09 september 2019

Holmens Bro. (Efterskrift til Politivennen)

Igaar aabnedes den Nye Holmens Broe for Passage. Som bekjendt har dens Bygning optaget omtrent halvtredie Aar. En Forandring i den oprindelige Plan (hvorefter Broen skulde have havt en mere lige Direction), saavelsom den ugunstige, sumpige Grund skulle have bidraget ikke ubetydeligt til at forsinke dette Arbeide, der er udført med en smagfuld Simpelhed og Soliditet, der gjør Constructeuren, Hr. Havnebygmester og Vandbygningsconstructeur Kolby, megen Ære. Broen er opført af hugne Granitstene med støbte Jernbuer- I Tirsdags behagede det H. M. Kongen at passere den aabnede Broe paa den første Jagt, som gik derigjennem. Efter gammel Skik erholdt Kudsken paa den første Vogn, som igaar kjørte over Broen, en Doceur af den tilstedeværende Conducteur.

(Kjøbenhavnsposten, den 27. september 1834)


Det var ikke i Tirsdags, men i Onsdags, at Hs. Maj. Kongen, efter endt Statsraad, behagede at tage Broen i Øiesyn; H. M. passerede ikke selv paa den første Jagt igjennem Broen; men saae den blive aabnet og det første Skib at passere igjennem den; hvornæst det behagede H. M. med sin adjudant at stige til Vogns og kjøre over Broen." 

(Kjøbenhavnsposten den 29. september 1834. Uddrag)

Den nuværende Holmens Bro er fra 1954, og afløste Vilhelms Dahlerups, anlagt 1878.

07 september 2019

Vesterbroes Morskabstheater. (Efterskrift til Politivennen)

Paa Søndag agte Brødrene Price, efter tre Aars Fraværelse herfra, igjen at aabne deres Forestillinger paa Vesterbroes Morskabstheater, bestaaende af Liniedands og Pantomime. Det vil udentvivl interessere Publikum ved denne Leilighed at gjensee de tvende Sødskende, Josephine og Carl Winther, dder skulle have gjort betydelige Fremskridt i den acrobatiske Kunst. Deres Fader, Winther, der som Pierrot i Pantomimen saa heldigt traadte i sin Lærers Casortis Spor, er, som bekjendt, død paa Reisen, og remplaceres nu i hiin yndede Characteers Fremstiling af Hr. Adolph Price. Mimerne Rosa og Flora Price ville paa Søndag atter optræde i de af dem tilforn her med Bifald givne Hovedpartier i Balletten: "Flor o og Floretta", og til Slutningen opføres en af Selskabets yndede italienske Pantomimer: "Harlequin, mekanisk Statue."

(Kjøbenhavnsposten den 25. juli 1834)


Redacteurens Anmærkning.

Nutidens Vesterbrogade 52-62 var i 1740 samlet som én stor grund, hvor gæstgivergården ”Den hvide Svane” lå. Efter fraseparering af den østlige del, Vesterbrogade 52 i 1798, afhændede værtshusholder Strelow i 1800 bygningerne til en tøjfabrikant. I ”Den hvide Svanes” haver, vest for gæstgiverigården, indledte familien Price i sommeren 1801 sin teatervirksomhed i en mindre træpavillon. Succesen medførte en udvidelse af lokalet allerede året efter, således at det nu rummede scene, publikumsloge, seks små omklædningsrum, to billetkontorer, foruden ”gulvet”, som bar det pompøse navn ”Det danske National Sommer-Theater”. Senere kom andre forlystelser til, såsom fyrværkeri, karrusel, gynge og ballonopstigning. Denne tidlige teaterbygning overlevede Københavns bombardement i 1807, men blev på grund af brøstfærdighed allerede nedrevet i 1809. Samme år, købte hestehandler Lars Wulff ejendommen, den nuværende matr.nr. 27, og delte den i 1812 i to, hvoraf han selv beholdt den østlige halvdel af gæstgiverihaven, litra A – og solgte halvdelen med teaterhaven, litra B, til kammerråd Rothe.

Efter i nogle år at have haft teater længere ude ad Vesterbrogade, flyttede det Priceske selskab tilbage til udgangsstedet. Fru Prices nye ægtemand, berider Franz Kuhn, købte selv i 1816 den gamle morskabshave, nu matr.nr. 27B og desuden den nordfor liggende grund Gl. Kongevej 33, nu matr.nr. 88A. Her blev i vinteren 1816-17 opført det egentlige ”morskabsteater”. Bygningen udmærkede sig, skønt stadig kun af træ, ved sit maleriske ydre og et klassisk formsprog, herunder en reliefprydet trekantsgavl og en søjlebåret forhal, skønt ”relieffet” var malet og søjler af firkantede brædder. Hertil kom til højre for teatret, helt fremme ved gadelinjen, en mindre træbygning, der rummede et konditori. Som resultat af flere udvidelser kunne teatret i 1830 rumme hele 600 tilskuere. I 1845 bukkede det gamle teater under i konkurrencen med det nyåbnede Tivoli, og bygningen blev solgt på auktion for 4.500 rigsdaler. De nye ejere, vicebrandmajor J.H. Lytthans og murermester J.C.S. Berlin fik, trods demarkationsbestemmelserne lov til samme år, i 1845, at opføre to ens, grundmurede treetagers forhuse. 

Af disse to står det ene, Vesterbrogade 60 den dag i dag, mens huset Vesterbrogade 58 brændte og blev nedrevet før 1974. Grunden blev opdelt i de to matrikler, nr. 27 B 1 og 27 B 2 (= Vesterbrogade 60 med ny matr.nr. 1618).

Keglebane på Hotel d'Angleterre. (Efterskrift til Politivennen)

Allerede i længere Tid har paa Knirsch's Keglebane i Hotel d'Angleterre været spillet Kegler om betydeligt høie Indsatser, idet der, ved formelige Banker, af forskjellige Spillende og Ikkespillende pareres paa de enkelte Slag. Rygtet har vel sagt, at det kun er et privat og sluttet Selskab, som driver dette offentlige Uvæsen; men det holdes i en næsten publik Hauge, og Adgangen dertil bliver let aabnet for enhver saakaldet velklædt Person. Man har allerede hørt forskjelllige sørgelige Følger af dette overhaandtagende Spilleraserie, og navnligen Skulle et Par unge Mennesker der have tilsat deres Mødres Enkepensioner, det var dem overdraget at hæve *). - Imidlertid har det Schofle ved den hele Entreprise, og det naturligviis mindre udvalgte Selskab, som der er tilstede, foranlediget, at det kun er en Rendezvous for de simpleste af Byens cultiverede Dagdrivere. Med Fornøielse har Publikum derfor seet det hele dadlet i "Dagen" No. 174 saa alvorligt og skarpt, at Enhver, der endnu har nogen undseelse tilbage, vistnok vil holde sig borte fra dette Spillehuus. Imidlertid kunde man dog maaske have ønsket, at den ærede Forf. havde behandlet de unge Letsindige med mindre Ubarmhjertighed; thi hvor vanskeligt maa det ikke være for den Unge, der endnu ikke kjender Livet, uden forsaavidt Ældre have fortalt ham Noget derom, at begribe det Skadelige og Umoralske, som ligger i, at drive sin Tid hen ved et sligt Spil, naar han fra sin tidligste Barndom af har været vant til at see alle Landets Byer prydede med offentlige Skildter, ved hvilke Staten indbyder Folket til at indlade sig i et ulige, men priviligeret, reent Hazardspil, hvoraf det Offentlige gjør sig en Indtægt. Hvor Tallotteriet er begunstiget af Staten, maa man ikke fortrinligen dadle den enkelte Borger fordi han spiller Hazard. - Den ærede Forf. synes at have Uret, naar han er gaaet saavidt, at han angriber hiint Spil, som et efter vor Lovgivnings Analogie forbudet Hazardspil. Det Skete maae vi imod ham erklære for ikke at være lovstridigt, om det endog maa ansees som usædeligt. Det er en Uting, som den offentlige Stemme i de enkelte Tilfælde bør hæve sig imod, men som ei uden en fornuftstridig Lovtvang kan forbydes, da det maa betragtes som en Følge af Umuligheden i at bestemme ved Love de enkelte Forhold saaledes, at der ikke kunne gives Handlinger, som, skjøndt de i og for sig ere umoralske, dog ere at ansee som i Formen aldeles legale. - Vor Lovgivning erklærer Hazardspil for lovstridigt, men den har, ved at angive Exempler, sat for dette Begreb den fornuftige Grændse, at derunder kun hører det Spil, ved hvilket det uberegnelige Tilfælde er det ene Afgjørende, og intet Menneske iforveien, paa en grundet eller idetmindste sandsynlig Maade, kan bestemme Udfaldet; men den kan ikke antages at være gaaet videre i Begrændsningen af dette Begreb. Hvor derfor Udfaldet beroer paa enkelte Menneskers Villie og Færdigheder, og de Væddende, ifølge deres Indsigt i de forskjellige Omstændigheder, kunne med Sandsynlighed forud beregne Udfaldet, finder ikke Hazardspil Sted; Men Væddemaalet bliver da aldeles lovligt. De, der parere paa Keglespil, uden selv at tage Deel deri, grunde deres hinanden modsatte Paastande paa deres Kundskab til Banen, Kuglernes Beskaffenhed og den Spillendes Færdighed; altsaa paa deres egen Indsigt, og Udfaldet afhænger af alle disse forudsete Omstændigheder, følgelig er  Væddemaalet lovligt, og maa, ihenseende til Formen, f. Ex. aldeles staae ved Siden af Pareerne ved Vædderidt, forsaavidt Andre end de Ridende indgaae dem. - Vi maae saaledes aldeles være enige med vort Politie, som ikke ved nogen Vilkaarlighed, mod Lovens Bydende, har villet forstyrre dette ikke-lovstridige Spil, ligesom ethvert Skridt af det derimod aldeles vilde faae Characteren af voldsom Tvang.

*) Den ædle Banquier skal imidlertid have tilbagebetalt idetmindste til den ene det paa denne Maade Vundne.

(Kjøbenhavnsposten den 25. juli 1834)


Red. er bleven anmodet om at gjøre opmærksom paa det Uvæsen, der drives paa Hr. Knirsch's Keglebane ved Pareer, hvorved der dagligen omsættes betydelige Summer, vor Meddeler siger "flere tusinde Rigsdaler." Som bekjendt er der etableret formelige Banquer, hvor Banqueuererne imod enhver Lysthavende holde paa, at den Slaaende slaaer over eller under et vist Antal Kegler, og det er ikke ubetydeligheder, der voves; der skal saaledes modtages Pareer indtil 50 Rbd. Dersom blot Halvdelen er sand af de Historier, som Indsenderen beretter om Personer der have udstedt falske qvitteringer, ere løbne bort fra Principalerne og bemærket i Bøgerne, at Pengene vare tilsatte paa Keglebanen, om Familiefædre, der have bortspillet det hvoraf deres Familier skulde leve i flere Maaneder, om Sønner, der have tilsat deres Moders Enkepensioner, som var betroet dem at hæve osv. osv., kunne vi ikke andeet end fuldkommen billige Inds.s Harme over dette fordærvelige Hazardspil, deer skjuler sig under Væddemaalets Form, og ønske, at det jo før jo heller maa blive forbudeet; Noget, som vi dog hellere saae skeete af Hr. Knrisch, end af Politiet, hvis Competencce hertil maaske ogsaa kunde være tvivlsom. Saavidt vi vide ophørte disse Banqueuerer ogsaa med deres Forretninger efter Hr. Knirsch's Foranstaltning forrige Gang, da det blev omtalt i dette Blad. Naar Sligt kan hæves uden Politiets Mellemkomst, er det desuden den behageligste Maade for alle Vedkommende, hvoriblandt der naturligviis ogsaa er en stor Mængde unge forledte Mennesker.

(Kjøbenhavnsposten 10. august 1836)


Kjøbenhavn den 10de Juni 1837. - Det Uvæsen, der i flere Aar med enkelte Afbrydelser har fundet Sted paa Herr Knirsch's Keglebane, har oftere været omtalt i dette Blad; vi anmodede sidst Herr Knirsch om selv at hæmme det ved at lukke Banen, men vi troe nu, da Hr. Knirsch derhos i den høie Leieafgift har et saa stærkt Motiv til ikke af sig selv at ophøre, at det bliver nødvendigt, at der fra det Offentliges Side skrides ind. Vi have modtaget flere Skildringer, om hvis Paalidelighed vi ingen Grund have til at tvivle, af de Ulykker, der ere foraarsagede ved dette Spil, hvorledes betroede Penge ere satte til, hvorledes Tab der have ført til Selvmord og andre Forbrydelser, hvorledes flere Ulykkelige ganske have forspildt deres Livslykke, hvorledes unge Letsindige, ere blevne bedragne af gamle Optrækkere osv. osv. Til Beviis paa, at det ikke er Ubetydeligheder der tabes, ville vi blot anføre, at af to for os navngivne Personer har den ene tabt 120 Rbd. paa eet enkelt Slag, den anden noget over 700 Rb. i ringere end 3 Timer. Hvor et Spil drives til den Yderlighed, hvor saa mange vitterlige skjøndt maaskee juridisk ubevislige Bedragerier dermed ere forbundne og hvor saa mangfoldige Ulykker deraf foraarsages, ansee vi Politiet fuldkomment berettiget til at forbyde det i Henhold til Lovbestemmelserne om Hazard- Spil, om det end nok saa meget skjuler sig under Veddemaalets Form. 

(Kjøbenhavnsposten 10. juni 1837)


Det glæder os at kunne berette, at det fordærvelige Spil paa Knirschs Keglebane nu af Politiet er forbudt. Til yderligere Beviis paa, at det ikke var ubetydeligheder, hvorom der spilledes, kan tjene, at den ene af de Banker, hvorpaa der lagdes Beslag, indeholdt 125 Rbd. En hensigtsmæssig Betingelse, der indeholdes i de i den senere Tid meddeelte Bevillinger til at holde Vertshuus osv., at Bevillingen tabes, naar der hos den foregaaer Noget, der giver Anledning til Uordener, en Betingelse, som ogsaa var tilføiet den Tilladelse, der var meddeelt Leieren af Knirschs Keglebane, sætter det uden for al Qvæstion, at Politiet er berettiget til at forbyde dette Uvæsen, hvad enten man betragter det som Hazardspil eller ikke.Vedkommende 

(Kjøbenhavnsposten kunne den 24. juni 1837)

Kjøbenhavnsposten om Stænderforsamlinger. (Efterskrift til Politivennen)

Blandt de fremmede Blade, der have omtalt Indførelsen af raadgivende Stænder i Danmark, er sikkert intet i sit Raisonnement derover kommet mere paa Vildspor, end Temps. Efterat have omtalt Nytten for Nationerne af en repræsentativ Forfatning og den Betryggelse, en saadan derhos yder Fyrsterne, og bemærket, at Danmarks Konge af egen Drift har begavet sit Folk med en saadan og at H. M.'s Decreter derom "skabe en halvliberal Regjeringsform, der vil passe for det danske Folk, som, med Hensyn til Friheden, har viist sig saa nøisomt, at det selv som Foræring har givet sine Konger den uindskrænkede Herskermagt, uden at disse nogensinde have misbrugt den" - slutter det nemlig paa følgende Maade: "Vi kunne ikke andet end glæde os over denne Modification i den danske Politik; den bringer atter en Stat nærmere vor politiske Forfatning, thi Danmark indtræder derved uden videre i et Slags Alliance med de constitutionelle Stater. Vi torde imidlertid drage i Tvivl, om ogsaa Fyrsterne af den hellige Alliance ville billige den Brug, den gode Kong Frederik VI. har gjort af sin absolute Magt." - Et hamborgsk Blad bemærker i den Anledning meget rigtigt, at "Temps" synes at have glemt, at naar blot raadgivende Stænder kunne give en Stat krav paa at hedde "constitutionel", saa hører ogsaa Preussen til denne Kategorie, og er følgelig ogsaa at ansee for et Medlem i det stiltiende Forbund, de constitutionelle Stater, efter "Temps", have indgaaet.

(Kjøbenhavnsposten, 4. juli 1834)

06 september 2019

Kirsten Piils Kilde. (Efterskrift til Politivennen)

St. Hans-Nat fremkaldte iaar en usædvanlig livlighed i Dyrehaven. Ved Kirsten Piils Kilde (der alt i flere Aar hiin Nat ikke længer har været besøgt af troende Krøblinge og Værkbrudne), sang og dandsede man lystigt, og i Midnatsstunden udbragte de talrige Kildegjæster Fru Kirstens Skaal. Beværtningsteltene vare fuldt besatte, Dandseboden gjenlød af Musik og Dands, Gyngerne vare i Gang og de meest fordringsfrie Kunst-Præstationer nøde de rigelig Opmuntring. - I de sidste Aar have især Omegnens Landboere søgt hen til en ved den saakaldte Smakkegaard paa Marken imellem Jægersborg og Gjentofte liggende Kilde, hvor de nu vente den Lægedom, de tilforn hentede hos Kirsten Piil. Ogsaa dennegang var den hele Aftenen og udpaa Natten besøgt af talrige Skarer, blandt hvilke mangen Syg og Vanfør med Tro og Tillid drak nyt Haab, medens en national Lystighed ogsaa her gav sig Luft, og mangt et Glædesraab hørtes ved den undervirkende Kilde.

(Kjøbenhavnsposten den 27. juni 1834)

Kirsten Piils Kilde ved Dyrehaven. Nok ikke den version som eksisterede dengang. Foto Erik Nicolaisen Høy.