Anmodning til Eieren af Gaarden nr. 57 i Krystalgaden.

Gården nr. 57 i Krystalgaden er en sand væmmelse for dens beboere. For ikke at tale om at det nybyggede lokum ligner en sand kloak, men gården hvori beboerne skal have fri og uhindret passage, er således opfyldt med snavs da affaldet fra den nyligt istandsatte brøndpost ikke er bortskaffet, at den næsten er ufremkommelig. Man venter af den afdøde prokurators enke eller S. T. hr. Melchior der for øjeblikket er ejere af gården, at denne mødding bliver bortført til flyttedagen da såvel sidehus som baghusbeboerne skal flytte, og disse såvel som andre ikke kan komme frem med flytningen af deres smule bohave!!! I lige måde ønsker man at det befalede, men i lang tid manglende bræt over udløbsrenden må anskaffes.

 (Politivennen nr. 902, Løverdagen den 13de April 1833, s. 257-258) 

Redacteurens Anmærkning

Krystalgade 57 er nutiden Krystalgade 17 (Hovedbibliotekets centralsal). Huset eksisterer ikke længere.

Nok en Bommert paa Frederiksberg-Kirkegaard.

For et par uger siden ankedes der i dette blad over at et dødt menneske var utildækket henlagt på den blotte jord på oven nævnte kirkegård. I forrige uge skete det at tovet ved et ligs nedsænkning i graven brast itu så at kisten kom ned på enden. Det ubehagelige indtryk som skuet af sådant nødvendigvis må gøre på sørgefølget, håber man ved denne anmeldelse at se forebygget for fremtiden, idet man anmoder graverens foresatte at indskærpe ham at have et forsvarligt reb til dette brug, eftersom han vist ikke gør sin pligt uden betaling.

(Politivennen nr. 902, Løverdagen den 13de April 1833, s. 256-257)

"Tovet brast itu ved et ligs nedsænkning i graven så at kisten kom ned på enden." (Del af Frederiksberg ældre Kirkegård. Eget foto, 2015).

Efterladenhed paa Assistencekirkegaarden.

Den 4. april om morgenen kl. 9 da indsenderen fulgte et lig til Assistenskirkegården udenfor Nørreport, måtte han til sin og det øvrige ligfølges forundring erfare af graveren at den bestilte grav endnu ikke var færdige, med den tilføjelse at den kunne ventes færdig efter 1 times forløb.

Som følge af denne forklaring blev liget nedsat i den bygning som er på kirkegården, hvor jordpåkastelsen skete og ligfølget var nødt til at forlade kirkegården uden at have været nærværende ved den afdødes nedsænkning i graven.

En sådan behandlingsmåde er sårende for familiens og venners følelser, og det er desuden ikke er første gang at den har fundet sted på Assistenskirkegården. Og det indses ikke hvorfor en længe forud bestilt grav som jo ikke fås gratis, ikke lige så vel kan være færdig til den bestemte tid som 1 time derefter. Derfor holder indsenderen det for sin pligt gennem dette blad at påtale en sådan uorden for muligt derved at forebygge at den ikke oftere finder sted i fremtiden.

(Politivennen nr. 902, Løverdagen den 13de April 1833, s. 252-253) 

Et fælt Skue paa Frederiksberg Kirkegaard.

Ved i forrige uge at passere Frederiksberg Kirkegård så anmelderen at porten til samme stod åben. Han gik derfor derind, men studsede meget over at se at liget af en mand der var i fuld påklædning med trøje, hvide benklæder, støvler og hat ligge udstrakt på jorden i den forreste kirkegård, og en tom ligkiste at stå i nærheden af ham. Hvor længe denne døde før eller siden har ligget der, er anmelderen ubekendt. Men han holder for at det er utilbørligt at henlægge et dødt menneske på den blotte jord på et sted hvortil enhver kan have adgang, da skuet af samme for nervesvage og kvinder under visse omstændigheder kan have højst ubehagelige følger. 

Da druknede, fundne døde og forulykkede personer i København henlægges i det dertil indrettede dødehus ved Langebro, var det at ønske at et lignende sted blev anvist for forstædernes beboere, indtil den af øvrigheden foranstaltede synsforretning var optaget. I omhandlede tilfælde synes det at den døde kunne have været henlagt i kirkens våbenhus eller i det mindste i den kiste som stod straks ved ham.

(Politivennen nr. 897, Løverdagen den 9de Marts 1833, s. 167-168) 

Del af Frederiksberg ældre kirkegård. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2015.

Fastelavnsløier midt paa alfar Vei.

For så vidt vides er det ved lov forbudt almuen på landet at ride sommer i by og at holde fastelavnsgilde, såsom dette forvolder husbonderne mange udgifter og kun giver anledning til flere dages svir og forsømmelse af nyttigt arbejde. Det var derfor anmelderen meget påfaldende da han på en rejse til Slagelse kom forbi Krebshuset, at se en tønde ophængt tværs over Kongevejen i et tov der gik fra staldlængen til et af træerne på den modsatte side af vejen. En sådan tønde midt på vejen var nok til at gøre bønderheste sky, og nu tænker man sig videre den larm når en flok karle og drenge i fuld galop farer frem og tilbage ad vejen for at slå på tønden. Meget forundrer det anmelderen at sådant kunne foregå på Sorø Amt hvor der ellers er en priselig orden i alt.

(Politivennen nr. 895, Løverdagen den 23de Februarii 1833, s. 137-138)  

Fastelavnsløjer på landet. Illustreret Tidende, 2. marts 1862

Redacteurens Anmærkning

"At ride sommer i by" var og er stadig visse steder på landet, en århundredgammel skik. Tidspunkt og form kan variere fra egn til egn, men der indgår for det meste heste. 

Krebshuset er formentlig den landevejskro som  blev kongelig privilegeret  helt tilbage i 1719 blev kroen kongelig privilegeret og som bl.a. betjente diligencen. Krebshuset fra Politivennens tid eksisterer ikke mere. Den nuværende krobygning blev opført et andet sted i 1924.