Krud i Tobakken. (Efterskrift til Politivennen)

I Mariboe Avis findes følgende originale Avertissement: "I Fredags Aftes var jeg hos Henrich Smed i Selskab med denne, hans Kone, Snedkermester Hansen, Skræddermester Meyer (bekjendt siden Fugleskydningen) og Vævermester Niels Pedersen, for at høre Avisen blive forelæst og forklaret af Karethmager Buch. Under denne Forelæsning, og formedelst Betragtninger over de politiske og andre Begivenheder, dampede jeg, som uvant med at røge Tobak, vel stærkt af min Pibe, hvorover jeg følte Qvalme og maatte, da Forelæsningen var sluttet, begive mig i den fri Luft, efterladende Piben paa Bordet i Stuen. Den Tid var Buch gaaet bort. Da jeg igjen, noget lettet, kom ind til det øvrige Selskab, laae Piben hvor jeg havde lagt den, og jeg blev af den bekjendte Skræder Meyer opfordret til atter at røge. Endskjøndt Piben i min Fraværelse var bleven stoppet, og uagtet jeg virkelig nærede Lyst til at røge, vovede jeg, som ikke endnu, uanset al mulig Flid, har lært at taale Tobakken, ei at befatte mig dermed. Efter et Par Timers Forløb troede jeg mig dog stærk nok og jeg begyndte at røge. Af den Aarsag, at Meyer yttrede Formening om, at jeg ikke kunde taale Tobakken, sigende: "Du røger Spegetobak," tog jeg 3 a 4 meget stærke Drag; men ved det Sidste skeete en frygtelig Explosion fra Piben og Ilden foer ud paa mig og det øvrige hæderlige Selskab. Jeg veed, at Ingen uden forannævnte Personer vare i min Fraværelse i Stuen; thi af visse Aarsager maatte jeg holde mig ved Forstuedøren. Heraf kan altsaa uddrages den Slutning, at enten har Selskabet i Samling, eller en enkelt Person af det, lagt Krudt i Piben. I hvilkensomhelst Tilfælde fortjener Handlingen Prædicat af Tølperagtighed, og den, der har været virksom ved samme eller moret sig over dens Udførelse og den Skræk, jeg sattes i, Navnet Tølper. - Mikkel Hornbek, Borger og Skoemagermester."

(Bornholms kongelig allernaadigst ene privilegeret Avertissements-Tidende, den 7. januar 1829)

Brand i Juletræ. (Efterskrift til Politivennen)

Hos en Dame i Kbhvn. hændte Juleaften det Uheld, at et lille Voxlys faldt af Juletræet, medens Familien var i Spisestuen, og tændte Ild i det prægtige Brüsseler-Teppe. Da Lugten udbredte sig i Værelserne, opdagedes det just som Luen truede med at angribe Meublerne. Skaden vurderes til 500 Rbd.

(Den Kongelig privilegerede Viborger Samler, 7. januar 1829)

Fødsel i Dølgsmaal. (Efterskrift til Politivennen)

En mærkelig Sag er for nylig bleven paadømt ved Høiesteret. Det er Justitssagen mod Kirstine Jensdatter Hasselager, der har conditioneret som Huusholderske hos Pastor Woltmann i Søndre Omme Præstegaard i Ribe Stift, og tiltaltes for at have født i Dølgsmaal. Man veed at denne Sag, da den først bragtes for Domstolene, tildrog sig stor og almindelig Opmærksomhed. Det nævnte Fruentimmer har under Sagen tilstaaet, ingensinde at have aabenbaret sin frugtsommelige Tilstand for Præsten. Barnet har hun gjemt i en Kasse, som hun havde staaende paa et afsides Sted i Præstegaarden, og det var ved hendes Nærværelse den 20de Januar d. A., efterat hun allerede den 1ste Novbr. 1827 havde forladt Præstens Condition, at hun, under Ordstrid med Præsten, af hvem hun forlangte noget Tilgodehavende, fremtog Kassen og foreviste ham dens Indhold, med den Sigtelse, at han var Barnefaderen. Barnet er under Sagen oplyst at være født den 5te Marts 1825, og Præsten har nægtet, saavel Paterniteten som at have havt mindste Kundskab om Sagen. Hun er ved Høiesteret dømt at hensættes paa Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage.

(Bornholms kongelig allernaadigst ene privilegeret Avertissements-Tidende den 15. oktober 1828 )

Födsel i Dölgsmaal. (Efterskrift til Politivennen)

Mariboe, den 26de September. ... i Stubbekjøbing er et Fruentimmer under Tiltale for Barnefødsel i Dølgsmaal. Mærkeligt ere det, at Fruentimmeret sigtes som skyldig i en hemmelig Handling, der foregik paa et offentligt sted midt iblandt en stor Forsamling, nemlig paa Byens Torv, hvor der holdtes Marked, og hun fra Vogn solgte Oste. Hun havde imidlertid ikke alene Contenance og Styrke til at skjule det med hende foregaaede, men forrettede endog Dagen derpaa sit vante Arbeide. Formedelst hendes Corpulences pludselige aftagen opstod der Mistanke mod hende; hun kom i Forhør, og der bekjendte hun. 

(Bornholms kongelig allernaadigst ene privilegeret Avertissements-Tidende den 15. oktober 1828)

S. T. Hr. Consul C. H. Rooth! (Efterskrift til Politivennen)

Jeg tager mig herved den Frihed at anmelde, at jeg Tirsdagen den 28de Juli, da jeg med min Baad forlod Helsingborgs Brygge, blev anholdt af en Person, som man kaldte Reinhardt, og opfordret til at forevise vort Pas; men da de Passagerer, som jeg havde ombord, bestode deels af min egen Familie, og deels af gode Venner, hvis Passe alle vare foreviste for den paa Bryggen værende Rotmästrar, der havde tilladt os at afreise naar vi ønskede, fortsatte vi vor Fart. Vel saae jeg at han (Reinhardt) trak sin Sabel og gav os Skieldsord, men da jeg ikke havde nogen Grund til at frygte for ham, fortsatte vi vor Reise. Kort derefter saae jeg ham sætte ud fra Land og hørte ham løsne tvende Skud, men observerede ingen Kugle, førend da det tredie Skud løsnedes, hvilken Kugle surrede tæt agter om os; en anden Kugle slog ned i Vandet tæt ved Siden af os; da min Baad seilede hastigere end hans, saa slap vi ham snart ud af Sigte, og havde intet videre at frygte, men hans Skud foraarsagede, at et i Baaden værende Fruentimmer blev meget sygt af Skræk og førtes næsten bevidstløs til Helsingør. - Da vi leve i fredelige Tider, hvor ingen Krig er paa Færde, er det haardt at blive behandlet paa en saa skamløs Maade; og at min Klage er sand, vil jeg med vidner bevise, saavel med de paa Bryggen nærværende svenske Færgemænd, som med de Passagerer jeg havde i min Baad. Jeg kom i Dag og anmeldte det Passerede hos Commandanten, men denne bad mig, at jeg, som dansk Undersaat, vilde foredrage min Klage for den danske Consul, og i Haab om at Hr. Consulen vil antage sig denne Sag paa det alvorligste, tegner jeg mig etc. - Helsingborg-Posten tilføier, at en anden Klage er indkommen over at det i Helsingør værende Kongelige sicilianske Consulats Lystbaad ogsaa samme Dag af Reinhardt blev anfaldet med skarpe Skud, omenskjøndt det sicilianske Flag blev heist. Reinhardt skal, efter denne sidste Klage, ei have været ædru.

(Bornholms kongelig allernaadigst ene privilegeret Avertissements-Tidende 29. august 1828. Citat fra et brev af C. F. Bache i Helsingør til den danske konsul i Helsingborg, udgivet i Helsingborgs-Posten)