Kaptajn Sølling. (Efterskrift til Politivennen)

Kommandør Sølling har nu opfundet en ny lystbåd i skabning og takkelage som hans lodsbåd, men inden borde forsynet med sådanne bekvemmeligheder som endnu intet fartøj hos os, måske ikke i hele verden, kan opvise. Der er et stort værelse hvori 16 personer kan sidde til bords, to nydelige passagerkamre, et skipperkammer, et stort køkken og et renligt og a?inkende lokum.

(Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende, 10. juli 1805)

De nye kanonslupper og kanonjoller har vist sig meget godt ved de prøver som gjordes med dem på reden og følte slet ikke skudden af deres svære 35 pundinger. 4 af dem, 2 slupper og 2 joller, går nu op til Norge, under kommando af løjtnant Hagerup. Kommandør Sølling ledsager dem på denne tur i sin skønne lystbåd. Uagtet de har små sprydsejl er det efter deres bygning ikke muligt for dem at sætte lige igennem Kattegat. Med den svenske regerings forudvidende løber de indenskærs langs med den svenske kyst. De skal ligge i Frideriksværn. - Til vinter rejser kommandør Sølling til England for selv at se de greatheadske redningsbåde.

(Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifts Adresse-Avis, 16. september 1805)

I juli 1799 havde kaptajn Sølling til Fladstrand (Frederikshavn) fra England hjemført en engelsk sejlbåd som han ville til Norge med og lade bygge flere efter til norske lodsbåde.

Forsømmelig Vægter i Ringsted. (Efterskrift til Politivennen)

Formedelst at en Vægter i Ringsted ikke saae det han burde see, nemlig at en Bodegaaard afbrændte i Allindemagle Natten mellem den 14de og 15de f. M., der ikkun ligger en Mil fra Ringsted, er han dømt fra sit Embede, og mulig var kommen til at bære den spanske Kappe, hvis ej hans Alder og Sygdom havde virket Skaansel derfor. - Desværre har man i mange Stæder Vægtere der kun lidet ere skikkede til denne dog saa vigtige Post.

(Dagen den 16. april 1805)

Problemet med hvervningen. (Efterskrift til Politivennen)

Da de foregaaende Foranstaltninger mod fremmede Hvervinger i Provindsen Sønderjylland og Hertugdømmet Holsten ikke ere befundne passende nok, har Kongen igjennem det tydske Kanselli udstædet en ypperlig Forordning imod slige Hvervinger under 13 April d. A. Efter den er enhver, der hverver i bemeldte Lande, enten Indfødt eller Udlænding, forfaldne under Tugthus eller Fæstnings-Straf i fem Aar og derefter Landsforvisning for Livstid, uden Hensyn til hvem der havde sendt dem i dette Ærinde. Er Hververen indfødt, straffes han med tiaarig Tugthus, eller Fæstnings-Straf, og i Gjentagende Fald med samme Straf paa Livstid. Haard Straf er ogsaa bestemt for alle Medhjelpere, indfødte eller uindfødte. Ogsaa kongelige Undersaatter, der lade sig hverve til fremmed Krigstjeneste, straffes med Tugthus eller Fæstnings-Arbejde fra ½ til 3 Aar. Selv det blotte Forsøg paa et eller to Aar. Er Landet i Krig, straffes den Indfødte, der beblander sig med utilladelig Hvervning, som Landsforræder, og hans Medhjelpere som Medhjelpere ved Landsforræderi. Hverving er fuldbragt, naar nogen er antagen til fremmed Krigstjeneste, hvad enten han allerede er ude af Landet, paa Vejen derudaf, eller ikke, item hvad enten han har modtaget Haandpenge, Mondur, Lønning eller ikke.

(Dagen den 16. april 1805)

Træer. (Efterskrift til Politivennen)

I Hempels Avis findes følgende Udtog af en Besvarelse af det i Aviserne for anførte Spørgsmaal: om Lovene imod Nedhuggelsen af hele Strækninger gode friske tildeels unge Træer *) ere tilbagekaldte eller ophævede, især med Hensyn til Skovenes Udryddelse i Jylland og Fyen? Efter at have anmærket, at dette Spørgsmaal kommer, i det mindste for Jylland, 20 til 30 Aar for sildig, da der ikke er synderlig mere Skov at ødelægge, ledes Forfatteren til en anden vigtigere Beregning over Følgerne, naar den Kulde, som føles ikke kan bortdemonteres, og ønsker, at Skov-Forfølgerne maatte i Købstæderne og de usle og aabne Landsbohytter være Vidne til den Elendighed, der findes blant Flokke af Børn, som for ikke at forkomme af Kulde - blandt Syge og Gamle, hvis naturlige Varme er borte, og see den Urenlighed og forpestede Luft, som fremkommer, fordi mennesker ei kunne undvære deres egen Uddunstning, for et at stivne. Og til hvilke Sygdomme og Elendigheder kan slig en Levemaade ikke blive Anledning?

*) Saaledes arbejder Øxen endnu daglig paa at oprykke den sidste spæde Levning af den skjønne Marienlunds Skov nær ved Odense, og Ingen veed hvorfra han om faa Aar skal tage sit Brændsel, ei at tale om de ædle Øjeblikke, Vandringen gjennem Naturens Herrredømme tilbød saavel Mennesket som Digteren, hvis Begejstring saa ofte hentede Næring i Lundene - Melpomenes rolige hjem

(Dagen, 12. februar 1805)

Ildebrand i Sukkerraffinaderi. (Efterskrift til Politivennen)

Ved ildebranden paa Unionssukkerhuset udmærkede Redningskorpset sig meget. Man veed at dette bestaaer af borgerlige Artilllerister under Kommando af deres Over- og Underofficerer (denne Gang var det den anden Afdeling af Korpsets 4de Kompagni). Deres utrættelige Angstrængelser, hvorved de selv ved Gavlens Indstyrtning vare i stor Fare, og Kommandersergeant Uhrmager Petersen endog fik et Been af Led, var til saa stor Nytte, at ikke allene Interessentskabet i Sukkerhuset, men ogsaa senere Assurance Kompagniet har tilstillet Korpset en Erkjendtlighed til Uddelelse til de Artillerister, som havde Vagt paa denne frygtelige Nat.

(Dagen, den 5. januar 1805)

Der er sandsynligvis tale om sukkerraffinaderiet "Union House" som eksisterede 1771-1811. Det lå i Strandgade 48-50, senere udvidet til nr. 46-50. Det var oprettet af nogle af de rigeste plantageejere på St. Croix (Tuite, Macevou, Bourke) som havde erhvervet dansk borgerret og ansat William Chppendale som administrator. Sukkeret kom fra de slaveribaserede plantager. Efter at England havde besat de Vestindiske Øer, gik det tilbage for firmaet, og det lukkede i 1811.