Husmænd. (Efterskrift til Politivennen)

Om den besynderlige Adfærd af nogle Husmænd paa Hirsholms Amt, som i Dagen no. 98 er omtalt, har Udgiveren senere erfaret følgende Omstændigheder: For Amtmanden blev af Lieut. Frieboe paa Eskemosegaard anmældt at 6 af Birkerød Songs Husmænd vare komne i hans Gaard med store Knipler og megen Trudsel, for at bemægtige sig hans svenske Daglejere, og som de ogsaa slæbede af med til Hirsholm Amt, og opgave han tillige Navnene paa 3de af de Husmænd, som havde viist en saa ulovlig Fremgangsmaade. Ikke 5 Minutter efter Frieboes Anmeldelse kom en lignede fra Præsten Pral i Birkerød at 3de Husmænd vare komne i hans Gaard, hvoraf 2de navngaves og paa samme Maade vilde have bemægtiget sig hans Tjenestekarl, som ogsaa var Svensk, men har tjent her i Landet i 4 Aar til Fornøielse, hvilken de dog efter Mad. Prals overtalelse lode blive i Gaarden, men love at hente ham og flere inden faa Dage. Amtmanden beordrede strax de Navngivne arresterede og et Politiforhør over dem og hvem flere der opdagedes at have gjort Fællessag. Sagens Udfald vides ikke endnu.

(Dagen den 1. juni 1805)

En løjerlig Historie har man i Hirsholm. Egnens Husmænd, som selv alfor dovne til at arbejde uden for den meest opskruede Dagløn, ærgrede sig over, at Avlbrugerne overalt kappes om at antage Skaaninger, der, som fattige, i det mindste i et  Par Aar, arbejde mere for mindre Betaling. De raadslog hvad der var at gjøre mod dette formentlige Indgreb og Bønhaseri. Det faldt dem endelig ind at benytte sig af Lovene mod pasløse Landstrygere, vel vidende, at de fleste Skaaninger, som komme ind, have listet sig ud af Sverrig uden andet Pas end det kristelige fra deres Præst. En udvalgt lille Hær af Husmænd gik der for nogle Dage siden ud paa Jagt efter disse forhadte Passavnere. Men da de fandt det for umageligt at oppasse dem paa Landeveje eller ved Stranden, droge de til Præstens, hvor endel Skoninger arbejdede, tvang dem med Magt i Præstens Fraværelse til at følge med. Det samme gjorde de paa Kapt. Friboes Ejendom, og drev saaledes omtrent en Snes af disse Mennesker som Krigsfanger, ind i Hirsholm, hvor de begærede dem som Landstrygere arresterede. Fra hine Hirsbønder blev strax ført Klage over denne Vold, hvorpaa en Mængde Husmænd, som Formænd, bleve arresterede i Hirsholm. Udfaldet vides endnu ikke.

(Dagen 28. juni 1805)

2 Henrettelser på Øster Fælled. (Efterskrift til Politivennen)

I Morges Kl. 6 blev Dugmagersvenden henrettet paa Østerfælled. Han gik rask, var klædt i hvide lange Buxer og Sko og hvid Trøje. Han besteg Skafottet hurtigt, hilsede paa Præsten med Artighed og gik hen til ham og tog ham i Haanden. Han vilde strax slenge Trøjen ned, men tog den igjen paa, da Præsten begyndte en Tale til ham. Ogsaa under denne vilde han atter, da han troede den var forbi, afklæde sig. Da Hr. Thye havde endet og givet ham Haanden, klædte han sig hurtigt af, hilsede ud til Tilskuerne og raabte: Farvel alle mine Bekjendtere, Farvel alle mine Venner! gjorde derpaa med sammenlagte Hænder en Bøn i et Par Minutter og lagde sig derpaa rask ned. - Hans hele Adfærd viste den største Rolighed, Ufrygtagtighed og Længsel efter at lide sin Straf. - Dennes Hoved sad allerede paa Stagen, da Styrmand Nissen kom Kl. 8. Han gik langsom, saa mindre bestemt, dog aldeles ikke ængstelig ud. Han var klædt i en graa Frakke og blaastribet Sømandsvest. Han besteg Skafottet langsomt, talede kun kort med Præsten, gjorde et Slags Bøn, lod Skarpretteren hjelpe sig af Klæderne, og rettedes. Begge Hovederne ere saaledes opsatte, at de vende imod hinanden. -- En uendelig Mængde Mennesker overvar disse Optrin, og den største Del af denne Mængde var Fruentimmer.

(Dagen tirsdag den 18. juni 1805)

Hovederne sad et par dage, Nissens blev nedtaget om onsdagen (19 juni) og marinerens om torsdagen (20. juni), ifølge Dagen lørdag den 22. juni 1805. 

Kaptajn Sølling. (Efterskrift til Politivennen)

Kommandør Sølling har nu opfundet en ny lystbåd i skabning og takkelage som hans lodsbåd, men inden borde forsynet med sådanne bekvemmeligheder som endnu intet fartøj hos os, måske ikke i hele verden, kan opvise. Der er et stort værelse hvori 16 personer kan sidde til bords, to nydelige passagerkamre, et skipperkammer, et stort køkken og et renligt og a?inkende lokum.

(Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende, 10. juli 1805)

De nye kanonslupper og kanonjoller har vist sig meget godt ved de prøver som gjordes med dem på reden og følte slet ikke skudden af deres svære 35 pundinger. 4 af dem, 2 slupper og 2 joller, går nu op til Norge, under kommando af løjtnant Hagerup. Kommandør Sølling ledsager dem på denne tur i sin skønne lystbåd. Uagtet de har små sprydsejl er det efter deres bygning ikke muligt for dem at sætte lige igennem Kattegat. Med den svenske regerings forudvidende løber de indenskærs langs med den svenske kyst. De skal ligge i Frideriksværn. - Til vinter rejser kommandør Sølling til England for selv at se de greatheadske redningsbåde.

(Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifts Adresse-Avis, 16. september 1805)

I juli 1799 havde kaptajn Sølling til Fladstrand (Frederikshavn) fra England hjemført en engelsk sejlbåd som han ville til Norge med og lade bygge flere efter til norske lodsbåde.

Forsømmelig Vægter i Ringsted. (Efterskrift til Politivennen)

Formedelst at en Vægter i Ringsted ikke saae det han burde see, nemlig at en Bodegaaard afbrændte i Allindemagle Natten mellem den 14de og 15de f. M., der ikkun ligger en Mil fra Ringsted, er han dømt fra sit Embede, og mulig var kommen til at bære den spanske Kappe, hvis ej hans Alder og Sygdom havde virket Skaansel derfor. - Desværre har man i mange Stæder Vægtere der kun lidet ere skikkede til denne dog saa vigtige Post.

(Dagen den 16. april 1805)

Problemet med hvervningen. (Efterskrift til Politivennen)

Da de foregaaende Foranstaltninger mod fremmede Hvervinger i Provindsen Sønderjylland og Hertugdømmet Holsten ikke ere befundne passende nok, har Kongen igjennem det tydske Kanselli udstædet en ypperlig Forordning imod slige Hvervinger under 13 April d. A. Efter den er enhver, der hverver i bemeldte Lande, enten Indfødt eller Udlænding, forfaldne under Tugthus eller Fæstnings-Straf i fem Aar og derefter Landsforvisning for Livstid, uden Hensyn til hvem der havde sendt dem i dette Ærinde. Er Hververen indfødt, straffes han med tiaarig Tugthus, eller Fæstnings-Straf, og i Gjentagende Fald med samme Straf paa Livstid. Haard Straf er ogsaa bestemt for alle Medhjelpere, indfødte eller uindfødte. Ogsaa kongelige Undersaatter, der lade sig hverve til fremmed Krigstjeneste, straffes med Tugthus eller Fæstnings-Arbejde fra ½ til 3 Aar. Selv det blotte Forsøg paa et eller to Aar. Er Landet i Krig, straffes den Indfødte, der beblander sig med utilladelig Hvervning, som Landsforræder, og hans Medhjelpere som Medhjelpere ved Landsforræderi. Hverving er fuldbragt, naar nogen er antagen til fremmed Krigstjeneste, hvad enten han allerede er ude af Landet, paa Vejen derudaf, eller ikke, item hvad enten han har modtaget Haandpenge, Mondur, Lønning eller ikke.

(Dagen den 16. april 1805)