte gårdsplads, må væmmes ved at betræde disse, og tør under ingen omstændighed åbne noget vindue. Den knibe hvori man således er bragt af hr. hesteholderen på nævnte sted, kniber igen beboerne heromkring, til ved probate midler atter at knibe hesteholderen til enten selv at påtage sig en tjeners skikkelse og bære m**** væk, eller også ved lejede svende at besørge dette bortskaffet og det lidt rapt og gesvindt, da han ellers kunne til (måske mod sin vilje) at dræbe med denne stank mange mennesker i meget kort kort.

(Politivennen nr. 760, Løverdagen den 24de Julii 1830, s. 474-475)

Redacteurens Anmærkning.

Naboen sørgede for at møddingen blev fjernet, ifølge Politivennen nr. 761, 31. julii 1830, s. 489-490