I Politivennen omtales Tugt- Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn en del. Kjøbenhavnsposten havde i 1834 givet en sønderlemmende kritik af forholdene, se Redacteurens Anmærkning til en artikel i Politivennen 705, 1829. Efter branden i 1817 blev der kun gjort det mest nødvendige, og de næste årtier blev kritikken af fængselsvæsenets metoder større og større. Enevælden var ikke i stand til at gennemføre en ellers lovet reform. Til Politivennens sporadiske indtryk af fangernes forhold, her årsberetningen fra 1846.
Collegialtidenden for i dag indeholder en beretning fra direktionen for det herværende Tugt-, Rasp- og Forbedringshus ang. dets tilstand i året 1846. Efter at deri er omtalt fremgangen af de under arbejde værende bygningsforandringer, meddeles følgende oversigt:
Hele den intenderede bygningsforandring og navnlig straffekvarterets indretning, skønt sin fuldendelse nær, er dog ikke endnu fuldført. Derfor har heller ikke den påtænkte reform med hensyn til fangernes forhold i anstalten kunnet indføres endnu. Der er således heller ikke i dette år foretaget nogen forandring med hensyn til fangernes bespisning og overarbejdet. For en gennemgribende forandring i disse henseender tillod forholdene endnu ikke at indføre, og mindre betydelige eller delvise forandringer fandt man det utilrådeligt at foretage, da nye vanskeligheder for indførelsen af den hovedforandring derved ville opstå. Derimod har direktionen, efter dertil erhvervet godkendelse fra Kancelliet, truffet den forandring med hensyn til underopsynet, at opsynsbetjentene herefter må bespises i straffeanstalten og til dels også ligge der om natten, så at den daglige fritid og de fridage, der var dem indrømmede, for fremtiden bortfalder.
Tugthuset på Christianshavn. Bag dette strakte sig helt ned til Sank Annæ Gade en anden og endnu større fængselsbygning.
Vel er denne nye indretning der er indtrådt med 1. januar 1847, ikke til besparelse for straffeanstaltens kasse, skønt personalet fra 23 er reduceret til 18. Men tværtimod er opsynsbetjentenes bespisning beregnet at ville koste omtrent 500 rbd. mere end hvad der er indvundet ved reduktionen i betjentenes antal. Imidlertid er derved vundet at hele styrken af opsynsbetjentene nu altid er til stede om dagen, og at selv om natten befinder den halve styrke sig i straffeanstalten, mens ved den tidligere indretning hver opsynsbetjent daglig forlod anstalten i 2 Timer og havde en fridag hver 6. eller 7. dag, hvad der foranledigede megen uorden og var til hinder for et stadigt og sikkert opsyn. Ligesom også den omstændighed, at der kun i hver af straffeanstaltens afdelinger om natten fandtes en opsynsbetjent på post, ikke var uden fare for sikkerheden, især i overordentlige tilfælde. Hertil kommer endnu at der ved den skete forandring er blevet muligt, uden nogen særdeles forøget udgift, for de tilbageblevne opsynsbetjente at lade indtræde en forbedring af deres kår, som allerede oftere har været ansøgt og som det var uundgåelig at indrømme, når man ville sikre sig et pålideligt opsyn.
Kastellet havde to krudttårne som 1817-1846 blev brugt til at huse 30 fanger, slaver hver. Fordelt på to etager. De var oprindeligt ombygget for at huse 60 af fangerne efter oprøret i 1817. Voldene var forsynet med palisader så fangerne ingen mulighed havde for at se ud.
Af grovere brud på disciplinen er der i afvigte år kun forekommet et tilfælde, hvor direktionen så sig nødsaget til at udsætte en fange i Kastellets tårne. Derimod har man troet at kunne udtage af tårnene endnu 2 af de der indesiddende fanger. Nogen undvigelse eller forsøg herpå har ikke fundet sted i årets løb. Derimod har der jævnligt været begået mindre betydelige brud på disciplinen, uordener og forvandskninger, for hvilke straffe er blevet dieterede. Ligesom det også især i den kvindelige afdeling, hyppigt har været nødvendigt at anvende straf for dovenskab. I den mandlige afdeling har i alt 126 afstraffelser fundet sted, nemlig: Udsættelse i Kastellets tårne 1, kat, tamp eller rotting i forskellige grader 69, fængsel på vand og brød fra 24 dage til 3 gange 5 dage 33, kachot fra 24 timer til 10 dage 22, ansættelse til mindre lønnende arbejder 3; desuden har man i 45 tilfælde måttet tildele vedkommende en alvorlig advarsel. I den kvindelige afdeling har 95 afstraffelser fundet sted, nemlig: ensomt fængsel fra 2 indtil 14 dage 13, ensomt fængsel, hvor en væv var opsat, indtil fangen ansås forbedret, 1, vand og brød fra 3 dage indtil 3 gange 5 dage 13, rottingslag 68; desuden har man i 8 tilfælde måttet givet alvorlige advarsler. De hyppigste afstraffelser i den kvindelige afdeling var for dovenskab, hvorfor man i reglen har dieteret rottingslag; af de 68 afstraffelser af den art blev således 59 anvendte for dovenskab, der vanskeligt under de bestående forhold på anden måde lader sig revse *).
Martinus Rørbyes skitse over en forbedringshusfange og fængselsbetjent, 1833
Sundhedstilstanden har i årets løb i anstalten været upåklagelig, og mortaliteten har ved et middeltal af 650 været 17, foruden en der selv aflivede sig. Af syge fanger lå ved årets begyndelse på sygestuen 26, og i årets løb indlagdes 311, tilsammen 337, af hvilke 17 døde cg 280 blev udskrevne, så at der ved årets udgang var 31 tilbage. De hyppigst forekomne sygdomme har været forkølelses- og rheumatiske tilfælde, mod hvilke også mange fanger uden at være indlagte på sygehuset har behøvet lægehjælp. Årsagen til disse så hyppigt forekommende forkølelsestilfælde, der stundom antager en farlig karakter, må efter lægens mening søges til dels deri, at man oftere er nødsaget til at sørge for tilstrømning af frisk luft på en måde, der ikke kan undlade at frembringe træk, mens de i lokalerne arbejdende fanger ved deres arbejde holdes i transpiration. Også i klædedragten, der er ens vinter og sommer, må rimeligvis en årsag hertil søges. Ikke mindre rimeligt er det, at den måde, hvorpå værelserne hidtil har været opvarmede, nemlig ved ovne i stuerne, som blev varmede med stenkul, har bidraget hertil, da dette brændemateriale frembragte røg og slem lugt, som har været en medvirkende årsag til de ikke få tilfælde af kronisk slimhoste og svindsot, der forekom i anstalten.
Den nu trufne indretning med ovnene tør derfor også i sanitær henseende anses for meget hensigtsmæssig. Men foruden de i strafanstalten selv virkende sygdomsårsager, må det efter lægens mening ikke overses, at det længere ophold i kulde og fugtige arrester, i hvilke ikke få fanger endnu må hensidde inden de dem vedkommende sager er pådømte, både frembringer disposition til denne sygdom og ofte fremkalder den, så at de fanger, der afleveres til straffeanstalten, ikke sjældent medbringe spiren til en sådan sygdom. Af hudsygdomme har der kun været få tilfælde i 1846
I året 1846 bestod 4 søndagsskoler i straffeanstalten. 2 for forbedringshuset mandlige fanger, 1 for Tugt- og Rasphusfanger og 1 for kvindefanger. De 3 skoler for mandsfangerne har bestandig været fuldtallige, og skolerne har således hele året gennem været besøgt af det reglementerede antal, 25. Til skolen for Tugt- og Rasphusfangerne er der desuden idelig fremkommet anmodninger om optagelse i samme, ligesom læreren overhovedet giver vedkommende fanger den anbefaling, at de med megen interesse følger skoleundervisningen. I skolen for kvindefangerne har der derimod ofte været færre end det bestemte antal 25; ved årets slutning fandtes i denne skole kun 21.
Dagskolerne har i 1846 kun været lidt besøgt, da der i straffeanstalten kun fandtes en ukonfirmeret dreng og en ukonfirmeret pige. 3 unge mandlige tugthusfanger, som vel var konfirmeret, men ansås meget trængende til skolegang, nød særskilt to timer undervisning om ugen. Ved påske kommunicerede af 451 mandsfanger 242, af 206 kvindefanger 102, ved Michaelis af 434 mandsfanger 233, af 202 kvindefanger 63. Om virkningen af den gejstlige omsorg for fangerne overhovedet fordrister præsten sig ikke til at udtale nogen bestemt mening; men ligesom fangernes opførsel og opmærksomhed under kirkegangen har været upåklagelig, således er det umiskendeligt, at der iblandt dem i almindelighed findes lyst og attrå til at søge trøst og vejledning hos deres sjælesørger. Antallet af dem, som begærer at tale med præsten, er større end tidligere, og det samme er tilfældet med dem, som begærer bøger.
I fangernes sysselsættelse og i den i straffeanstaltens forskellige afdelinger indførte arbejdsdrift er der i dette år ikke foregået nogen forandring. Foruden med spind og vævning af uldne varer, hvoraf en stor del har været efter bestilling til militæretaterne, har fangerne været beskæftigede med vævning af halvuldne, bomulds- og linnedvarer, med raspning og høvling af farvetræ, med plysning af gammelt tovværk og pilning af krølhår. Man har, især hvad mandsfangerne angår, i det hele ikke haft grund til klage over mangel på flid eller til at besvære sig over fangernes ulyst til arbejde, skønt de bestående forhold også med hensyn til fangernes vedholdende flid lader ikke lidt tilbage at ønske.
Martinus Rørbye, to forbedringshusfanger, 1833. Forbedringshusfangerne ansås for at have de bedste forhold. Værst var rasphusfangernes, der ofte kunne ligne slavernes i Stokhuset.
Populationen i straffeanstalten var den 1. januar 1846 622, deraf 419 mandsfanger og 203 kvindefanger. Inddømte blev i årets løb 164 mf. og 74 kv. Overflyttede fra Møns forbedringshus 20 mf., tilsammen 603 mf. og 277 kv. I årets løb løslodes efter endt straffetid: 124 mf. og 63 kvf., til Møns forbedringshus overflyttedes 2 mf., til fængslet i Kastellet 2 mf., til Bidstrup afgaves 1 kf., benådede blev 4 mf. og 3 kf, ved døden afgik 10 mf. og 8 kf., tilsammen 142 mf. og 75 kf. Den 31 dec. 1846 var således tilbage 461 mf. og 202 kf. Populationen var altså den 1. januar 1847 i alt 663 og heraf var: i rasphuset 100 mandsfanger, i tugthuset 33 mf. og 39 kf., i forbedringshuset 328 mf og 143 kf.
Direktionen har sluttelig henledt opmærksomheden på, at den af samme tilsigtede reform af straffeanstalten, til hvis forberedelse det foregående år især har været anvendt, i høj grad modarbejdes ved den omstændighed, at de lokale forhold i den del af Søkvæsthuset, hvori de mandlige forbedringshusfanger for en stor del hensidder, ikke tilstod i samme at foranstalte de indretninger, der måtte anses nødvendige for at fremme straffens forbedrende hensigt, og at tilvejebringe den adskillelse af fangerne og det stadige og lette tilsyn med disse, som især i et forbedringshus er af højeste vigtighed. Det er derfor direktionens overbevisning, at om det end vil lykkes den at indrette Tugt- og Rasphuset til et passende straffested, der ikke meget vil stå tilbage for de nyere anstalter af denne eller lignende art, som i de senere år er opført i andre lande, så vil dog mangelen af et forbedringshus altid være meget følelig, så længe ikke en egen ny straffeanstalt bliver bygget og indrettet til denne brug"
*) ) "Da det naturligvis ofte må være tilfældet, at en uordentlig fange flere gange i årets løb har været underkastet afstraffelse, vil Tallet af afstraffelserne ikke afgive et så ufordelagtigt resultat for fangernes opførsel i det hele, som det ellers kunne synes
(Kjøbenhavnsposten, 13. marts 1847)
Den lakoniske omtale af raspning af træ samt af arbejdet med gammelt tovværk dækker over et yderst sundhedsfarligt arbejde for lungerne. Søkvæsthuset var efter oprøret 1817 blevet brugt som nødfængsel, ligesom krudttårnene i Kastellet for de værste fanger, slaverne. I 1861-64 blev tugthuset ombygget til kvindefængsel. I 1931 opførtes Lagkagehuset ud mod Christianshavn.
Lagkagehuset på Christianshavns Torv, set fra den modsatte vinkel af det indledende billede i denne artikel. Det var her og i den bagvedliggende blok fængslet lå. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Collegialtidenden for i dag indeholder en beretning fra direktionen for det herværende Tugt-, Rasp- og Forbedringshus ang. dets tilstand i året 1846. Efter at deri er omtalt fremgangen af de under arbejde værende bygningsforandringer, meddeles følgende oversigt:
Hele den intenderede bygningsforandring og navnlig straffekvarterets indretning, skønt sin fuldendelse nær, er dog ikke endnu fuldført. Derfor har heller ikke den påtænkte reform med hensyn til fangernes forhold i anstalten kunnet indføres endnu. Der er således heller ikke i dette år foretaget nogen forandring med hensyn til fangernes bespisning og overarbejdet. For en gennemgribende forandring i disse henseender tillod forholdene endnu ikke at indføre, og mindre betydelige eller delvise forandringer fandt man det utilrådeligt at foretage, da nye vanskeligheder for indførelsen af den hovedforandring derved ville opstå. Derimod har direktionen, efter dertil erhvervet godkendelse fra Kancelliet, truffet den forandring med hensyn til underopsynet, at opsynsbetjentene herefter må bespises i straffeanstalten og til dels også ligge der om natten, så at den daglige fritid og de fridage, der var dem indrømmede, for fremtiden bortfalder.
Vel er denne nye indretning der er indtrådt med 1. januar 1847, ikke til besparelse for straffeanstaltens kasse, skønt personalet fra 23 er reduceret til 18. Men tværtimod er opsynsbetjentenes bespisning beregnet at ville koste omtrent 500 rbd. mere end hvad der er indvundet ved reduktionen i betjentenes antal. Imidlertid er derved vundet at hele styrken af opsynsbetjentene nu altid er til stede om dagen, og at selv om natten befinder den halve styrke sig i straffeanstalten, mens ved den tidligere indretning hver opsynsbetjent daglig forlod anstalten i 2 Timer og havde en fridag hver 6. eller 7. dag, hvad der foranledigede megen uorden og var til hinder for et stadigt og sikkert opsyn. Ligesom også den omstændighed, at der kun i hver af straffeanstaltens afdelinger om natten fandtes en opsynsbetjent på post, ikke var uden fare for sikkerheden, især i overordentlige tilfælde. Hertil kommer endnu at der ved den skete forandring er blevet muligt, uden nogen særdeles forøget udgift, for de tilbageblevne opsynsbetjente at lade indtræde en forbedring af deres kår, som allerede oftere har været ansøgt og som det var uundgåelig at indrømme, når man ville sikre sig et pålideligt opsyn.
Af grovere brud på disciplinen er der i afvigte år kun forekommet et tilfælde, hvor direktionen så sig nødsaget til at udsætte en fange i Kastellets tårne. Derimod har man troet at kunne udtage af tårnene endnu 2 af de der indesiddende fanger. Nogen undvigelse eller forsøg herpå har ikke fundet sted i årets løb. Derimod har der jævnligt været begået mindre betydelige brud på disciplinen, uordener og forvandskninger, for hvilke straffe er blevet dieterede. Ligesom det også især i den kvindelige afdeling, hyppigt har været nødvendigt at anvende straf for dovenskab. I den mandlige afdeling har i alt 126 afstraffelser fundet sted, nemlig: Udsættelse i Kastellets tårne 1, kat, tamp eller rotting i forskellige grader 69, fængsel på vand og brød fra 24 dage til 3 gange 5 dage 33, kachot fra 24 timer til 10 dage 22, ansættelse til mindre lønnende arbejder 3; desuden har man i 45 tilfælde måttet tildele vedkommende en alvorlig advarsel. I den kvindelige afdeling har 95 afstraffelser fundet sted, nemlig: ensomt fængsel fra 2 indtil 14 dage 13, ensomt fængsel, hvor en væv var opsat, indtil fangen ansås forbedret, 1, vand og brød fra 3 dage indtil 3 gange 5 dage 13, rottingslag 68; desuden har man i 8 tilfælde måttet givet alvorlige advarsler. De hyppigste afstraffelser i den kvindelige afdeling var for dovenskab, hvorfor man i reglen har dieteret rottingslag; af de 68 afstraffelser af den art blev således 59 anvendte for dovenskab, der vanskeligt under de bestående forhold på anden måde lader sig revse *).
Sundhedstilstanden har i årets løb i anstalten været upåklagelig, og mortaliteten har ved et middeltal af 650 været 17, foruden en der selv aflivede sig. Af syge fanger lå ved årets begyndelse på sygestuen 26, og i årets løb indlagdes 311, tilsammen 337, af hvilke 17 døde cg 280 blev udskrevne, så at der ved årets udgang var 31 tilbage. De hyppigst forekomne sygdomme har været forkølelses- og rheumatiske tilfælde, mod hvilke også mange fanger uden at være indlagte på sygehuset har behøvet lægehjælp. Årsagen til disse så hyppigt forekommende forkølelsestilfælde, der stundom antager en farlig karakter, må efter lægens mening søges til dels deri, at man oftere er nødsaget til at sørge for tilstrømning af frisk luft på en måde, der ikke kan undlade at frembringe træk, mens de i lokalerne arbejdende fanger ved deres arbejde holdes i transpiration. Også i klædedragten, der er ens vinter og sommer, må rimeligvis en årsag hertil søges. Ikke mindre rimeligt er det, at den måde, hvorpå værelserne hidtil har været opvarmede, nemlig ved ovne i stuerne, som blev varmede med stenkul, har bidraget hertil, da dette brændemateriale frembragte røg og slem lugt, som har været en medvirkende årsag til de ikke få tilfælde af kronisk slimhoste og svindsot, der forekom i anstalten.
Den nu trufne indretning med ovnene tør derfor også i sanitær henseende anses for meget hensigtsmæssig. Men foruden de i strafanstalten selv virkende sygdomsårsager, må det efter lægens mening ikke overses, at det længere ophold i kulde og fugtige arrester, i hvilke ikke få fanger endnu må hensidde inden de dem vedkommende sager er pådømte, både frembringer disposition til denne sygdom og ofte fremkalder den, så at de fanger, der afleveres til straffeanstalten, ikke sjældent medbringe spiren til en sådan sygdom. Af hudsygdomme har der kun været få tilfælde i 1846
I året 1846 bestod 4 søndagsskoler i straffeanstalten. 2 for forbedringshuset mandlige fanger, 1 for Tugt- og Rasphusfanger og 1 for kvindefanger. De 3 skoler for mandsfangerne har bestandig været fuldtallige, og skolerne har således hele året gennem været besøgt af det reglementerede antal, 25. Til skolen for Tugt- og Rasphusfangerne er der desuden idelig fremkommet anmodninger om optagelse i samme, ligesom læreren overhovedet giver vedkommende fanger den anbefaling, at de med megen interesse følger skoleundervisningen. I skolen for kvindefangerne har der derimod ofte været færre end det bestemte antal 25; ved årets slutning fandtes i denne skole kun 21.
Dagskolerne har i 1846 kun været lidt besøgt, da der i straffeanstalten kun fandtes en ukonfirmeret dreng og en ukonfirmeret pige. 3 unge mandlige tugthusfanger, som vel var konfirmeret, men ansås meget trængende til skolegang, nød særskilt to timer undervisning om ugen. Ved påske kommunicerede af 451 mandsfanger 242, af 206 kvindefanger 102, ved Michaelis af 434 mandsfanger 233, af 202 kvindefanger 63. Om virkningen af den gejstlige omsorg for fangerne overhovedet fordrister præsten sig ikke til at udtale nogen bestemt mening; men ligesom fangernes opførsel og opmærksomhed under kirkegangen har været upåklagelig, således er det umiskendeligt, at der iblandt dem i almindelighed findes lyst og attrå til at søge trøst og vejledning hos deres sjælesørger. Antallet af dem, som begærer at tale med præsten, er større end tidligere, og det samme er tilfældet med dem, som begærer bøger.
I fangernes sysselsættelse og i den i straffeanstaltens forskellige afdelinger indførte arbejdsdrift er der i dette år ikke foregået nogen forandring. Foruden med spind og vævning af uldne varer, hvoraf en stor del har været efter bestilling til militæretaterne, har fangerne været beskæftigede med vævning af halvuldne, bomulds- og linnedvarer, med raspning og høvling af farvetræ, med plysning af gammelt tovværk og pilning af krølhår. Man har, især hvad mandsfangerne angår, i det hele ikke haft grund til klage over mangel på flid eller til at besvære sig over fangernes ulyst til arbejde, skønt de bestående forhold også med hensyn til fangernes vedholdende flid lader ikke lidt tilbage at ønske.
Populationen i straffeanstalten var den 1. januar 1846 622, deraf 419 mandsfanger og 203 kvindefanger. Inddømte blev i årets løb 164 mf. og 74 kv. Overflyttede fra Møns forbedringshus 20 mf., tilsammen 603 mf. og 277 kv. I årets løb løslodes efter endt straffetid: 124 mf. og 63 kvf., til Møns forbedringshus overflyttedes 2 mf., til fængslet i Kastellet 2 mf., til Bidstrup afgaves 1 kf., benådede blev 4 mf. og 3 kf, ved døden afgik 10 mf. og 8 kf., tilsammen 142 mf. og 75 kf. Den 31 dec. 1846 var således tilbage 461 mf. og 202 kf. Populationen var altså den 1. januar 1847 i alt 663 og heraf var: i rasphuset 100 mandsfanger, i tugthuset 33 mf. og 39 kf., i forbedringshuset 328 mf og 143 kf.
Direktionen har sluttelig henledt opmærksomheden på, at den af samme tilsigtede reform af straffeanstalten, til hvis forberedelse det foregående år især har været anvendt, i høj grad modarbejdes ved den omstændighed, at de lokale forhold i den del af Søkvæsthuset, hvori de mandlige forbedringshusfanger for en stor del hensidder, ikke tilstod i samme at foranstalte de indretninger, der måtte anses nødvendige for at fremme straffens forbedrende hensigt, og at tilvejebringe den adskillelse af fangerne og det stadige og lette tilsyn med disse, som især i et forbedringshus er af højeste vigtighed. Det er derfor direktionens overbevisning, at om det end vil lykkes den at indrette Tugt- og Rasphuset til et passende straffested, der ikke meget vil stå tilbage for de nyere anstalter af denne eller lignende art, som i de senere år er opført i andre lande, så vil dog mangelen af et forbedringshus altid være meget følelig, så længe ikke en egen ny straffeanstalt bliver bygget og indrettet til denne brug"
*) ) "Da det naturligvis ofte må være tilfældet, at en uordentlig fange flere gange i årets løb har været underkastet afstraffelse, vil Tallet af afstraffelserne ikke afgive et så ufordelagtigt resultat for fangernes opførsel i det hele, som det ellers kunne synes
(Kjøbenhavnsposten, 13. marts 1847)
Den lakoniske omtale af raspning af træ samt af arbejdet med gammelt tovværk dækker over et yderst sundhedsfarligt arbejde for lungerne. Søkvæsthuset var efter oprøret 1817 blevet brugt som nødfængsel, ligesom krudttårnene i Kastellet for de værste fanger, slaverne. I 1861-64 blev tugthuset ombygget til kvindefængsel. I 1931 opførtes Lagkagehuset ud mod Christianshavn.
