En Skolebog, der trænger til Forandring.

Forleden aften var jeg i selskab hos en agtværdig familie af den mosaiske trosbekendelse. Med forundring hørte jeg et af de yngste børn, en lille pige, stille faderen det spørgsmål. Far! er du ikke jøde? Manden besvarede spørgsmålet med et ja, og den lille spurgte derpå: Hvorfor går du da ikke klædt som jøde? Da jeg bemærkede mandens forlegenhed for svar, tog jeg ordet og spurgte den lille om hvorledes en jøde skulle klæde sig, hvorpå hun svarede: således som jøden i min abc, og hentede bogen for at vise mig den. Her fandt jeg under bogstavet: J, afbildet en jøde med langt skæg, trekantet hat og med en del klædningstykker på armen, ganske i den kostume som vi har set skakkerjøden for henved 50 år siden. Jeg sagde da til barnet at for mange år siden var vel en del jøder klædt således, men at dette ikke mere var tilfældet, og søgte at bringe samtalen på en anden materie. 

Imidlertid fandt jeg siden lejlighed til nærmere at betragte bogen hvis titel er: "Nyeste billed-Abc for de allerførste Begyndere, med 50 Figurer", 4de oplag, København, trykt på Boghandler C. Steens Forlag, hos C. L. Møller, fås på Børsen nr. 2. Om teksten vil jeg ikke tale, da denne vel kan være passende for børn i den tidligere alder. Men mod figurerne der tydeligvis skønnes aftrykte af plader stukket i Tyskland, kunne der være meget at indvende. Således findes her blandt andet: En drage, en Xantippe, Hygæa, et Janushoved, en Sarkofag m. fl. og enhver indser let vor vanskeligt for ikke at sige umuligt det vil være at give børn i den alder, for hvilken bogen er bestemt, noget tydeligt begreb om det disse figurer betegner. 

"Her fandt jeg under bogstavet: J, afbildet en jøde med langt skæg, trekantet hat og med en del klædningstykker på armen, ganske i den kostume som vi har set skakkerjøden for henved 50 år siden." (Det kunne være denne fra begyndelsen af 1800-tallet, Lahde)

Men af alt stødte mig dog mest jøden. For når man betænker hvor mange landes regeringer heriblandt især vores egen, der har bestræbt sig for jødernes emancipation og uddannelse, så synes det højst urigtigt ved sådanne figurer at vedligeholde og hos den tidlige ungdom at opvække skadelige begreber om religionsforskellighed og ringeagt for medmennesker, i stedet for at indprente den menneskelighed og tolerance. Jeg besluttede derfor som herved sker offentligt at anmode forlæggeren om at han når et nyt oplag gøres fornødent vil borttage eller forandre de her påankede figurer, ligesom jeg også vover at ytre den formening at det ikke burde tillades nogen at udgive skolebøger før disse var gennemset og godkendt af den kongelige skoledirektion. 

(Politivennen nr. 964, Løverdagen den 21de Juni 1834, s. 454-456)

Et Par Bemærkninger ved Hr. Provst og Ridder Schaks Svar paa en Fortælling i Politievennen Nr. 960.

I Politivennen nr. 960 er fremsat en fortælling om en dåbshandling i Frelser Kirke på Christianshavn den 8. maj og hvad der i sammes anledning er passeret. Hr. provst og ridder Schack har i et lille svar på samme anført et brev han dagen efter dåbshandlingen skal have tilskrevet hr. professor Brorson, hvori sagen fortælles på en kort og undskyldende måde og således at hele skylden for det passerede falder på mig. Men da medborgeres dom om mit forhold ikke kan være mig ligegyldig som embedsmand, nødes jeg til at fremsætte nogle bemærkninger i anledning af nævnte svar:

Jeg er født og opvokset på Christianshavn, er døbt og konfirmeret i Frederiks tyske kirke hvor jeg også har ladet mine to første børn døbe. Men da min hustru ikke behersker det tyske sprog, har jeg siden forrige efterår kommunikeret i Frelser Kirke under hr. pastor Visby. Af den årsag og da min kone skønt svag selv ønskede at holde sit barn over dåben, valgte jeg at lade dette blive døbt af hr. Visby i denne kirke, idet jeg ikke formodede der kunne være nogen hindring da jeg ved at børn ofte er døbt såvel i denne som i andre kirker uagtet forældrene hørte til anden menighed. Hindret ved andre forretninger bad jeg jordemoderen madame K. om at bestille dåben og afgøre det fornødne med kirkebetjentene, hvorhos jeg pålagde hende at bede hr. provst Schack om at hr. pastor Visby måtte foretage den hellige handling. 

Jeg tvivlede ikke på at jordemoderen havde udført sit ærinde som det var hende pålagt. Men da jeg om torsdagen just som vi var færdige at tage til kirken, fik en skrivelse fra hr. pastor Visby hvori han underrettede mig om at han ikke måtte døbe barnet, spurgte jeg hende om hun ikke havde bedt hr. provsten om tilladelse til at hr. Visby måtte foretage dåbshandlingen, hvorpå hun svarede at hun havde forsømt dette. Desuagtet tog vi til kirken i den tanke at hr. provsten selv ville døbe barnet såsom intet afbud var indløbet. Kort efter vores ankomst blev jeg kaldt op i sakristiet. Havde hr. provsten her på en sømmelig og præstelig måde talt med mig, ville den indløbne uefterrettelighed af jordemoderen let være opdaget og alle ubehageligheder undgået. Men den måde hvorpå jeg blev modtaget og tiltalt bragte mit blod i et sådant oprør at jeg forlod sakristiet og forlangte at min kone tillige med jordemoderen med barnet skulle tage hjem. At min kone først efter at have nærmet sig udgangen af kirken i temmelig eksalteret forfatning som beskrevet i Politivennen, vendte om og ilede op i sakristiet er vitterligt såvel for mit barn som de flere børns faddere der var i kirken. Altså kan jeg ikke takke for den kompliment som hr. provsten i sit svar pag. 7 er så artig at gøre min kone.

Det er altså uefterrettelighed af jordemoderen der har forvoldt hele denne hurlumhej og tjener hr. provsten som middel til at få skylden væltet over på mig idet han hele tiden råber på at han ikke er anmodet om eller har givet tilladelse til at hr. pastor Visby måtte døbe barnet. Men uden at opholde mig længere ved hr. provstens svar, vil jeg blot søge kort at besvare det spørgsmål han fremsatte i slutningen.

Hr. provsten spørger: Hvor har jeg forset mig?

Mon deri:

1) At jeg spørger hvorfor faderen ikke selv bestiller sit barns dåb, en forpligtelse som forordningen af 30. maj 1828 § 13 pålægger ham?

Svar: Hertil må jeg svare: Dersom jeg absolut skulle møde personligt, så har hr. provsten selv overtrådt forordningen ved at modtage bestillingen af en anden, og ved ikke at beordre mig at møde til en anden tid, da jeg var fri for embedsforretninger. Men forordningen kræver ikke dette ubetinget. *)

2) At jeg ikke giver en tilladelse som aldrig er forlangt?

Svar: At tilladelsen var ønsket, men af jordemoderen forsømt at forlanges er ovenfor nævnt. Men hr. provsten blev dog samme dag i tide af hr. pastor Visby underrettet om mit ønske og kunne jo i selve kirken have givet denne tilladelse ifald det stod i hans magt.

3) At jeg vægrer mig ved at døbe et barn i en kirke hvortil det ikke henhører efter faderens eget vidnefaste erklæring?

Svar: Om tirsdagen da dåben bestilles, blev mit navn og min charge opgivet skriftlig og af mig selv . Hr. provsten såvel som hr. klokker Petersen kunne da deraf se om jeg var berettiget til at få mit barn døbt i Frelsers Kirke eller ikke. I sidste tilfælde burde betaling ikke have været modtaget og jeg været underrettet om hindringen forinden det øjeblik da dåbshandlingen skulle foretages. Havde jeg vidst det jeg nu ved, da ville jeg uden at ulejlige hr. provsten have henvendt mig til hr. professor Brorson som vist ikke ville have nægtet mig at lade mit barn døbe af hr. pastor Visby.

4) At jeg ikke meddeler faderen en underretning ikke var mig mulig?

Svar: Det, hr. provsten vidste om torsdagen, vidste han allerede om tirsdagen. For øvrigt er dette spørgsmål besvaret i foregående svar.

5) At jeg i samtale med min kollega tilkendegav mit mishag med hr. Kruses hele forhold imod mig, således som dette nu er fremsat og opklaret?

Svar. Jeg kan ikke indse hvorledes jeg har kunnet pådrage mig hr. provstens mishag fordi jeg lod jordemoderen bestille dåben på en tid jeg ikke selv kunne møde. For det stod jo til ham at kræve at jeg selv personligt skulle møde til en anden tid, hvis dette var aldeles nødvendigt, eller den medfulgte seddel samt jordemoderen ikke kunne give tilfredsstillende oplysning. Men måske var det fordi jeg kun betalte hr. provsten 1 rigsbankdaler sølv, hvilket han behager at kalde uanstændigt. Jeg gad vide hvor meget hr. provsten vel ville have for at kalde betalingen anstændig. Mig syntes at 1 rigsbankdaler for intet at foretage var anstændig nok.

6) At jeg alligevel døber barnet i en kirke hvortil det ikke hører?

Svar: Dette spørgsmål behøver intet svar, eftersom hr. provsten selv har besvaret det. Imidlertid kan eg ikke nægte at det er mig temmelig uklart hvori hr. provstens ved denne lejlighed udviste embedskonduite består. Mon den skulle bestå deri:

At han lader mig komme i kirken. Der gør mig heftige bebrejdelser og nægter mig at få barnet døbt og først  døber det efter at nægtelsen har frembragt heftige sindsbevægelser hos mig og min hustru?

Hvad endelig hr. provstens påstand, pag. 6 angår: "at hr. pastor Visby om begge de anførte bevæggrunde skal have erklæret at han i hr. provstens sted ville have handlet ligeså" da er det mig bekendt at hr. provsten har vist den påfaldende mangel på sømmelighed ikke at underrette sin kollega om den måde hvorpå han agtede at indblade hans navn i sagen og at hr. Visby aldeles benægter at have brugt dette udtryk med hensyn til den betaling der af hr. provsten kaldes uanstændig.

H. C. Kruse.

*) Nævnte forordnings § 13 lyder således:

To til tre dage før et barn skal døbes i kirken eller dets dåb sammesteds bekræftes, skal forretningen bestilles hos sognepræsten. Ordentligvis bør, når det er et ægte barn, faderen selv møde hos præsten i foranførte henseende. Men er det en bekendt mand, kan begæringen og anmelderen ske skriftlig, ligesom også hvis faderen ikke selv kan møde, samt når det er et uægte barn, en pålidelig person kan sendes til præsten for at foranstalte og meddele  det fornødne."

(Politivennen nr. 963, Løverdagen den 14de Juni 1834, s. 426-433)  

Hvorfor foretrække Kjøbenhavns Indvaanere Bonderpiger, for de kjøbenhavnske Piger, til Tjenestetyende?

I en række af år har Københavns indbyggere almindeligvis som tjenestetyende ansat bondepiger frem for de stakkels piger i København, hvis lod det blev at måtte ernære sig som tjenende. Heraf kommer den store nød en mængde af disse er udsat for. Det kan skønnes dels ved at besøge Adressekontoret om morgenen hvor disse daglig flokker sig for for at efterspore tjenesteplads i Adressebladet, dels ved at se de mange tjenestesøgende i samme blad. Af mangel på beskæftigelse følger således at de henfalder til mange slags dårlighed og som oftest udsvævelse, og derved søger at opretholde tilværelsen. 

 "På Adressekontoret om morgenen flokker de sig for i Adressebladet for at efterspore tjenesteplads, dels ved i samme blad at se de mange tjenestesøgende" (En bondepige søger plads som enepige, en bondepige som lige er ankommet fra Jylland søger plads, og en formodentlig københavnsk pige søger plads som kokkepige eller enepige. Adresseavisen 1. maj 1834)

Det synes at være uret at så mange tilsidesættes, da de dog sikkert lige så godt som en bondepige kan arbejde og udføre hvad der kræves i tjeneste, undtagen det skulle være i tjeneste hos brændevinsbrændere eller andre som holder køer og hvor altså malkning forekommer. For at afhjælpe denne omstændighed kunne man vist imidlertid ved de pågældende fattigskoler uden stor opofrelse holde nogle køer, og vejlede og øve sammes elever i den ikke just vanskelige bestilling at malke. 

Endvidere foretrækkes vel bondepiger fordi mange tror at de er mere stille, tro og sædelige. Hvilket dog ofte er fejlagtigt, da de almindeligvis søger staden for den sjov de forventer der, hvilken erfaringen også viser. Og ofte udmærker de sig ikke just betydeligt i sædelighed. Besynderligt synes også denne tilsidesættelse af den københavnske pige for bondepigen som gerne kommer lige fra bondens gård hvor hun sjældent er vant til stor renlighed eller huslig gerning, men oftest må køre harve, rengøre kostald, pålæsse og strø møg, mm. Hvorimod den københavnske pige almindeligvis kan vaske, stryge, rengøre værelser, lave mad og andre mest forefaldende arbejder hos Københavns indbyggere, hvilket bondepigen først skal læres og vænnes til. 

Hertil kommer at der på landet i de senere år virkeligt savnes mange hænder af tjenesteklassen, alene på grund af deres idelige higen og bortrejse til staden, så at kvindearbejder sammesteds snart enten må blive forsømt eller der må søges anden udvej for at få samme udført. Det ville derfor være ønskeligt om det blev anordnet at enhver bondepige som rejste til København for at tjene, og altså ved sin ankomst dertil skal melde sig hos politiassistenten, skulle godtgøre ved et efter anordnet skema affattet bevis fra hendes hjemstavns øvrighed eller præst at hun hjemme ikke kunne få nogen tjeneste. I begge henseender synes sagen dog at fortjene at blive taget til nærmere overvejelse af de ansvarlige. 

(Politivennen nr. 960, Løverdagen den 24de Mai 1834, s. 385-387) 

En halvttvungen Daabshandling af Hr. Dr. Schack, Provst etc. etc.

En mand hvis embeds forretninger medfører at han ofte må være ude og ikke altid råder over klokkeslættet, anmodede sin hustrus jordemor, madame K. at besørge det fornødne hos hr. provst Schack og kirkens øvrige betjente for at få sit barn døbt sidste kristi himmelfartsdag. Efter at have betale over- og undergraver samt klokker, modtog hun fra denne sidste en seddel til hr. provst Schack hvori mandens og hans hustrus navn og borgerlige stilling stod anført, såvel som hvad der for resten plejer at indføres i kirkebogen ved dåbshandling. Hun leverede sedlen tilligemed 1 rigsbankdaler r. S. til hr. provsten der modtog den med det spørgsmål "hvorfor faderen ikke var kommet selv?" Da hun herpå forklarede at mandens forretninger ikke havde tilladt ham at komme til det klokkeslæt da hr. provsten plejede at være hjemme, gjorde provsten ingen videre indvendinger og sendte heller ikke fra tirsdag til torsdag noget bud til manden for at underrette ham om at nogen fejl var begået. 

Manden havde tillige anmodet jordemoderen om at begære at hans barn måtte døbes af hr. Visby, hvilket han vidste at hr. provsten oftere havde tilladt. Dette påstår imidlertid hr. provsten at hun ikke har gjort. Torsdag morgen modtog manden en billet fra hr. pastor Visby hvori hr. pastoren beklager at han ikke kan døbe barnet, da hr. provst Schack havde erklæret at han aldeles ikke tillod det, hvortil hr. provsten udtrykkeligt havde bedt ham anføre at grunden hertil var at manden ikke havde betalt ham anstændigt nok. Hvor ubehageligt det nu også var for familien at lade barnet døbes af en præst der ved en sådan opførsel lige meget syntes at overtræde høfligheden mod sin kollega som mod den, kørte man dog da alting desværre var berammet kl. 11 til kirken, hvor moderen, jomfrufadderen og jordemoderen blev lukket ind med nogle andre i dåbssalen, mens en af kirkebetjentene kom hen til faderen og bad ham komme op i sakristiet til hr. provsten. 

Ved hans indtræden kom hans højærværdighed ham i møde med korslagte arme og udbrød: "er De en mand og kender ikke bedre Deres pligter!" Da manden derpå svarede at han kendte sine pligter der hører til hans embede og stilling, men at han ikke kendte de kirkelige love, vedblev provsten: "Og De ved ikke at når De vil have Deres barn døbt, da skal De henvende Dem selv til mig?" Da manden hertil svarede nej, sagde provsten "når de ikke kender de kirkelige love lige så godt som de borgerlige, kan De ikke være nogen god embedsmand! Og nu døber jeg slet ikke Deres barn! De kan gå til den kirke hvortil De hører, og Deres rigsdaler skal De få tilbage." 

I højeste grad indigneret over denne opførsel, vendte manden sig straks om for at gå ned i kirken igen. Men hr. klokker Petersen, som var til stede under hele denne samtale, søgte at tysse hr. provsten og da nu barnet engang var kommet i kirken, bad ham dog at døbe det. Det syntes han nu at være villig til. Men manden fandt sig ikke beføjet til nogen videre underhandling, og med ordene: "Nej, nu skal De ikke døbe mit barn!" gik han ned i kirken, hvor såvel fadderne til hans barn som til flere andre børn stod, tog sin kone under armen og førte hende ud af kirken. Ved udgangen af kirken brast hun der er meget nervesvag, i en heftig krampegråd og sagde hun ikke ville tage ud af kirken før hendes barn var døbt. Og uden at manden kunne eller ville forhindre det, ilede hun tilbage gennem kirken op i sakristiet til hr. provsten og sagde: "hvad hr. provst! må jeg ikke få mit barn døbt?" hvortil han der nu var blevet meget from, svarede: "jo, min kære kone! jeg skal gerne døbe det!" hvilket derpå også skete.

Anmelderen har i flere henseender anset det for sin pligt at bekendtgøre denne passage. For da den foregik i mange vidners nærværelse, kan der dels udbredes urigtige forestillinger om faderen og hans forhold,  dels forekommer hr. provst Schacks adfærd ham værdig den daddel hvormed almenhedens dom vist nok vil ramme den. I to dage vidste hr. provsten at manden ventede at få sit barn døbt til den bestemte tid da betalingen var modtaget for det. Det er bevisligt at hr. provsten i mange lignende tilfælde har ladet sig nøje med jordemoderens forklaring. Og der findes i sandhed ingen lov for at faderen selv skal indfinde sig hos præsten for at forlange dåbshandlingen foretaget. Desuagtet sendte provsten intet bud til manden der bor så godt som lige over for ham, for at underrette ham om en formalitetsfejl i fald en sådan her skulle være indløbet. Han tøver derimod indtil manden med kone, barn og faddere er kommet i kirken. Der nægter han at døbe barnet for ikke at overtræde anordningerne, og dog gør han det alligevel få minutter efter. Anmelderen vil ikke indlade sig i videre refleksion over denne hr. provstens opførsel, men  overlader dette til menighedens og publikums dom.

(Politivennen nr. 960, Løverdagen den 24de Mai 1834, s. 380-385) 

"Hun ilede tilbage gennem kirken op i sakristiet til hr. provsten og sagde: "hvad hr. provst! må jeg ikke få mit barn døbt?" hvortil han der nu var blevet meget from svarede: "jo, min kære kone! jeg skal gerne døbe det!" hvilket derpå også skete." (Døbefonten i Frelser Kirke, 2015. Den skulle stamme fra Frederik 4.s tid. Eget foto).

Redacteurens Anmærkning

Artiklen nævner ikke Kruses embede, men i Krak 1834 er han anført som: Kruse, H. C., Bataill. Chirurg ved Artillerie Corpset, Chvn. Overgade n. V. 165. 

Nicolai Clausen Schack (1781-1844) benævnes provst men såvel den Store Danske som Wikipedia angiver hans titel som sognepræst, udnævnt året før. På artiklens tid var han præst ved Vor Frelser Kirke. Han var i øvrigt far til Hans Egede Schack.

Carl Holger Visby (1801-1871) angives både af den Store Danske og Wikipedia som kapellan ved Vor Frelser Kirke på daværende tidspunkt. Salmonsens Leksikon bemærker interessant nok at han som student i 1820'erne var stærkt kritisk til "tyskheden". I 1838 var han igen i pressen i en helt anderledes opsigtsvækkende sag om morderen Worm.

Artiklen besvares i Politivennen nr. 963, 14. juni 1834, s. 426-433.

Ønske angaaende Begravelsespladsen ved Farimagsveien.

Ved Farimagsgade på venstre hånd tæt ved indgangen fra Nørrebro er en plads hvor ligene af dem der dør af kopper bliver jordede. Om det er nødvendigt for at sikre mod smitte, at have en egen begravelsesplads til sådanne lig, da det efter forlydende ikke nægtesat få plads for samme på assistenskirkegårdene, når man der har købt eller kan købe et eget gravsted, vil man ikke indlade sig på at bedømme. Men da man ser at der findes nogle som søger at vedligeholde deres på nævnte plads hvilende venners ellers familiers grave, så tror man at burde ønske pladsen hvad enten den er indviet eller ikke, omhegnet med et forsvarligt gærde at den ikke som nu skal ligge åben for kåde drenge og kreaturer.

(Politivennen nr. 958, Løverdagen den 10de Mai 1834, s. 336-337)