Uordener.

2) Høtorvet (mellem Vesterport og Vartov) har i sommer mere lignet en pøl end et torv. Vedkommende bedes at lade det fede møg som vist nok mange jordbruger ønsker, bortkøres og derimod tør fyldning påføres, hvortil jo kunne anvendes det murgrus der falder ved Vesterports og rådstuens reparation. For det svineri som nu er på torvet, afgiver et væmmeligt skue, findes ved en af stadens første porte, og står kun lidt i harmoni med at denne port fører til kongens sommerresidens.

3) Dersom ikke først ben skal brækkes i det store hul som er ved slamkisten hvorover man går ned fra Filosofgangen til Farvergade, må det uden ophold istandsættes.

(Politivennen nr. 765, Løverdagen den 28de August 1830, s. 556)

Varsko paa Veien til Frederikssund.

På landevejen der går fra København til Frederikssund, er lige ved landsbyen Stenløse en bro hvoraf nogle alen på hver side er styrtet sammen. I en mørk nat kan det let hænde at den som er uvidende om denne bros brøstfældighed, kan køre for meget til en af siderne og således styrte ned med heste og vogn. Nævnte bro er også i midten begyndt at synke så det er at formode at når engang en svært læsset vogn kører derover, vil den muligvis ganske styrte ned. Underligt skulle det være om de ansvarlige var uvidende om broens brøst, da vejbetjentene flere gange om året befarer broen.

(Politivennen nr. 765, Løverdagen den 28de August 1830, s. 554-555)

"Lige ved landsbyen Stenløse en bro hvoraf nogle alen på hver side er styrtet sammen." (Der er ikke meget af landsbyen Stenløse tilbage, men der er dog Melchiors enkesæde fra 1802, opført til præsteenker og deres børn.)

Redacteurens Anmærkning

På Politivennens tid gik landevejen ad Søsumvej, så der er formentlig tale om Spangebro.

Spørgsmaale.

1) Ofte, ja endog i den senere tid har man set en blanding af heste- og komøg, indmad af slagtede kreaturer samt natrenovation udføres ved højlys dag fra gården nr. 35 på Vesterbro. Det ved denne lejlighed faldende fluidum har man set ejeren i egen person øse i rendestenen, hvorfra det tager sin vej lands broen. At denne operation forvolder en utålelig stank der aldeles forbyder beboerne at åbne deres vinduer, er en naturlig følge. Er sådant tilladeligt, eller hvad har beboerne at gøre for at hæmme en uorden som værten selv begår?

2) Når en mand er så uheldig at få bopæl i en gård hvori der er flere af håndværkerklassen med hvilke han hverken kan eller vil indlade sig, og som en følge heraf daglig er udsat for chikaner og drillerier, såsom når han udlægger sine sengeklæder for at soles, at de da tilsøles med tjære og skarn, at læredrenge sønderslår urtepotter, vinduesruder m.m., forsamler sig om aftenen i porten og fornærmer enhver ind- eller udpasserende, såvel som forbigående, fortrædiger og udskælder hans tjenestetyende m.m. Hvad har en sådan mand at gøre for at få husfred når drengenes mester er en ligegyldig tilskuer ved sådanne uordener og husværten ikke vil søge at tilvejebringe den husfred enhver rolig beboer kan gøre krav på?

(Politivennen nr. 765, Løverdagen den 28de August 1830, s. 552-553)

Redacteurens Anmærkning. 

I Politivennen nr. 769, 25. september 1830, s. 621 bekendtgjordes at den eneste virkning ovenstående anmeldelse havde haft, var at det nu ikke længere var værten selv på Vesterbro 35, men kørekarlen der opøste det tynde så stanken lige fuldt besværede beboerne. i Politivennen nr. 772, 16. oktober 1830, s. 669-670 beskrives under "Uorden" at natrenovationen stadig udkøres om dagen,med store stank-gener til følge.

Oversvømmelse.

På flere steder her i staden har det været tilfældet i denne sommer ved den hyppige regn som er faldet at flere familier har lidt betydeligt ved oversvømmelse. Således er det tilfældet med kælderen under huset nr. 131 i Tugthusporten hvor man adskillige gange især ved nattetider er blevet vækket da vandet som en syndflod her gennemsuset boligen, hvorved (for ikke at tale om hvad skade man har haft på sit indbo) sundheden lider betydeligt ved adskillige timers koldt fodbad.

Det årvågne politi som nøje påser enhver uorden ville også henkaste et blik til denne gades nuværende stilling. På nogle steder ved gravning blevet adskillige hulheder. Og da fortovet uden for nævnte hus er temmelig lavt i forhold til kælderens nedgang, så følger at vandet søger det laveste sted og tager sin retirade ned i kælderen. Indsenderen tror at dette onde kunne hæves når de ansvarlige ville forbarme sig såvel over gaden som fortovet og sørge for deres instandsættelse så at man ikke oftere ved lignende tilfælde skal være i fare for oversvømmelse.

(Politivennen nr. 765, Løverdagen den 28de August 1830, s. 550-551)

Redacteurens Anmærkning.

Tugthusporten var navnet på Niels Hemmingsens Gade mellem Valkendorfsgade til Løvstræde. Tugthusporten 131 blev 1881 til Niels Hemmingsens Gade 9 og senere indbefattet i Niels Hemmingsens Gade 7-8/Valkendorfsgade 16. Huset er opført 1903.

Hvo er Værge for Monumentet over 2den Aprils Helte?

Efter at jeg søndag den 22. august havde beskæftiget mig med historisk læsning om bataljen på Københavns red den 2. april 1801, besluttede jeg samme dags eftermiddag at foretage en enlig spadseretur ud til den gravhøj under hvilken de på den Danmarks hædersdag faldne helte hviler.

Med hellig alvorsfølelse nærmere jeg mig dette sted, og levende var min sjæl opfyldt af taknemmelig erindring om disse herlige mænd der modigt og uforsagt ofrede deres hjerteblod for konge, fødeland og den gode sag. Men, retfærdige Gud! Hvorledes blev jeg stemt da jeg måtte sig mig selv: Nu står du jo der på det sted du fra barndommen af har lært at kende som dyrebart! Jeg måtte næsten frygte at sære ædel følelse ved at beskrive hvorledes dette gravminde for øjeblikket ser ud. Ikke vil jeg omtale at gangene der fører derhen, er så aldeles tilgroet med græs og ukrudt, at de for spadserende næsten er utilgængelige. Jeg vil blot holde mig til stedet selv, og desto værre har jeg her mere end tilstrækkeligt stof for min anke. Selve højen er bevokset med det mest gemene ukrudt, og dette er skudt op så højt og så frodigt som om det voksede på en ....... - Navnene! Disse hædersnavne hvorved enhver dansk borger må blusse, hvis hans hjerte ikke er af sten, er til dels skjult af græs og kåde grene. Træerne er aldeles henvisnede i toppen, og ser så sørgelige ud at man næsten må tro dem forladt både af Gud og mennesker. Kort sagt! Det hele bærer præg af en skødesløsheds ånd hos de ansvarlige som for ingen domstol og ved ingen argumenter kan forsvares. Mismodig og forstemt vendte jeg atter hjem for at nedskrive disse linjer. Og jeg spørger nu offentligt: Hvad er årsagen til denne åbenbare ligegyldighed for en national helligdom? Det er en herlig ting at vi kan sige og skrive: God være lovet, at vi lever i det lykkelige lille Danmark! Men velan da, så lad os også ved enhver lejlighed vise at vi moralsk erkender og taknemmelig påskønner såvel de nærmere som de fjerne årsager til denne vor nationallykke. Sørgeligt er det i det mindste at gravmindet over 2. aprils helte skal bære præg af at danske borgere kunne tænke som så: "Lad dem ligge! De er døde og borte!"

(Politivennen nr. 765, Løverdagen den 28de August 1830, s. 548-550)

Redacteurens Anmærkning.

I Politivennen 767, 11 september 1803 bekendtgjordes at ukrudtet nu var fjernet.