Tobaksrygning i Tivoli.

Står det ikke i Tivolibestyrelsens magt at vise den opmærksomhed mod damerne at det indskærpes de mandlige tilskuere når der spilles på teateret, ikke at ryge cigarer i den tætsluttede tilskuermasse. Det er ikke alene den overordentlige mangel på galanteri mod damerne at ryge således at de nærmest stående absolut må nedsynke denne afskyelige røg der bør omtales, men det er også tillige den beskadigelse der tilføjes de personers klæder som står ved et sådant rygende individ. Det synes at være en pligt for Tivolis bestyrelse hvis det ønsker at damer skal betragte de fine forestillinger på teatret, at påse at der lige så lidt ryges cigarer der som i koncertsalen. En opslået anmodning om det og en betjents ansættelse i dette øjemed ville vist ophæve noget af dette onde der hindrer mange damer der ikke kan tåle den nu så gængse cigarrygning fra at overvære forestillingerne. Man håber at Tivolibestyrelsen ikke vil afslå at vise det smukke køn en sådan opmærksomhed.

(Indsendt efter flere damers anmodning.) 

(Politivennen nr. 1489. Fredagen, den 12 Juli 1844. Side 438-439).

Redacteurens Anmærkning

Der klages endvidere over maden i restaurationen i artiklen "Restaurationen i Tivoli." Politivennen nr. 1490, fredag den 19 juli 1844, side 449-450.

Tivoliets Blodhunde.

Da den sørgelige begivenhed på Toldbodvinhus indtraf, nemlig at opvartningspigen blev sønderslidt af 2 glubende, såkaldte spanske blodhunde som havde banet sig en vej under plankeværket omkring toldkontorets plads, troede man almindelig at det ikke mere måtte tillades nogen i København og den nærmeste omegn at have sådanne dyr. Nu hører man at Tivolis bestyrelse har anskaffet sig to sådanne blodtørstige hunde der endog allerede har anrettet ulykker. Otte dage før Tivoli åbnede, ville nemlig en person, en kunstner der havde arbejde derinde, forlade pladsen kl. 9 om aftenen. Men blev lige ved udgangsporten angrebet af en af disse glubende dyr der forbed hans ben således at han måtte ligge i næsten 8 uger af smertelige og farlige sår på hospitalet. Hvad der reddede dette menneske fra at blive aldeles lemlæstet, var den omstændighed at han havde en lille hund der blev en genstand for de nævnte glubende dyrs første overfald, med sig og derved fik tid til retirade og til at redde sit liv. 

I den seneste tid har man om morgenen fundet en lille hund aldeles iturevet med tarmene ud af maven på karusselbanen og det mest besynderlige herved er at de ansætte vægtere ikke engang har hørt den larm som herved er opstået. At det tillades Tivoli at have sådanne glubske dyr der lever hele dagen i et mørkt indesluttet rum, fodres med råt kød og derpå lukkes ud om natten, synes at være højst urigtigt og farligt. Indsenderen vil give flere beviser på det. 

Da Tivoli forrige år åbnede, havde en skoledreng sneget sig ind, opholdt sig der omtrent 8 dage, skjulte sig om natten hvor han bedst kunne og ville altså hvis sådanne dyr dengang havde været anskaffet, sikkert blevet et offer for deres blodtørst. Hvor let kan det ikke hænde at et menneske i de tilkommende mørke aftner som har fået sig en lille rus, lægger sig til at sove på et eller andet skjult sted under et buskads og således ikke kan bemærkes af den omkring gående patrulje før hunden løslades. Kan Tivoli indestå for at disse dyr ikke lige så godt som på toldkontorets plads kan grave sig ud et eller andet sted og overfalde og sønderslide dem som de træffer på. Det er afskyeligt at tænke sig at man i vore dage vil bruge sådanne beskyttelsesmidler mod tyve. Ville det ikke være nok når de dertil ansatte vægtere forholdt sig således som vægterne på Vesterbro, nemlig have hver en hund, ved et bånd, med sig hvilke de når de bemærker tyve, løslader hvis de ikke selv kan bemægtige sig dem. Tivoli indeholder ikke sådanne skatte at de behøver at bevogtes af vilde dyr, var det tilfældet da ville indsenderen foreslå bestyrelsen at købe v Dinter hans hyæne og tiger. Der var da en dobbelt fordel forbundet med det. Disse dyr kan nemlig forevises publikum om dagen, og løslades til skattenes bevarelse om natten. Indsenderen har imidlertid gjort opmærksom på de farer der er forbundet med at have sådanne glubske dyr til at bevogte et etablissement som Tivoli, og vasker sine hænder hvis man beholder dem og ulykker sker som næppe i længere tidsrum kan forebygges. 

Politivennen nr. 1489. Fredagen, den 12 Juli 1844. Side 433-436).

Redacteurens Anmærkning

Vedr. affæren med de glubske hunde ved Toldboden, se artikel og Redacteurens Anmærkning fra Politivennen februar 1837. Den endte med at hundene blev aflivet. 

Tivoliet og Dyrehaven.

Gamle Danmark går under, det er fatalt, det går under af kedsomhed, det er allerfatalest. Enten - Eller.
 
Du forlangte, kære ven, at jeg skulle give dig et råd mod kedsomheden som du i længere tid har været plaget af. Og skønt som man siger, gode råd er dyre, rådede jeg dig straks til at besøge Tivoli. Otte dage efter taler jeg med dig igen. Det første jeg spørger dig om er: "Har du fulgt mit råd? Har du været i Tivoli?" - "Jo" svarer du "men der er så kedeligt!" - "Stakkels ven", siger jeg "gentager du også dette ekko der lyder fra så mange løber, hvad finder du da kedeligt?" - "Alt" siger du "først disse kedelige kraftkunster, der evindelig er de samme, så disse legemsbøjninger som man kalder gymnastiske, hvor man vender op og ned på naturens orden. Hvor man går på hænderne med benene opad og hovedet nedad. Derpå disse rustiker hvis spillende personale er ret godt, men hvis indhold kun kan være at more almuen og børn" - "Men den herlige lumbyeske musik i koncertsalen?" - "Ja, den kan nu være ret god", svarer du "når man bare havde et musikalsk øre. En times tid kan man vel nok fordrive der, men så keder man sig atter." - "Kære kedende ven, betragt da fuglemenageriet og bazaren." - "Det er snart beset, så keder man sig igen." - "Har du da spadseret på øen, kørt på karusselbanen, rutsjet, sejlet i gondolerne?" - "På øen har jeg ikke været, da jeg ikke vil lade mig fiffes som et andet kreatur. I karusselbanen bliver jeg svimmel, i rutsjebanen benovet, i gondolen får jeg søsyge." - "Ja, så, gode ven," sluttede jeg min tiltale "så ved jeg virkelig intet råd for din kedsomhed." 

Tivoli ved øen. Illustreret Tidende, 5. maj 1861.

Da jeg kom hjem, tænkte jeg på din evindelige kedelige tilstand, så jeg blev ganske ked og led af det. Hvad skal du gøre? tænkte jeg, ud i naturen. Jeg driver ud af Østerport, en hel klynge kuske omringer mig. Kører herren med til Dyrehaven, råber de i kompagni. I Dyrehaven om søndagen, der er vist også kedsommeligt. Men en fin, lad gå. Jeg når Dyrehavsbakken. Den vrimler med folk. Er det muligt, tænkte jeg, har Tivoli ikke ødelagt folkets gamle tilbøjelighed for den gamle Dyrehave, mens dens ærværdige træer og helbredende kilde, dens lirekassemusik og bajadser. 

Hvorledes skal du more dig, tænkte jeg, sammenligner Dyrehaven med Tivoli. Her er også en karusselbane med et musikkorps. Der blæser et andet musikkorps udenfor en bod med et verdensteater. I Tivoli går hr. Dahl Ascension over stadsgraven, voltigerer på slap line. Her voltigerer Det Hofmannske Selskabs medlemmer også på slap line og går op ad en line der er fastgjort ved toppen af et himmelhøjt træ. Faldt Dahl ned, faldt han i vandet hvor han rigtig nok kunne blive siddende fast i mudderet, men akrobaten ville ikke (...)de et ben helt, faldt han ned her. Rappo og selskab går arabiske osv. kunster i Tivoli. Velk, bekendt fra forrige år i Tivoli, spiller ligeledes her med det indianske Stokkespil, med kuglerne, med den store jernkugle etc. Entreen betales efter behag, de fleste lader som om de har fribilletter og giver intet. 

Hvilke kunster skal du først se, tænkte jeg. Levende væsner går frem for de døde, tænkte jeg, og gik ind hos Liphardt og Mancini hos hvem jeg så tit havde moret mig i vinters. Var min kedsommelige ven her, tænkte jeg, så ville Mancinis bajadser og Lazzis bringe hans lunger lidt i rystelse og forjage hans kedsomhed. I Tivoli havde han ingen anledning at kede sig over beriderne, for skønt et sådant selskab ikke burde savnes der, så findes det der dog ikke. 

Efter menneskene kommer dyrene, og jeg gik ind i Dinters Menageri. Kedede du dig der, gode ven, så måtte jeg beklage dig. Hvilken kraftfuld dyrenatur. Den kongelige panter med sit faste blik. Den lumske hyæne som hyler og rejser sin store manke, når man tirrer den. Afguds- og klapperslangen, den rædsomme boa constrictor, de mange forskellige dyrearter blandt hvilke de pudserlige aber fra alle verdensdele, de mange yndige fugle, henrev mig og lod mig her tilbringe en behagelig time. 

Jeg gik ud igen. "Behag at træde ind, nu begynder det", råbte en uniformeret mosaist uden for en stor bod på hvis altan flere musici musicerede. Jeg trådte ind og sad i et fuldkomment egyptisk mørke. Et dække gik op, havnen ved Amsterdam lå for mig. Solen stod op, skibe sejlede, både roede omkring. Et jægerselskab i en båd skød en fugl, en hund svømmede ud og hentede fuglen. Svaner, skuffende efterlignet naturen, plukkede deres fjer, slog deres vinger ned og strakte deres halse i alle retninger. Et vinterlandskab i Holland fulgte efter dette. En gammel gravitetisk hollænder bliver tildænget med snebolde. Folk glider på skøjter. Hele kanetog og ekvipager glider og kører forbi. Alt var smukt her.

Jeg trådte igen ud i dagens lys. I det tilstødende vokskabinet ringede en bonde med en klokke. Her forevises Kristus med de 12 apostle. Jeg vendte hovedet bort fra forræderen Judas, men betragtede det skønne kristushoved og ynglingen Johannes. Rystende er denne forestilling af den hellige nadvers indstiftelse. 

Jeg ønskede nu ikke at se flere kunster og stødte på en familie som jeg kendte. Man var i begreb med at pakke madkurven ud. Jeg blev indbudt til at være gæst. "Jeg foretrækker dog en skovtur for at gå i Tivoli," sagde min vært, "her behøver jeg ikke at genere mig for at dække min madkurvs indhold op på et bord. I Tivoli passer det sig ikke. Jeg ville blev en genstand for latter når min pige kom gående med kurven bagefter mig. Her under træernes høje kroner smager også maden mig langt bedre end i det nøgne og skyggemanglende Tivoli. Og Gud bevare mig og andre jævne borgerfolk fra at gå ind i restaurationssalen i Tivoli hvor man betaler hver portion i dyre domme. Når efteråret kommer, aftenerne er lange og Carstensen begynder med sin vauxhaller, så gider jeg gerne gå derind med min familie. For jeg spiser da til aften før jeg går derind. Men nu på denne årstid, foretrækker jeg at køre ad den skønne Strandvej som nu ikke mere støver da den hele tiden vandes, vælge mig også en fjedervogn og når da skoven med en herlig appetit, forårsaget af den behagelige luft og af den lette rystelse en fjedervogn forårsager."

Jeg tænkte på dig, min gode ven. Følg denne mands eksempel, og måske dit hang til at kede dig vil blive jaget på døren.

Valet.

Politivennen nr. 1487. Fredagen, den 28 Juni 1844. Side 412-416).

Ugen forinden, den 22. juni 1844 havde Tivoli ovenstående annonce i Adresseavisen. Den giver et indtryk af repertoiret: Der var musik i Koncertsalen, på øen og i salonen, med Det Lumbyeske Selskab og Harmoni-Orkestret. På teatret spillede Carl Rappo og hans Selskab. Desuden var der rutschebanen og udstilling af daguerrotyper (fotoer).

Revue over Kjøbenhavns Handelsboutikker.

(Tredje skrivelse.)

(Indsendt)

Vel parfumeret og omskabt til en gentil københavner træder du ud af hr. Ebbesens frisørstue og vi begiver os nu på en vandring op ad Købmagergade og Vimmelskaftet hvor jeg da min vejvisning vist nok trætter dig, nu vil så kort som muligt udpege dig de vigtigste mærkværdigste udsalgssteder på denne tur. De første silke- og klædehandlere på Store Købmagergade er de herrer Westrup, Collin, Kirkegaards efterfølger Hvalsøe, Flensborg, Melbye, Gammeltoft og flere. Deres butikker kan tåle sammenligning med de skønneste på Østergade. Her viser jeg dig den skandinaviske boghandel der drives af en virksom svensker, hr. Jæger. At den svenske litteraturs frembringelser kan finde afsætning i København, hører til tidernes tegn. Du må vide at de fleste danske sværmer for en åndelig forening mellem de tre nordiske nationer. Jeg selv hører til dette parti og derfor er følgende linjer af H. C. Andersen ligesom taget ud af mit indre:

Vi er et folk, vi kaldes skandinaver,
I trende riger er vor hjemstavn delt
Men mellem nutids store himmelgaver
er den: vort hjerte vokser til et helt!
Lad være glemt, hvis os en uret skete!
Tidsånden, som en lutret Margarethe,
foreninger os, den trefoldig kraft forlener.
Selv sproget os forener.
På fjeld, i skov og ved det matblå hav,
Jeg jubler højt: Jeg er en skandinav!

Der ser du isenkræmmer Dohlers smukke butik. En af vores mindre købstæders beboere har intet begreb om de skønne sager her er udstillet. Når du bosætter dig her i København, vil du jo være løjtnant ved borgerskabet, her hos guldtrækker Cohens efterfølger kan du få epauletter og skærf som hænger der i vinduet. Stop lidt, vi vil gå op i naboens, hr. juveler Peines smukke velassorterede guldtøjsudsalg. Din kone holder meget af guldsmykker, og det gør da i grunden alle kvinder, her må du derfor købe en armbracelet eller broche med moderne udskærme stene til hende. Arbejdet er skønt og solidt, og butikkens ejer en yderst forekommende mand.

Udsalg af Galanteri-og Isenkramvare.Formedelst Ophævelse af Handelen efter afgange Isenkræmmer Dohler udsælges Resten af Lagerret til særdeles billige Priser. Endnu forefindes mange smukke og nyttige Gjenstande og deriblandt en Deel passende til Foræringer.

Isenkræmmer Dohler optrådte i aviserne i forbindelse med afvikling af konkursforretninger. Den 25. februar 1854 fremgik det imidlertid af Berlingske Tidende at han var afgået ved døden og hans isenkræmmerbutik sat til salg.

Vi drejer nu om hjørnet af Amagertorv, hvor vi straks støder på to butikker hvis vinduer begynder lige nede ved jorden, og er næsten seks alen høje. Ruderne er mere end en alen i længden. Udenfor den ene butik, en modehandlers, vil du altid se en hel mængde damer stå og betragte de skønne pariserhatte. Mange koner føler sig ulykkelig fordi hendes mand ikke kan forære hende en sådan. Hos hr. Volquartz finder du udhængt de prægtigste gulv-, bord- og sengetæpper som findes i København. 

I Gaarden paa Amagertorv Nr. 2, 2den Sal bliver til Octoberflyttetid tilleie: 5 Værelser, Kjökken og Brændekjælder hos C. H. Volquartz.

Volquartz udlejede også værelser, inklusiv køkken og brændekælder! Som det fremgår af Adresseavisen, 22. juni 1848. 

Det er nok på tide at spise frokost. Vi står her som et æsel mellem to bunker hø. Her på den ene side ligger nr. 4, hr. Madsens beværtningssted hvor man får ypperlige kolde spiser og der lige overfor på den anden side af torvet er Richards restauration hvor man får udmærket varme ditto. Man siger at den berømte Æder Kofs har for en del lagt grunden til denne restauratørs velstand. Han frister nemlig her hver middag og aften to portioner af alle de retter som fandtes på spisesedlen om også disse udgjorde mere end en snes. Vi foretrækker en varm for en kold frokost, og begiver os derpå videre på vores mønstring. 

Vi gør et sving herind i Valkendorfsgade, hvor jeg vil vise dig et hus der er malet i antik eller pompeiansk smag. Man kan sige det er malet i en ædel stil, ikke denne overlæsning af brogede, barokmalede zirater som findes ved flere huse her i byen iblandt hvilke et vist meget bekendt hus i Springgade i særdeleshed udmærker sig. Formodentlig for at tilkendegive at dets indre også er udmærket. Dette her tilhører jernstøber Lunde, en driftig mand der besiddende sine medborgeres tillig og agtelse tillige er borgerrepræsentant og stænderdeputeret. Et skønnere udsalgssted af ovne og støbegods har du vist aldrig set på dine rejser i udlandet. Om aftenen ved belysning skal du se det for at få et begreb om dets udseende. 

"Vi gør et sving herind i Valkendorfsgade, hvor jeg vil vise dig et hus der er malet i antik eller pompeiansk smag." (Adresseangivelsen kan være forkert. Lunde holdt formentlig til i nutidens Niels Hemmingsens Gade 3, der blev bygget 1785 for skibskaptajn Andreas Hammer og ombygget før 1810. Det passer i hvert fald på beskrivelsen. Eget foto 2016)

Efter denne lille afstikker fortsætter vi vores vandring op ad Amagertorv og Vimmelskaftet. Her ser du hofkunstdrejer Bangs og urmager Petersens skønne butikker. Der  bor en hel række marskandisere. Mens det er forment den fattige håndværker at drive sin lærte profession for han ikke er eller an blive mester, finder du hos disse fremstillet snedkerens, stolemagerens, guldsmedens, kobbersmedes, kort sagt utallige håndværkeres produktioner og størstedelen nyt. Må ikke den fattige håndværker harmes fordi det tillades marskandiserne for det mest forhenværende bønderkarle, at sælge det som er hans hænders arbejde, og som det er forment ham efter en række af sure læreår. Finder man sådanne kontraster i udlandet, gode ven? Jeg tror det ikke. Her er en vid mark for reflektioner. Da man imidlertid kan håbe at Ussing med sit gode sværd vil bringe laugssagen i orden, vil jeg ikke opholde mig videre ved denne genstand. 

Skomager Bang, Vimmelskaftet 137, udsælger formedelst Boutikarrangement endeel smukt og solid Dame og Herrearbeide til nedsatt Priser.

Annonce for skomager Bang i Adresseavisen 28. marts 1845.

Havde jeg ikke rekommanderet dig hofskomager Trane, ville jeg have anbefalet dig skomagermester Bang der midt i Vimmelskaftet. Røde Saffians mandstøvler, parriser damesko står indbydende i vinduet. Ser du lygten med det røde glad udenfor hans nabo, konditor Nissen. Om aftenen når det er antændt, ligner den set fra Amagertorv Skagens fyr. Sådanne ting må der nu til for at trække søgning. 

Der oppe til højre i den halv røde, halv gule gård bor Hjorth, stadens første nålemager , det vil sige hvad formue angår. Anse ikke mere en knappenål for en bagatel, du har her et bevis for hvad mængden af dem giver af sig. I forbigående viser jeg dig her konditor Kromayers butik. Faderen som du kendte, lagde ved sin gode og billige varer grunden til sin og sønnens velstand. Hos juveler Niedlich er alt nydeligt, i særdeleshed den skønne blomstervase i vinduet. Hos vinhandler Hagen der nylig har etableret sig på hjørnet af Nytorv vil vi gå ind. Der  får man et glas vin der står ved siden af Waagepetersens. I særdeleshed er madeiraen udmærket. I denne kulde kan den opvarme blodet. Herfra har vi udsigt til den bolig hvorover der står: For almen sikkerhed, nemlig slutteriet. Mange købmænd ha her tilbragt hele år fordi han har spillet stormand i sin tid.

Politivennen nr. 1470. Fredagen, den 1 Marts 1844. Side 129-134).

Redacteurens Anmærkning.

Denne anden skrivelse indeholder fire artikler: Fra 2. februar 1844, 9. februar 1844, 16. februar 1844 og 1. marts 1844.

Henvisningen om en artikel til Dannevirke er denne:

- (Fra s. Haand.) "Politivennen" vil vide som sikkert, at Negerne paa Havannah rulle Cigarerne paa deres bare Laar, og bemærker derhos, til behagelig Efterretning for de Herrer Cigarrygere, at disse Negere gjerne have slemme Hudsygdomme. Hvorvidt nu denne Efterretning er sand eller ei, maa vi lade "Politivennen" være ansvarlig for; men vi ville gjerne troe, at Cigarrulningen ikke bliver dreven paa den appetitligste Maade. Kunde ellers denne Efterretning bidrage Noget til at formindske Røgningen af Cigarer, saa havde den stiftet megen Gavn; thi den Sum, der nu for Tiden dampes op i Cigarer om Aaret, maa være ganske forbavsende. Bønderne ere ogsaa komne med, og man møder næsten ikke en Bondedreng paa Kjøbenhavns Gader, uden at han har sin Cigar i Munden. 

Panoramer af Kjøbenhavns Tivoli.

Dr. Speths boksfigurkabinet og panoramasamling i Brøndsalen i Gothersgade er i disse dage blevet forøget med to nye udmærkede panoramer af danske kunstnere. Hr. Rosent, elev af Kunstakademiet, har fra sit høje standpunkt, det øverste af rutsjebanen, for vores øje fremstillet hele den sydøstlige del af Tivoli, med stadsgraven, Dahls og Kones Assention over denne til øen. Baggrunden danner et herligt rundmalerie af Københavns sydøstlige side med Frue- og Petrikirke, Christiansborg Slot, Christianshavn med Frelsers- og Frederikskirken, Amager og hele Kalvebodstranden. Luften er som tyskeren siger "wunderschøn." 

Hr. Pløtz har leveret et panorama eller rettere sagt et kosmorama, som vist er det eneste i sit slags, der nogenlunde er forevist her. Man ser nemlig en del af Tivoli under et Vauxhal. Hele rutschebanen er oplyst af lamper, på cirkus rides der under en herlig lysende lysekrone, bag rutschebanen ser man konditorens stærkt oplyste vinduer, kroner og lamper ses overalt. Månen skinner svagt igennem skyernes åbninger. Det hele er særdeles godt fremstillet og må fængsle enhver tilskuers øje på længere tid. 

Da Hr. Speth foreviser kun sit voksfigurkabinet og sine panoramaer der består af flere udmærkede, en kort tid, gør vi elskere af sådanne sager, såvel som forældre og bestyrere af skoler, der her kan skaffe deres børn en behagelig og billig fornøjelse, opmærksomme herpå. Hele skoler kan få kabinettet at se for en billig betaling efter overenskomst.

Politivennen nr. 1468. Fredagen, den 16 Februar 1844. Side 105-107).