Skærpet Instrux for Censorerne af trykte Skrivter og Blade.

Det Kongelige Danske Kancelli har den 25. april udstedt og i Kollegialtidende for 27. i samme måned kundgjort følgende instruks for vedkommende embedsmænd til hvem censuren og tilsynet med trykte skrifter og blade er betroet:

"Da foruden anden misbrug af pressen, i den senere tid personlige angreb imod enkelt mand har taget mere og mere overhånd i de offentlige blade, i særdeleshed sådanne, hvis forfattere allerede er dømt for overtrædelsen af Trykkefriheds-Anordningerne, hvilket så meget mere bliver krænkende for de vedkommende, som den disse blade ifølge deraf afgivne påtegning "må trykkes" af menigmand kan anses som hjemmel for de i samme brugte udtryk, så har hans majestæt, for at sætte grænse for dette uvæsen, allernådigst befalet kancelliet at tilkendegive alle de embedsmænd, til hvem censuren og tilsynet med trykte skrifter og blade er betroet, at de, under den dem ved forordningen af 27. september 1799 § 28 pålagte ansvarlighed, på det nøjagtigste har at efterkomme, hvad nævnte forordning og øvrige anordninger har foreskrevet, med hensyn til den dem således betroede forretning. Hvad i særdeleshed angår den i ovennævnte forordnings § 20 påbudne censur over de skrifter og blade hvis forfattere er kendt skyldige i trykkefrihedens misbrug, da ligesom censor ingenlunde er indskrænket til at udslette det som er af den natur at det med vished kan forudses at måtte af domstolene erkendes for strafværdigt, men derimod er berettiget og pligtig til at udslette alt, hvad han selv finder at være utilbørligt, således bør han herved ikke blot tage hensyn til, hvad der kan være fornærmende eller skadeligt for det offentligt, men også tl hvad der kan krænkende eller fornærmende for private med borgere, så at intet tåles der bærer tydeligt præg af æresskænderi eller som kan skønnes, under allegori, ironi eller anden sådan indklædning at gå ud på  at udbrede krænkende beskyldninger mod nogen." 

(Politivennen nr. 905, Løverdagen den 4de Maii 1833, s.324-326) 

Redacteurens Anmærkning

Anordningen var en af enevældens reaktioner mod de demokratiske vinde som blæste i det øvrige Europa. I Holsten blev Uwe Jens Lornsen arresteret for at gøre opmærksom på det løfte Frederik 6. havde givet holstenerne i 1815 om en stænderforsamling. Desuden var der startet en halv snes nye blade. (Se fx Kjøbenhavnspostens omtale af Lornsen, 15. juni 1833, s. 464). 

Daglig Uorden af Gadedrenge udenfor Gymnastikhuset ved Varto.

Næsten daglig på den tid da kirkeskolernes ungdom efter befaling øves i gymnastik, forsamler sig en stor hob gadedrenge som ved skrigen og skrålen samt ved at banke på gymnastiksalens vinduer, foruroliger og forstyrrer undervisningen. Det nytter kun lidt at en af de tilstedeværende lærere går ud for at formane dem til orden. For de  fjerner de sig godt nok et øjeblik mens de piber i fingrene og spotter ham, men indfinder sig straks igen og begynder deres uvæsen med forøget kraft. Anmelderen har lagt mærke til at denne uorden især foregår om tirsdagen fra kl. 1 til halv tre og om lørdagen fra klokken halv tre til fire. Og den ville sikkert blive hævet hvis et par betjente nogle gange indfandt sig der og på eftertrykkelig måde bortjog drengene.

(Politivennen nr. 905, Løverdagen den 4de Maii 1833, s. 318) 

Redacteurens Anmærkning

Gymnastikhuset lå i bastionen uden for Vartov, omtrent ud for Farvergade omtrent hvor Rådhushaven i dag befinder sig. Det havde matrikelnummer 266 og udgik af matriklen i 1858 i forbindelse med sløjfningen af voldene.

Politivennen nr. 906, 11. maj 1833, s. 342 bekendtgjorde, at "Siden anken i sidste Politivennen har man ikke mærket noget til gadedrengenes optøjer ved gymnastikhuset ved Vartov, hvorimod man vil have bemærket at en politibetjent har opholdt sig der i nærheden."

I Politivennen 951, 22. marts 1834, s. 203-204 berettedes imidlertid at den var gal igen: over 50 drenge var på færde, trods lærernes indgriben. Også denne gang indfandt der sig 2 betjente som genoprettede ro og orden, ifølge Politivennen nr. 955, 19. juli 1834.

Ønske for Toldbod-Trappen.

I året 1820 ankedes i dette blad over nogle væsentlige mangler ved Københavns toldbod, såsom den daværende stinkende slamkiste den ubrolagte plads hvorpå færgefolkenes hus havde stået, hvoraf jorden efterhånden gled ud i stranden. Et gammelt stygt plankeværk der strakte sig fra vagten til den yderste ende af fæstningsmuren, og endelig trappen som de der fra havet kom i land, skulle bestige, og som var vanskelig og farlig at betræde. 

Året efter gentoges samme anker, og alle manglerne blev siden afhjulpet på nær trappen der endnu er i sin gamle tilstand, og gør intet behageligt indtryk på de mange fremmede der årligt kommer hertil. Men da nu toldkammerets bygninger udvides og forskønnes, ønskede man også at nævnte trappe måtte få en forbedring så at den kunne komme i harmoni med det øvrige, og blive en passende opgang til en residensstads toldbod. Anlagdes den såvel som slæbestedet med falde sten, ville udgifterne vel blive større, men værket også desto varigere.

(Politivennen nr. 905, Løverdagen den 4de Maii 1833, s. 317-318) 

Lidt om Børsens Auctionshal.

En lille bitte stad i Grækenland havde i fordums dage meget store porte. Dette gav en rejsende filosof anledning til at give stadens borgere dette råd: "Luk jeres porte, I borgere så at staden ikke løber bort!". Hvorledes denne anekdote faldt mig ind ved at besøge auktionssalen på Børsen, ved jeg ikke. Måske har jeg fundet den overflødig og troet at Børssalen som benyttedes til auktion i vor handels mest blomstrende perioder, nu kunne da vor handel er meget ringe, være nok, især da den siden er meget udvidet ved at nogle butikker er bortskaffede og altså nu er meget større end i de dage. Dog, salen er der og vist nok har vedkommende haft gyldige grunde for at den er der.

Det var derfor egentligt ikke derom jeg ville tale. Men kun føre anke over at den ikke renholdes. Borde, bænke og vindueskarme er nemlig belagt med en halv tomme tykt støv og det hele ser ud som om der ikke var rengjort eller afstøvet i flere år. Det er ikke muligt at lægge sin hat fra sig, eller tage sæde på bænkene, uden at hat og klæder bliver tilsølede og ødelagt. Da der imidlertid ikke så sjældent holdes auktioner, hvorved velklædte, anstændige borgere indfinder sig som købere, og der så vidt vides af sælgerne betales 1 p. S. af de solgte varers beløb for brug af auktionssalen, så var det vel ikke urimeligt om man gjorde krav på at denne skulle holdes ren. Men da enhver der har butik på Børsen, sørger for at renholde sit lejede lokale, så synes renholdelsen af auktions- samt børssalen at kunne pålægges opsynsmanden, der foruden løn sikkert har smådusører af Børsens besøgere. Indtil dette sker, var det ønskeligt om et par drenge forsynet med børster ligesom i Charlottenlund Skov, opholdt sig ved udgangen for at befri de besøgendes klæder for det støv de der overfyldes med.

(Politivennen nr. 905, Løverdagen den 4de Maii 1833, s.314-316) 

Redacteurens Anmærkning.

Politivennen nr. 906, 11.maj, 1833. side 342 bekendtgjorde at Børsens auktionshal og forsamlingssal straks blev rengjort.

Hauserpladsen.

Denne store og regelmæssige plads der er anseligere og smukkere end adskillige af vore øvrige pladser og torve, står ikke lidt tilbage for alle de andre, selv for det mindste københavnske stræde, da den endnu ikke er og heller ikke synes at være bestemt til at blive forsynet med den nødvendige stenbro. Årsagen hertil er vanskelig at fatte. For er brolægningen nødvendig på alle andre offentlige pladser, i alle gader og stræder, og bliver stenbroen når det behøves, repareret eller forsynet selv i meget afsides liggende og lidt befærdede gader, så er brolægning også nødvendig her, hvor desuden færdslen især på torvedage er betydelig, ligesom vel også de sædvanlige kommuneafgifter må udredes af de her værende bygninger, altså også de til brolægningen fornødne udgifter, og hvoraf vist nok følger at gård- og husejere her må ønske om de ikke er berettigede til at forlange, at også denne plads må blive brolagt. For deres ejendomme vinder ikke i værdi derved at man nu ofte må arbejde sig igennem et morads for at komme til dem, eller gøre en omvej og benytte de brolagte rabatter som rigtig nok findes på pladsens udkanter.

Man vover derfor atter - for dette blad har før omtalte Hauser Plads' bedrøvelige tilstand i denne henseende - at henlede de ansvarliges opmærksomhed på denne dag, og nærer det håb at der dog en gang om om muligt endnu i tilstundende sommer, skrides til pladsen brolægning. Fremdeles ville det være meget ønskeligt om de især mod Kultorvet vendende plankeværker, træskure og ruiner af bygninger som tilligemed 3-4 gode huse og gårde adskiller Hauser Plads fra Kultorvet, sløjfedes, og begge disse pladser kom til at udgøre en. Nytten og behageligheden af store og frie pladser i en stor stad som København der på et forholdsmæssigt lille rum indeslutter i sig en så betydelig mængde bygninger og så mange mennesker, trænger ikke til noget bevis, og vanskeligt eller umuligt ville det vel heller ikke være at tilvejebringe de i grunden ikke meget betydelige midler ved hvilke dette gode kunne opnås.

Alligevel indskrænker anmelderen sig denne gang kun til at pege på denne sag som sikkert fortjener opmærksomhed og håber at det ville være meget tilfredsstillende for stadens ærede magistrat om den der har så mange fortjenester af Københavns forskønnelse, også ville og kunne søge at bevirke denne her omtalte i staden selv, om hvilken anmelderen med den ærede udgivers tilladelse i et af de følgende numre forbeholder sig udførligere at sige sin mening.

(Politivennen nr. 905, Løverdagen den 4de Maii 1833, s. 311-314)