Vogt Benene!

De fleste af Roskilde bys gyder er i den sørgeligste forfatning. I særdeleshed er de på det såkaldte bjerg så skrækkelige at endog fodgængere kun med den yderste varsomhed kan passere dem. Fra disse kloakker må jo opstå de mest giftige dunster og at dødeligheden i den seneste tid ikke har været større på disse pestbefængte steder, må vel ene tilskrives strandens nærhed. I tilfælde af koleras ankomst da vil formodentlig hele sognet på bjerget uddø, fordi man ved at urenlighed er den bedste leder for denne sygdom. At der i den sidste tid er gjort meget til Roskilde omegns forskønnelse, er udvirket ved enkelte mænds patriotiske opofrelser. Og måske vil dette kunne lede til at de ansvarlige autoriteter henvender deres opmærksomhed på de omtalte gyder hvis nuværende forfatning virkelig behøver en radikal forbedring.

(Politivennen nr. 867, Løverdagen den 11te August 1832, s. 530-531.)

Redacteurens Anmærkning

Efterretninger om kolera dukkede en gang imellem op i aviserne, fx Aalborg Stiftstidende 7. oktober 1834 som citerede en artikel i Politivennen, og i Kjøbenhavnsposten den 3. november 1834, hvor der berettes om koleratilfælde i Göteborg:

Ifølge Efterretninger fra Gothenborg har Cholera som alt i henved en Maaned der ansaaes som ophørt, atter yttreet sig, og den almeenagtede Landshøvding, General Greve Rosen, er den 24de f. M. død ved et heftigt Anfald deraf. I Fjeldbacka og ved Edet (4 Mile fra Gothenborg) er Cholera udbrudt, og 2de danske Læger, Dhrr. Veith og Bluhme ere sendte derhen. 

Atter Noget om forargelige offentlige Indskrivter paa Stadens Grund med Anmodning til en Maler.

(Ve den fra hvem forargelsen kommer. Det var bedre etc.)

I nr. 858 af dette blad ankedes over forargelige indskrifter på Strandvejen idet indsenderen anmeldte at der på2 tavler, den ene ved Lille Vibenhus, den anden tættere ved Slukefter på stadens grund - står "Ingen må ride eller ho.. (i stedet for køre) på gangstien". endnu 9 uger efter nys nævnte offentlige anmeldelse pranger disse indskrifter ligesom i fjor. Indsenderen beder derfor at en af de herrer malermestre som har sans for velanstændighed og hvis folk har arbejde i omegnen, ville vise den velvilje at lade en dreng med et par penselsstrøg restaurere dette fæle maleri så at det måtte få sit oprindelige indhold, hvortil kun behøves 3 til 4 streger. Måske ville det være bedre at indskriften aldeles forandredes og kom til at ligne den der findes p en tavle få skridt fra Slukefter - udenfor stadens grund - og lyder: Gangstien er alene for gående personer. For da kunne den ikke af kåde hænder forvanskes på en så væmmelig måde. Men en sådan forandring tør vel ikke nogen maler foretage sig på egen hånd, da dertil upåtvivlelig behøvedes tilladelse af den ansvarshavende øvrighed.

Anmelderen har i øvrigt omkring hovedstaden bemærket at mange flere tavler som vist nok skulle have indskrift til de vejfarendes efterretning, enten aldeles mangler denne - fx en tavle ved vejen fra Vesterbro til tømmerpladsen, hvorpå ikke findes et eneste bogstav -eller også have et sandt hieroglyfisk udseende - fx tavlen på Gammel Kongevej ved bækken fra Vodrofgårds mølle, der desuden formodentlig med det allerførste vil styrte ned i bækken. - Er disse tavler til advarsel mod overtrædelse af anordninger hvis bekendtgørelse på denne måde anses nødvendig af øvrigheden, burde de vel også vedligeholdes i tilbørlig stand. Og overtræderen af en sådan anordning sigtende til at frede om vejanlæg, der har kost betydeligt og er til stor bekvemmelighed, vil vel næppe kunne dømmes for overtrædelse af en lov han ikke er og ikke kan være bekendt med.

A. Frederiksen.

(Politivennen nr. 867, Løverdagen den 11te August 1832, s. 528-530.)

I Anledning af Anken betræffende Bakkehuset.

Med hensyn til det i Politivennen nr. 864 indrykkede om formentlig uordener på Gammel Bakkehus, finder ejeren sig foranlediget at offentliggøre efterstående dokument.

"Udskrift af Københavns Amts søndre birks skøde og panteprotokol. År 1822, onsdag den 9. oktober blev læst følgende dokument."

"Undertegnede ejer ar det såkaldte Gammel Bakkehus beliggende ved Valby i Frederiksberg sogn finder mig herved foranlediget at bringe til vedkommendes kundskab at ligesom den passage jeg fornemlig til bekvemmelighed for beboerne i Valby og omegn i en række af år har tilstedt igennem nævnte min ejede gård og alleen, ene har været grundet i rimelighed fra min side, således skal for så vidt sådan passage for fremtiden måtte befindes åben, dette også fremdeles være at betragte kun som en føjelighed af mig så at ingen som helst byrde af servitus herved i tiden skal kunne påligge min ejendom. Men jeg såvel som efterfølgende ejere, derimod at have magt til hvor lang tid der end måtte hengå, at forbyde passagen når sådant måtte findes for godt."

Bakkehuset den 8. oktober 1822
K. L. Rahbek
Professor og teaterdirektør. Ridder af Dannebrog.

Udskriftens rigtighed bekræftes.
Københavns Amts søndre birk den 6. oktober 1831. Holstein.

(Politivennen nr. 867, Løverdagen den 11te August 1832, s. 525-526.)

Spørgsmaal til Præsten ved den jødiske Menighed med flere Vedkommende.

Da rygtet siger at præsten ved den jødiske menighed er sindet at udgive en ny ritus for den jødiske religion, og at generalsuperintendent Adler i Slesvig skal have meddelt menigheden sin betænkning over nævnte ritus, så tillader man sig gennem dette blad at forespørge hos præsten ved nævnte jødiske menighed om en sådan ritus virkelig er i værk, ligesom man også herved opfordrer dem eller den der måtte være i besiddelse af generalsuperintendentens erklæring til at lade samme komme til offentlig kundskab, da det ufejlbarlig vil have interesse for flere at erfare en så oplyst mands tanker og mening om den jødiske religions skikke.

(Politivennen nr. 867, Løverdagen den 11te August 1832, s. 523.)

Formentlig uædel Adfærd af Dampskibsføreren paa Frederik den 6te.

Den 8. juli d. å. havde jeg det uheld på Køge Bugt med min 10½ læsters drægtige jagt at sejle min mast overbord, og måtte da ankre og udkaste en del af min indehavende murstensladning for at bringe fartøjet lettere på søen. I denne hjælpeløse tilstand så jeg dampskibet komme sydfra i retning ad mig. Jeg hejsede da mit flag og glædede mig med håbet at blive af det taget på slæbetov. Da det løb tæt forbi, råbte jeg og bad herom. Men fik af dampskibsføreren til svar at han kunne ikke og måtte ikke. Om "kunne ikke" an nu ikke være nogen tale da man ved at skibet sagtens har kraft nok til uden synderlig hinder at slæbe et så lille fartøj, og hvad angår "måtte ikke", da vil man vanskelig tiltro hans foresatte den inhumanitet at de skulle have givet ham sådanne instruktioner at han ikke måtte hjælpe i nøden, når sådant kunne ske uden deres skade. Heller ikke kan man tro at flertallet af de ombordværende passagerer ville have sat sig imod, så meget mindre som derved vist ikke kunne forsinkes over 1 højst 2 timer. Hvad om samme dampskib som jo før har haft bræk, men den gang hjalp sig selv, nok engang kom i en hjælpeløsere tilstand, var det da ikke uædelt om man nægtede at yde hvad man formåede til skibs og menneskers frelse? Ja! jeg er tilbøjelig til at tro at selve entusiasmen for navnet Frederik den 6. ville i enhver dansk mands barm udrette meget til dets redning. Men mod mig forekommer det mig som at Frederik 6.s navn er misbrugt.

Niels C. Spor af Vordingborg.

(Politivennen nr. 867, Løverdagen den 11te August 1832, s. 521-523.)

Redacteurens Anmærkning.

Dampskibsføreren svarer igen i Politivennen nr. 868, 18. august 1832, s. 542-543.