En slem Mangel ved Helsingøers Apothek.

Helsingør har et apotek hvis ejer, en ung mand, svarer faderen en årlig afgift på 2.000 rigsbankdaler. Et bevis på at afsætningen på medicinalvarer må være betydelig. Men dog har det hele vinteren som også hidtil haft mangel på blodigler hvormed det let og for en ubetydelig bekostning i tide kunne være blevet forsynet enten fra omegnen eller fra Sverige hvor de haves i overflod. Denne mangel er så meget mere utilgivelig og kan have de sørgeligste følger som Helsingør har en folkemængde på 6.000 sjæle, foruden en stor del fremmede fra alle Europas stæder, opholder sig her i længere eller kortere tid. Når alle barberer, kirurger, ja selv hospitalet nægter at have igler, påligger det dog vist apotekeren at være forsynet dermed. Men at dette ikke er tilfældet, tjener følgende til bevis på. Hr. regimentskirurg doktor Møller ordinerede i forrige uge for en ung kone her i byen 12 igler der skulle anbringes på forskellige steder omkring hjertet hvor smerten ikke ved åreladning kunne hæves. Men apoteket var ikke i stand til at præstere flere end 4 stykker. Det samme var også tilfældet for nogen tid siden da en købmand Ella blev syg af et apoplektiske og rheumatisk tilfælde. Lægen ordinerede igler, men på apoteket var igen at få, og inden de ankom fra Sverige, var manden død. Man håber dog at denne offentlige anke vil bevirke at apotekeren herefter vil være forsynet med denne så nødvendige artikel, eller også at det bliver ham pålagt af de ansvarshavende.

Ved denne lejlighed kan man ikke tilbageholde det ønske at Helsingør måtte få endnu et apotek, da to ville ret godt kunne bestå her, hvor foruden en betydelig afsætning til byens og omegnens beboere, mange søfarende forsyner med medicin på rejser. Århus som kun tæller 4.000 indbyggere, har 2 gode apoteker, og så vidt vides, kun 3 til 4 læger. Her har vi 8 læger og kun et apotek.

(Politivennen nr. 855, Løverdagen den 19de Mai 1832, s. 332-334).

Redacteurens Anmærkning.

Apotekeren S. A. Steenberg svarede i Politivennen nr. 857, 2. juni 1832, s. 363-369. Heri fortæller han at han allerede for 14-15 år siden begyndte at handle med igler. I omegnen var der kun få at købe, men ved at søge længere væk fik han et forråd på 5.613. Heraf døde 2.392. Og det lykkedes herefter ikke at få særlig mange. Artiklen er vedhæftet en attest fra stadsfysikus Klems at antallet anvendt på konen ikke var afgørende. 

En artikel i Politivennen nr. 870, 1. september 1832, s. 575-577 argumenterede for at der blev oprettet endnu et apotek. Denne artikel er ikke på denne blog.

Bøn om Rensning paa Cancellie-Trappen.

Hvorfor hæmmes ikke den sig atter indsnigende uorden med omløbe af amager- og københavnske piger på gangene i kancellibygningen, generalitetet og Lerches Gård som sælger dels frugt, dels sild og radiser, og som oftest står med tomme kurve, hvilket sidste tydeligt nok viser hvad egentlig deres hensigt er, nemlig at forføre de unge mennesker som embedsforretninger medfører, at passere dette utøj.

Ønskeligt var det derfor om de ansvarlige ligesom i forrige år da samme anke blev ført gennem dette blad, ville tillægge buddene ved kontorerne fornøden ordre til at bortjage sådanne fruentimmer eller rettere sag skøger.

(Politivennen nr. 855, Løverdagen den 19de Mai 1832, s. 318-319).

Endnu et Ord om Gasbelysningen i den nye Synagoge.

Uden at ville indlade mig i den strid betræffende det økonomiske som i denne tid er ført i Politivennen m.fl. steder, tror indsenderen det pligt mod menneskeheden at anføre at han af en grundig teoretisk og praktisk kemiker har erfaret en kendsgerning som tydeligt viser at gasbelysning kan have skadelige, eller endog farlige følger for menneskets sundhed. Denne mands søster har allerede i lang tid lidt af et farligt krampetilfælde som har sin grund i indvirkningen af den os som gassen frembringer *). Gas af olie er mindre farlig, men dyr. Gas af kul derimod må underkastes en dobbelt eller tredobbelt rensning som falder meget dyr og derfor sjældent iværksættes skønt den er uundgåelig fornøden når man vil være sikker på at gassen skal være uden skade for helbred og velbefindende. Hvor 500 flammer udfordres til et lokales belysning, kan man vel næppe vente at den bekostelige rensning vil ske.

*) Man har for nyligt læst i aviserne at kolera ikke angreb beboerne af huse hvori gasbelysning anvendtes. Hvorledes stemmer det med denne mening, og kunne ikke andre årsager foranledige et enkelt individs ildebefindende uden netop gasuddunstningen? Udg. anm.

(Politivennen nr. 854, Løverdagen den 12te Mai 1832, s. 318-319).

Til Fattigvæsenet.

På en tid da der skrives et og andet om vort fattigvæsen, er det vist ikke af vejen at gøre de ansvarlige opmærksom på det forskrækkelige betleri der finder sted ikke alene på gaderne eller på vore spadseregange, men navnlig på Østerhade hvor fattige dagligt, især lørdag og søndag i skokketal overstrømmer de derværende butikker.

Hvor ubehageligt og trykkende denne uskik er, vil anmelderen her ikke indlade sig på videre at udvikle, men kun anmærke hvor urigtigt han og vist nok mange flere finder det at være at man foruden de svære udgifter som den borgerlige næringsvej medfører, for ikke at forglemme fattigskal mv. tillige skal besværes af så mange fattige hvoraf en del desuden er i hospitaler og fattighuse.

Den ærede fattigbestyrelse skænker dette sin opmærksomhed og søger ved lempelige midler at få et uvæsen bortryddet som i sandhed for mange der har vilje, men ikke evne, er højst byrdefuld.

(Politivennen nr. 854, Løverdagen den 12te Mai 1832, s. 315).

En venlig Anmodning til Høkeren paa Hjørnet af Mikkelbryggersgade og Lavendelstrædet.

Man har bemærket at De, min herre høker! er meget driftig og søger at gøre Deres handel så indbringende som muligt, idet De ved at stå i Deres butiksdør indkalder og anholder den eller dem som De antager at være til sinds at handle nogle høkervarer, og det endog efter at de er passeret langt forbi Deres butik, for ikke at glemme at forestille vedkommende at de hos Dem kan få lige så gode varer som hos andre. Derfor tillader man sig herved - uden at tale om hvorvidt næringsnid kan drives - at beundre denne Deres nærings- og bjæringsvis, og offentligt at anerkende samme, til et lysende eksempel for enhver af Deres herrer korporationsbrødre der måtte være til sinds at gøre sig en lignende profit, hvortil man endvidere ikke kan tilbageholde den bemærkning at næringsnid ikke har foranlediget dette, da Deres beundrer ikke hører til nogen korporation, men blot nærer den formodning at De har lært Deres ovennævnte dåd, for ikke at sige udåd, af tobakspinderen på Kultorvet til hvem en lignende anmodning i sin tid var indrykket i dette blad.

Til slut mener man at burde give Dem en lille anvisning til fortjeneste i den forestående kildetid. De ville vist nok i den tid kunne gøre en uhørt lykke som opråber hvis De NB ville indstudere de bekendte tyske markskrigerord: kommen Sie mal herein meine Herren und Damen! hier sollen Sie sehen was Sie noch nicht gesehen haben.

(Politivennen nr. 853, Løverdagen den 5te Mai 1832, s. 300-302).

"De ville vist nok i den tid kunne gøre en uhørt lykke som opråber hvis De NB ville indstudere de bekendte tyske markskrigerord ..." (Lavendelstræde. Hjørnet til Mikkel Bryggersgade ses bagest lige før det gule hus nr. 14 med tattoo-skiltet. Eget foto, 2016).

Redacteurens Anmærkning

Artiklen dementeres i Politivennen  nr. 864, 21. juli 1832, s. 487-488.

Der kan være tale om Lavendelstræde 12 (1857) eller 14 (1805). Lavendelstræde 86 er nutidens Lavendelstræde 17. Denne ejendom ligger på modsat side af Lavendelstræde hen mod Rådhuset (er ikke med på ovenstående foto).