Uro i Holstein. (Efterskrift til Politivennen)

Om uroligheder i Holstein - omend ikke pga. sprog, men som følge af indførelse af nye toldregler i Ditmarsken (Heide):

Ved extraordinair Leilighed er der tilhendekommet Redactionen det sidste Nr. af Kieler Correspondenzblatt, der indeholder tvende Meddelelser fra Heide angaaende nogle tumultariske Optrin, som der have fundet Sted Nytaarsnat, i Anledning af Toldens Indførelse. Den første er en Skrivelse fra Capitain og Digeinspecteur E. J. F. Christensen, I, saalydende: "I efterfølgende Linier meddeler jeg Dem, Hr. Redacteur, en sandfærdig Fremstilling af de tumultariske Optrin, der her have fundet Sted, som jeg beder Dem at optage i Deres Blad. Da disse Tumulter fornemmelig have været rettede imod mig, maa det være mig af Vigtighed, at Publicum erfarer Sagen saaledes som den er foregaaet, førend forvanskende Rygter udbrede sig om den. Allerede anden Juledags Aften fandt flere Opløb Sted, hvorved der bragtes Actuarius Germar og mig ironiske "Hochs", af hvilke Opløb den derværende Øvrighed ingen Notits tog. Det var almindelig bekjendt, at der Nytaarsnat skulde bryde en langt alvorligere Tumult løs: Af Landfogederiet, som  øverste Politiøvrighed, blive Placater bekjendtgjorte til Ordens Opretholdelse; desuagtet forsamlede sig henimod Midnat, efterat til den Tid alt havde været usædvanligt roligt, en Mængde Folk foran Landskabshuset, og disse trak hen foran Doctor Hübener's Huus og bragte denne tappre Forfægter af de ditmarsiske Toldprivilegier et tordnende ni Gange gjentaget "Hoch". Ved dette "Hoch" skal, som det hedder, den constituerede Landfoged, Sognefoged Boysen, selv have været tilstede; han skal ogsaa have forhindret Captain Irminger, som commanderer det her stationerede Militair-Commando, fra, som han ønskede, at drive Folkehoben fra hinanden, for at undertrykke Urolighederne i deres Spire. Efter vedtaget "Hoch" takkede Hr. Doctoren i en ziirlig Tale Folket, og skal have lovet det sin Bistand ved Forbundsdagen. Herfra gik Toget, der forstærkede sig hver Minut ved tilstrømmende Folk, under Hurraraab forbi Toldinspecteurens Bolig til det nye Toldestablissement, som det hedder, i den Hensigt, der at nedrive Toldskiltet, hvilket imidlertid endnu ikke forefandtes. Efter nogen Tumulteren væltede Hobe, som jeg ikke overdrevent anslaar til 500-600 Mennesker, sig langs Torvet og Genfstrasse henimod mit Huus under frygtelige Hurraraab og vedholdende Skrig: "Ud med Forræderen, ned med Forræderen, pereat Spionen osv." og tumulterede paa den Maade en Tid lang, indtil efter Forløb af en Snees Minutter en Infanteri-Patrouille ankom under Capt. Irmingers egen Commando, hvorpaa Pøblen lidt efter lidt adspredte sig. Ingen af Politibetjentene kunde jeg ved dette Optrin bemærke, skjønt det klare Maaneskin gav et tydeligt Overblik over hele Hoben. Til henimod Kl. 4 om Morgenen gjennemstrejfede enkelte Smaahobe af halvdrukne Mennesker gaderne og udstødte gemene Skjeldsord udenfor mit Huus. - Paafaldende maa det altid synes, at Folkets Raseri er rettet imod mig, da jeg ikke staaer i fjerneste Forbindelse med det forhadte Toldvæsen, endogsaa mere end imod selve Toldembedsmændene, og jer er min egen Ære skyldig, derover offentlig at afgive min erklæring. Da ifjor begge de nuværende Over-Toldinspecteurer bereiste Landet, for at udarbeide Forslag til Indførelsen af Tolden i disse Landskaber, vare begge disse Herrer aldeles ubekjendte med Kysternes Beskaffenhed og Localiteten, og henvendte sig derfor til mig for at erholde de nødvendige Oplysninger. Ifølge min Embedsed ansaae jeg det for min Pligt at gjøre dette og har gjort det redelig uden alle Bihensyn, uden egene Interesse, og har ikke skjult mig bag tomme Former og Udflugter. Dette er den Forbrydelse, hvorfor man beskylder mig, idet man indbilder det eenfoldige Folk, at uden min Medvirkning vilde Tolden ikke kunne være bleven indført i Dithmarsken. Hvis der maaske ere udspredte andre løgnagtige Rygter om mig, saa kunne disse kun falde tilbage paa deres jammerlige Ophavsmænd. - I dette Øieblik er her alt roligt, men det er ikke at tvivle paa, at ved den første Anledning ville lignende og da maaskee endnu alvorligere excesser blive udøvede. Under disse Omstændigheder har jeg seet mig nødt til af den kongelige Regering i Gottorp at udbede mig Beskyttelse for min Eiendom og min Person og Sikkerhed imod Heider Publicums Insulter". - Den anden Meddelelse i Correspondetsbladet er af følgende Indhold: "Heide 2 Jan. Indførelsen af Tolden har her foraarsaget noget Røre. Med det nye Aars Begyndelseblev af en Mængde ansete Borgere udbragt et Hoch for Dr. Hübener, der har viist sig meget virksom for Toldfrihedens Vedligeholdelse. Dr. H. svarede i en rørende Tale, hvori han formanede til Ro og Orden og anbefalede et Klageskrift til det tydske Forbund. Derefter forsamlede sig en Mængde Mennesker af de laveste Folkeclasser, drog forbi Toldhusene, raabte "Hoch" for Toldfriheden og Heide, afsang "Ein freies Leben führen wir", begav sig endeligen til en herværende Indvaaners Huus og udstødte nogle meget fornærmende Ord. Til Haandgribeligheder kom det ikke; Grunden dertil maa vel især tilskrives den med Folkecharacteren bekjendte Øvrigheds forstandige og skaansomme Opførsel. Havde man nelig forøget den vistnok forhaandenværende Forbittrelse ved voldsomme Forholdsregler, hvortil der ikke viste sig nogen Nødvendighed, saa vilde der formodentlig uden Nytte være blevet udgydt Blod."

(Kjøbenhavnsposten, 7. januar 1839)

Sangen "Ein freies Leben führen wir" stammer fra Schillers skuespil "Die Räuber". En dengang folkelig udbredt sang. 

Grundtvig. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavn den 4de Januar 1838. - Det vil sikkert vække almindelig Tilfredshed og Glæde, at Grundtvig paa derom indgiven allerunderdanigst Ansøgning er bleven fritagen for den Censurforpligtelse, der som Følge af ham tidligere overgangen Dom for Presseforseelse paahvilte ham. Mandfolk er der nok af i Danmark, men kun faa Mænd, og en af disse Faa er Grundtvig - en gedigen, kraftig og stolt Charakter, høit fremragende over at denne Kratskov af en trællebaaren Slægt, en stærk, livlig, original Aand, et Særsyn midt i al denne flaue, farveløse Hverdagsagtighed, - et pletfrit Liv, frigjort for alle smaalige Hensyn og egennyttige Hensigter, ene helliget det Høieres Tjeneste. En saadan dygtig og rig Personlighed, en saaden ridderlighed og høibaaren Sjæleadel maa vække Ærefygt og Sympathi hos Enhver, der bekjender sig som en af Aandens Tjenere, hvad enten han anseer denne Aand udgangen fra Faderen ved Skabelsen eller fra Sønnen ved Gjenfødelsen i ham.  Hvor Aanden findes, det er Hovedsagen, og at dens Naadegaver i rig Fylde ere blevne Grundtvig til Deel, vil Ingen kunne negte, og paa hvor forskjellig Maade den end maatte virke hos Enhver, saa er det dog til eet Maal de Alle stræbe, til Aandens Frigjørelse og Seir, og Menneskehedens Fremgang til Viisdom, glæde og Velvære. Derfor vil det, hvor ligegyldig Sagen end er i og for sig, dog glæde Enhver, at en af vore mærkeligste Mænd, Nordens ægtefødte Søn,der som Digter, Historiegrandsker og Prædikant saa kraftigen har arbeidet for Nordens Vækkelse og Forherligelse, er bleven befriet for et trykkende Baand, der vel ikke kunde beskæmme ham men vel hans Fædreland.

(Kjøbenhavnsposten den 4. januar 1838)

Grundtvig skrev før han selv blev underlagt censur (1826-1837) ved flere lejligheder imod ytringsfrihed - så sent som 1831 mente han at skrivefrihed skulle være forbeholdt den "dannede del" af befolkningen. 10 år efter havde han som set ses vendt på en tallerken.

Den kvindelige dannelse. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavn, den 11te November 1837. - Den store Revolution, som i den senere tid er foregaaet i hele den qvindelige Dannelse, i hvilken Bogen og Brodeernaalen har indtaget Malkebøttens og Feiekostens Plads, og som, alle Overdrivelser fraregnet, vistnok ikke kan andet end glæde Enhver, har i Henseende til de unge Pigers Sundhed vist ikke havt nogen gavnlig Indflydelse, men bærer sikkert for en Deel Skylden for den større Nervositet og anden Svaghed, som nu synes at herske fremfor i en tidligere Tid. Den Mangel paa kraftig Bevægelse og legemlig Uddannelse, som det nye Opdragelsessystem medfører, har man derfor i de fleste større Stæder søgt at afhjælpe ved Voltigeerindretninger for unge Piger, og disse have, hvor de have været indført, alt baaret saa heldbringende Frugter, at det ikke mere kan være tvivlsomt, at saadanne lidt efter lidt ville blive indrettet overalt, og saaledes væsentligen ville bidrage til at gjøre legemlig Styrke og Smidighed, Sundhed, Livlighed og Gratie stedse almindeligere, og derimod til at banlyse de Sygdomme ja endog Synder, som danne vor nuværende Civilisations Skyggesider. Det glæder os derfor at kunne meddele, at en saadan Gymnastikindretning for unge Piger ogsaa hos os vil blive oprettet. Efter Forlydende skal nemlig Hr. Langgaard, hvis orthopædiske Institut paa Tuborg erhverver sig en stedse almindeligere, velfortjent Anseelse, have besluttet, her i Byen at indrette en Voltigeeranstalt for Damer, hvorved hans nærmeste Hensigt skal være, at aabne dem, der have forladt hans Institut, Adgang til at fortsætte de Legemsøvelser, der udgjøre en saa vigtig Deel af Curen, og at forskaffe alle dem, der have Anlæg til Skjævhed, Leilighed til saa tidligen og beqvemt at modarbeide denne Tendents, at de muligen kunne undgaae Nødvendighed af en formelig Cur. Men skjøndt det saaledes nærmest er Hr. Langgaards Bestræbelse at fuldstændigegjøre sit Institut, der har fremkaldt denne Beslutning, saa er der ingen Tvivl om, at denne Voltigeeranstalt, der, som bemærket, vil blive indrettet her i Byen, og komme til at staae under Tilsyn af Lægeer og Damer, ogsaa vil blive benyttet af saadanne, der ikke have været Skjæve, og heller ikke frygte for at blive det, og at den saaledes ogsaa i en videre Kreds vil kunne stifte megen Nytte.

(Kjøbenhavnsposten 11. november 1837)

Kjøbenhavn, den 6te October 1837. (Efterskrift til Politivennen)

- I Anledning af Besættelsen af de to ledige Pladse i de 32 Mænds Forsamling heri Staden ere vi blevne gjorte opmærksomme paa en Vedtægt, som der ved denne Leilighed iagttages nemlig: at ingen Ikke-Indfødte kan vælges. Hvad enten denne Skik grunder sig paa et udtrykkeligt Statut eller blot paa gammel Praxis, er dens Vedbliven saa aabenbar urimelig, ja næsten latterlig, at vi troe ikke paa nogen Maade at sige de 32 Mænds sunde Menneskeforstand eller Uhildethed af gammel Fordom nogen Compliment, ved at yttre, at vi blot behøve at gjøre opmærksom paa denne Vedtægts Tilværelse foor at foranledige dens Ophævelse. Den Mand, som Kjøbenhavns Borgere ikke vilde betænke sig paa at vælge til deres Deputerede ved Stænderforsamliingen eller nogensomhelst anden Hæderspost, er udelukket fra de 32 Mænds Forsamling, dersom han er født paa hin Side Elben eller maaske endog Eideren, om han end besad aldrig saa megen Retsindighed, Dulighed og Uafhængighed, om og han end har boet nok saa længe iblandt os. Det er en saadan Levning af taabelige Fordomme og chinesiske Isolerings Grundsætninger, der tillige i sig indeholder et Exempel paa den krasseste Nationalstolthed og Indbildning om egen Fortrinlighed, (thi Skikkethed til at være Medlem af de 32 Mænds Forsamling er vel det hvorpaa det ved Valget kommer an?) at vi ikke skulle spilde et Ord mere imod en Vedtægt, for hvis Vedbliven vi ikke ere i Stand til at opdage en eneste fornuftig Grund.

(Kjøbenhavnsposten den 6. oktober 1837)

Vaadeskudsulykke. (Efterskrift til Politivennen)

Den 3die August gik et ungt Menneske paa Jagt i Følge med en kongelig Skytte paa Veien, der fører fra Dyrehaven til Lundtofte. Den første mener at see en Skade eller deslige i et Piletræ i Hegnet om Lundtoftegaardens Mark; han skyder paa meget kort Distance, omtrent en Snees Skridt, i det lave Træ, da i det samme et Skrig høres, og den ulykkelige Trufne glider ned af Træet. Han var en kraftfuld og blomstrende Dreng i 12te Aar, Søn af Lundtoftegaardens Eier. En Ladning af svære Hagl havde gjennemtrængt hans venstre Side, Lungen og rimeligviis Hjertet, desuagtet løb han nogle Skridt imod Skytten, slyngede sig om dennes Knæ og raabte: "o, jeg lever ikke, jeg maae døe," og da de de jamrende Forældre kom ilende til Stedet, der er paa deres egen Mark omtrent 1000 Alen fra Gaarden, fandt de deres elskede Søn blødende paa Jorden og - død. Han var faa Øieblikke før med en Legekammerat krøbet op i Træet, men denne forlod strax Træet, og havde just fjernet sig et Par Skridt, da Skuddet skete. Denne Ulykke er saa meget beklageligere som Drengen var Forældrenes eneste Søn. 

(Kjøbenhavnsposten, 10. august 1837. Uddrag).