Svendborg Klosterkirkes Nedbrydelse. (Efterskrift til Politivennen)

Ifølge lærer ved Borgerskolen i Svendborg, B. Nielsen (se Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 25. august 1818) var der i Svendborg på daværende tidspunkt 400 skolesøgende børn, hvilket skabte et behov for et bekvemt og rummeligt skolelokale. Han havde i 14 år boet og undervist 130 børn dagligt i et snævert og ubekvemt lokale, og erklærede at have tilsat den bedste del af sin sundhed.

Ifølge Morgenposten 29. januar 1846 og flere andre artikler var enten klokketårnet i Fåborg eller Klosterkirken i Svendborg under krigen 1807-1814 blev brugt til opbevaring af Nyborg Amts tingbøger, og som sådan anvendt til patroner.   

Klosterkirken i Svendborg.

Forleden Dag liste man i Kjøbenhavns Skilderie et udførligt Forslag angaaende den for Svendborg By fordelagtigste Anvendelse af den gamle Klosterkirke, som efter kongelig Resolution stal roere solgt til Nedbrydelse. Anteacta i Sagen læses i Begtrups Beskrivelse over Svendborg S. 60 saaledes :

- I 1805 blev en Kommission nedsat, for at indkomme med Forslag til denne Kirkes bedre Anvendelse. Kommissionen bestod af General Juul, Etatsraad Koefod, Justitsraad og Ridder Bojesen, da praktiserende Læge i Svendborg, begge Byens Præster, Amtsprovst Wedel og Pastor Bredsdorff, Distriktslige Murer, og Byeskriver Bager, som Kommissionsskriver. Denne Kommission skulde tage i Overvejelse, om Kirken kunde anvendes til en nye Raadstue, et Sygehuus for Amtet, en Arbejdsanstalt eller Skole for Byen. Kommissionen indsendte et dobbelt Forslag, et af Hr. Justitsraad Bojesen om dens Anvendelse til Sygehuus for Amret, og et andet af Amtsprovst Wedel og Bredsdorff, om dens Anvendelse til Skole for Byen.

I 1806 foreslog afdøde Amtmand Schumacher at bruge den til en Veierbod og Oplagssted for Transitgods.

Under den nu endte Krig er den anvendt til Arsenal for Søe- og Landetaten, samt til Korn- og Fouragemagasin, og har derved lidt meget indvendig.

Til gudelig Brug som Kirke synes den overflødig, da Byen har tvende Sognekirker, omendskjøndt een, efter Folkemængden, kunde ansees tilstrækkelig.

Ønskeligt var der, om dens Anvendelse snart blev bestemt og realiseret, thi ved saaledes at henstaae, forfalder den daglig mere og mere.

For Dhrr. Amtsprovst Wedels og Pastor Bredsdorffs Forslag er især der overvejende: at Kirken er stiftet for Oplysningens og den moralske Kulturs Fremme, og at dette Øiemed bedst synes opnaaet, naar den blev anvendt til Skolebygning, hvilket var saameget mere ønsteligt, som Byen høiligen trænger til en saadan."

Tegning fra Illustreret Tidende 13. januar 1861 af klosterkirkens portal. 

(Kjøbenhavnsposten 15. august 1828).

Kommissionens forhandlinger brændte ifølge Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 19. august 1828 imidlertid under Københavns Bombardement 1807, og der skete ikke videre i sagen før 1817. Også da var kommissionen delt, og endnu flere år forløb hvor bygningssagkyndige erklærede at den gamle bygning ikke hensigtsmæssigt kunne anvendes til offentligt brug. Kongen besluttede derfor at kirken skulle nedrives, enten ved offentlig auktion, eller af kommunen. Beløbet skulle anvendes til skolevæsnet. Auktionen over nedbrydningsarbejdet startede i juli 1828, og arbejdet gik i gang 1. september 1828. Avisens artikel blev senere imødegået:

( Indsendt. )

Af hvad der er passeret i de 2de Kommissioner, som have været Nedsatte til at indkomme med Forslag om Klosterkirkens Anvendelse, kjender man kun hvad Begtrup melder derom i sin Beskrivelse over Svendborg; Resten er ei videre kommen til offentlig Kundskab, som slige Ting ei komme, for det for Andre er for sildigt at tale. Blandt de anmærkede Forslage var det saa rimelige, at anvende Kirken til Skoler; men omsamme var ledsager med nogen egentlig Plan, Tegning og Overslag vides ikke. Underlig skulde det derfor være, at Kirken da ei var bleven bestemt til nogen Anvendelse, dersom man havde gaaet datailleret frem med dens nøiagtig undersøgende Tilstand og Beskaffenhed. At den Tids Kirke- eller Skoleinspektion skulde have stemt for Kirkens Anvendelse til Stole, er ei tænkeligt efter hvad Begtrup - der var i 1817 Formand i disse Autoriteter - anfører om hiint Forstag, eller ikke anfører om Kommissionen 1817. Denne Forretning er det derfor at formode, var gaaet ud paa Erklæringer, og det Ønske: "hellere at have noget Nyt end noget Gammelt at reparere paa," har sagtens foranlediget Nedbrydelsesdommen nu, ligesom og, at de Underordnede, der have afgivet de første Erklæringer, vist nok ei har kunnet skaffe dem fornøden Lokal-Kundskab om Kirkens Tilstand og hvad den kunde anvendes til. Der skal imidlertid derfor ikke kunne modbevises, at Kirken jo kan anvendes saaledes som er forestaaet i Skilderiet No. 64. Kun burde man ei ængstet sig ved Forestillingen af det usædvanlige Arbejde ; en god Villie overvandt og overvinder meget, og især den, at Klosterkirken kan og bør i det mindste indrettes til Skoler. Lad saa end Byen erholde en ny Raadstue paa Torvet, siden samme nu er bortliciteret; men endnu engang : Klosterkirkens Mure bør staae! Hvad Vinding eller Fortjenstlighed var der vel i, at en nye Skole blev lagt tværs paa Pladsen; der kostede Byen mere end Kirkens Indretninger til i betydelige Skoler og Boepæle for Lærerne, hvis Lønninger derved formindskedes, eller ei for Huusleiens Skyld forhøiedes?

Jøvrigt er der mathematiske og arithmetiske Beviis i nærværende Henseende letteligt at præstere. At Kirken vilde blive nedbrudt uden Betaling har man ei troet, da dens Mure ere saa stærke, og at disse ville sælges for 500 Rbd. (under Haanden og ikke af Kommisionen) har man ei heller troet , men haabet, at Kirken just derfor, da Vindingen er saa ubetydelig, vilde i det mindste været anvendt nærmest dens oprindelige Hensigt - til Skole.

Dette være Svar til Anmeldelsen i No. 129 af disse Aviser. Svendborgeren

(Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 28. august 1828).

Fra Svendborg meldes under 2den Septbr.: "Idag er Arbeidet paa Klosterkirkens Nedbrydelse her i Byen begyndt, og snart vil denne altsaa, liig Graabrødre i Odense, være udslættet af Templernes Tal i Fyen, og saaledes vil den unavngivne Svendborger, som saa varmt har i de offentlige Blade talt om denne Bygnings Anvendelse til Skole m. m., ikke see sit og vist Fleres Ønske opfyldt; thi at Murene ere suffisante og Tagværket, i Særdeleshed Tagstenene af en Størrelse og Beskaffenhed, at disse frem for de nyere Sorter burde anvendes til andre Bygninger, og Kirke-Eiere vilde spare betydeligt aarlig ved at have slige Steen at oplægge, er upaatvivlelig en Sandhed. Ved de stedfundne Undersøgelser og Gravninger i Kirken er aldeles intet af antiqvarisk Mærkværdighed opdaget; thi de opgravne forraadnede Fyrekister vidne om, at det have været nyere Liig; saaledes skal være fundet deriblandt en ganske tom, hvorom gaaer adskillige gamle Traditioner, nemlig at en Byfoged for mange Aar siden skal være foregiven begravet paa Stedet, men derimod skal han være død i Kjøbenhavn, og Familien saaledes ladet den tomme Kiste begrave i Kirken.

(Den Nord-Cimbriske Tilskuer eller Thisted Amts allernaadigst privilegerede Avertissements-Tidende 16. september 1828)

Auktionerne over mursten mm. annonceredes februar 1829. I marts måned meddeltes at kirken nu var helt nedrevet.

Grundtvig. (Efterskrift til Politivennen)

I Allg. Kirchenzeitung No. 56, April 1828, læses fra Kjøbenhavn en lille Artikkel om Pastor Grundtvig, hvori det, blandt Andet, hedder om hans literaire Testament, at "det er saa poetisk, at Læseverdenen sikkert vil fælde den Dom, som en fransk Forfatter sagde om det enkelte og dobbelte Gallimathias: det enkelte Gallimathias er, naar Forfatteren veed hvad han skriver, men Læseren ikke; det dobbelte, naar hverken Forfatteren eller Læseren forstaaer hvad han skriver. Saameget er imidlertid sandt, at en utempereret Forfængelighed i høi Grad fremlyser af alle Grundtvigs Skrifter." Forf. gaaer derpaa tilbage til at omtale den Grundvig-Thorkelinske Feide, "der beviste G. Ukyndighed i det angelsachsiske Sprog." "Men," tilføier han, "disse og flere andre Blottelser, han har givet sig, have, som det synes, ikke i mindste maade ydmyget ham, men han vedvarer desværre at skrive, indtil Døden gjør en lykkelig Ende derpaa." - (Ukjærligere kan vel næppe nogen Antagonist yttre sig.)

(Kjøbenhavnsposten, 29. juli 1828)

Mølle-Ulykke. (Efterskrift til Politivennen)

Igaar Middags indtraf det ualmindelige Tilfælde, at en af Stubmøllerne paa Volden, den anden fra Østerport udtil Grønlandsgaden, styrtede ned ad Voldbakken og søndersplittedes. Til al lykke kom ingen Mennesker til Skade derved, hvilket saare let kunde have været Tilfældet, saameget mere som Grønningen ved den underneden værende Reberbane ofte tjener til Legeplads for Børn. En Svend, som var i Møllen, blev indeklemt mellem endeel Meelsække, og frelstes saaledes fra Beskadigelse. Tilfældet foranlediges alene ved Møllens Brøstfærdighed, da den, i stille Veir, styrtede, i det man ville dreie den. Den tilhører Hr. Møller Rohde, der ogsaa er Eier af en anden af de paa Østervold liggende Møller.

(Kjøbenhavnsposten, 6. juni 1828)

Mord ved Gisselfeldt. (Efterskrift til Politivennen)

Ifølge et Privatbrev har en frygtelig Mordbegivenhed nylig funden Sted i Bondebyen Braabye, omtrent 1/4 Miil fra Gisselfeldt. En herboende Kone, som er 26 Aar gammel, har nemlig aflivet tvende af sine Børn, af hvilke det ene var 1½ Aar og det andet 3 Aar gammelt, ved at ihjelstikke dem paa samme Maade som man pleier at stikke Sviin. Et ældre Barn, en 7 Aars Dreng, vilde hun have dræbt med en Øxe, men han undveg hende, hvorved hun bibragte sig selv i Hug i Armen. Efter Gjerningen lagde hun Ild under Sengen, lagde Børnene paa denne, og skal, naar Alt var i Brand, have villet kaste sig selv i Luerne. Men ved den undløbne Drengs Anskrig kom Folk til, og Ilden sluktes. Man angiver ingen anden Grund til denne afskyelige Gjerning, end et ondt Sind og et hidsigt Temperament; hun skal i forrige Vinter have forsøgt at ville hænge sig, men blev hindret derfra ved sit eget Skrig. Det passerede skal hun aldeles ikke angre. I Onsdags skulde hun fra Nestved Arrest føres til Braabye, for at see Børnene inden de stædes til Jorden.

(Kjøbenhavnsposten, 30. maj 1828, side 176)

Andreas Hallander (1755-1828). (Efterskrift til Politivennen)

Arkitekt, tømrermester Andreas Hallander (1753-1828) var møllebygger og tømrer, uddannet på akademiet, bl.a. som elev af C. F. Harsdorff.  I 1783 fik han borgerskab som møllebygger og tømrermester. Han tog også en militær karriere inden for det borgerlige artilleri. Hvilket måske gav sig udtryk ved hans reaktion i forbindelse med den historiske strejke blandt tømrersvendene 1794. 

Hallander var en driftig byggespekulant. Han købte 1788 den nordlige ende af Amaliegade og opførte hjørneejendommen nr. 49. Hvorefter han fortsatte han sydpå med nr. 47, 45 og 43, indtil 1793.

Hallander købte 1788 grunde i Amaliegade og opførte denne række af huse. Foto: Erik Nicolaisen Høy

Andreas Hallander var som tømrermester involveret i "tømrerskruen" 1794 som en af  bygherrerne ved Christiansborg. Det var to af hans tyske tømrersvende som Hallander nægtede at lade rejse hjem, og i sin egenskab af stadshauptmand i stedet arresterede. Af politimester Johan Flindt blev de idømt seks dage på vand og brød med pålæg om straks at genoptage arbejdet efter udstået straf. Det fik ca. 400 tømrersvende til at nedlægge arbejdet. Såvel politimesteren som kappelan ved Nikolaj Kirke forsøgte forgæves at tale dem til orden. Politimesteren rekvirerede herefter ca. 200 soldater, ca. halvdelen af tømrersvendene blev arresteret og sat i fængsel i Kastellet og idømt fire måneders tvangsarbejde i jern. Herefter nedlagde ca. 2.000 laugssvende fra alle fag i København arbejdet. Enden blev at 122 blev landsforvist og sendt til Lübeck. Politimester Johan Flindt måtte søge sin afsked.

Efter branden i 1795 satte han direkte og indirekte sit præg på genopbygningen, især i Amaliegade og Kronprinsessegade og få arkitekter og bygmestre har efterladt så mange stadig eksisterende (omend ombyggede) huse i den indre by. Bl. a. ejendommene i Amaliegade, Højbro Plads 19 og 21 (hjørnet af Ved Stranden), Kronprinsessegade 20-24 og Esplanaden 32-34. S.m. 

Hallander var skydebroder, major i det borgerlige artilleri, og fra 1808 chef som stadshauptmand med obersts rang. 1806-1807 var han indvalgt i "de 32 mænds forsamling".  

Andreas Flint: A. Hallander. Stadshauptmand, Oberst og Chef for Kiöbenhavns Borgervæbning. Ridder af Dannebrog. Statens Museum for Kunst. Til fri brug.

Kjøbenhavn, den 18de April.

Afdøde Stadshauptmand Andreas Hallander var født 1755, 19de Marts, paa Vesterbro, hvor hans Fader, som var Møller, da boede. I sit 8de Aar mistede han sin Fader, som efterlod sin Enke med 6 Børn, af hvilke Andreas var den yngste, i temmelig smaa, Kaar. Den ældste Søn paatog sig Møllens Bestyrelse, og ved hans Flid og Stræbsomhed blev Familien saaledes samlet, og underholdt, og Børnene opdragne. I vor sidst afdøde Hallanders 13de Aar ophørte hans Skolegang, og han maatte begynde Arbejde ved Møllen med de Kræfter, hans Alder tillod. Han forblev ved denne Ernæringsvej indtil 1774, men da han fandt Arbejdet saa eensformigt, og havde desuden faaet megen Lyst til Møllebyggeri og anden Bygningskunst, gav han sig i Lære hos en Mølle og Huusbygmester, og blev her Svend. Overbeviist om, at det var nødvendigt at kunne tegne og have nogle matthematisk, Kundskaber, søgte han Kunstacademiets Skoler, og tillige for at befordre sin Fremgang desto hastigere, privat Underviisning; som en Udvej til at bestride Udgifterne antog han en ham tilbuden Conducteurspost ved Brolægningsvæsenet her i Staden, hvorved han fik baade mere Tid, end i hiin Stilling som Svend, og tillige større Fortjeneste. I Aaret 1780 vandt han Kunstacademiets store Sølvmedaille. Nu traadte han tilbage som Mølle- og Huusbygger, uagtet man, højst tilfreds med ham i Brolægningsvæsenets Tjeneste, gjorde ham fordeelagtige og hædrende Tilbud, for at beholde ham. I samme Aar paatog han sig Opførelse af en saakaldet hollandsk Mølle med tilhørende Bygninger for afdøde Kammerherre Lehn i Lolland. I Aarene 1781, 82 og 83 byggede han adskillige Møller, saasom den ved Østerport værende store Mølle med tilhørende Bygninger for Raadmand Waage, samt en Saugmølle for Skibsbygger Eskildsen ved Kildevælde, saa og den ved Amagerport værende hollandske Mølle, for egen Regning, og flere; i dette Tidsrum indtraadte han i Lauget som Tømmer- og Møllebyggemester. Aar 1784 giftede han sig med sin efterladte Enke, en Datter af Skipper Tønnesen, i hvilket Ægteskab de havde 8 Beøn, Hvoraf kun en Sen og en Datter overlevede ham. Fra samme Tid til 1795 opførtt han for egen Regning paa øde Grund i Amaliegaden, paa St. Annæplads, Toldbodvejen, i Bredgaden, i Tvergaden og i Kronprindsensgade i alt 18 Gaarde, foruden at udføre en Mængbe andet Mølle- og Huusbygnings Arbejde.

Nu indtraf den store Ildebrand, hvorved blev Anledning til megen Arbeide, og da hans Bygninger og Indretninger havde almindeligt Bifald, og han ved den anvendte Oeconomie, og det brugte Tilsyn, kunde afhænde dem til billige Priiser, fandt han stedse Kiøbere. Til det meget Arbejde behøvedes betydelige Qvantiteter af Materialer, hvofor han med Hensyn til Vigtigheden af at have Forraader og at have disse fra første Haand til de billigste Priser, erhvervede sig to Tømmerpladser, hvor han tillige opførte en Saugmølle, for ved denne at kunne danne enhver Dimension, uden den megen Hugning, som ellers brugtes. Han afhjalp nu det førhen følte Savn af Forraader af gode tørre Materialier af alle Størrelser, ej blot for sir eget Brug, men og for andre.

Ved Bombardementet 1807 og især ved Tømmerpladsenes Brand havde han overordentlig store Tab, da den største Deel af hans ved Flid erhvervede Formue henstod i det der værende betydelige Oplag af Materialier, samt Møllen, og øvrige Bygninger og Indretninger, og nu endtes hans Virksomhed i dette Fag. Vandt til at giøre øde Grunde indbringende, samt Haab om at tilbagevinde noget af de lidte Tab, købte han sig i Aaret 1810 en Landejendom (Adamshøj ved Ringsted), af et temmeligt stort Areal, 750 Idr. Land, som vel var uopdyrket og næsten ubebygt, men Jorderne af en god Boniter, og omtrent 200 Tdr. Land Skov. Han foretog her Grundforbedringer, lod Ejendommen indhegnes med flere tusinde Favne Steengierder, og Jordvolde, og lod ligesaamange tusinde Favne Grøvter graves til Vandets Afledning; fremdeles lod han omtrent 30 Huuslodder afdeles og bebygges, og Beboere her indsættes, for ved dem at vinde Hænder til Arbejdet paa Ejendommens egen Grund. Jordernes Opførelse, og Ejendommens Forbedring i det Hele medtog betydelige Summer, og lang Tid, og ved Enden af alt dette havde Conjuncturerne forandret sig, og Priserne paa Landejendomme vare sjunkne saa betydeligt, at istedetfor den forventede Fordeel for hans Bestræbelser, fandt han ødelæggende Tab. Imidlertid var en stor Strækning førhen øde Land bleven frugtbringende, og endeel Familier satte i Næringsdrift. - Fra 1776 til 1789 tjente han i Brandcorpset; men i sidstnævnte Aar overtraadte han til det borgerlige Artillerie, og blev Secondlieutenant. Efterhaanden gjorde han Fremskridt, saaledes at han, da Oberst Boye Jonge i Februar 1807 døde, var den ældste Officer i Corpset, og at han under 13de Marts. s. A. blev udnævnt til Chef for samme. Kort efter søgte han, og fik kongelig Tilladelse til, at oprette en Exerceerskole for Corpset. Under 28de Marts 1808 udnævntes han til Stadshauptmand og Chef for det borgerlige Infanterie og Artillerie. Under 28de Januar 1809 blev han Ridder af Dannebrogordenens 4de Klasse, og den 28de October 1817 Dannebrogsmand.

(Dagen 18. april 1828)