En Syn, Lugt og Sømmelighed stødende Krog.

Det er et højst væmmeligt syn at se den krog til venstre i Amaliegade foran palæet, og det er næsten umuligt at passere fortovet der med damer, ikke blot for det søle der gerne findes, men som oftest har man skuet af en eller flere af vagtmandskabet som opstiller sig der for at lystre naturens trængende bud. På et hvilket som helst andet sted vil offentlighed af dette slags være upassende, men er det endnu mere udenfor et kongeligt palæ. Hvad må fremmede i almindelighed og den forventede høje gæst i særdeleshed tænke om danskes sans for renlighed og for det sømmelige? Skulle der ikke i nærheden findes et eller andet afsides sted der kunne anvises til det brug, hvortil denne krog i så lang tid har måtte tjene?

(Politivennen nr. 1170, Løverdagen, den 2den Juni 1838. Side 354-355)

Redacteurens Anmærkning.

Klagen blev gentaget næsten ordret - og suppleret med hvad udlændinge måtte tænke - i Politivennen nr. 1215, 13. april 1839, s. 237-238. I Politivennen nr. 1226, 29.juni 1839, s. 412 bekendtgjordes at stenkummen nu var flyttet til et mere passende sted og krogen renset.

Et Par Kirkeønsker.

Besøgende af Slotskirken er ofte i høj grad generet af det blændende dagslys der falder ind fra vinduerne på begge bygningens sider. Det var derfor ønskeligt at der ligesom i vores andre kirker måtte anskaffe nogle gardiner for at afhjælpe denne ubekvemhed der er ubehagelig for dem der kommer til at sidde eller stå lige for et vindue. Men endnu mere for dem der er placeret i midten da disse har det skærende lys fra begge sider.

Ved denne lejlighed tillader indsenderen sig også at fremføre en bøn for de følgende vintre. Nemlig at der dog i det mindste i de kirker der har stengulve, måtte anskaffes fodtæpper både for varme skyld og tillige for at mildne virkningen af den afskyelige træk der findes mere eller mindre i næsten alle vores kirker. Sådanne tæpper ville også dæmpe lyden af de kommendes og gåendes fodtrin. Især de herrer kirkebetjentes når de i flere af vores kirker går med tavlerne. Det nytter vel næppe at gentage det så ofte ytrede ønske at tavlerne måtte ombæres enten før eller straks efter prædiken. Men en anden af de herrer kirkebetjentes forretninger der synes ligeså overflødig som forstyrrende, turde måske være så heldig at tildrage sig vedkommendes opmærksomhed. Nemlig den støjende op og ilukning af stolene.

Når dørene engang er åbnet, antages det ikke at være nødvendigt at lukke dem efter ethvert menneske der bliver ladt ind. For er gudstjenesten først begyndt, synes det ganske i sin orden at stoleejerne finder deres pladser besat af andre der er kommet til rette tid. 

(Politivennen nr. 1170, Løverdagen, den 2den Juni 1838. Side 352-353)

En Uskik.

Det har i mange år været en skik eller uskik, og man ser især nu hyppigt, at en del karle hænger såvel nye som gamle lasede gulvtæpper over rækværket på den såkaldte Stormbro for at banke dem. I de sidste dage har der dagligt været banket 20 til 24 sådanne tæpper hvorved de der bor i nærheden og de forbipasserende har været meget ubelejliget af en utålelig støv. 

Dette er dog ikke den eneste ubehagelighed, men kørende og ridende kan let komme til skade ved at heste bliver sky, og da der næsten dagligt trækkes garderheste over denne bro, er det virkelig et under at hverken karle eller heste, hvilket sidste ikke vel kan lide den manøvre at 8 til 10 karle med deres kæppe banker tæpperne, er kommet til skade. 

I øvrigt må dog også den uhyre mængde skarn der bankes af disse tæpper og for størstedelens vedkommende falder i kanalen, efterhånden opfylder denne på det omtalte sted. Da man forleden dag ved at passere broen, bad en af disse karle om at holde op at banke, med den tilføjelse at sådant ikke var tilladt på en offentlig bro eller bygning, gav han til svar: Hvor står det skrevet? Jeg giver dem Fanden allesammen!

(Politivennen nr. 1168, Løverdagen, den 19de Mai 1838. Side 320-321)

Stormbroen. Med Nybrogade i baggrunden. Den viste bro er ikke den som eksisterede på Politivennens tid, men fra 1918 efter tegninger af Martin Nyrop.

Ubehageligt aarligt Besøg af fremmede Tiggere.

Skønt det er almindelig kendt at vores egne tiggere som en følge af den sig mere og mere omsiggribende armod desværre ikke er i aftagende, har man i de sidste 6 til 8 år set betlere endog fra fremmede lande begive sig hertil for at tigge og at trænge endog ind i husene i stræderne og på landet. Det er nemlig hele hobe af børn af bondestanden fra det vestfalske og egnen om Frankfurt der tidligt om foråret begiver sig hertil og under påskud at sælge en slags fluesmækkere af pileved, tiggende tilbringer en del af sommeren her og samler sig noget til vinteren. Det er stærkt at formode at det for en del er de samme der i følgende år viser sig her igen, for de kender godt lokaliteterne. Indsenderen har truffet partier af dem i Kollekolle, Harre- og Nørreskov, ligeledes i skovene ved Frederiksborg. I år er endnu et andet og nyt slags fremmede betlere ankommet, nemlig drenge med lirekasser og aber. De foregiver endog at være italienere. Da vi har fattige, trængende landsmænd nok, synes det at være ønskeligt at disse fritages for konkurrenter fra fremmede lande, ligesom indsenderen mener at Preussen og Italien ville tage deres forholdsregler hvis hobe af danske betlere begav sig derhen. 

(Politivennen nr. 1168, Løverdagen, den 19de Mai 1838. Side 315-316)

Bøn, fra Teglgaardsstrædet, til Politiet.

Tør man ikke vente sig lidt assistance af vores fortrinlige politi for at få så megen fred i denne gade at opholdet der kan blive tåleligt. Det synes virkelig udset til samlingspladsen for de værste tumultmagere som staden har at opvise. Vi ville kort nævne disse, og bede det ærede politi at tage sig af dem så kraftigt de kan: 1. Børn fra alle tilstødende gader og stræder har her deres samlingsplads mest på fortovene som de ofte spærrer helt for fodgængerne. Desuden er flere af dem forsynet med vægterpiber som de plager beboerne ved at skingre i hele dagen. 2. Skraldemanden i denne gade har den skik at skralde et stift kvarter ad gangen. 3. Et par lømler af sjovere har for skik at stille sig på hjørnet af volden og der at brøle med "syld" henved 1 time ad gangen. Man påstår det er fordi de engang af en som intet købte af dem, blev anmodet om at moderere deres umenneskelige brøl. 4. tørveråbernes brøl i denne tror vi nok er så bekendt og før påanket.

(Politivennen nr. 1167, Løverdagen, den 12te Mai 1838. Side 308-309)

"Teglgårdsstræde synes virkelig udset til samlingspladsen for de værste tumultmagere som staden har at opvise". (Teglgårdsstræde 2017. Eget foto)