05 november 2017

Fynes Moryson om Danmark. (Efterskrift til Politivenen)

We left vpon out left hand towards the South, a little Iland called Munde [formentlig Møn, red.], and (as I remember) the third day of August, landed at Drakesholme, being one mile from Coppenhagen, whether I passed in a Waggon through som pastures and barren corne fields and neere the City I passed ouer the Hauen from one Iland to another. I paid for my Waggon three lubecke shillings.

Coppenhagan.

At our entrance of the City, on the East-side, is the Kings Castle, where the Court lies, especially in winter time. On this side, the City lies vpon the sea, and there is the said Hauen, as likewise on the North-side the sea is little distant from the City. When I entered the gates, the guard of souldiers examined me strictly, and the common people, as if they had neuer seene a stranger before, shouted at mee after a barbarous fashion; among which people were many marriners, which are commonly more rude in such occasions, and in all conuersation. The City is of round forme, in which, or in the Kings Castle, I observed no beauty or magnificence. The Castle is built of free-stone in a quadrangle. The City is built of timber and clay, and it hath a faire market place, and is reasonable well fortified. Here I paid for three meales and breakefast eight lubecke shillings, and as much for beere. The King at this time lay at Roschild, purposing shortly to goe into the Dukedome of Holst, where he had appointed a meeting of the gentlemen at Flansburge, to receiue their homage there, which uppon old piuiledges they had refused to doe vonto him in Denmarke.

[Han beskriver herefter udgifter ved en rejse hvor han bl.a. kommer gennem Roskilde og Helsingør, og kommer så igen til København]:

In the afternoone we passed fiue Miles in six houres, through barren fields of corne and groues of Beech and hasel-nuts to Coppenhagenm and by the way we saw a Crosse, set up in memory of a waggoner, who hauing drunke too mcuh, droue his waggon so fast, as hee ouerturned it on the side of a hill, and himselfe broke his necke. The waggoners haue an appointed plaee at Coppenhagen, where they haue a stable for their horses for two Danish shillings a night, but themselues buy hay and oates. And the next day by noone, they must return to their dwellings, though they go empty, when no passengers are to be fouond. 

- - -

5 The Iland of Seland, (whence they hold the Zelanders of Netherland to haue come into those parts), is beautified with the City of Copenhagen (that is, the Hauen of Merchants) where the King hath his Court, and there is an Vniversity. It hath also the strong Castell Cronemburg, built in the Village Elsenor, and the City Roschild, so called of a Fountain, being the feate of a bishop, where the Kings are buried. Betweene the Castle Cronemburg in Seland, and the Castle Helsenburg in Scandia, is the famous straight of the Sea, called Der Soundt, by which the ships enter into the Baltick Sea, and returning from Danrzk and Righa, laded with precious commodities, pay great tributes to the King of Denmarke, both at the entrie and going fourth of that Straight.

6. Iutland signifying a good land in the German language, is the Northerne part of the Cimbrian Chersonesus (that is, necke of land) whence the Cimbri came, who made war vpon the Romans. And this Iutland with the foresaid Seland, are properly called Denmarke, the other parts being peculiar Regions, at diners times annexed to that Crowne. The chiefe Townes of Iutland, are Aleburg, Nicopia and Wiburg. The rest of the tract of the Cimbrian Chersonesus, containes the Dukedome of Holst, vulgarly called Holstein, which of old was part of Saxony, but so, as the Danes often forced it to the paying of tribute, and at last about the yeere 1465 they fully sudbued it. Part of this Dukedome lying vpon the Brittan Sea, betweene the Brooke Ider and the Riuer Eine, is called Ditmarcia, all fenny, so as by casting downe certaine bankes, they may drowne al the Countrie, and by this strength, the inhabitants keeping their enemies out, long preferued a rude or rurall libertym but at last in our time, Frederike King of Denmarke, vpon aduantage of a great frost in those Fennes, suddenly affailed and subdued them, ioyning that Country to the said Dukedome of Holst. Of which Dukedome the chiefe Townes are Flensburg, Sleswick (where of old the Dukes held their Court) being feated on the Sea towards the East, and Gottorp, and Meldorp in Ditmarcia vpon the Sea towards the West. Vpon the confines of Holst lye the faire Imperi-all free Cities Lubeck and Hamburg, so the freedome whereof the Dukes of Holst were great and neere enemies, challenging the same to bee built in their foyle, for which cause the Kings of Denmark possessing that Dukedome, are much suspected by these Cities, whom they more and more feare, as their power more increaseth. Some reckon the Ilands Orcades for part of Denmarke, and they say, that the inhabitants speak the Gothes language; but Histories witnesse, that how foeuer of old they belonged to the Danes, yet they haue long been subiect to the Kingdome of Scotland.

The situtation.

Denmarked lying neere the Artick circle, must needs be subiect to great cold, howsoeuer the mistie air, caused by the frequent Iles, doth in some sort mitigate the extremity thereof.

The Fertility.

In regard of the clime, it cannot be expected, that fruits should grow here, which are onely ripened by the heate of the Sunne. They haue carne sufficient for their own vse, and plenty thereof (as of all other commodities) is brought to them fro,m Danizk and all other parts, by reason of the frequent concourse of Merchants into the Soundt, which they inioy at good rates, and with much ease.

The Trafficke

The Danes exchange a great plenty of dried and salted fishes and of other smal commodities, for necessaries to clothe and feede them, and being in both these kinds frugal and sparing (as the Germans are) they also attain to some small riches by this poore traffick. And since they feede for the most part on dried fishes, bacon and salt meates, and little use fresh meates as veale and mutton, they varry great heards of oxen and calues out fo Holst into Netherland. Lastly, since they haue no other commodities of their owne to transport, and Merchants that passe the Baltick Sea of necessiry landing at Elsenor, bring them all necessaries from forraigne parts, and also take of them such commodities as they can spare, surely howsoeuer the ships of Denmark are in strength fayling and lasting next to the English, yet their Merchants seldome make any other voyages then towards the Northerns Iles to take fish. The diet.

In diet they are much like the Germans, and especially the neighbouring Saxons. Their dainties are bacon and salt meats, but the common people feeds much on diuers kinds of dried fishes, which at the first view of them a stranger may wel perceiue, by their leane and withered faces, and they likewise feede on bread very black, heauy and windy. I did see no common Innes at Copenhagen, Elsenor or Roschild, but some are there licensed to keep Tauerns for selling of wine, where the common table for that purpose is always ready couered with linnen. But passengers must obtain diet and lodging with some Citizen, and in their houses they shal find honest manners, moderate diet and clean beds and sheets. To conclude, the Danes passe (if it be possible) their neighbour Saxons in the excesse of their drinking. 

(Fynes Moryson: Itinerary. Chap. 4, Part III. 1617)

17 oktober 2017

Et ubehageligt Syn.

Når et menneske endog har begået den største forbrydelse og man ser denne i en straffeanstalt med bøjler og jernhalsbånd, er det dog altid et syn hvor man forenet med foragt og frygt føler medlidenhed med forbryderen. Men træffer man om morgenen tidlig en slave gående til sit arbejde med 2 bøjler om benene og jernhalsbånd forsynet med en stang, så får man en slags beklemthed om hjertet som ikke godt kan meddeles på papiret. Kunne sådan en højst farlig forbryder (for det må han jo være) ked af livet ikke på gaden dræbe et menneske? For hænderne er jo frie hos ham, og som oftest går soldaten et godt stykke langt efter slaven.

(Politivennen Nr. 1560, Onsdagen den 13 Juli 1845, s. 463)

14 oktober 2017

Opfordring til sandhedskjærlige og fredeligsindede danske Undersaatter.

Når en "Corsar" eller rettere sagt et slaveskib foruroliger farvandene, sendes som bekendt orlogsskibe ud for at krydse efter den, og får de endelig fat på fyren, da bliver der med dens besætning gjort kort proces, det er ganske i sin orden.

I det fredelige Danmark hvor marinen årligt forstærkes, tåles dog at en "Corsar" krydser i dens farvande og foruroliger mange mennesker. Skønt den vel ikke røver dem liv og gods, skader den dog væsentlig på flere måder. 

Sørøveren udgyder som oftest menneskeblod, men den danske "Corsar" sætter ondt blod mellem regeringen og nationen. Dens vittigheder om man så skulle kalde dem, er til tider under al kritik, og skulle man engang få den "fikse ide" at lade den befare de tyske farvande, da ville man af den danske "Corsar" snart få et ganske andet begreb end i selve Danmark.

Vel bryder sig det dannede publikum ikke synderligt om fyren og lader den rolig krydse sin kurs, bliver den engang kapret har den jo sine lejesvende der optager stødet. Som oftest angribes fredeligsindede, arbejdsomme, ja endog embedsmænd som opfylder deres pligter søger den at gøre latterligt hos publikummet. "Corsaren" skader kun, gavner gør den aldrig.

I stedet for at læse blade som vist nok er nyttigere end et smudsblad, opsluges "Corsaren" jo så snart den lader sig se på fine steder. Ja som oftest mænd som ville gøre fordring på dannelse, læser den med velbehag når en eller anden står skildret i dens gabestok.

Publikummet vil nu engang mores, men det burde i sandhed ikke ske på medboorgernes bekostning.

Hidtil har jeg gavnet mit fædreland, og agter ligeledes (in Specie) at gavne hovedstaden, og er af den årsag betænkt på at udruste en letbygget "Corvet", ombord på denne skal altid befinde sig en ven af politiet som skal holde udkik på "Corsaren". Min korvet vil jeg selv kommandere skønt jeg ingen navigation har lært og ingen styrmandseksamen har taget, hvilket kaptajnen for "Corsaren" lod mig høre dengang  jeg sidst prajede ham.

Min understyrmand er en holstener af fødsel som om nogle dage kommer hertil fra Altona, og jeg skal da vedblive at manøvrere med min "Corvet" så længe jeg har krudt og kugler ombord, og landvæsenskommissær hr. Michelsen ikke ligeledes skulle erklære den for kongelig ejendom, indtil den har bibragt "Corsaren" et grundskud. Intet skal blive sparet for at overbevise det danske folk hvor let "Corsaren" skal være at besejre, uden at man behøver hvert øjeblik at kondemnere den når blot man optræder med den tilbørlige energi. Hvem som vil tage aktier i korvetten behager at tegne sig hos bogtrykker Jacobsen, Gammel Amagertorv nr. 2. Den vil komme til at krydse en gang om ugen så snart "Corsaren" er i farvandet.

Når et bestemt antal aktier er tegnet, begynder krydstogene. Prisen er 1 rbd. 3 mk pr kvartal.

Corsar, op, reb sejlene, alarmtrommen røres.

"De herrer redaktører som elsker fædrelandet, bedes optage denne artikel i deres respektive blade.

København i august 1845
M. L. Nathanson
fra Altona.

(Politivennen Nr. 1561, Fredagen den 1 August 1845, s. 471-474)

Redacteurens Anmærkning

Det er Politivennens sidste redaktør, "Gale" Nathanson som her forvarsler sin ankomst. Om ham er der på denne blog rigeligt med baggrundsartikler. Han overtog det næste nummer af Corsaren, som dog ikke fandtes i Københavns Rådhusbiblioteks samling, og heller ikke digitaliseret.


Noget om Tagrender.

Indsendt.

Ved husene i flere byer er det almindeligt at tagrenderne som løber langs ned ad muren på huset, er ved enden forsynet med en udstående tud som i regnvejr ganske overskyller de forbigående, hvilket er i særdeleshed for fruentimmer som for det meste går med sko, meget ubehageligt. Man tager sig derfor den frihed at forespørge om tuden på tagrenderne ikke kan anbringes på nogen anden måde end at den skal være udad og overskylle forbigående. Indsenderen synes nemlig at tuden kunne omdrejes tæt ind til muren, og for at regnen ikke skulle fordærve muren, kunne den beslås med et stykke blik eller bræt som kunne males med samme farve som huset havde, eller måske var det bedre når tagrenderne gik lige ned til fortovet.

(Politivennen Nr. 1546, Onsdagen den 11 Juni 1845, s. 358-359)

12 oktober 2017

Er det Kobbersmedene tilladt at udøve deres Haandværk paa de offentlige Gader?

Enhver vil vist besvare nærværende spørgsmål benægtende, selv om den jævnlige erfaring viser at sådant undertiden finder sted.

Ikke alene at naboer og genboer såvel som forbigående personer på det mest ømfindtlige forulempes af den støjen der som en torden fra disse på gaden oprettede værksteder gennemryster den forbigående, så at han ofte nødes til at gå en lang afvej, for at undgå denne kanonade, men endog såvel kørende som ridende personer står i fare for, ved at passere et sådant sted, selv at blive beskadiget, og at beskadige andre på lemmer og helbred, ja vel endog at miste livet.

Således gik det indsenderen da han for nogen tid siden kørte med 2 (ellers ikke sky heste) forbi tre på gaden arbejdende, og på en en stor kedel hamrende kobbersmede, at nemlig hestene ved denne alarm nær havde taget magten fra kusken, og følgelig løbet løbsk, dersom ikke denne havde været desto mere duelig i at køre, og tøjet på hestene desto stærkere.

Vort ypperlige politi der i alle henseender sørger for stadens bedste og borgernes sikkerhed, vil vist også hæmme denne uorden ved kraftige foranstaltninger. Det var jo mere passende og mindre skadebefrygtende, om disse håndværkere blev forpligtet at udøve dette rolighedsforstyrrende arbejde i gården ved end netop på gaden udenfor deres hus, hvilket virkelig kan give anledning til stor skade.

(Politivennen Nr. 1543, Fredagen den 30 Mai 1845, s. 329-330)