Om Amagerbros Tilstand.

Ligesom Christianshavn i det hele synes at nyde en stedmoderlig behandling end dens ældste søster, København, således synes også Amagerbro at tildrage sig vedkommendes opmærksomhed i langt ringere grad end de andre af stadens broer. På disse sidste ser man alt hvad der henhører under ingeniørvæsnet vel vedligeholdt, hvilket langt fra er tilfældet på Amagerbro. Her er hele rækværket i mådelig tilstand og af mangel på maling bevokset med mos. På vindebroerne er nogle af underlagsbjælkerne meget forrådnede, så at jernboltene stikker frem, og et par af de opstående stolper er af råddenskab aldeles hule i den nederste ende. Barriereportene er i yderst forfalden stilstand, og kan næppe lukkes, især udmærker den ene sig ved skrøbelighed og ser ud som om den ikke var blevet repareret siden den svenske krig i Frederik den Fjerdes tid.

Den del af broen som ligger på byens grund, er i en mageløs dårlig forfatning. Den er så fuld af skarn at man ikke kan skønne om den er brolagt eller ikke. For i regnvejr kører man i dynd til midt op på hjulene, og i tørt vejr er det alenhøje støv utåleligt. Gangstierne ved siderne er nedtrådt og på mange steder er en del af dem skredet ud i grøften der især på højre side er meget bevokset med ukrudt og opfyldt med stinkende vand som må forblive stående, indtil det ved solens varme bortdunster, eftersom det på flere steder er indesluttet og uden noget afløb. Nogle af de på vejens sider plantede unge træer er afbrudte og de fremragende stumper forvolder kun skade, idet de bringer fodgængerne til at falde på mørke aftener. Da vejen udenfor byens grund som vedligeholdes af Amagerlands beboere, er upåklagelig, så er det så meget mere ønskeligt at broen såvel som det øvrige vejstykke måtte tildrage sig de ansvarliges opmærksomhed og få en udbedring der kan sætte den i en sådan stand at fremmede når de passerer den, ikke skal tro sig mange mile borte fra Danmarks hovedstad. Amagerland er i de sidste årtier blevet meget godt opdyrket, beplantet med skov og forskønnet med lyststeder og forskellige fabriksanlæg. Mange af disse sidstes ejere som bor på Christianshavn eller i København beklager sig med grund over den dårlige vej de må passere for at komme til og fra deres ejendom hvilket også er tilfældet med andre næringsdrivende borgere på broen der af samme årsag ser sig tilbagesatte i deres næring.

(Politivennen nr. 1059, Løverdagen, den 16de April 1836. Side 246-248)

Postgaarden i Hirschholm i Modsætning til Kroen "Amsterdam".

Ved i sidste nummer af Politivennen at læse en indstilling til generalpostdirektionen om at henvende en del af dens opmærksomhed på herbergstederne udenfor købstæderne, faldt indsenderens tanker uvilkårligt på at størstedelen af hvad der i den indstilling er fremhævet passede ret godt på Hørsholms postgård hvis mangler bliver så meget mere synlige når man i det sidste års tid har haft lejlighed til nu og da at besøge kroen "Amsterdam". 

For at vise vore læsere modsætningen mellem disse to herbergssteder der ligger nær ved hinanden, og som er af fornem og mindre fornem benævnelse, vil vi her berøre nogle egenskaber ved samme.

I Hørsholm ser gæsterne aldrig nogen vært - den de fleste næppe ved er postmesteren - heller ikke nogen værtinde, undtagen når tålmodigheden forgår de ventende og de må ulejlige sig ud i køkkenet for efter langt tøven at få det rekvirerede. I Amsterdam er kroejeren derimod næsten altid til stede, er artig og forekommende mod de rejsende, sørger for hurtig opvartning og hjælper sig til i så henseende. Ved førstnævnte er derfor mindre anledning til at yde drikkepenge, ved sidstnævnte derimod langt mere. Vil man ikke for en anden gangs skyld spilde udsigten til nogenlunde skikkelig opvartning, må man ofre. Drikkepengesystemet er så uddannet i Hørsholm at man ligefrem spørger de rejsende om de betaler kuskens fortæring. For det er vel tilfældet her som på andre steder at kusken eller postillonen får en lille dusær fordi han bringer de rejsende til stedet, og denne dusør er det jo bedst at få godtgjort igen af de rejsende. Hr. Petersen i kroen "Amsterdam" vil ikke betjene sig af sådant middel, derfor beder postkarlene ikke der uden at man udtrykkeligt forlanger det og som oftest møder mand da en eller anden tom undskyldning af kusken.

Som ovenfor antydet går det yderst langsomt med opvartningen i Hørsholm. Er det blot kold frokost eller aftensmad, som straks burde være på rede hånd, er man dog sikker på at komme til at vente et kvarters tid eller mere. Undtagelse heri finder sted for de rejsende som befordres med dagvognen og som straks forefinder et dækket bord. Men da tiden til at nyde noget er meget indskrænket, så kan man for nogle mundfulde komme til at betale strikt efter taksten 26 skilling. Værten i Amsterdam hænger sig ikke så meget i taksten, han er tværtimod yderst rimelig og han vil også derved jo mere han bliver bekendt, vinde de rejsendes søgning.

Men - hvad vi må påanke som det værste ved Hørsholm Postgård er at det værelse som almindeligvis anvises de rejsende til logi, er uden kakkelovn, og da vi må formode at det er det bedste soveværelse, siden to senge  er placeret der, så findes ved samme mangel ved de andre, hvis sådanne haves. Må vi selv efter omstændighederne finde os i at det nævnte værelse samt adgangen og opgangen dertil har noget yderst uhyggeligt over sig, så er og bliver det dog altid uforsvatligt at den rejsende skal være udsat for at lide skade på sit helbred ved på en streng årstid at ligge i et iskoldt værelse som fra to sider er udsat for blæstens indvirkning. Bestemmer gæstgivertaksten betaling for sovekammer med varme, så må også denne kunne fås. - Anderledes er forholdet i kroen Amsterdam, hvor den rejsende ikke så let vil komme til at mangle et så vigtigt rekvisit i et ublidt klima.

Det er ikke første gang at Hørsholms Postgård har været genstand for offentlig anke, men lige meget har det frugtet. Vi ved ikke om det er sløvhed eller det blinde held som forårsager denne lunkenhed. Men på sløvheden kan generalpostdirektionen virke og mindre forlade sig på lykken. Vedbliver hr. Petersen i kroen Amsterdam med sin hidtil værende påpasselighed samt rimelige behandling, vil han tidlig eller sent tage luven fra sin slumrende rival.

Jacobsen, prokurator.

(Politivennen nr. 1059, Løverdagen, den 16de April 1836. Side 243-246)

Bemærkninger ved Stykket i Politievennen Nr. 1057, angaaende den nye Kirkegaard på Christianshavn.

Det er muligt at det er 60 år siden at den nævnte plads som blev udset til kirkegård, har været losseplads for natrenovation. Men det er upåtvivleligt at den har været det, og når upartisk undersøgelse sker på stedet, vil umiskendelige levninger deraf endnu findes. Kan dette nu bevises, så følger nok deraf at denne plads aldrig har været, som anført, begravelsesplads, undtagen muligvis for - heste. Og da disse ikke begraves i kister, er det højst sandsynligt at de ligkister som man der har stødt på, er en heldig - drøm - passende til forsvar, og at sådanne levninger om de virkelig er fundet, stammer fra at man i fordum begravede grove forbrydere i en såkaldt rakkerkule.

Kirkens dokumenter måtte vel også kunne oplyse om og når denne plads har været brugt som kirkegård. 

Hvad jordens sumpagtighed angår da vil denne næppe hverken ved forbedret afløb eller ved opfyldning og planering ovenpå kunne afhjælpes tilstrækkeligt.

I øvrigt forsikrer forfatteren af nærværende og det i Politivennen nr. 1056 indførte stykke som omhandler den omhandlede genstand, at han ikke har mindste del i eller kender forfatteren til hvad der har været indført i "Dagen" og Adresseavisen derom. Det er altså en aldeles falsk formodning at den såkaldte skrålen er udgået af en mund.

(Politivennen nr. 1058, Løverdagen, den 9de April 1836. Side 239-240)

Redacteurens Anmærkning.

Artikler i denne serie: Nr. 1056, 26. marts 1836, Politivennen nr. 1057, 2. april 1836. Side 221-225, Nr. 1058, 9. april 1836 og Nr. 1064, 21. maj 1836..

Oplysninger, angaaende den nye Begravelsesplads paa Christianshavn.

I flere blade er der blevet doleret over at man til begravelsesplads på Christianshavn havde valgt en i mange henseender upassende plet jord. Det syntes referenten utroligt at vedkommende i denne henseende skulle have vist en sådan ligegyldighed om mangel på skønsomhed som de mangler man tillagde det valgte sted måtte forudsætte. Han har derfor nøjagtig og på selve stedet undersøgt hvorvidt de omskrevne grunde mod pladsens anvendelse til kirkegård kunne holdet en prøve på sandhedens  prøvesten, og har da som han ventede, fundet at dette aldeles ikke er tilfældet.

Man har således sagt at stedet for ikke længe siden har været losseplads for natterenovation. Dette er aldeles usandt. Idet mindste over 60 år er al sådan renovation ført ud på Amager. På det til kirkegård udlagte stykke har man på forskellige punkter gravet indtil en almindelig gravs dybde, og har ikke truffet ringeste spor af en sådan anvendelse af stedet, men er derimod stødt på flere ligkister som vidner om at der i fortiden har været begravelsesplads.

Også siges at det omhandlede stykke jod nu står under vand og hele året er sumpet. Den del som nu står under vand, ligger noget lavere end det øvrige, og vil ikke blive benyttet til grave før det er opfyldt og planeret. Imidlertid ville selv dette ikke stå under vand dersom ikke afløbet var spærret ved den nye offentlige bygning som opføres i lang afstand derfra. At det heller ikke er sumpet, derom vidner en køkkenhave der ligger midt i denne plet og ses endnu at have været dyrket i fjor.

Assistenskirkegården på Amager har derimod en sådan beskaffenhed i denne henseende at man nødigt vil se sine pårørende nedlagt der. På denne årstid har man nemlig vand der efter det første spadestik, og til enhver tid har man når man er kommet lidt længere ned, flyvesand og vand så det er umuligt at holde graven fri derfor mens liget nedsættes. Ja for at holde liget på bunden, må kisten almindeligvis tynges ned med sten og en mand stå på den indtil den del jord er nedkastet, og endda har man eksempel på at en sådan kiste er loftet i vejret af vandet før graven var tilkastet. Det valgte jordstykke har altså i denne henseende et afgjort fortrin.

At den dødes ro skulle forstyrres mere end noget andet sted, kan man ikke ret vel indrømme. Den ejendom hvor til nævnte jordplet nærmest grænser, har for sin beliggenhed fået navnet "Rolighed". Den bygning man er i færd med at opføre for det militære, vil vist ikke forstyrre den her sædvanlige fred, lige så lidt som dette kan ske ved de tilstødende faldefærdige bygninger hvori porcelænsfabrikken på Købmagergade - synderligt nok - opbevarer brænde og lignende- røgen fra den dampmølle der desværre sædvanlig står ganske stille, og fra det i nærheden værende jernstøberi vil vi lade flyve, den vil næppe genere nogen interessent i de døde have.

Referenten mener at ovenanførte om hvis rigtighed enhver med lidt umage, kan forvisse sig, er tilstrækkeligt til at vise det ubegrundede i den anke man har ført over et af øvrigheden, visselig med velberåd hu, gjort valg af begravelsesplads for Christianshavns beboere. Dog der gives endnu andre væsentlige hensyn, såvel for den fattige som den rige der må gøre det skete valg ret velkomment for christianshavnerne. For de fattige, flertallet af Christianshavns beboere, er det nemlig til betydelig besparelse at kirkegården er indenfor volden - selv om så godt på landet med hensyn til motiverne for befalingen om kirkegårdes henlæggelse udenfor stæderne - da de er nødt til at betale vogne for ligbærere når disse skal udenfor stadsporten, hvoraf følgen atter er at hele ligfølget skal køre, hvilket er en stor udgift for en fattig mand. For den mere formuende der har lyst og evne til  at give en afdød en kostbarere begravelse, er det derimod ikke muligt i den henseende at gøre hvad han vil når liget skal bringes udenfor porten, da end ikke 8 rigsdalers ligvognen kan passere Amagerport. Det er da sandsynligt at hele skrålen er udgået af en mund, og af smålig interesse ligger til grund derfor.

(Politivennen nr. 1057, Løverdagen, den 2den April 1836. Side 221-225)

Redacteurens Anmærkning

Artikler i denne serie: Nr. 1056, 26. marts 1836, Politivennen nr. 1057, 2. april 1836. Side 221-225, Nr. 1058, 9. april 1836 og Nr. 1064, 21. maj 1836.

Spørgsmaal i Anledning af Natteuorden paa Christianshavn.

Er vægterne der har post i nærheden af værtshusholder og dansebodvært P. Sørensens, eller P. Sørensen Bagsværds bopæl i Torvegade beordrede af deres foresatte til at tjene denne mand til sikkerhedsvagt når der indtræffer uordener hos ham?

Til dette spørgsmåls fremsættelse er indsenderen anmodet af flere af Christianshavns beeboere der har fundet det højst påfaldende jævnligt at se en del vægtere stå udenfor den oven nævnte mands bopæl som jævnlig er tumleplads for nattekommers og urdener, hvilke som oftest foranlediges af ham selv. På Christianshavn bor ingen politiofficiant, og når vægterne skal være bestemt til at beskytte en dansebodvært, hvem skal da varetage disses poster mens de flere timer står udenfor denne mands bopæl? Og hvem garanterer Christianshavns fredelige beboeres liv og ejendom når vægterne der om natten er sat til at våge over folks sikkerhed, tør forlade deres poster.

Foranlediget heraf indstilles til vores højagtede og driftige politidirektørs modnere overvejelse:

1) Bør det for fremtiden ikke forbydes Christianshavns vægtere at forlade deres poster for at tjene den nævnte dansebodvært til sauvegarde, og var det ikke rimeligere at denne i påkommende tilfælde ligesom andre henvendte sig til den nærmeste vagt, samt 

2) Da rettighed til at holde dans beror på en special tilladelse af politiet, bør da en sådan meddeles en mand hos hvem jævnlig uorden finder sted?

Disse vink håber indsenderen ville blive modtaget med velvilje af høje vedkommende.

Hansbild.
Maler.

(Politivennen nr. 1057, Løverdagen, den 2den April 1836. Side 215-216)