Når en Ørsted har givet sin mening, så anslår det sig ikke for en uindviet at modsige. Jeg vil derfor ikke fremsætte det spørgsmål om den gas der anvendes til belysning, ikke kan have skadelig indflydelse på helbredet, især når den indåndes i et lokale opfyldt med mennesker. Da vandstofgassen dog har en yderst skadelig, ja dræbende virkning på det organiske liv, store kemikere siger os at den taber det skadelige når den forbrændes i vores dunstkredsluft, og lægmanden må fæste lid til det. Tænker han end at dens skadelige indvirkning vel kan formindskes, uden dog ganske at ophøre, så bør han skjule denne tanke i sit indre, ellers ville han med rette fortjene navn af arrogant. Men at gasbelysningen fra enhver anden side er uden fare, kan man derimod med god overbevisning modsige. Her kunne vi påberåbe os fakta, og behøver altså ikke at sværge på mesterens ord, og således uden betænkning besvare spørgsmålet i Avisen nr. 71 benægtende. I dette blad spørges nemlig: "Om repræsentanterne for det mosaiske samfund, ved anlægget af et gasapparet i eller ved den nye kirke kan indestå naboerne (og de kirkebesøgende, kan man tilføje) for at de ikke ved en mulig eksplosion, beskadiges på legeme eller ejendom?". Nej, det kan de herrer repræsentanterne ikke!
For at godtgøre denne min påstand, vil jeg anføre nogle eksempler, langt flere ville man kunne samle ved nøjere granskning. I London fx er således ved en gaseksplosion sprængt flere bygninger i luften og adskillige mennesker har tilsat livet ved det. Hvad der er sket,kan også ske her. Havde man i forvejen adspurgt entreprenørerne om de anså deres anlæg for farligt, så ville de måske, og det med fast overbevisning, have svaret nej. En rædsom ulykke skete omtrent midt i forrige år i Amsterdam. Et hus kom om natten så pludselig i brand, at kun nogle af beboerne fik tid til at springe ud af vinduet. Konen døde på stedet af faldet, manden er endnu en krøbling, og to børn samt en pige omkom i luerne. Ilden skal være opstået deraf at man have forsømt at lukke det i butikken anbragte gasledningsrrør, og den deraf udstrømmende gas tændtes af en brændende lampe. Alle hollandske aviser talte naturligvis om denne begivenhed, og jeg skylder sandheden at tilføje at gaskompagniet påstod at gassen ikke var årsag til denne tragiske hændelse, men publikum, ja selv den mere fordomsfrie del af publikum, troede at gaskompagniet dog måske kunne tage fejl. Alt for ofte finder et lignende fænomen sted i det store ved lufteksplosioner i kulminerne. Den væmmelige lugt som frembringes ved gasudviklingen turde også være en fuldgyldig årsag til at fraråde de særskilte små anlæg. I London førte naboernes proces mod et kompagni på grund af den utålelige stank fra gassen. Kompagniet tabte og blev nødt til at trække indretningens skorsten så højt op at den kom til at rage frem over de nærliggende bygninger.
Ved den mindste åbning i rørene udbreder lugten sig i det belyste lokale. De herrer der for nogen tid siden overværede et bal i denne bys Østergade, ville kunne bære vidnesbyrd om denne deliciøse parfumes beskaffenhed. Om sådant i en kirke kan anses for et brændoffer til "behagelig lugt for Herren", det tvivler jeg om. Tit og ofte er det sket at man i et gasbelyst lokale pludselig fandt sig indhyllet i tykt mørke, blandt andet i Drurylane-Teatret i London, hvorved betydelig uorden fandt sted, ligeledes i det tyske teater i Amsterdan. Man tænker sig et lignende tilfælde i en kirke, man tænker sig det i en jødisk kirke, især aftenen før forsoningsdagen, og hvor let kan ikke sådant ske af uforsigtighed, af kådhed osv. Også er det mig bekendt at man i forskellige bureauer i London har afskaffet denne belysning, da den på grund af den skarpe lys fandtes skadelig for øjet. Alt det jeg anfører, kan dokumenteres.
Jeg tror nu så temmelig at have bevist at sådanne særskilte gasapparater som man måske med rette kunne kalde småvulkaner, er farlige for det offentlige, og vor faderlige regering vil vist ikke nægte vedkommende bistand når de finder for godt at gøre indsigelser mod sådanne indretninger. Eksplosionsskade kan Assurancekompagniet vel ikke komme til at erstatte. Skaden på liv og lemmer er jo desuden uerstattelig.
Til slut må jeg anmærke at den ofte omtale belysningensmåde også i økonomisk henseende vil være til skade for samfundet, da den vist vil holde mange af dets lemmer tilbage fra at leje pladser i kirken, og da pluraliteten er mod gaslyset, så turde det ikke være den mindste del. Bidrager dether fremsatte noget til at forhindre det projekterede anlæg som nogle få enkelte vil påtvinge samfundet, så er min hensigt opnået.
(Politivennen nr. 849, Løverdagen den 7deApril 1832, s. 222-227)
For at godtgøre denne min påstand, vil jeg anføre nogle eksempler, langt flere ville man kunne samle ved nøjere granskning. I London fx er således ved en gaseksplosion sprængt flere bygninger i luften og adskillige mennesker har tilsat livet ved det. Hvad der er sket,kan også ske her. Havde man i forvejen adspurgt entreprenørerne om de anså deres anlæg for farligt, så ville de måske, og det med fast overbevisning, have svaret nej. En rædsom ulykke skete omtrent midt i forrige år i Amsterdam. Et hus kom om natten så pludselig i brand, at kun nogle af beboerne fik tid til at springe ud af vinduet. Konen døde på stedet af faldet, manden er endnu en krøbling, og to børn samt en pige omkom i luerne. Ilden skal være opstået deraf at man have forsømt at lukke det i butikken anbragte gasledningsrrør, og den deraf udstrømmende gas tændtes af en brændende lampe. Alle hollandske aviser talte naturligvis om denne begivenhed, og jeg skylder sandheden at tilføje at gaskompagniet påstod at gassen ikke var årsag til denne tragiske hændelse, men publikum, ja selv den mere fordomsfrie del af publikum, troede at gaskompagniet dog måske kunne tage fejl. Alt for ofte finder et lignende fænomen sted i det store ved lufteksplosioner i kulminerne. Den væmmelige lugt som frembringes ved gasudviklingen turde også være en fuldgyldig årsag til at fraråde de særskilte små anlæg. I London førte naboernes proces mod et kompagni på grund af den utålelige stank fra gassen. Kompagniet tabte og blev nødt til at trække indretningens skorsten så højt op at den kom til at rage frem over de nærliggende bygninger.
Ved den mindste åbning i rørene udbreder lugten sig i det belyste lokale. De herrer der for nogen tid siden overværede et bal i denne bys Østergade, ville kunne bære vidnesbyrd om denne deliciøse parfumes beskaffenhed. Om sådant i en kirke kan anses for et brændoffer til "behagelig lugt for Herren", det tvivler jeg om. Tit og ofte er det sket at man i et gasbelyst lokale pludselig fandt sig indhyllet i tykt mørke, blandt andet i Drurylane-Teatret i London, hvorved betydelig uorden fandt sted, ligeledes i det tyske teater i Amsterdan. Man tænker sig et lignende tilfælde i en kirke, man tænker sig det i en jødisk kirke, især aftenen før forsoningsdagen, og hvor let kan ikke sådant ske af uforsigtighed, af kådhed osv. Også er det mig bekendt at man i forskellige bureauer i London har afskaffet denne belysning, da den på grund af den skarpe lys fandtes skadelig for øjet. Alt det jeg anfører, kan dokumenteres.
Jeg tror nu så temmelig at have bevist at sådanne særskilte gasapparater som man måske med rette kunne kalde småvulkaner, er farlige for det offentlige, og vor faderlige regering vil vist ikke nægte vedkommende bistand når de finder for godt at gøre indsigelser mod sådanne indretninger. Eksplosionsskade kan Assurancekompagniet vel ikke komme til at erstatte. Skaden på liv og lemmer er jo desuden uerstattelig.
Til slut må jeg anmærke at den ofte omtale belysningensmåde også i økonomisk henseende vil være til skade for samfundet, da den vist vil holde mange af dets lemmer tilbage fra at leje pladser i kirken, og da pluraliteten er mod gaslyset, så turde det ikke være den mindste del. Bidrager dether fremsatte noget til at forhindre det projekterede anlæg som nogle få enkelte vil påtvinge samfundet, så er min hensigt opnået.
(Politivennen nr. 849, Løverdagen den 7deApril 1832, s. 222-227)
Redacteurens Anmærkning.
Der hentydes til Adresseavisen, 23. marts 1832, hvori der på forsiden stod følgende:Spörgsmaal.
Det önskes besvaret, om Repræsentanterne for det mosaiske Troessamfund, ved Anlægget af et Gasapparat i den nye Synagoge kunne indestaae Naboerne og Meyersminde for, at de ikke engang i Tiden, ved en mulig Explosion beskadiges i deres Bygninger eller paa Liv og Lemmer?Et modsvar i Politivennen nr. 850, lørdag den 14. april 1832, s. 243-249 ("Et Par Modbemærkninger mod det i forrige Nr. af Politievennen om Gasbelysningen Indførte.") gendriver nogle af disse betænkeligheder. På hvilken gensvares "Svar paa Anmærkningerne over Gasbelysning i Politievennen Nr. 851. Tillæg til Politivennen, lørdag den 21. april 1832, s. 267-271. Politivennen nr. 852, lørdag den 28. april 1832, "Ultimatum til Gasbelysningens Fjende." s. 286-287.
