Erklæring.

I anledning af en anmodning til stadens indbyggere om at give oplysning om de steder hvor oversvømmelser ved regnvejr fandt sted, indført i nr. 757 af Politivennen, med tilføjelsen: at indrykkelsen af samme i bladet Dagen var nægtet, på grund af at den manglede brolægningskommissionens påtegning, har hr. etatsråd Thaarup i min fravær såvel i Dagen for 10. juli som i Københavns Skilderie af 13. sammes tilladt sig at benægte at en sådan vægring og påstand om påtegning har fundet sted, samt beskyldt mig for at have fremsat en usandhed. Da imidlertid ejeren af Dagen, hr. Rostock i sit blades nr. 178 for 28. juli vedgår at have forlangt en sådan påtegning, så er det klart at indsenderen, såvel som jeg, havde ret i den omhandlede annonces fremsættelse, og at beskyldningen om usandhed må falde tilbage på den beskyldende selv. Men da hr. etatsråden i nævnte nummer af Skildertiet endvidere anfører "at jeg ved at følge indsenderens opgivende og ved at tro ham, tillige har troet Dagens redaktion i så dårlige hænder at en så urimelig fordring kunne gøres", så må jeg bemærke at hr. etatsråden atter har fejlet, eller overilet sig ved at fælde dom. For jeg kan på ære forsikre at jeg har troet og tror at Dagens redaktion i den senere tid er i bedre hænder end Kjøbenhavns nyeste Skilderies er, og derfor har jeg mine grunde.

Ved denne lejlighed må jeg beører at bladet Dagen især i hr. etatsrådens redaktions tid har vist sig ugunstig og særdeles unådig imod mig. Jeg vil ikke tale om at man flere gange har nægtet at modtage nogle småarbejder af mig under det påskud at Dagen ikke optog poesier, skønt den straks efter optog sådanne af andre forfattere. For sådan inkonsekvens måtte jeg såvel som andre finde mig i. Heller ikke vil jeg anke over at bladet Dagen ikke efter anmodning har villet anføre indholdet af Politivennen, da det dog under "litteratur", omtaler ethvert nok så ubetydeligt skrift eller blad. Men det må fortryde mig at hr. etatsråden ofte har givet mig sidehug, at hans hr. søn engang har fældet en lanse mod mig og at jeg hvis jeg lever noget endnu, muligvis kan vente at sønnesønnen vil forsøge at ride ranke på mig. Jeg tror ikke at dette er sket af nogen animositet imod min person. For jeg har aldrig fornærmet hr. etatsråden, jeg har kun set ham en eneste gang for 14 år siden i læseselskabet Nordia, dog aldrig haft den ære at tale med ham. Men er det derimod sket fordi jeg undertiden har optaget en eller anden anke mod Dagen og Skidleriet, da er en sådan fremgangsmåde mildest talt urimelig. For om det endog ikke stred imod min upartiskhed, kunne jeg jo dog ikke give disse blades redaktør udelukkende privilegium på at ingen anke over dem skulle optages i mit blad. Dette sidste har kun en lille mark som det under ansvar må bearbejde, hvorimod hele verden så at sige ligger åben for nævnte blades redaktør. Han kan benytte såvel indenlandske som fremmede blade og aviser, fortælle gamle og nye begivenheder og samle bidrag af blade der er trykt for 30 år siden. Hvem har således fx ikke allerede i sin barndom læst den gamle historie om Romeo og Julie der for kort siden gik igen i Københavns nyeste Skilderie, og hvem beundrer ikke den tålmodighed hvormed hr. etatsråden har pløjet den utrykte del af Junges beskrivelse over København og derved skænket sine læsere en fuldstændig beskrivelse over Holmens Kirke, tilligemed en udførlig fortegnelse over dens sognepræster og kapellaner. Kun skade! at klokkerne og graverne endnu mangler, da det hele således ikke er komplet. Under så  gunstige omstændigheder har hr. etatsråden godt ved at vrage de ham tilsendte bidrag, hvorimod jeg som oftest er nødt til at optage det lille der tilstilles mig når vedkommende selv er ansvarlige for samme. Jeg skulle derfor ikke fortryde på om hr. etatsråden tog til genmæle mod en eller anden anke som han muligvis kunne formene mindre begrundet når han blot ville holde sig til forfatteren, indsenderen eller tingen selv, og lade mig være udenfor spillet. Men at jeg skal angribes, bøde for andre og uskyldigt beskyldes for at have fremsat usandheder, er dog vist alt for meget forlangt og for hårdt.

Dog, det er ikke første gang at jeg for andres skyld har pådraget mig ugunst og uvenskab. Nej, man har endog fjendtligt forfulgt mig og stræbt at undergrave min velfærd. For nogle år siden formåede 2 mig velbekendte mænd en nu afdød videnskabelig mand til at udgive et blad af samme tendes som Politivennen og med lignende titel. Ved deres understøttelse kunne bladet sælges for det halve af den sædvanlige pris. At hensigten med dette foretagende var at undermindre Politivennen og således at skille mig ved den indtægt der om den end ikke yder Rostocker Bier dog er nødvendig til min eksistens, var umiskendelig, om jeg desuden ikke af tredje mand i forvejen var blevet truet med det. Dog deres veludtænkte, men dårligt udførte plan strandede. For bladet gad ingen læse, og det døde så at sige i fødslen. Med hvilket navn denne handling fortjener at benævnes overlader jeg til mine læsere at bedømme. Jeg har forholdt mig roligt. Jeg har aldrig før omtalt den eller søgt at hævne mig på udøverne. Men om jeg tænker: manet alta mente repostum, deri vil vist ingen fortænke mig.

At denne erklæring er blevet noget vidtløftigere end den muligvis kunne synes at burde være, forventer jeg tilgivet, da jeg har troet at burde sige det der er anført deri for at møde ensidige domme og mislige udtydninger. Måtte den kun bidrage til at skaffe mig den ro jeg inderligt attrår!!

K. Kristensen.

(Politivennen nr. 766, Løverdagen den 4de September 1830, s. 562-568)

Uordener.

2) Høtorvet (mellem Vesterport og Vartov) har i sommer mere lignet en pøl end et torv. Vedkommende bedes at lade det fede møg som vist nok mange jordbruger ønsker, bortkøres og derimod tør fyldning påføres, hvortil jo kunne anvendes det murgrus der falder ved Vesterports og rådstuens reparation. For det svineri som nu er på torvet, afgiver et væmmeligt skue, findes ved en af stadens første porte, og står kun lidt i harmoni med at denne port fører til kongens sommerresidens.

3) Dersom ikke først ben skal brækkes i det store hul som er ved slamkisten hvorover man går ned fra Filosofgangen til Farvergade, må det uden ophold istandsættes.

(Politivennen nr. 765, Løverdagen den 28de August 1830, s. 556)

Varsko paa Veien til Frederikssund.

På landevejen der går fra København til Frederikssund, er lige ved landsbyen Stenløse en bro hvoraf nogle alen på hver side er styrtet sammen. I en mørk nat kan det let hænde at den som er uvidende om denne bros brøstfældighed, kan køre for meget til en af siderne og således styrte ned med heste og vogn. Nævnte bro er også i midten begyndt at synke så det er at formode at når engang en svært læsset vogn kører derover, vil den muligvis ganske styrte ned. Underligt skulle det være om de ansvarlige var uvidende om broens brøst, da vejbetjentene flere gange om året befarer broen.

(Politivennen nr. 765, Løverdagen den 28de August 1830, s. 554-555)

"Lige ved landsbyen Stenløse en bro hvoraf nogle alen på hver side er styrtet sammen." (Der er ikke meget af landsbyen Stenløse tilbage, men der er dog Melchiors enkesæde fra 1802, opført til præsteenker og deres børn.)

Redacteurens Anmærkning

På Politivennens tid gik landevejen ad Søsumvej, så der er formentlig tale om Spangebro.

Spørgsmaale.

1) Ofte, ja endog i den senere tid har man set en blanding af heste- og komøg, indmad af slagtede kreaturer samt natrenovation udføres ved højlys dag fra gården nr. 35 på Vesterbro. Det ved denne lejlighed faldende fluidum har man set ejeren i egen person øse i rendestenen, hvorfra det tager sin vej lands broen. At denne operation forvolder en utålelig stank der aldeles forbyder beboerne at åbne deres vinduer, er en naturlig følge. Er sådant tilladeligt, eller hvad har beboerne at gøre for at hæmme en uorden som værten selv begår?

2) Når en mand er så uheldig at få bopæl i en gård hvori der er flere af håndværkerklassen med hvilke han hverken kan eller vil indlade sig, og som en følge heraf daglig er udsat for chikaner og drillerier, såsom når han udlægger sine sengeklæder for at soles, at de da tilsøles med tjære og skarn, at læredrenge sønderslår urtepotter, vinduesruder m.m., forsamler sig om aftenen i porten og fornærmer enhver ind- eller udpasserende, såvel som forbigående, fortrædiger og udskælder hans tjenestetyende m.m. Hvad har en sådan mand at gøre for at få husfred når drengenes mester er en ligegyldig tilskuer ved sådanne uordener og husværten ikke vil søge at tilvejebringe den husfred enhver rolig beboer kan gøre krav på?

(Politivennen nr. 765, Løverdagen den 28de August 1830, s. 552-553)

Redacteurens Anmærkning. 

I Politivennen nr. 769, 25. september 1830, s. 621 bekendtgjordes at den eneste virkning ovenstående anmeldelse havde haft, var at det nu ikke længere var værten selv på Vesterbro 35, men kørekarlen der opøste det tynde så stanken lige fuldt besværede beboerne. i Politivennen nr. 772, 16. oktober 1830, s. 669-670 beskrives under "Uorden" at natrenovationen stadig udkøres om dagen,med store stank-gener til følge.

Oversvømmelse.

På flere steder her i staden har det været tilfældet i denne sommer ved den hyppige regn som er faldet at flere familier har lidt betydeligt ved oversvømmelse. Således er det tilfældet med kælderen under huset nr. 131 i Tugthusporten hvor man adskillige gange især ved nattetider er blevet vækket da vandet som en syndflod her gennemsuset boligen, hvorved (for ikke at tale om hvad skade man har haft på sit indbo) sundheden lider betydeligt ved adskillige timers koldt fodbad.

Det årvågne politi som nøje påser enhver uorden ville også henkaste et blik til denne gades nuværende stilling. På nogle steder ved gravning blevet adskillige hulheder. Og da fortovet uden for nævnte hus er temmelig lavt i forhold til kælderens nedgang, så følger at vandet søger det laveste sted og tager sin retirade ned i kælderen. Indsenderen tror at dette onde kunne hæves når de ansvarlige ville forbarme sig såvel over gaden som fortovet og sørge for deres instandsættelse så at man ikke oftere ved lignende tilfælde skal være i fare for oversvømmelse.

(Politivennen nr. 765, Løverdagen den 28de August 1830, s. 550-551)

Redacteurens Anmærkning.

Tugthusporten var navnet på Niels Hemmingsens Gade mellem Valkendorfsgade til Løvstræde. Tugthusporten 131 blev 1881 til Niels Hemmingsens Gade 9 og senere indbefattet i Niels Hemmingsens Gade 7-8/Valkendorfsgade 16. Huset er opført 1903.