Ifølge en artikel i Politivennen nr. 162, 6. februar 1819, s. 2609-2612 skulle Irgens have tændt gaslyset i 1816. Det er interessant, idet det strider imod den gængse opfattelse af hvornår det skete. Her nævner sekundærkilder årstal som 1813, 1814 eller 1815. Den første gang jeg har kunnet finde årstallene 1814 og 1815 nævnt, er i en artikel i Fædrelandet 18. marts 1842, altså næsten 30 år efter. Her stod (i uddrag):
Gasbelysning i Kjøbenhavn. --- Det er nemlig ikke mindre end 28 Aar siden, nemlig vinteren 1814 og 1815, at man første Gang her i Staden saae Gasflammer brænde paa offenlig Gade. Det var dengang den dristige Borger, Blikkenslager Irgens, der paa Kjøbmagergade satte en Gaslygte udenfor sit Hus, og til samme Tid indgav allerunderdanigst Forslag til hele Byens Belysning, idet han søgte om Tilladelse til at anlægge sit Gasapparat i Nicolai Vagttaarns underste Deel. Paa den Ansøgning blev, saavidt vides, ikke synderlig reflecteret, i det mindste fik Irgens intet andet Svar, end at Kongen i en Audients fraraadede ham en saa stor Entreprise under de daværende Conjuncturer, men lovede dog nærmere at tage Sagen under overveielser. To Aar senere, 1817, fik imidlertid ikke Irgens, men Admiral Bardenfleth, Overauditeur Bille og Professor Ørsted Privilegium paa at oplyse en Deel af Byen med Gas, men paa Anlægget begyndtes aldrig. Irgens, som, uagtet han var den Første, der gjorde Forslag, saaledes saae sig skuffet i sit Haab, søgte, da det givne Privilegium løb paa Kulgas, at holde sig nogenlunde skadeløs ved at begjære Privilegium paa 10 Aar til Anlæg af Olie-Gas-Apparater; men han fik kun Privilegium paa 3 Aar, og det endda med den Indskrænkning, kun at anvende det i det Smaa til enkelte Familiers eller Selskabers Behov, hvilket naturligvis var omtrent det Samme som et Afslag. Desuagtet arbeidede denne ufortrødne Mand frem og anlagde en Deel Gasapparater, saasom i Selskabet "Thalias" Locale i 1818, i det chemiske Øvelses-Laboratorium 1819; Havne-Fyr i Danzig 1823; i Christiania Universitets Forelæsnings-Locale i 1822; Havne-Fyr i Malmø 1823; i Hjorteapotheket 1826; i polytechniske Anstalt 1828; paa Høiskolen 1830, og senest, 1841, i Etatsraad Waagepetersens Gaard.
Problemet med Fædrelandets artikel er at den ikke kan bekræftes af samtidige kilder i Mediestream 1813-1815. Det forplumres ydermere af at Historiske Meddelelser om København, 1834, s. 222-223 omtaler at det var i 1813:
...Allerede i 1813 (havde) en Blikkenslager Johs. Irgens paa Købmagergade Nr. 1 faaet arrangeret et lille privat Gasværk i sin Bagsue, saaledes at han om Aftenen kunde skilte med to veritable Gaslygter ud til gaden; men det fremkaldte et saa mægtigt tilløb, at Politimester Hvidberg lod det forbyde (!).
Den oplysning har forfatteren til artiklen (Krohn) fra Kraks Tidstavler og Køb. Gasværker 1857-1932, s. 44. Altså senere kilder. Den oplysning kan ikke være rigtig, idet politimester Hvidberg først tiltrådte 25. august 1815, og altså ikke kan have forbudt det 2 år før han tiltrådte sin stilling som politimester.
Overfor dette står følgende. Jeg har forsøgt at anbringe oplysningerne/kilderne i kronologisk orden.
1813
Efter blikkenslager Henning Irgens' død i 1811, var hans nevø, blikkenslager Johannes Irgens (1785-1863) rejst fra Stockholm til København for at overtage virksomheden. Den 9. april 1813 var han flyttet til Købmagergade, ifølge Adresseavisen fra denne dato:
En fattig Karl ved det jydske Regiment er frastiaalet et Sølv-Lommeuhr med 2 Kasser, kiendelig derved, at een Sølv Enesteskilling er fastloddet for en Aabning inden i den inderste Kasse. For Opdagelsen deraf loves en god Douceur af Blikkenslager Irgens paa store Kiøbmagergade.
Han blev rosende omtalt i Statstidende, 30. august 1813 ved en årlig udstilling af Selskabet for indenlandsk Kunstflid i Kongens Klub, Østergade 14:
De lakerede Arbeider af Blikkenslagerne Rames og den yngre Irgens og Dohlmann, der forener høi Skjønhed med sielden Billighed i Prisen.
1814
I Kiøbenhavns Kongelig alene privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger 5. november 1814 måtte han udsende et dementi om en formodet ildebrand i et værksted han havde i en kælder under Christiansborg Kirke:
De Velyndere, som i Anledning af den opdigtede Ildebrand sidstafvigte 30te October i mit Værksted (en brandfri Kjælder under det afbrændte Slots Kirkebygning, som af Hans Excellence Hr. Overhofmarechal Hauch var mig overladt til der at forfærdige bøiede Glasfoutteraler til Taffeluhrene), havet anonyme Breve tilsendt mig Bidrag, som Erstatning for den mig derved tilføiede Skade, takkes forbindtligt for deres derved yttrede Velvillie imod mig. - Men, da ingen Ildsvaade fandt Sted, endnu mindre nogen Fare af Ild i en opmuret Ovn, i en brandfri Kjælder, var at befrygte, hverken for Slottet eller Byen (undtagen man vilde antage, at selve Stenene maatte brænde), og jeg saaledes ikke har lidt nogen Skade, uden hvad deni Kjælderen nedtrængende Folkemængde har foraarsaget ved mine Glassers Sønderbrækning; saa vilde det være urigtigt handlet af mig, at modtage velgjørende Bidrag. Jeg maa derfor ærbødigst anmode de ærede indsendere af Bidragene, behageligen at lade samme afhente, imod at opgive Brevenes Indhold og de indsluttede Summer, og da tillige imodtage min mundtlige Taksigelse for deres ædelmodige Velvillie. - Hvor, der iøvrigt foraarsagede Klemtningen med lokkerne den Aften, veed jeg endnu ikke med Vished; men at hverken Taarnvægterren kunde see nogen Ild, eller Vand behøvedes eller brugtes, endnu mindre Sprøite - ligesom jeg ei heller i nogen Henseende har misbrugt den mig givne Tilladelse - det er Sandhed. Ikke desto mindre har dog denne foregivne Ildebrand og den derved opvakte Alteration foraarsaget at den høie Commission angaaende Slottets Opførelse har befalet mig, uopholdeligen at udflytte mit Værktøi og nedbryde mine Ovne i ommældte Kjælder, hvorved altsaa den Næringsgreen er spærret, da jeg, som en ny Begynder, ei har Evne til at skaffe mig et saadant Locale, saa sikkert og saa tjenligt til det ovennævnte Brug. Paa Grund heraf nødsages jeg til, at frasige mig alle de Bestillinger, som ere gjorte hos mig, af Uhrfoutteraler, vonvexe Uhrglas etc., samt tilkjendegive de Herrer Uhrmagere og Glashandlere, som jeg hidindtil har barbeidet for, at jeg for Eftertiden ikke kan forsyne dem med Arbeid af den Natur, - hvilket altsaa herefter maae forskrives fra Udlandet. J. Irgens. Blikkenslagermester.
1814/15
Ifølge "Kommissionen af 24/12 1824 angående gasbelysningens indførelse i København" på Starbas fik Irgens i vinteren 1814-15 bevilling til at anbringe en gadelygte uden for sin ejendom i Købmagergade.
I vinteren 1814-15 fik blikkenslagermester Irgens bevilling til at anbringe en gadelygte uden for sin ejendom i Købmagergade, og derefter blev han ved med at lave små gasapparater til belysning af enkelte bygninger.
Om han opsatte dem, beretter historien imidlertid ikke noget om, og jeg har ikke kunnet verificere at han skulle have gjort det. Til gengæld ser det ud til at Irgens opgav at satse på glas, for i Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende, 27. oktober 1815 kunne man læse at han afhændede grunde i Køge:
Løverdagen den 2den December næstkommende, om Formiddagen Kl. 10 Slet, bliver paa Raadstuen i Kiøge, efter Requisition fra Kammer-Advocaten paa den Kongelige Finantskasse-Directions Vegne, foretaget offentlig Auction over en Blikkenslager Johannes Irgens i Kiøbenhavn tilhørende, og paa Kiøge Fænnedige ved Aaen beliggende Grund til et Glasværks Opførelse, med derpaa værende murede Ovn, endeel Kampestene, et Brædeskuur og et Plankeværk, samt hernæst adskillige Bygnings-Materialer, bestaaende af Bielker, Løsholter, Stolper, Planker og Bræder, samt noget Jern med videre; alt efter de Conditioner, hvilke forinden kunde faaes til Eftersyn paa Kammer-Advocatens Comptoir i Kiøbenhavn i Dronningens Tværgade No. 361, samt hos Procurator Bruun i Haarløv, paa hvilke begge Steder en trykt Fortegnelse over Bygnings-Materialerne om nogen Tid vil være at erholde.
1816
Irgens' farbror var uddannet blikkenslager i England og havde her set gasindustrien. At Johannes Irgens var opfindsom, fremgik af Fyens Stifts kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissementstidende, 28. maj 1816:
Industrie og Oeconomie. Til Konstflids-Selskabet er fra Hr. Blikkenslager Irgens indsendt en Puster til at dræbe Insekter i Haver, efter engelsk Opfindelse. Den vil blive prøvet, og Udfaldet bekjendtgjort.
I juni 1816 opsatte han nogle udenfor sin butik i Købmagergade, ifølge "Aarhuus Stifts Kongelig alene privilegerede Adresse-Contoirs Tidender, som forsendes med Brevposten". Her kunne man den 4. juni 1816 kunne man læse:
Blikkenslager Irgens har i Aftes fornyet sit Forsøg med Gasbelysningen udenfor sit Værksted paa store Kiøbmagergade og har været meget heldig dermed. Belysningens af 2 smaae Lamper var saa klar og udbredte sine Straaler saa lang en Strækning, at man letteligen vil skjønne den oeconomiske Fordeel af denne Opfindelse. Man ønsker ham Held til dette Foretagende, som vist vil finde Opmuntring.
Det lys havde han tændt i hvert fald et halvt års tid, ifølge "Avis for ti Kjøbstæder", indtil 21. december 1816:
Blikkenslager Irgens i Kiøbenhavn, har udenfor sin Boutik giort Forsøg med Gaslamper, hvormed som bekiendt nu hele London oplyses, nogle syntes godt om denne Oplysning, andre ikke; men den er ikke siden bleven almindelig indført; maaskee man ikke forstaaer sig saa godt paa denne Oplysnings Maade; maaske Steenkullene ere for dyre, i Kiøbenhavn maae man hente sin Gade-Oplsyning fra Iishaveet, London lader sin opgrave af Jorden.
1817/1818
Christian Ludvig Colding havde 1817/18 ladet et værelse oplyse ved gas. Hos Det dramatiske Selskab Thalia i Christen Bernikows Stræde (nr 1, hjørnet til Østergade, også kaldet "Vildmanden"), havde Irgens i 1818 installeret gaslys.
1818
Fyens Stifts Kongelige allene ... meddelte den 31. august at Mechanicus Friis og Blikkenslager Irgens havde passeret Storebælt fra Sjælland til Fyn. Irgens fremstillede 1818 argandiske eller arganske brændere (patenteret af Francois Pierre Aime Argand i 1784). Det var en olielampe med rørformet væge og afløstes af petroleumslampen i 1850erne. Se fx Adresseavisen 19. september 1818:
Da de til Boutiqvers, Comptoirers og Værksteders fortrinlige Belysning saameget anbefalende arganske Lamper, igjen efter den senere og forbedrede Indretning, begynde at faae Tiltro og Ynde, saa anbefaler Undertegnede sig med forskjellige Sorter deraf til de meest billige Priser. J. Irgens. Blikkenslager, boende paa store Kjøbmagergade Nr. 23.
Kanc Skr. (til Politiderekteuren i Kjøbenhavn), hvori Samme tilskrives, at det kan tillades Blikkenslagermester Irgens i en Tid af tre Maaneder imod Betaling at forevise en gasbelysning, dog at deraf svares sædvanlig Afgift til Fattigvæsenet, ligesom og at Politiet forud underrettes om Tiden, naar, og Stedet, hvor Gasbelysningen forevises *).
*) Koll. Tid. for 1819 Side 55.
Og i juli samme år fik han bevilling til at "afhænde" (dvs sælge) apparaterne.
21 Juli. Kgl. Bevilling, hvorved Blikkenslagermester Irgens af Kjøbenhavn forundes Eneret til i tre Aar at afhænde til Enhver, som til Brug for enkelte Huse eller Familier maatte attrae det, Apparater til Gasudvikling af Tran, Olie og fidtaftige Materier **)
**) Koll. Tid. for 1819 Side 536, Jvfr. næstforegaaende Bevilling.
Nu havde andre i mellemtiden fået øjnene op for gassen. Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende, 15. januar 1819:
I Kjøbenhavn er nu gjort en heldig Begyndelse med Gasbelysning, under Hr. Auditeur Steen Billes Bestyrelse, i Hr. Grosserer Hambroes Gaard paa Kongens Nytorv. Apparatet er anbragt i Kjelderen, hvorfra Gassen ledes igjennem Rør op til Trappegangen, som meget skjønt oplyses derved. Den brænder saa klart, som Flammen af det bedste Voxlys. Ligeledes har Hr. Blikkenslager Irgens, som allerede tilforn har beskæftiget sig med Gasbelysnings-Forsøg, gjort en Indretning i sit Huus, hvorved han med Gas oplyser et Værelse. Med det Apparat Hr. Irgens har, vindes af mindre end 3/4 Pd. almindeligt Steenkul over 3 Cubikfod Gas, som fylder Gassamleren. Med dette Qvantum underholdes en Gasflamme i 4½ time; altsaa fortæres i hver Time 4 Kubiktommer. Ogsaa har denne vor dristige Landsmand tilveiebragt Gas, som brænder saare klart og skjønt, af Tørv, Affald af Læder fra Garverier og Skomagerværkstæder samt af Knokler.
Og H. C. Ørsted og Steen Andersen Bille arbejdede med offentlig gasbelysning. I 1819 installeret i H. C. Ørsteds stue i Nørregade. I "Fyens Stifts ... Adresse-Avis" kunne man den 3. august 1819 læse at myndighederne havde bevilliget gasbelysning til at anlægge et gasapparat til at forsyne beboerne på Kongens Nytorv, Østergade, Højbro Plads, Købmagergade, Amagertorv, Vimmelskaftet, Nygade, Gammeltorv, Frederiksberggade og Vestergade med sidegader. Heri stod præciseret hvordan rørene skulle lægges og gener forebygges. Ved samme lejlighed fik blikkenslager Irgens eneret til i 3 år til ...
Enhver, som til Brug for enkelte Huse eller Familier maatte attraae det, at afhænde Apparater til Gasudvikling af Tran, Olie og fidtagtige Materier.
Den skotsk-vestindiske plantageejer og forretningsmand Christopher McCoy fik i august tilladelse til at installere gas i sit palæ i Bredgade, mod at han samtidig oplyste de kongelige gemakker. Det varede dog ikke længere end et par dage pga utætte gasledninger. Dagen kunne 31. juli 1820 berette:
Kiøbenhavn, den 31te Juli. Den Indretning til at oplyse Pladsen mellem palaierne paa Amalienborg og nogle Gader i Nærheden med Gas, som Grosserer Mac Evoy efter hans allerunderdanigste Tilbud har foranstaltet, er nu færdig, og Gassen har, for at giøre Forsøg med denne Oplysningsmaade, allerede flere Gange været tændt. I enhver af de dertil anskaffede smagfulde Lygter ere 3 til 9 saa klare og stærke Flammer, at man i 7 til 8 Skridts Afstand kan see at læse i en trykt Bog.
Den 6. juli 1825 var der indgået en kontrakt med W. Elliot hvor det blev tilladt Det Forenede Almindelige Gas-Kompagnie i London at oprette et gasbelysningsetablissement i København mod at det inden 31. juli 1847 forpligtede sig til at oplyse København. Kompagniet fik også lov til at anlægge gasværker. Selskabet mente at de ca. 2.000 tranlygter kunne erstattes af ca 800 gaslygter. Kontrakten er underskrevet af H. C. Ørsted, Bentley, Mundt, Bræstrup, J. Hammerich og E,. Busch. Den 33 sider lange kontrakt på dansk og engelsk på Københavns Hovedbibliotek (idnr 4 494 086 8).
Men det britiske firma sprang fra aftalen, og i stedet blev det fortsat Irgens som stod for gassen, bl.a. i en håndfuld københavnske borgerhjem og nogle fyrtårne. I 1843 installerede J. og L. Salomonsen gasbelysning i deres bomuldsvæveri Vimmelskaftet, og successen med at lade folk arbejde døgnet rundt blev udført på andre fabrikker. Fra 1846 fulgte forlystelsesetablissementer som Casino, Hippodromen i Nørregade og Alhambra.
Johannes Irgens (1959). Litografi fra Det Kongelige Bibliotek.
Man måtte vente til 1857 før københavn fik gasbelysning med opførelsen af Vestre Gasværk. 1800 gaslygter tændtes til erstatning for de 1600 gamle tranlygter. Og det først efter at det med held var blevet anlagt i Odense i 1853. Irgens var da blevet gammel, og skrev i Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 28. oktober 1856:
Gasledning. Ifølge Opfordring af flere af mine Velyndere og Kunder om at paatage mid Gasledning i Huse til Boutiker, Billarder, Restaurationer o. s. v., tillader jeg mig at bekjendtgjøre, at jeg nu i mit 74de Aar er for gammel til selv af befatte mig dermed, hvorimod min Søn, Johannes Irgens, som i de 2 sidste Aar med Dygtighed har forestaaet mmit Værksted og i 3 Aar forud har freqventeret den polytechniske Læreanstalts Værksteder og Tegnestuer, i enhver Henseende paa mine Vegne paatager sig Udførelsen deraf for dem, der ønske det, ihvorvel han hverken kan eller vil fremhæve sin Dygtighed med en mangeaarig practisk Erfaring i Gasfaget. Derimod kan han støtte sig paa min Veiledning, grundet paa min mangeaarige virkelig practiske Erfaring, da jeg, ifølge mit Privilegium, har anlagt 15 større og mindre Gasapparater i offentlige og private Bygninger og Boliger. Min Søn, der for Tiden er paa en Reise til London og andre Steder, ventes hjem i Løbet af 8 a 12 Uger, som er meer end tidligt nok, da Gasanlæget heri Staden ikke vil være fuldendt forinden 1 a 2 Aar.
Men Irgens søn, Johannes (f. 1827) fik ikke opgaven med Københavns første gasværk, Vestre Gasværk. Gaden Gasværksvej på Vesterbro førte derned. Først i 1882 forsvandt de gamle tranlygter helt. Da var elektrisk belysning allerede blevet afprøvet året før,og i 1892 oplystes Københavns gader for første gang med elektrisk lys.
I mellemtiden kunne man læse opsigtsvækkende artikler om ulykker, som fx i Kjøbenhavnsposten, 7. december 1827:
Man har efterretning fra Hamborg om et Vanheld, der for ikke længe siden er indtruffet ved Gasbelysningen i Gjæstgivergaarden Bellvedere. Det fortælles i et hertil indløbet Brev paa følgende Maase: "Under Reengjørelsen af Gasometret i benævnte Auberge, kom der pludselig Ild i Rummet, og det stod i lys Lue. Den ulykkelige, til hvem Arbeidet var overdraget, stod i den yderste Fare for at blivelevende brændt; den i Nærheden værende Mekanikus, som skulde have Tilsyn med Indretningen, ilede til, og fik ham ud af Luerne; men denne forbrændte derved sin Arm, og begge styrtede ved Uforsigtighed i en Aabning af 9 til 10 Fods Dybde, som brugtes til Olies Opbevaring. Olien antændtes, og begges Klæder kom i Brand. Med megen Aandsnærværelse kastede den nævnte Mekanikus Vand paa Karlen, og søgte selv hen til Alsteren, for at slukke Ilden i sine Klæder. Begge ere imidlertid blevne stærkt forbrændte, især Karlen, der sikkert vilde have tilsat Livet, hvis han ei saa hurtigt havde faaet Hjelp."
Hambroes gård eksisterer ikke længere. Den blev revet ned i 1893-94 og på pladsen står nu Magasin.
Steen Andersen Bille må være den velhavende mand som samme år købte Danmarks første dampskib Caledonia i England. Det ankom til København i slutningen af maj. Bille havde i 1816 ansøgt om privilegium til dampskibsfærgefart mellem København og Kiel.
