Schleswig-Holstein. (Efterskrift til Politivennen)

Tysk artikel. Oversættelse øverst, original herunder:

Slesvig Holsten, 12. marts. Udviklingen af ​​den slesvig-holstenske sag er gået ind i en ny fase som følge af de seneste verdenshistoriske begivenheder. Bevidstheden om at vi selv er i stand til at bringe vores sag i mål på kort tid gennem vores egen styrke og vedholdenhed, er blevet udbredt og opfordrer alle patriotisk indstillede mænd til at handle hurtigt og beslutsomt. Kongen, vor hertugs rådmænd som skal lede det forfatningsmæssige arbejde, har mistet tilliden til sig selv og til deres effektivitet, og de skurke, der hidtil har givet deres samtykke til grev Carl Moltckes voldsomme foranstaltninger, trækker sig tilbage og indgår endog ind i en beskeden modstand. Kammerherre Scheel ser at hans tid er gået og er fortvivlet. Den ridderlige deputation fra hertugdømmerne, bestående af klosterprovst grev Reventlow von Preetz og grev Hahn von Neuhaus, fandt kongehertugen den mest fremragende modtagelse; ja, selv anmodningen om at se vores rettigheder anerkendt blev ikke umiddelbart afvist. På dansk side er folkets ledere meget optaget af, at kongen vil henvende sig til den slesvig-holstenske folkesag og give efter for den lokale bevægelse. De forsøger nu at skabe et generelt oprør i Danmark for at erobre Slesvig. Etatsråd Hvidt inviterer til folkemøder, hvor kravet om befolkningens effektivitet til at skabe en forfatningsmæssig forbindelse mellem Slesvig og Danmark skal motiveres. I hertugdømmerne vil hele folket vide at sætte pris på denne danske uforskammethed og vide at modvirke den i ord og handling. Programmet for befolkningen i Slesvig-Holsten vil blive overdraget til vor hertug af alle egne af landet. Vi kræver, at vores misforståede, undertrykte statslovgivning igen bliver en kendsgerning, at staten Slesvig-Holsten anerkendes i sin skilsmisse og adskillelse fra riget, at denne stat atter tildeles forfatningsmæssige rettigheder, at dens repræsentanter forhandler en ærlig, fri union med Danmark initieres af kongehertugen. Heraf følger alle de enkelte krav, hvis indfrielse er nødvendig for vor tyske bevidsthed og til forsvaret mod danske overgreb. Hele befolkningen samledes om det slesvig-holstenske-tyske banner, og ligesom vores sags retfærdighed er en folkelig overbevisning, kan sejren heller ikke komme fra den. Beslutningens time nærmer sig, den vil ikke finde os svage og sarte sjæle. Vores slesvig-holstenske regnemester Tiedemann på Johannisberg er den 10 d. M. blev genvalgt som suppleant i det fjortende landvalgkreds med 147 af 149 afgivne stemmer ved det af det danske kabinets vilkårlighed nødvendiggjorte suppleringsvalg. Som tidligere er også teglmageren Tams i Haddebye valgt som suppleant.   

Schleswig-Holstein, 12 März. Durch die neuesten weltgeschichtlichen Ereignisse ist der Entwicklungsgang der Schleswig-Holsteinischen Sache in eine neue Phase eingetreten. Das Bewusstseyn dass wir selber vermögen unsere Sache durch eigene Kraft und Beharrlichkeit in kurzer Zeit zum Ziele zu bringen, ist allgemein hervorgetreten, und drängt alle vaterländisch gesinnten Männer zu raschen und entschiedenen Handeln. Die Räthe des Königs, unsers Herzogs, welche das Verfassungswerk leiten sollen, haben dagegen das Vertrauen zu sich selber un zu ihrer Wirksamkeit verloren, und die Gehülsen welche bisher zu den Gewaltmassregegln des Grafen Carl Moltcke ihre Zustimmung gegeben haben ziehen sich zurück und treten sogar zu einer bescheidenen Opposition über. Der Kammerherr Scheel sieht ein dass seine Zeit verüber, und ist in Verzweiflung. Die ritterschaftliche Deputation aus den Herzogthümern, aus dem Klosterpropsten Grafen Reventlow von Preetz und dem Grafen Hahn von Neuhaus bestehend, hat bei dem König-Herzog die vorzüglichste Aufnahme gefunden, ja selbst das Verlangen unser Recht anerkannt zu sehen ist nicht unmittelbar abgelehnt worden. Dänischerseits sind die Volksführer in grosser Besorgniss dass der König sich der Schleswig-Holsteinischen Volkssache zuwenden und der hiessigen Bewegung nachgeben werde. Sie suchen jetzt eine allgemeine Volkserhebung in Dänemark zu bewirken um Schleswig zu erobern. Der Etatsrath Hvidt ladet zu öffentlichen Versammlungen ein, in denen die Aufforderung zur Wirksomkeit des Volkes um ein constitutionelle Verbindung Schleswigs mit Dänemark zu Stande zu bringen motivirt werden soll. In den Herzogthümern wird das gesammte Volk diese dänische Unverschämtheit gebührend zu würdigen und derselben in Rath und That zu begegnen wissen. Das Programm des Schleswig-Holsteinischen Volkes wird in diesen Tagen von allen Theilen des Landes aus unserm Herzog überreicht werden. Wir verlangen dass unser misskanntes, unterdrücktes Landesrecht wieder Thatsache swerde, dass der Staat Schleswig-Holstein in seiner Scheidung und Trenning vom Königreich anerkannt, dass diesem Staat die constitutionellen Rechte wieder eingeräumt, dass mit seinen Vertretern die Verhandlung über eine ehrliche, freie Union mit Dänemark vom König-Herzog eingeleitet werde. Daraus folgen alle einzelnen Forderungen, deren Gewährung für unser deutsches Bewusstseyn und die Abwehr dänischer Uebergriffe nothwendig ist. Um das Schleswig-Holsteinisch-Deutsche Banner schaart sich die ganze Bevölkerung, und wie die Gerechtigkeit unserer Sache Volksüberzeugung ist, so kann ihr auch der Sieg nicht entstehen. Die Stunde der Entscheidung nahet, sie wird uns nicht schwach und kleinmüthig finden. Unser Schleswig-Holsteinischer Rechnenmeister Tiedemann auf Johannisberg ist am 10 d. M. im vierzehten ländlichen Wahldistrict mit 147 unter 149 abgegebenen Stimmen bei der durch die Willkür des dänischen Cabinets nöthig gewordenen Ergänzungswahl wieder zum Abgeordneten gewählt. Zum Stellvertreter ist nebenfalls, wie früher, der Ziegeler Tams in Haddebye erkoren worden. 

Og i samme blad, efterfølgende artikel:

Slesvig Holsten, 13. marts. Kongehertugen har givet efter for det ultradanske partis stadig mere påtrængende krav om krigsforberedelser; ikke blot at Kastellet ved København modtager de nødvendige forsvarsrustninger, men også fæstningen i den tyske forbundsstat Holsten, Rendsburg, modtager sådanne, der arbejdes allerede på at styrke befæstningerne af begge og krigsreserven organiseres. Desuden er tre linieskibe og flere slupper ved at blive indrettet, og ifølge meldingerne er et nyt artillerikorps ved at blive dannet i Jylland. Vi minder det tyske folk og de tyske fyrster om, at Danmarks oprustning på tysk jord er rettet mod de tyske bevægelser til fordel for hertugdømmerne, at deres endelige mål er at kræve hertugdømmet Slesvig for Danmarks krone. Den tyske sag i hertugdømmet Slesvig, som hidtil er forsømt af tyske diplomater, vil blive betragtet som det tyske folks sag ikke mindre end den tyske sag i Holsten. Tysk ære tolererer ikke at der sker en krænkelse af de tyske slesvigske interesser fra Danmarks side. Haderslev by har endnu en gang kraftigt protesteret mod daniseringen af ​​den lokale lærde skole. Kongen svarede en til København sendt deputation med denne protest, at han af respekt for sin afdøde far ikke kunne ændre noget i beslutningen, men at de videre planer om danisering skulle overvejes, inden de blev gennemført. Kommunen har gennem sine repræsentanter truffet beslutningen om ikke længere at godkende de udgifter, der er afholdt hidtil fra den kommunale æra til den danske akademiske skole. Det vil herefter afventes, om der vil blive anvendt tvangsmidler. Der er også givet pressefrihed og foreningsrettigheder, men offentliggørelsen har endnu ikke fundet sted. Tildelingen af ​​retten til at afholde folkemøder er af stor betydning på nuværende tidspunkt, og det vil også forhindre udbrud af uroligheder i Kiel, hvor borgerne allerede har accepteret en truende stilling på trods af politiets forbud mod offentlige møder. I forgårs stemte de erfarne mænd i Itzehoe på de større og mindre landlige godsejere i hertugdømmet Holsten. De førstnævnte blev valgt: Klosterprovst Grev Reventlow von Preetz og godsejeren Schwerdtfeger auf Wensten; for sidstnævnte: bondeejerne Rohwer zu Jaergstorf og Witt zu Büsum, altså fire faste, beslutsomme mænd. Vælgernes protest over valghandlingen er blevet taget til protokols. Vælgerne fik også lov til at lave deres egne valgbestemmelser. Forholdene ser ud til at blive mere og mere sådan, at de erfarne mænd slet ikke vil mødes i København. - Lørdag den 18. d. M., afholdes der i Rendsborg et møde af deputerede for begge hertugdømmer for at træffe beslutning om de nødvendige skridt under de nuværende forhold.

Schleswig-Holstein, 13 März. Der König-Herzog hat dem immer dringender gewordenen Verlangen der ultradänischen Partei kriegersche Rüstungen zu veranstalten nachgegeben; nicht bloss dass die Citadelle bei Kopenhagen die nöthige Vertheidigungsarmirung erhält, auch die Festung des deutschen Bundeslandes Holstein, Rendsburg, erhält solche, an Verstärkung der Befestigungswerke beider wird schon gearbeitet und die Kriegsreserve wird organisirt. Ferner werden drei Linienschiffe und mehrere Fegatten ausgerüstet, und dem Vernehmen nach in Jütland ein neues Artilericorps gebildet. Wir erinnern das deutsche Volk und die deutschen Fürsten daran dass die Rüstungen Dänemarks auf deutschen Boden gegen die deutschen Bewegungen zu Gunsten der Herzogthümer gerichtet sind, dass ihr endliches Ziel ist das Herzogthum Schleswig für die Krone Dänemark zu behaupten. Die bisher von deutschen Diplomaten vernachlässigte deutsche Sache des Herzogthums Schleswig wird als die Sache des deutschen Volks nicht minder wie die deutsche Sache Holsteins betrachtet werden. Die deutsche Ehre duldet es nicht dass irgendeine Verletzung der deutschen Interessen Schleswigs ferner von dänischer Seite geschehe. Die Stadt Hadersleben hat nochmals energisch gegen die Danisirung der dasigen Gelehrtenschule protestirt. Einer mit dieser Protestation nach Kopenhagen gesandten Deputation hat der König erwiedert dass er aus Pietät gegen seinen verewigten Vater in dem Beschlusse nichts ändern könne, dass aber die weitern Danisirungspläne vor der Ausführung noch erwogen werden sollten. Die Stadtkommune hat durch ihre Vertreter den Beschluss gefasst: die bisher geleisteten Ausgaben aus dem Stadtärar künstig für die dänische Gelehrtenschule nicht mehr zu bewilligen. Man wird dann erwarten ob Zwangsmittel zur Anwendung gebracht werden. Pressfreiheit und Associationsrecht sind dem Vernehmen auch bewilligt, indess ist die Publication darüber noch nicht erfolgt. Die Bewilligung des Rechts zu Volksversammlungen ist gegenwärtig von grosser Bedeutung, auch wird dadurch dem Ausbruch von Unruhen in Kiel vorgebeugt, wo die Bürger wider das polizeiliche Verbot der Bürgerversammlungen bereits eine drohende Stellung angenommen haben. Vorgestern ward in Itzehoe die Wahlhandlung der erfahrnen Männer für die grössern und die kleinern ländlichen Grundbesitzer des Herzogthums Holstein vollzogen. GEwählt wurden die ersteren: der Klosterprobst Graf Reventlow von Preetz und der Gutsbesitzer Schwerdtfeger auf Wensten; für die letztern: die bäuerlichen Hofbesitzer Rohwer zu Jaergstorf und Witt zu Büsum, also vier fest, entschiedene Männer. Die Protestation der Wähler vor dem Wahlacte ist zu Protokoll genommen worden. Auch ward den Wählern gestattet das Wahlreglement sich selber zu machen. Die Verhältnisse scheinen sich immmer mehr so zu gestalten dass die erfahrnen Männer gar nicht in Kopenhagen zusammentreten werden. - Am Sonnabend, den 18 d. M., wird in Rendsburg eine Versammlung der Abgeordneten beider Herzogthümer gehalten um die nötigen Schritte unter den jetzigen Verhältnissen zu beschliessen. 

(Allgemeine Zeitung 19. marts 1848)

Martsdagene: 18de Marts 1848. (Efterskrift til Politivennen)

Den 13. marts huggede militær og politi ind på en folkeopstand i Berlin. Nyheden om denne og de nærmere detaljer begyndte at indløbe nogle dage efter, fra 18. marts i Kjøbenhavnsposten.

- Frygtens onde følger begynde også her at vise sig; foreløbig aftager arbejdet; man foretrækker at holde på de rede penge, i stedet for at beskæftige håndværkere og andre arbejdere; man indskrænker sine foretagender i alle retninger; kreditten nægtes uformuende. 

Det var højligt at ønske at man vel betænkte hvilke følger en sådan ængstelighed - som i Danmark og navnlig i København vistnok er højst utidig - kan fremkalde. - Men kan man ikke overvinde sig til en klogere og bedre fremgangsmåde, så tør arbejdsklasserne dog endnu fatte det bestemte håb til kong Frederik den Syvende, at deres rolige og tillidsfulde bøn til ham om forholdsregler til offentligt arbejde - hvorpå der i denne tid ikke kan være mangel - og til lettelse i midlerne til livsopholdet for dem og deres familier, vil blive modtaget med anden kongelig velvilje og så vidt muligt opfyldt. De formuende klasser burde lige såvel som regeringerne endelig kunne indse, at dette er blevet tidens uundgåelige opgave, der ligger os langt nærmere end at samle bidrag til hvilket som helst anden patriotisk bestemmelse.

(Kjøbenhavnsposten, 18. marts 1848).

- Slesvig-holstenerne begynder allerede at frygte for, at de store begivenheder i vesten skal kølne interessen for dem i Tyskland. I Kieler Correspondenzblatt tilråder en tysk nordslesviger Tyskland, at det dog ikke må glemme Slesvig-holsten, at det ikke snart skal hedde: "det er alt for sildigt". Altså man tilstår, at man ikke kan stå på sine egne ben; røber dette ikke tydeligt nok, at man mistvivler om folkets bistand, og at man kun fører en partisag, som behøver det hele beslægtede nationalpartis bistand for at kunne sætte igennem. Hvis folket var enigt med de forskellige aristokratier, hvoraf det slesvig-holstenske parti består, da kunne man ganske rolig lade Tyskland skytte sig selv, og da behøvede man ikke at frygte Danmark. For øvrigt vil den ærede nordslesvigers bøn nok finde gehør hos de samme, som hidtil har ført slesvig-holstenernes sag i Tyskland, han behøvede ikke engang at bede dem derom, for han kunne være forvisset om at hof-, professor- og pengemændspartiet i Tyskland netop nu mere end nogensinde har årsag til at give nationalspørgsmølet den største vigtighed, hvor det måtte komme frem, for at aflede opmærksomheden fra revolutionen, som i så mange henseender er ubehagelig for de partier. Nordslesvigerne kunne altså som hidtil stole på den kraftigste bistand af augsburgeren (hofferne) såvel som af Deutsche Zeitung (professorerne) og Bremertidenderne (pengemændene); men måske disse folks bistand nu slet ikke nytter mere. Folkemassen som aldrig synderlig har lyttet til dem, har vist nok nu fået ganske andet at tænke på end det, som de blade ville indprente dem. Og hvad nytter alle anbefalinger i bladene, når folket ikke bekymrer sig derom. Slesvig-holstenernes eneste håb og støtte i Tyskland er Ludvig af Bayern, som med bravur har erklæret at ville stille sig i spidsen for den tyske bevægelse. Man ved imidlertid hvad det betyder; vil han stille sig i spidsen for bevægelsen, så er det for at give den en retning, som konvenerer ham, altså en reaktionær og romantisk retning mod Frankrig, og hans tilbud vil derfor blive afvist af alle dem, som knytter deres bestræbelser til den nye revolution. Hans patronage vil altså kun kompromittere slesvig-holstenerne, vil stille dem i lige linje med den fyrstelige og doktrinære reaktion mod det hele liberale Tyskland.

(Kjøbenhavnsposten, 18. marts 1848).

Der findes kun få aviser tilgængelige som ikke var af dansk-nationalistisk observans. En undtagelse var Lyna der blev udgivet i Haderslev. Den var af slesvig-holstensk observans. Dem var der flere af: Sonderburger Wochenblatt, Eckernförder Wochenblatt og Allgemeines Wochenblatt (Aabenraa). Af dansksprogede aviser var der Dannevirke (Haderslev, 1848), Apenrader Ugeblad (1839) og Flensburger Zeitung (1840). 

"Flensburger Correspondent" var Den slesvigske Forenings talerør. Den skiftede 1. oktober 1850 navn til "Flensburger Zeitung" og redigeredes af Claus Manicus. Den havde opnået at få statsstøtte på 1.000 rigsbankdaler, under politiske betingelser: minister for Slesvig, Bardenfleth indskærpede at den måtte følge "de vink ... som ministeriet med hensyn til bladets indhold og tone" gav. Da de slesvig-holstenske blade var undertrykt indtil 1855, var avisen ret alene på avismarkedet.

Under det slesvig-holstenske styre (april 1848 - juli 1849) blev alle dansksindede aviser lukket. Fra sommeren 1850 styrede danske embedsmænd i en årrække ret enevældigt og politiet udøvede censur på alt politisk stof. Nedenstående er en artikel fra Lyna som er indekseret i Mediestream indtil 1848.

Efter det, der nu forberedes i Tyskland, en tættere sammenlægning af forbundsstaterne med et lovgivende over- og underhus (fyrste- og folkekammer), hvortil de enkelte fyrster vil blive tvunget til at ofre en væsentlig del af deres suverænitet, løsner Holsten og Lauenburg sig fra den danske stat, og slesvigerne og vil kun have kongen til fælles med dem. Holstein-Lauenburg vil snart gøre krav på og ifølge de nye føderale love få sine egne finanser, hær, flåde og regering. Det bliver kongens nedenstående 28. jan. lovede grundlov, det danske flag sænkes og det sorte, røde og guldflag med dobbeltørnen, som allerede er godkendt af forbundsforsamlingen, vil blive hejst - kort sagt: Holsten - Lauenkurg skilles fra Danmark-Slesvig som selvstændig stat i disse turbulente tider og smelter sammen med Tyskland. Slesvig er ikke ulykkelig på grund af dette, det kommer snarere ind i en tilstand af bedring og ro som følge af sin ustabile situation og takket være sin heldige situation, gennem den kommercielle aktivitet, aktivitet og forsigtighed, der er iboende i Slesvig, gennem jernbaner og havne, forbedring af lovgivning og administration, real- og handelsskoler opnår snart uanet styrke og velstand. Slesvig vil blive mere selvstændig, den vil vinde tid til at lære sine ejendommelige fordele at kende og føle en glad stolthed over at besidde dem. Det er vores trøst i adskillelsen fra en gammel ven, der selvfølgelig altid spillede den nedladende herre mere end Slesvigs ven. Må vi stadig leve videre med Holsten under et godt og klogt fyrstehus! Med hensyn til Slesvigs fremtidige forhold til riget vil dette udvikle sig mere og mere under, hvad vi håber bliver en fri og lykkelig kejserforfatning, mens Slesvig gennem sin egen provinsstænderforsamling får sin egen forfatning og interne, traditionelle institutioner, som vi finde værdifuldt, beskytte, pleje og uddanne, mens vi skal diskutere, hvad der angår helstaten i forbindelse med kongeriget. Sprogspørgsmålet i Slesvig skulle løses, så begge sprog ville have lige rettigheder.

Ideen om en eksisterende stat "Slesvig-Holsten" fremstår mere iøjnefaldende end nogensinde som et drømmebillede, som en oprører på grund af de nuværende hurtige reformer i Tyskland. Nu forsvinder denne oprører, man ser endelig Ejderen som delstatsgrænsen mellem Tysklands Forbund og delstaten Danmark-Slesvig! Hvem tvivler stadig på denne virkelighed, eller tror på, at de stadig kan kæmpe imod den? Beseler, den lønnede agent for Tysklands lærde, der ønsker erobring, mener det. Han og en landsretssekretær, Clausen, drevet af den desperate situation i deres delstat i Slesvig-Holsten, ankom her onsdag aften og forsøgte at gøre det klart for medlemmerne af den lokale borgerforening den følgende aften, at de nu skulle mobilisere alt, selv deres koner og børn i de opgivne sting for at hjælpe det så truede fædreland "Slesvig-Holsten"; Tyskland (dets fortalere?) ville hjælpe. Der er slesvig-holstensk folkemøde i Rendsburg i dag; Det kan have været Beselers og Clausens hemmelige idé at kunne tage alle borgerforeningens medlemmer med til dette store møde. Det betyder, at kun de herrer: ekspedient Dr. Meyer, Eisengiesser Bonnichsen, maler Hager, garver Göhlmann og Harz von Kafdrup rejste med dem. Disse herrer forlod byen i går morges.

Hadersleben, d. 15. März.
Nachdem was sich jetzt in Deutschand vorbereitet, eine engere Verschmelzung der Bundesstaaten mit einem gesetzgebenden Ober- und Unterhause (Fürsten- und Volkskammer), dem die einzelnen Fürsten einen bedeutenten Theil ihrer souverainitet zu opfern genöthigt sein werden, löst Holstein und Lauenburg sich vom staatenverbande Dänemarks und Schlesvigs und wird nur mit ihnen den Fürsten gemein haben. Holstein-Lauenburg wird bald seine eigenen Finanzen, eigene Armee, Flotte und Regierung fordern und auch, den neuen Bundesgesetzen gemäss, erhalten. Es wird die vom König unt. 28. jan. in Aussicht gestellte konstitution niecht entgegen nehmen können, es wird die dänische Fahne einziehen und die von der Bundesversammlung schon angenonnnene schwartz-roth-goldne Fahne mit dem Doppeladler aufziehen - kurzum: Holstein - Lauenkurg scheidet sich in dieser bewegten Zeit als ein eigner Staat von Dänemark-Schleswig aus und verschmilst mit Deutschland. Schleswig ist dadurch nicht unglücklich, es tritt vielmehr als seiner schwankenken Lage in den Zustand der Genesung und Ruhe und wird durch seine glückliche Lage, durch den dem schleswiger innewohnenden Handelsgest, Betriebsamkeit und Klugheit, durch ensenbahnen und Häfen, durch Verbesserung der Gesetzgebung und Verwaltung, Real- und Gewerbeschulen, bald zu ungeahnter Kraft und Wohlstand gelangen. Schleswig wird mehr selbstständig werden, es wird Zeit gewinnen, seine eigenthümlichen Vorzuge kennen zu lehrnen und im Besitz derselben einen glücklichen Stolz fühlen. Dies ist unser Trost in der Trennung von einem alten Freunde, welcher freilich immer mehr den herablassenden Herrn als den Freund Schleswigs gespielt hat. Mögen wir noch immer mit Holstein unter einem guten und weisen Fürstenhause fortbesteben! In Betreff des künstigen Verhaltnisses Schleswigs zum Königreiche, so wird dieses unter einer, wir hoffen es, freien und glücklichen Reichsverfassung sich mehr und mehr entwickeln, währeud Schleswig durch seine eigene Provinzial-ständeversammlung seine eigenthümliche Verfasung und innern, hergebrachten Einrichtungen, die uns werth find, schützen, pflegen und auszubilden Gelegenheit hat, während wir das, was den qanzen Staat betrift, in Verbindung mit dem Königreich zu besprechen haben werden. Die Spracbangelegenheit Schleswigs müstte dahin erledigt verden, dass beide Sprachen durchaus gleiche Berechtigung zu geniessen Hätten.

Die Idee von einem vorhandenen Staate "Schleswig-Holstein" tritt durch die jetzigen raschen Reformen Deutschlands augenfälliger als je wie ein Traumbild, wie ein Rebel hervor. Jetzt verschwindet dieser Rebel, man erblieckt entlich die Eider als Staatsgrenze zwischen dem Bundesverein Deutschland und dem Staate Dänemark-Schleswig! Wer zweifelt noch an dieser Wirklichkeit, oder glaubt, gegen dieselbe noch ankämpfen zu könne? Beseler, der besoldete Agent der eroberungssüchtigen Gelehrten Deutschlands, glaubt es. Er und ein Obergerichtssecretair Clausen, durch die verzweifelte Lage ihres schleswigholsteinischen Staates getrieben, trafen Mittwoch Abends hier ein und bemühten sich, den Abend darauf den Mitgliedern des hiesigen Bürgervereins deurlich zu machen, wie sie jetzt Alles aufbieten müssten, ja selbst ihre Frauen und Kinder im Stiche lassen, um dem so sehr bedrohten Vaterlande "Schleswig-Holstein" beizuspringen; Deutschland (die Advocaten desselben?) würde beistehen. In Rendsburg ist heute eine schleswigholsteinische Voksversammlung; es ist vielleicht die geheime Idee Beselers und Clausens gewesen, sammtliche Mitglieder des Bürgervereins mit nach diesem grossartigen Meeting bringen zu können. Es heistt, dass nur die Herren: Gerichtschreiber Dr. Meyer, Eisengiesser Bonnichsen, Maler Hager, Gerber Göhlmann und Harz von Kafdrup mitgereist sind. Diese Herren verliessen die Stadt gestern Morgen.

(Lyna - Ein schleswigsches Wochenblatt. Udgivet i Haderslev, 18. marts 1848)

I Slesvig havde der gennem et par årtier eksisteret en del blade, alle på tysk. Det første dansksprogede var "Dannevirke" (1838). I "Lyna - Ein schleswigsches Wochenblatt" (udgivet i Haderslev) kunne man aflæse forskellen til Københavnerpressen. Den 18. marts 1848 beskrev bladet hvordan en gammel ven, Holsten, bevægede sig mod den tyske forbundsstat, mens Slesvig stadig var en del af Danmark-Slesvig, dog med en betydelig større selvstændighed gennem udvikling på alle samfundsområder, og skrev bl.a.:

Mögen wir noch immer mit Holstein unter einem guten und weisen Fürtenhause fortbestehen! In Betreff des künftigen Verhältnisses Schleswigs zum Königreiche, so wird dieses unter einer, wir hoffen ess, freien und glücklichen Reichsverfassung sich mehr und mehr entwickeln, während Schleswig durch seine eigene Provinzial-Ständeversammlung seine eigenthümliche Verfassung und innern, hergebrachten Einrichtungen, die uns werth sind, schützen, pflegen und auszubilden Gelegenheit hat, während wir das, was den ganzen Staat betrifft, in Verbindung mit dem Königreich zu besprechen haben werden. Die Sprachangelegenheit müsste dahin erledigt werden, dass beide Sprachen durchaus gleiche Berechtigung zu geniessen hätten.

Dette synspunkt kunne man retfærdigvis også læse i "Flyveposten", 17. marts 1848, hvor spørgsmålet hvad slesvigere egentlig er, besvares med at de helst bare vil opfattes som slesvigere, et folkefærd boende mellem Østersøen og Nordsøen, mellem Kongeåen og Ejderen. Og ikke en del af Holstein, heller ikke som en provins i Danmark. Dette uanset at der tales forskellige sprog: Dansk, tysk og frisisk. 

Slesvigere er saadanne Borgere af den danske Staat, som, oprindelig danske af Herkomst, ved Historiens Nødvendighed have indgaaet en saadan Blanding med vore Naboer, Holstenerne, med hvem vi i Aarhundreder have deelt Overherre, at vi nu for Tiden, betragtede som en Eenhed, hverken ere eller ville være udelukkende Danske eller Tydskere, men kun Slesvigere. - Vi forstaaes nu af dem, der ville forstaae os. Vi ere altsaa som Slesvigere et ved sine Beboerres Eiendommelighed, ved denne sig bestandig gjentagende Dobbelthed, afsondret, i og for sig afsluttet, selvstændigt Land.

Vilstrup. (Fra: "Schleswig-Holstein meerumschlungen", 1865). 

Som det fremgår af det foranstående materiale var der snarere end en slesvig-holstensk bevægelse mange bevægelser som i det omfang man ønskede noget, pegede i forskellige retninger. Hvor Olshausen repræsenterede et venstreliberalt synspunkt. "Kieler Correspondenz-Blatt" var underlagt en skrap censur. Udviklingen skulle forsimple det hele, og det overordentlig hurtigt. Det skyldtes flere faktorer: At Christian d.8. var død i januar, at der var uro i hertugdømmerne, og at der var revolutioner rundt omkring i Europa i februar og marts. Olshausen m.fl. var bekymrede for at det skulle løbe løbsk, og fik sammen med andre indkaldt en fælles stænderforsamling den 18. marts for Slesvig og Holsten - noget som ellers kun den danske konge kunne gøre. Olshausens forslag om at nedsætte en provisorisk regering blev nedstemt til fordel for at afsende en deputation til Frederik VII for at kræve fælles forfatning for hertugdømmerne, almen valgret, presse- og forsamlingsfrihed, folkebevæbning og optagelse af Slesvig i det tyske forbund. Mens deputationen og den nyudnævnte regering ikke kunne blive enige, opmuntredes man i Slesvig-Holsten af opstanden i Berlin. 

Flensburg. Ved valgene til den konstituerende landsforsamling i juli 1848 var såvel Kieler Correspondenz-Blatts venstereliberale Theodor Olshausen, som hans bror Justus Olshausen uhyre populære og fik mange stemmer. I modsætning til deres danske pendant, fx Orla Lehmann, var de imidlertid på den tabende parts side i krigen 1848-1851, og Theodor Olshausen besluttede at flygte til USA. (Fra: "Schleswig-Holstein meerumschlungen", 1865)

Set fra denne side taler man om ekstreme kræfter i København, men at der stadig var gang i en proces frem mod en løsning.

Om Mødet i Hippodromen. (Efterskrift til Politivennen)

Et referat af mødet stod i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 13. marts 1848, 2. udgave

Hippodromen som gav ophav til navnet "Hippodrombevægelsen", Nørregade 39. I dag Folketeatret. Foto fra ca. 1890. Ukendt fotograf. Mariboes Samling, Kbhbilleder. Ejendommen er fra 1825. Fra 1845 Kjøbenhavns Hippodrom. Forretningen gik dårligt, og 1855 blev det indrettet til cirkus og teater. 

De holstenske købstæders deputerede har den 13. d.s. i Itzehoe valgt redaktør Th. Olshausen og overretsadvokat Claussen til deres repræsentanter ved rådslagningen om forfatningsudkastet. Til suppleant valgtes advokat Bargum. Af de holstenske provster blev samme dag valgt overkonsistorialråd Paulsen i Altona til repræsentant og provst Balemann i Oldenburg til suppleant. 

I Kiel skulle i disse dage holdes store forsamlinger for at forhandle angående nye petitioner til kongen . Man ventede talrige besøg derved af de mange fremmede som netop var kommet til byen i anledning af fastemarkedet. Men, tilføjes der, da posten fra København ikke har bragt nogen stadfæstelse af "rygtet om demonstrationer af de københavnske ultradanske, så turde dette virke beroligende."

(Kjøbenhavnsposten 17. marts 1848).

I den forsamling som søndag den 12. dennes afholdtes i Hippodromen af de mænd der havde underskrevet "Adressen til Kongen, om en fuldstændig repræsentativ-forfatning grundet på en fuldstændig udvidet valgret og valgbarhed til de hidtil ikke repræsenterede folkeklasser", yttrede en æret taler, at man burde virke i forening med den forsamling, som aftenen før havde afholdt møde i Casino, og hvis tendenser han nærmere betegnede. 

I denne anledning tog jeg til orde, at når der tilsigtedes en samvirken, en enighed, ikke på skrømt, men gennemstrømmende sind og skind, således som en så alvorlig sag fordrede det, man da først måtte blive enige om principperne. I den forsamling i Casino blev opstillet den sætning: at det var uværdigt og fornedrende om Danmark ville tilkøbe sig fred ved at bortgive Slesvig - en sætning, som enhver dansk mand, enhver dansk undersåt må tiltræde -  men sammesteds fremsattes tillige det råd, at bortgive Holsten for at kunne have fred i den øvrige del af riget. Som Argumenter fremmanedes skrækkebilleder, hentede fra det tyske forbunds myndighed og det holstenske folks antipati mod alt hvad der er dansk, mens på den anden side folkets vilje i Slesvig ikke toges i betragtning. - Begge dele anføres her kun på grund af konsekvenserne.

Lad folket komme til orde, og da først vil det vise sig om det er det holstenske folks vilje eller om der eksisterer en holstensk propaganda, hvis bestræbelser går ud på at rejse en ny holstensk trone for en ny holstensk hertug på den danske stats sønderlemmelse. I favør af en sådan bestræbelse kan jeg ikke handle og gentager, at først når folkets stemme har været hørt, det da vil være tids nok for dem, der råde til og søger det danske riges frelse i en amputation. 

Til slut opfordrede jeg den forsamlings ordførere til at belyse og fjerne de ovenfor antydede inkonsekvenser, hvortil hr. højesteretsadvokat Lehmann nærmest ytrede at Holsten aldrig havde hørt til den danske stat, og at man ikke kunde bortgive, hvad man aldrig havde ejet. Endvidere ytrede samme taler sig angående sine fortjenester af den konstitutionelle sags fremme i Danmark - noget jeg aldrig har set draget i tvivl - samt de ofre en sådan stræben nødvendigvis havde været forbundet med. 

Hvilke offer hr. Lehmann har bragt sin overbevisning angående landets velfærd, foruden dem, der er offentlig bekendte, har jeg ikke nogen kendskab om, men nærer heller ingen tvivl i så henseende. Enhver må bedst vide med sig selv, hvad offer han har bragt den sag, han anser for den gode sag, men det turde dog vel være noget, der er offentligheden uvedkommende. - Hvad jeg her har ytret, er kun foranlediget ved at hr. Lehmann i den omhandlede forsamling så højst fejlagtigt optog mine ytringer som rettede imod ham personligt, hvilket jeg beklager at har nødig på det bestemteste at benægte. 

Hvortil det muligvis kan føre, at ville optræde mod et rigt og mægtigt parti, derover hviler fremtidens slør. Den enkelte kan gå til grunde, men sin overbevisning bør han aldrig svigte.

E. A. Schumacher

(Kjøbenhavnsposten, 17. marts 1848).

Hippodromen er det nuværende Folketeater. Salen lagde navn til "Hippodrombevægelsen". Deltagerne i mødet var hovedsagelig fra Håndværkerdannelsesforening. De krævede en fri forfatning med udvidet valgret og valgbarhed (med andre ord en styrkelse af demokrati). På mødet den 12. marts fik Orla Lehmann overbevist forsamlingen om at stoppe med kritikken af Ejderpolitikken, mod at han til gengæld ville støtte den almindelige valgret. Det fik betydning for regeringsstormen senere i marts måned.

Endnu den 17. marts kunne man se synspunkter som det nedenstående - som en uge efter nok ikke var blevet offentliggjort:

Slesvigere er sådanne borgere af den danske stat, som oprindelig danske af herkomst, ved historiens nødvendighed har indgået en sådan blanding med vore naboer, holstenerne, med hvem vi i århundreder har delt overherre, at vi nu for tiden, betragtede som en enhed, hverken er eller vil være udelukkende danske eller tyskere, men kun slesvigere. - Vi forstås nu af dem, der ville forstå os. Vi er altså som slesvigere et ved sine beboeres ejendommelighed, ved denne sig bestandig gentagende dobbelthed, afsondret, i og for sig afsluttet, selvstændigt land.

(Flyveposten, 17. marts 1848,)

Folkeforsamling i Altona 12te Marts 1848. (Efterskrift til Politivennen)

Folkeforsamling i Altona (see Gaarsr.). Det hedder i "Alt. Mere." af 13de fra Altona under 12te: Gaarsaftenen, som man havde imødeseet med almindelig Spænding, ja Mange endogsaa med ængstelig Bekymring, er løben af uden mindste Forstyrrelse af Roligheden. Man havde erfaret, at der Onsdagaften i Borgerforeningen efter en meget varm og levende Discussion var blevet besluttet at indgive en Adresse til Kongen, som skulde indeholde det schleswig-holsteenske Folks retfærdige Fordringer, uden hvis øieblikkelige Afgjørelse den forstyrrede Tillid mellem Folk og Regjering ikke kunde gjenoprettes, og truende Omvæltning baade i det Indre og Ydre ikke kunde forebygges. En af 15 Mænd bestaaende Comitee var med Acclamation bleven valgt til nærmere at redigere Adressen, og det blev besluttet at sammen kalde en Forsamling af Byens samtlige Borgere og Indvaanere til Løverdag Aften. Forsamlingen stødte ikke fra Autoriteternes Side paa nogen Hindring - baade paa Grund af en hæderlig Tillid og af viis Forsigtighed - og afholdtes paa en Maade, som atter viste, hvis der ellers behøves mere, at man med Urette har negtet vort Folk Sands for at deeltage i offentlige Anliggender i store Forsamlinger. Den store Plads i den Brandenborgske Ridebane formaaede neppe at rumme Mængden af de Tilstrømmende, Mænd af alle Samfundets Stænder og Klasser, og Øieblikkets Alvor var at læse i ethvert Ansigt. Da Forsamlingens Præsident, Hr. Zeise, besteeg Talerstolen og tog sin Hat af, blottedes alle Hoveder. I faa indledende Ord gjorde han opmærksom paa Tidens Alvor og det nærværende Skridt, i det han tillige omtalte Autoriteternes smukke Adfærd, og bade de Tilstedeværende, at vise deres Anerkjendelse ved ikke blot selv at undgaae al Forstyrrelse af Roligheden, men efter Evne bidrage til at opretholde Roligheden, som maaskee nogle Ondskabsfulde kunde forstyrre. Stormende Bifald ledsagede den derpaa oplæste Adresse, og dette gjentoges, hver Gang den oplæstes, fordi der kom Nogle bagefter, der skulde høre den. Man undertegnede den i største Orden og allerede Kl. 9 kunde Forsamlingen, efterat der næsten vare 1(00 Uaderflrifter, erklæres sluttet. Den 13de maatte den paa Grund af nodveudige Omstændigheder afsende«, og havde faaet 1550 Underskrifter. Der var endnu mange, der havde ville skrive under.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 16. marts 1848, 2. udgave).

Forkyndelse af den forfatningsgivende rigsdag i Wien. 15. marts 1848. Illustrirte Chronik, No. 4, 1848.

Martsdagene: 15de Marts 1848. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Kiel hedder det at der med dampskibet Skirner var kommet den besked til politiet der steds, at det skulle være den der for nylig oprettede borgerforening tilladt at holde "ugentlige" møder. Politiet havde nemlig i forrige uge forbudt de fremtidige møder, hvilket forbud havde opvakt en dyb og levende sensation.

Slesvig-holstenerne i Kiel ventede i øvrigt at få efterretning her fra København om uroligheder i anledning af Casino-forsamlingen. De taler endog om muligheden af "danske friskarer", hvilket kun viser hvor lidt de kender den danske folkestemning og den virkelige folketrang i Danmark. Men det går med dem som vel også med flere af vore ivrigste bevægelsesmænd. De mener at burde vække en frygt som de vil benytte so mod. Imidlertid vedbliver folket både her og der at være roligt. Det aner ideernes nærmelse, men har endnu ikke opfattet dem.

(Kjøbenhavnsposten den 15. marts 1848).

I disse dage går smådrenge omkring på Københavns gader og i husene med et lille skrift som de falbyder for 1 rbmk med de ord: "Vil De ikke købe Krigen med Slesvig". Men ser man på skriftet, så hedder det: "Forhandlinger" (i Casino) "om Danmarks og Slesvigs constitutionelle Forening, udgivne af Comiteens Formand L. R. Hvidt".

((Kjøbenhavnsposten 16. marts 1848).

Universitetspladsen i Wien, natten mellem den 13. og 14. marts 1848. Illustrirte Chronik, No. 4, 1848.