Bechs Badehuse bag ved Kastellet.

Hr. P. W. Bech tilkendegiver ofte i aviserne at badehusene såvel for damer som herrer bag Kastellet daglig er til afbenyttelse. Han har glemt at tilkendegive at det er de også for hunde. Man ser jævnligt herrer med deres hunde gå ind i badehusene. Og ved samme steds nyligt at tage et bad, var indsenderen nærved kommet i berøring med en stor pudel som svømmede ved siden af ham. Et sådant naboskab i vandet er højst ubehageligt, ligesom også at komme ind i et badehus straks efter at en hund er blevet vasket og renset der.

Sådant er i sandhed højst uanstændigt, og selvom denne tilladelse på de øvrige badendes bekostning tiltrækker adskillige hundeelskere, så afholder den andre og flere kunder fra at søge stedet. Endnu tilføjes at når en dame tager et bad, fulgt af en pige for at være hende behjælpelig, må der betales for 2 bade. Om der ligeledes forlanges dobbelt betaling når en hund følger med, vides ikke. Dog ville det sidste være mere rimeligt end det første. Ved denne lejlighed anmærkes tillige at disse badehuse er så åbne og fuld af sprækker at man ved mindste blæst er udsat for en mærkbar træk. At man i damernes badehuse kan se gennem sprækkerne fra det ene rum til det andet. At man ikke efter hvert bad efterser om rummene er rene. Og at broerne som fører til badehusene, er i en så yderst skrøbelig tilstand at de er næsten farlige at passere.

Da hr. Bech hidtil har haft en så stærk søgning, er det kun et meget rimeligt ønske at han ved disse bade påset bedre orden og større renlighed. Indsenderen skal i det mindste ikke ulejlige ham, før han med bestemthed erfarer at hundebadene er ophørt.

(Politivennen nr. 1226, Løverdagen, den 29de Juni 1839. Side 403-405) 

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen knytter sig til Politivennen nr. 1227, 6. juli 1839, side 424 og til Politivennen nr. 1229, 20. juli 1839. Side 458-459.

En Vægters høist pafaldende og upassende Adfærd mod tvende Udlændinge.

Mandag den 10. juni om aftenen klokken omtrent 10.30 blev to udlændinge som logerer hos værtshusholderen der bor i stedet nr. 75 Bag Børsen just som de stod på fortovet udenfor nedgangen til kælderen og samtalede ganske sagte såvel indbyrdes som med deres værts datter, på den mest ubehøvlede måde tiltalt af den posthavende vægter ved navn Berg idet han udlod sig således: "I lange, opløbne knægte står kun her på fortovet for at gøre kommers" og han betydede dem dertil i en højst upassende tone at de skulle gå ned i kælderen. Værtens datter der naturligvis blev ganske forundret over denne vægterens opførsel, forføjede sig ind i stuen til sin far der gik ud for at erfare hvad der var på færde. Efter at han af de fremmede og sin datter var blevet sat i kundskab om hvad der var passeret, bebrejdede han og det vist nok med rette, vægterens adfærd, men fik i stedet for en høflig undskyldning en mængde skældsord der ledsagedes med den trussel at han (nemlig vægteren) skulle melde ham (værten) fordi han holdt nattekommers.

Da man nu aldeles ikke ønsker at indlade sig med nævnte vægter ad rettens vej, men dog attrår at dette hans forhold med fredelige udlændinge måtte komme til hans foresattes kendskab, så har man valgt denne vej for at henlede disses opmærksomhed på ham, hvilket da vist nok vil have til følge at han vil få en alvorlig irettesættelse for denne hans højst upassende adfærd.

Til slut bemærkes at de fremmedes vært er ganske rolig med hensyn til den trussel hvormed vægteren har udladt sig da han er sig bevidst aldrig at have befattet sig med nattekommers.

(Politivennen nr. 1225, Løverdagen, den 22de Juni 1839. Side 387-388) 

Nogle Bemærkninger, i Anledning af det i Politievennen Nr. 1223, for 8de Juni, indrykkede Stykke, betitlet: "Bøn til Toldvæsenets Foresatte".

I det sidste nummer af Politivennen har en som det synes, "gammel militær" beklaget sig over at hans ven og krigskammerat der er kongelig toldbetjent i København, ikke er standsmæssigt nok logeret, når han har post ved et af møllekontorerne på volden som han kalder "huller", og at det er hårdt for en "velopdragen mand" ikke at turde forlade nævnte "hul" skønt han kan derfra kan se sin familie. Hvorved han altså på en lumsk måde giver at forstå at de "velopdragne" toldbetjente hvoriblandt formodentlig hans ven, bor i nærheden af volden. Imidlertid må man gøre den ærede "gamle militære" opmærksom på at være forsigtig med således at publicere hvad hans ven kan have fortalt ham under fire øjne, nemlig at toldbetjentene "af de ringere klasser" (naturligvis ikke de nuværende standspersoner som krigsråd, assessorer, kaptajner, løjtnanter, sekretærer) forlod deres poster og sad i værtshusene da disse ytringer indeholder en direkte dadel mod de nævnte toldbetjente og en indirekte imod deres foresatte, in specie imod maleværkskontrollørerne hvis pligt det er at påse at sådanne uordener ikke finder sted.

Dernæst må man bemærke at en toldbetjents embede der er det sidste og ringeste i toldsager, i sig selv er en ringe betjening og medfører temmelig simple forretninger hvorfor det er rimeligt at det søges og besættes med personer af de såkaldte "ringere klasser" som den "gamle militære" kalder dem.

At standspersoner nu søger og har disse embeder, forandrer intet i sagen da personen skal rette sig efter embedet, og embedet ikke efter personen som beklæder samme. De kontorer som findes til brug for de posthavende betjente, er derfor indrettet med simpelhed, således at disse deri kan varetage deres simple forretninger, men ikke beregnet på at være pragtbygninger hvor en krigsråd, kaptajn eller assessor kan tage imod besøg og have det komfortabelt, og man kan derfor ikke indse hvad der mangler de nuværende møllekontorer på volden. Især tror man at indsenderen af det i forrige nummer af Politivennen indrykkede er aldeles fejlunderrettet når han tror at toldbetjentene af egne midler ville foranstalte de ønskede forbedringer ved de omtalte kontorer. For det ville kunne lidet harmonere med deres gentagne klager over at de er så knapt aflagte at de næppe har det nødvendige til sig selv. Resultatet af det foregående bliver altså at de nævnte kontorer ikke er for små for toldbetjentene, men at disse i den sidste tid er blevet for store for kontorerne.

(Politivennen nr. 1224, Løverdagen, den 15de Juni 1839. Side 380-382) 

Bøn til Toldvæsnets Foresatte.

Ved min ankomst her til staden i forrige måned søgte jeg en gammel krigskammerat der er ansat som kongelig told- og konsumtionsbetjent, og efter rygtet i en god og anstændig levevej. Men hvor studsede jeg ikke da jeg fandt ham, som karakteriseret person, og som af hans majestæt er benådet med hæderstegn, i et lokale på volden i et såkaldt kongeligt kontor hvor næppe to personer kan sidde, den ene på en taburet og den anden på en stump bænk, og i et sådant hul der er bygget i fortiden da personer af de ringere klasser blev ansat som toldbetjente, og hvor de efter rygtet gik op for at skrive hvad der kom til eller fra møllen, og siden enten gik hjem eller opholdt sig i værtshusene hvor møllernes folk vidste at søge dem. - I et sådant hul skal nu en velopdragen mand i hele uger tilbringe 13 timer af dagen uden at kunne om middagen gå bort ½ eller 1 time selv om han bor så nær ved hullet at han kan stå der og se sin familie i sine værelser, og det om der end i mange hele dage ikke kommer det ringeste til eller fra møllen. Men da nu alle de andre told- og konsumtionsbygninger her i staden er blevet indrettet så godt og bekvemt, var det ønskeligt om kollegiet ville kaste et nådigt blik på de stakkels toldbetjentes ringe opholdssted om dagen. Bekostningen ved at gøre møllekontorerne lidt større og om ikke anderledes end ved at flytte den i kontoret værende forstue uden for kontoret, ville på samtlige møllekontorer på volden sikkert ikke overstige 200 rigsbankdaler. Skulle kollegiet finde betænkelighed ved at udrede summa, ville der sikkert ved et sammenskud af Københavns samtlige told- og konsumtionsembedsmænd indkomme mere end dertil behøvdedes.

(Politivennen nr. 1223, Løverdagen, den 8de Juni 1839. Side 359-361)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen besvares i Politivennen nr. 1224, 15. juni 1839, s. 380-382.

Styg Commerce paa Christianshavns Vold.

Torsdag eftermiddag den 30. maj omtrent klokken halv seks passerede anmelderen Christianshavns Vold og var her vidne til følgende skandale: Nogle større og mindre pigebørn, som efter alt at skønne kom fra skole, kom gående på volden og blev voldsomt overfaldet af 2 logerende fruentimmere der kom fra de såkaldte brudesenge. En af de større skolepiger blev især offer for disse skøgers voldsomheder. For efter at være slået i ansigtet, blev hun kastet omkuld og sparket på med foden. Anmelderen var i en afstand af henved 200 skridt og kunne altså ikke så snart komme hende til hjælp. Tillige frygtede han for de drabanter som sådanne fruentimmer har hos sig i nærheden og som holder ryggen fri for dem. 

Nogen tid efter kom en anden, men voksen pige gående og blev ligeledes overfaldet af de nævnte fruentimmere. De har også indjaget de piger og ammer der går på volden med børn for at disse skal nyde den friske luft, en sådan skræk at de næppe tør passere forbi dem. Referenten blev ligeledes forleden dag antastet af disse fruentimmer, og da han ikke ville have noget med dem at gøre, blev han forfulgt af dem med skældsord. Da disse nu i længere tid ved højlys dag har drevet dette uvæsen og fornærmer enhver forbipasserende, så tillader man sig at gøre de høje ansvarlige opmærksom på det. De ser efter signalement fordrukne ud og skal så vidt anmelderen har erfaret, logere i Lille Amagergade. Rigtig nok skal efter sigende en sergent have opsigt med volden. Men han kan ikke altid være til stede, og kan som enkelt mand heller ikke hæmme denne uorden så meget mere som de omhandlede liderlige fruentimmere i nærheden har udhalere eller banditter til forsvar. Så at øvrighedens mellemkomst her må anses fornøden. 

Ved samme lejlighed bør det ønske også udtales at den drengeuorden som der finder sted, må ophæves. Da Christianshavnere kun har det eneste sted, nemlig volden hvor de kan nyde frisk luft og spadsere, håber man at de ansvarlige velvilligt tager notits af disse linjer. 

(Politivennen nr. 1223, Løverdagen, den 8de Juni 1839. Side 358-359)

Amagergade har bevaret adskillige bygninger fra Politivennens tid, her nr. 11 (Foto: Erik Nicolaisen Høy).

Redacteurens Anmærkning

Lille Amagergade er nutiden Amagergade syd for Torvegade. Store Amagergade lå nord for Torvegade. Den sidste eksisterer ikke længere. Og Lille Amagergade hedder i dag blot Amagergade. Kendt fra tv-serien Huset på Christianshavn.