Noget mere om Skolelærere.

i Politivennen læste vi for nylig et stykke om skolelærerne i Fanefjord sogn som kritiserede som for "kornprangere". Indsenderen af dette kan og vil ikke nægte at et par af dette sogns skolelærere og vel flere lader sig bruge af købmændene i Stege og Stubbekøbing til for disse regning at købe korn hos bønderne. Men man indser dog ikke at dette kan fortjene offentlig dadel eller engang forbydes dem når de gør det i deres fritimer og ikke derved lader sig forlede til drikken og spil i bondens hus eller gård. Derimod burde det efter min og flere mening ved lov forbydes enhver skolelærer at have jord til leje eller til eje udenfor den skolelod og have de er tillagt. De er i skoletiden med deres hele sjæl på ageren og ved avlingen. Ja, vi kunne vel antage at de ikke sjældent selv i skoletiden er der både med legeme og sjæl, især på de steder hvor præsten er for gammel eller for svag og overbærende. Disse skolemænd bør ikke have for mange beskæftigelser eller bekymringer for dette livs næring. Alt hvad de efter deres stilling behøver til eget og families underhold bør gives og tilbringes dem. Og i den henseende har skolelærerne på Møn vist ingen grund til at klage, især når afdraget for offer og biindtægter nu efter stændernes indstilling og kongens befaling ophører hvor kommunerne kan bære dette tillæg.

(Politivennen nr. 1247, Løverdagen, den 23de November 1839. Side 744-745) 

Redacteurens Anmærkning.

Indledningen hentyder til en artikel i Politivennen nr. 1237, 14. september 1839 

Havaneser Boutiken.

Det hører til tidens tone at efterabe fremmed, enten ved at radbrække gamle huse for i store vinduer at stille sin kram til skue, eller opfinde nye navne for derved at vække mængdens opsigt og tiltrække sig kunder. Sådant er sket med det nye tobaksudsalg på Østergade nr. 67 der er givet navn af Havaneser Boutik. Da der nu i samme ikke alene sælges havanna-cigarer, men butikken efter avertissementet i nr. 236 af Kommissionstidende altid vil være forsynet med samtlige til tobaksfabrikationen henhørende artikler, så ses ikke mere grund til at give butikken omhandlede navn end om enhver urtekræmmer ville kalde sit udsalgssted: Kineser-butik, fordi han blandt sine mange forskellige handelsartikler også solgte kinesisk te. 

Dog navnet gør intet til sagen, men da man meget betvivler at der i tidsrummet af et år er kommet tobakker hertil fra Havanna, og man aldeles ikke kender noget til hr. agent C. F. Capello, men vel en hamborgsk cigarmager af samme navn der måske før blev kaldt Koppel, så ønskede man at hr. Salomon ville opgive når og med hvilken lejlighed de fortræffelige såkaldte havanna-cigarer som han lader sig betale med 6-10 skilling pr. styk er ankommet hertil. Man har så meget mere grund til at fremsætte dette spørgsmål for som køber at sikre sig for at disse havanna-cigarer ikke er af samme beskaffenhed som den af ham i foråret fra Østergade nr. 70, 3. sal solgte ægte Laguayra Kanaster der var en muggen ildelugtende tobak som ingen uden væmmelse kunne ryge eller som de "fortræffelige Manilla-cigarer som sælges 100 procent under prisen" hvilke begge dele er omtalt i dette blads nr. 1221.

(Politivennen nr. 1242, Løverdagen, den 19de October 1839. Side 663-664)  

Redacteurens Anmærkning

Datidens Østergade 67 blev 1859 til Østergade 26. Bygningen eksisterer ikke længere og har i dag indgang fra Kresten Bernikowsgade 2. Ifølge Allgemeine Encyclopädie für Kaufleute und Fabrikanten so wie für Geschäftsleute überhaupt (1841) var kanaster var et andet navn for Barinas (sydamerikansk provins) som var kendt for at være noget af det bedste tobak. Tobakken blev udskibet fra La Guayra.

Et slemt Douchebad i Dronningens Tvergade.

Ved søndag aften kl. 8 og 10 minutter at passere huset nr. 120 på hjørnet af Borger- og Dronningens Tværgade blev anmelderen og en god ven der fulgtes med ham, overslået af et stinkende fluidum som udkastedes af nævnte hus' øverste etage ud til sidst nævnte gade. Da derved en fin klædesfrakke som nyligt havde kostet 45 rigsbankdaler, fik nogle store uafvaskelige pletter og altså blev ødelagt, beder man hr. udgiveren at ville i sit blad advare mod den uskik at udkaste af vinduerne til gaden skident vand eller urin, hvilket efter anordningen ikke engang må ske om natten, langt mindre på en sådan tid da færdslen endnu er meget stærk.

(Politivennen nr. 1241, Løverdagen, den 12te October 1839. Side 646)  

Ingen Kaffe i Bloustrød Kro.

Da jeg på en rejse til København natten mellem 1. og 2. oktober såvel som min karl og mine heste trængte til en forfriskning, kørte jeg ind i staldlængen ved Blovstrød Kro og lod hestene give foder. Da dette var besørget, gik jeg tilligemed min karl ind i skænkestuen, og da jeg der traf værten selv, bad jeg om at få to kopper kaffe. På mit forlangende gav han til svar at han vidste ikke om han havde nogen, men ville se ad og gik derpå ind i en anden stue, men kom straks tilbage med det svar at ingen af kvinderne var oppe, så at jeg ikke kunne få det forlangte, men derimod kunne jeg få brændevin. Da jeg ikke brød mig om det, begav vi os tilbage til stalden og da hesten havde fået fortæret deres foder, fortsatte vi vores rejse.

I denne anledning tillader jeg mig at fremsætte det spørgsmål om det ikke er en privilegeret kroholders pligt at forsyne de rejsende, til hvilken tid det forlanges, enten nat eller dag, med de allersimpleste forfriskninger? Skulle dette spørgsmål besvares bekræftende, som man håber, så anmodes værten, hr. Holm der ellers så vel vedligeholder og oppudser kroens bygninger om ikke at lade de rejsende forgæves søge sådanne forfriskninger hos sig, hvortil de kan trænge efter at have kørt en lang vej ved nattetider, så at man ikke på hans kro og beværtning skal kunne anvende ordsproget: Butten blanck binnen krank.

P. Olsen

(Politivennen nr. 1241, Løverdagen, den 12te October 1839. Side 645-646)  

Redacteurens Anmærkning

Blovstrød Kro stammer tilbage fra 1763. Den ligger på Kongevejen 21 i Blovstrød.  

Skamløs Færd af en ung Laps paa alfar Vei.

For kort tid siden gik en agtværdig mands kone sammen med sin kusine ud til Bakkegården. Da de var kommet ind i alleen der fører til nævnte gård, stod et meget velklædt ungt menneske frem fra grøften og kom hen imod dem idet han blottede det som velanstændigheden søger at skjule, og tiltale dem med de skammeligste ord og uterlige gebærder. De ængstede kvinder søge i mest mulig hast at fjerne sig fra ham. Og næppe var dette lykkedes dem før en ung pige som skulle ad samme vej, tog sin tilflugt til dem og bad om at hun måtte følges med dem da hun frygtede for gentagne anfald af nævnte liderlige person. Det skal oftere være faldet denne forklædte laps ind således at krænke sædelighed og ærbarhed på denne vej når han har truffet på kvinder der gik uden mandlig ledsagelse. Og da sådan adfærd kan have højst ubehagelige følger for nervesvage eller frugtsommelige kvinder, ville det være ønskeligt om han kunne gribes in flagranti og afklapses således at han vænnedes af med sådanne skændige unoder.

(Politivennen nr. 1240, Løverdagen, den 5te October 1839. Side 628-629)  

Det er lidt uklart hvad der menes med Bakkegården. Dem er der i øvrigt en del af. Men et bud kan være at det er Bakkehuset på Rahbeks Alle. I givet fald kan det have været i området hvor muren og cyklerne nu står, at blotteren er sprunget op.