Stemningen i Jylland. (Efterskrift til Politivennen)

Stemningen. (Viborg Avis). Efterat det til igaar (den 22de) berammede Valg af udvalgte Mænd fra den jydske Stænderforsamling var tilendebragt, samledes i Stændersalen, i Henhold til den Indbydelse, som var udstedt af den tidligere udnævnte Comitee, næsten alle de Stænderdeputerede, en Mængde fra alle Kanter af Jylland tilstrømmede Fremmede og et stort Antal af Viborg Byes Indvaanere, for at raadslaae om, hvad der i det nærværende critiske Øieblik kunde være at gjøre fra Folkets Side. Forsamlingen valgte til Dirigent Rector Olsen, og efterat denne i et veltalende Foredrag havde fremhævet Vigtigheden af i dette Øieblik at handle, forelagde Kjøbmand Stænderdeputeret Ree i Comiteens Navn et Udkast til en Adresse fra Forsamlingen til Kongen, hvilket derefter stilledes under Discussion. Denne, der varede i omtrent 4 Timer, beskjæftigede sig først med den for Tiden vigtigste Gjenstand, nemlig Nationalitetsspørgsmaalet eller Spørgsmaalet, om det danske Folk, følende sig som i Aand og Sandhed er dansk, er rede til de Opoffrelser , som maatte udkræves for at bringe til sand og virkelig Anerkjendelse, at Danmark gaaer til Ejderen. Men om dette SpørgsmaalS Besvarelse var ei nogen Meningsulighed. Det Fædrelandssind, der paa flere Maader udtalte sig som gjennemtrængende den hele Forsamling, lod ingen Tvivl om, hvorledes dette Spørgsmaal maatte besvares. Discussionen gik derefter fornemmeligen ud paa, om Nationalitetsspørgsmaalet var fremhævet i Adressen med tilbørlig Styrke. Den Discussion, som herom opstod, viste sig dog at være tildeels fremkaldt ved Misforstaaelse af Udkastet, og den faste Overbevisning udtalte sig som fælles, at Udeleligheden af den danske stat indtil Eideren, - dog med særlig Landdag for Slesvig og med Opretholdelse af dets særlige Institutioner - og Indførelsen af en i Sandhed fri og folkelig Forfatning ere lige vigtige for Folket; at hver den, der føler sig som Borger i Staten, maa i lige Grad arbeide til begge Formaals Opnaaelse, og at det kun er under den garanterede sande borgerlige Friheds Fane, at nærmere Tilknytning mellem Slesvig og de andre danske Provindser attraaes. Som Talere, der fornemmelig yttrede sig for en skarp Udtalelse af Nationalitetssagens Vigtighed, maa nævnes Adjunct Christens fra Veile, Pastor Sveistrup i Ribe, og Kammerraad Krarup til Haraldslund, ligesom og Overretsprocurator Jespersen, Oliemøller Schytte, Kjøbmand Bernhard Ree og Cancellicraad Finn i varme, begeistrede Udtryk med almindeligt Bifald tolkede Vigtigheden af, at Frihedens Sag ikke stilles bag ved Nationalitetsspørgsmalet, men at disse maae gaae jevnsides, og at det er en Misforstaaelse, naar det oftere er opfattet, som om de fædrelandssindede Mænd, der have arbeidet for Nationalitetssagen, betragte Frihedens Sag med mindre Varme. Det erkjendtes af Forsamlingen, at man med al Styrke maatte udtale sig for Nødvendigheden af, at der sørges for at begrunde den af Absolutismens Undergang fremspirede unge politiske Frihed paa den bredeste Basis; thi ligesom Friheden var Intet, naar Nationaliteten gik til Grunde, saaledes kunde Nationaliteten kun reddes ved Friheden. Efterat Discussionen derpaa var gaaet over til andre mindre rigtige Puncter af Adressens Indhold og det paa Forslag af Cancelliraad Ingerslev til Marselisborg var besluttet, at en Passus i Udkastet om, at Indførelsen af edsvorne Retter maatte tilsikkres ved Forfatningen, udgik, medens det paa Forslag af Møller Ingstrup blev vedtaget, at Ønsket om en Folkevæbnings Organisation skulde optages i Adressen, som sidste Punct, bestemtes det, at Adressen skulde overrækkes Hs. Majestæt ved en Deputation af 7 Mænd, som maatte afgaae saa betimelig, at de kunde indtræffe i Kjøbenhavn senest førstkommende Mandag Aften. Til denne Comitee valgtes: Overretsprocurator Jespersen, Pastor Birchedahl, Kammerraad Krarup, Kjøbmand Bernhard Ree, Oliemøller Schytte, Rector Olsen og Overretsprocurator Dahl.

Det maa endnu tilføies, at under Discussionen fremkom Pastor Birchedahl i et varmt begeistrende Foredrag med det Forslag, at de flere fra forskjellige Steder i Provindsen tilstedeværende Mænd af Forsamlingen comitteredes til efter Hjemkomsten hver i sin Kreds at foranstalte afholdt offentlige Møder for at tiltræde Adressen, og at der fra de Steder, hvor saadan Beslutning tages, afsendtes Deputerede for at slutte sig til den her fra Forsamlingen udsendte Deputation og i Forening med denne at aflevere Adressen til HS. Majestat personlig. Dette Forslag fandt almindelig Gjenklang i Forsamlingen. Det erkjendtes imidlertid, at det ikke taalte nogen Opsættelse, at Forsamlingens Adresse bragtes til vor Konge, og at den udvalgte Deputations Adresse ikke maatte udsættes længere end tidligere bestemt, saa at noget Nærmere i den Henseende ikke fra Forsamlingens Side kunde besluttes. Efterat Adressen var forsynet med Underskrift af næsten alle de Tilstedeværende, hævedes Forsamlingen, med den gjensidige Forsikkring, hver i sin Kreds at virke for de Anskuelser, som her vare anerkjendte, og ved ægte Fædrelandskjærlighed i Tanke og i Daad at styrke vor folkelige Konge i denne alvorsfulde og faretruende Tid. De, som ikke vare nødte til at bortreise, vedtoge at samles i Stændersalen i Dag Formiddag Kl. 9 for i Samling at erfare de Efterretninger, som den Post, der i Dag ankom fra Kjøbenhavn og fra Hertugdommerne maatte medbringe.

Den Efterretning Posten fra Kjøbenhavn bragte om, at det ældre Ministerium var opløst, og at HS. Majestæt slutter sig fast til sit Folk, blev under dyb Bevægelse modtaget med rungende Hurra for Hs Majestæt, og hvor faretruende Efterretningerne fra Rigets Sydgrændse end vare, var dog Glæden over, at Hs. Majestæt fatter sin fulde Tillid til sit tro danske Folk, og Forvisningen om, at naar det danske Folk nu vaagner og vil vedblive at vaage, den herskende Følelse. Det føltes , at tunge Tilskikkelser muligen beredes, men at jo større Fare der truer det elskede Fødeland, desmere opfordres Enhver til at gribe i sin Barm, og at erkjende, at det ikke er nok af Navn at kalde sig dansk, men at Tiden nu forestaaer til at vise dette i Gjerningen. - Den tilstedeværende Forsamling vedtog strax en Tilføining til den igaar underskrevne Adresse, som undertegnedes af de endnu Tilstedeværende og at Deputationen, som var udvalgt for at aflevere Adressen til HS. Majestæt, i hvilken nu istedetfor Kammerraad Krarup, som var bortreist igaar Aftes, Cancellieraad Finsen indtraadte, øieblikkeIigen skulde afgaae til Kjøbenhavn, og lidet over Kl. 12 idag afreiste Deputationen for saa snart som muligt at indtræffe i Kjøbenhavn. Ved Adskillelsen fremhævede Oliemøller Schytte under dyb Bevægelse, der ogsaa havde grebet den hele Forsamling , hvor vigtigt det var, at den Begeistring for Fædrelandets Vel, der under Forsamlingen saavel igaar som idag havde givet sig tilkjende, af enhver især bragtes til Hjemmet for at udbredes i en videre Kreds og at den maatte være ikke forbigaaende, men blive stadig og vise sig i sand Daad.

Sluttelig blev det aftalt, at da det maatte findes ønskeligt at der havdes et Centralpunct, hvortil og hvorfra alle Meddelelser kunde skee, der maatte være at gjøre med Hensyn til at virke i Overeensstemmelse med Adressens Aand, skulde Viborg ansees som et saadant Centralpunct, hvorfor det maatte ønskes, at de foranførte Meddelelser henvendes til og udgaae fra de i Viborg sig opholdende Stænderdeputerede, indtil videre til Deputationen kommer tilbage.

Adressen med den skete Tilføining er saalydende:

Deres Majestæt!

Danske Mænd og Borgere føle sig opfordrede til i denne alvorsfulde Tid at fremtræde for Thronen.

Deres Majestæt har Selv udtrykt Erkjendelsen af, at Rigets Selvstændighed maa sikkres, at Folket maa udløses til Frihed; men til Udførelsen heraf savne vi klare og bestemte Regjeringshandlinger, der, ved at bringe Regjeringsvillien i Harmonie med Folkestemmen, alene kan skabe den gjensidige Tillid imellem Regjering og Folk.

Vi udtale det derfor frit for vor Overbeviisning og for den, som tilkjendegiver sig overalt i Folket, at Danmark kun kan frelses ved uopholdelige Regjeringsskridt til at sikkre Nationalselvstændigheden og styrke Forvisningen om Folkets Frihed; og bringe vi derfor, i Troskab og Kjærlighed til Konge og Fædreland, den Opfordring til Thronen:

At Holsteen, hvis politiske og reen nationale Forhold gjøre dets konstitutionelle Forbindelse med Danmark ufolkelig og uudførlig, tildeles en særskilt constitutionel Forfatning;

at der uopholdeligt gjøres Skridt til at indkalde en Nationalforsamling for Danmark og Slesvig, dannet efter en liberal Valgnorm uden Classe-Hensyn og med fri Valgbarhed, for i Forening med DereS Masistat at vedtage en fælles konstitutionel Forfatning for Danmark og Slesvig, som tillige sikkrer Slesvig en egen Landdag; 

at det Udkast til Forfatning, som forelægges den sammentrædende Nationalforsamling, i sine Grundtræk betinger:

En liberal og folkelig Valglov,
Fuldstændig statsborgerlig Lighed,
Fuldstændig Skattebevillingsret,
Fuldstændig Presse-, Tale- og Forsamlingsfrihed, Offentlighed i Statsstyrelsen,
Ansvarlige Ministre,
Almindelig Folkevæbning.

Folket er overbevist om at træffe Samstemning i Deres Majestæts Sindelag; men for at de fornødne Skridt kunne fremmes og Folket allerede nu erholde Forvisning om Udførelsen, vil Deres Majestæt finde det sande Middel hertil, ved om Thronen og i Regjeringscollegiernes Spidse at stille Mænd, som ved prøvede folkelige og frisindede Grundsætninger give Borgen for, at den almeen udtalte Folkestemme maa finde sin snare og sikkre Fyldestgjørelse.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 28. marts 1848, 2. udgave).

Randers. (Efterskrift til Politivennen)

"Vor By", hedder der i "Randers Avis" af 24de, "kom igaar over Postens medbragte Efterretninger fra Hovedstaden og Hertugdømmerne i en saa levende Bevægelse, som vi ikke for kunne mindes at have seet den. Efter Opfordring fra Borgerrepræsentanterne blev et Møde berammet til om Eftermiddagen paa Raadhuset; men Forsamlingen blev saa talrig, at Localet ikke kunde rumme den og at de Mænd - Kammerherre, Amtmand v. Lorentz, Provst Valentin, Auditeur Dahlerup og Kammerr. Krarup - som ved denne Lejlighed talte opmuntrende og kraftige Ord, maatte holde deres Foredrag ud fra Vinduerne til det paa Torvet i Masse forsamlede Folk, der med stærk Acclamation lyttede til det begejstrende Foredrag. Man besluttede strax at forstærke Byens Borger- Corpser ved Frivillige, som idag i Mængde lode sig indskrive paa Raadhuset. Der er tillige Tale om Oprettelsen af et ridende Corps; kort sagt: Begejstringen er her for Øieblikket meget stor. Det foruroligende Rygte, som Reisende have bragt hertil, at der nemlig fra Tydskland; og navnlig fra Hamborg ved Hjælp af Jernbanerne allerede skulde være kastet Bander af Marodeurer ind i Hertugdømmerne, hvorfra de, maaskee snarere end man ventede der, vilde aflægge os Jyder et Besøg, finder ingen Bekræftelse i Bladene. Kom de virkelig herind i Jylland, kunde de, under den Stemning, der nu hersker her, vare temmelig sikkre paa, ikke igjen ar slippe levende ud herfra. Da der igaar, paa Grund af Hestemarkedet, vare mange Landmand her i Byen, saa have disse vist medbragt den almindelige Enthusiasme til deres Hjem, ligesom de ogsaa tildeels strax benyttede Leiligheden til at gjøre Indkjøb af forskjellige Vaaben." - Af senere Efterretninger erfares, at man allerede i flere Herreder af Randers Amt formelig har organiseret sig til med kraftig Modstand at imødegaae og tilbagevise den Fare, der muligt maatte true os fra Syden.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 26. marts 1848).

Randers nuværende rådhus er fra 1780 og tegnet af Christian Jensen Mørup (1732-1800). Pladsen udenfor var anderledes, idet rådhuset pga. biltrafikken blev flyttet 3 meter. Foto Erik Nicolaisen Høy

Krigen 1848-1851: Mandagen 27. Marts. (Efterskrift til Politivennen)

København, den 27. marts 1848.

- I Holsten har der dannet sig en provisorisk regering, bestående af prinsen af Augustenborg, grev Reventlow-Preetz, købmand M. T. Scmidt i Kiel, advokaterne Beseler og Bremer. Den har, under foregivende af at der i København var påtvunget kongen et hertugdømmerne fjendtligt ministerium, opfordret tropperne til at forene sig med den, og det synes kun alt for vel at være lykkedes i de fleste garnisoner, uagtet de danske og dansksindede officerers modstand. Rendsborg er således kommet i oprørernes hænder. Prinsen holdt d. 24. sit indtog i Rendsborg i spidsen for væbnede studenter og det i Kiel garnisonerende borgerkorps - hvis chef oberst Hoegh, havde måtte nedlægge kommandoen.

Rendsborg kommandant, Oberst Seyffarth, sluttede sig til opstanden. Fire officerer af garnisonen flygtede og er ankommet hertil, de andre skal man holde fangen. Dog er de danske med hensyn til liv og ejendom i Holsten erklærede for at stå under den tyske nationalæres beskyttelse.

- Det i staden Slesvig garnisonerende dragonregiment er på en eskadron nær gået over til oprørerne. Den ene eskadron er derimod i forening med det ligeledes i Slesvig hidtil stående 4. jægerkorps forblevet tro og begge have trukket sig tilbage til Flensborg. Dette skal især skyldes oberst Renouards og kapt. Løvenfeldts forhold og ypperlige konduite. - Hvad der især stempler denne opstand er, at dens anførere, - ligesom i sin tid de franske emigranter i Koblenz - erklærer kongen for ufri fordi han har omgivet sig med liberale mænd, og at de støtter deres forhåbninger på kongen af Preussen efter at de har erfaret, hvorledes han har ladet sine undersåtter nedskyde i hundredvis af soldaterne på Berlins gader. Skulle dette ikke være nok til at åbne øjnene på folket i hertugdømmerne. 

Det skal nu vise sig om tyskerne har den rette bevidsthed om friheden eller om de ikke i en national forblindelse forbryder sig imod den ved at give den til pris for fyrsternes herskesyge. Hvad virkning kongens svar til den slesvig-holstenske deputation vil fremkalde, ved man endnu ikke. Holsten kan for sig selv ikke forlange mere end hvad deri er tilstået; det kan heller ikke forlange mere for Slesvig end tilståelsen af den samme frihed; det er kun den konstitutionelle forbindelse, som det strider for og som det i dette øjeblik sætter over friheden selv augustenborgerne, som præsumtive tronarvinger, må vist nok i deres egen interesse ønske at se denne forbindelse sikret. Ridderskabet hvis korporative magt afhænger af hertugdømmernes forbindelse, har ligeledes sin interesse ved at erklære sig mod Danmark. Men for sådanne interesser og personer kan et folk i vor tid ikke ville kæmpe. Skulle det virkelig være så forblindet, at det ikke straks indser, på hvilken side friheden og på hvilken tyranniet er, så vil det dog snart komme til besindelse og takke dem som ved magtens anvendelse mod et herskesygt parties rænker, forhjælper det til den sande frihed. Har folket i Slesvig og Holsten ikke selv været i stand til at befri sig fra augustenborgernes dynastiske anmasselser og ridderskabets aristokratiske forrettigheder, så er det Danmarks pligt at hjælpe det dertil. 

- I morgen tidlig vil formodentlig flere troppekorps afgå herfra til den arme, der sammendrages ved sydgrænsen af Nørrejylland, og som er bestemt til at rykke ned imod Ejderen.

- Corvetten "Najaden" afsejlede i går og Briggen St. Thomas i dag, bestemte til Kiel. Arbejderne på Holmen drives nu med iver.

- Om tyske friskarers ankomst til Holsten haves endnu ingen efterretning; derimod opfordrer dr. Francois Wille i Hamborg til oprettelsen af sådanne skarer; han tilbyder sig selv og 50 Mk.

- Alt. Merc. siger blandt andet: "På handelen udøver den nuværende spænding allerede en trykkende indflydelse. De fleste danske skibe iler med at forlade Kiel, hvorfor havnen allerede er meget tom. - I Neumünster blev den 23. også organiseret en borgergarde, som syntes nødvendig af hensyn til den talrige fabrikbefolkning. Stemningen var der også i en anden henseende meget trykket, da de derværende klædefabrikker som bekendt består ved afsætningen til Danmark". 

- Altona, dels overpræsident og øvrigheder har anerkendt den provisoriske regering i Rendsborg, hvorhen også det i Altona liggende militær har begivet sig. Man har i dets sted oprettet en borgervæbning.

- I Ribe Avis af 24. opfordres nordslesvigerne til, alle som en mand, at møde den fare, som truer sydfra, ved at danne frivillige korps af alle kraftige mænd og karle i hvert sogn inden 3 solemærker, opgive deres styrke for en af sognets midte udkåret mand og møde med selvvalgte våben, når den samlede styrke måtte påfordres til værn for den af fædrene modtagne arv.

(Kjøbenhavnsposten 27. marts 1848).

- Dampskibet Skirner er i formiddags vendt tilbage, dog uden at medbringe postsækken. Den slesvig-holst. deputation var efter ankomsten til Kiel gået op på torvet og havde der afgivet beretning om sin sendelses udfald, der ikke skal have tilfredsstillet den forblindede mængde. Byen stod under borgergardens beskyttelse og den tyske fane var opstillet på tårne og tage.

(Kjøbenhavnsposten, 27. marts 1848)

Fra den tyske side så det (29. marts), således ud i "Königlich Privilegirte Berlinische Zeitung von Staats- und gelehrten Sachen", oversættelsen først:

Man vil vide ud fra beretninger fra Fredericia (Jylland), at der har været konflikt mellem tysk og dansk militær, og at eksesser har fundet sted. - I Flensborg siges det danske syn at være nedkæmpet; man hører, at der også var et oprør der, og at den kendte købmand Christiansen blev arresteret, fordi han bevæbnede besætningen på sine skibe.

Krigen mellem Danmark og Hertugdømmerne er sikker. Denne morgem kom postdamperen Skirner, ledsaget af en krigsdamper, herind for at bringe stænderdeputerede og med dem de tyske embedsmænd, der havde fratrådt deres embeder samt deres familier. Da de landede, formanede Olshausen til at behandle danskerne venligt, ligesom de var blevet behandlet venligt i København. Vogne stod klar til at føre deputationen til markedet, hvorhen borgergarden og hele folkemassen drog videre. Den officielle rapport der blev udarbejdet undervejs, blev læst op fra vognen. Med et reskript af den 24., dateret i går og medunderskrevet af grev A. Moltke som præsident for Conseil, meddelte kongen den slesvig-holstenske deputation, at han var forpligtet til at give hertugdømmet Holsten som  en særlig, i realiteten fri tysk forbundsstat, udvidet til at give en forfatning baseret på stemmeret, med pressefrihed, foreningsret og folkets bevæbning, og at give den sin egen regering, samt separate finanser og en militær forfatning, så snart tvisten er afgjort sideløbende med de øvrige betingelser for en forening med Danmark og Slesvig; Han støttede også åbent bestræbelserne på at oprette et tysk parlament og repræsentere folks rettigheder dér. Hvad Hertugdømmet Slesvig angår, har han hverken ret eller magt eller vilje til at indrømme dets optagelse i det tyske Forbund (sammenlign vort blad fra i forgårs); Tværtimod bør dets uadskillelige forbindelse med Danmark bevares gennem provinsielt selvstyre gennem sin egen landdag.

Altona, den 26. März. Man will hier Berichte aus Fredericia (Jütland) haben, wonach es zwischen deutschem und dänischem Militair zum Conflicte gekommen wäre, und exseses die Oberhand behalten hätte. - In Flensburg soll die dänsiche Ansicht besiegt sein; man hört, dass daselbst ebenfalls eine Erhebung stattgefunden habe und der bekannte Kaufmann Christiansen, weil er die Mannschaft seiner Schiffe bewaffnet, verhaftet worden sei.

Kiel, den 26sten März (Abends). Der Krieg zwischen Dänemark und den Herzogthümern ist gewiss. Heute Morgen lief das K. Postdampschiff Skirner, begleitet von einer Kriegsdampfschiff, hier ein, um die Ständedeputirten und mit ihnen die deutschen Beamten, die ihre Aemter niedergelegt, nebst ihren Familien herüber zu bringen. Als sie gelandet waren, ermahnte Olshausen zur freundlichen Behandlung der Dänen, wie auch sie in Kopenhagen freundlich behandelt seien. Wagen standen bereit, die Deputation auf den Markt zubringen, wohin sich nun die Bürgergarde und die ganze Volksmasse begab. Der schon unterwegs aufgesetzte offizielle Bericht ward vom wagen herab verlesen. Durch ein von gestern datirtes und von dem Grafen A. Moltke als Conseilspräsidenten contrasignirtes Reskript vom 24sten u. zeigt der König der schleswig-holsteinischen Deputation an, dass er gefonnen sei, dem Herzogthum Holstein als deutschem Bundesstaat eine besondere, in Wahrheit freie, auf aufgedehntes Wahlrecht begründete Verfassung zu ertheilen, mit Pressfreiheit, Associationsrecht und Volksbewaffnung, und soll dasselbe eine eigene Regierung, so wie abgesonderte Finanzen und Militairverfassung erhalten, sobald die Auseinandersetzung nebeen den anderen Bedingungen einer Union mit Dänemark u. Schleswig festgesetzt sein würde; auch schlisse er sich den Bestrebungen für einrichtung eines deutschen Parlaments und Vertretung der Volksrechte bei demselben offen an. Anlangend das Herzogthum Schleswig, so habe er weder das Recht, noch die Macht, noch die Willen, dessen Aufnahme in dn deutschen Bund zuzugestehen (Vergl. unser vorgestriges Blatt); vielmehr solle dessen unzertrennliche Verbindung mit Dänemark durch eine provinzielle Selbsstständigkeit durch einen eigenen Landtag bewahrt werden. 

(Königlich Privilegirte Berlinische Zeitung von Staats- und gelehrten Sachen 29. marts 1848)

Dette nummer indeholder også meddelelser om opslutningen fra både by- og landdistrikter i hele Slesvig. Selv om nyhederne fra Schleswig-Holstein falder langt inde i bladet, kan det anbefales at læse disse, da de har et noget andet blik end københavnerpressen.

 En gennemgang set fra tysk side om hertugdømmernes historie kan ses i artiklen: Die dänische Gesammtverfassung I. Allgemeine Zeitung 1. marts 1848.

Dänische Drohungen. Abordnung nach Kopenhagen. (Efterskrift til Politivennen)

En fredelig løsning af det slesvigske Spørgsmaal bliver under de nuværende forhold mere og mere umuliggjort af det danske folks ledernes uforskammethed og friskhed. De prædiker et nationalt korstog mod os i talrige folkeforsamlinger og søger ved at fremkalde en truende holdning blandt det danske folk at få kongen til at blive leder af dette korstog. Den fanatiske professor Clausen kalder spørgsmålet om Slesvigs tilbageholdelse af Danmark eller overgivelse til Holsten eller Tyskland i et møde med deltagelse af 2300 danskere til højlydt bifald fra de fremmødte for spørgsmålet om liv eller død for det danske folk. "Det virker," siger han, "godt og ønskværdigt, at det er nået dertil, at lidelsen ikke længere kan udskydes. Et undertrykkende og vådt længsel efter tordenvejr har længe tynget vores vejrtrækning, vi har længe set den truende storm samle sig over hovedet på os uden at kunne opdage at der er sørget for tilstrækkelig dræning. Det er på høje tid at hjælpe os med at rydde luften ud, og det er på høje tid, at en horisont kan bryde frem." Folket bedes rejse sig for at hjælpe, at tiden skal bringe det, der fører til liv og ære, ikke til nederlag og død. Selvom de rygter, der for nylig cirkulerede om, hvad der skulle være sket i København, var overdrevne, er det sikkert, at der indtages en krigerisk holdning der, og at der søges allierede i Rusland, og også i f.eks. England, at den uhæmmede skare altid forsøger at jage konge-hertugen væk for deres egne formål. Hvorvidt og hvor længe han vil gøre modstand er tvivlsomt, meget tvivlsomt i betragtning af hans personlighed og tilbøjelighed. I mellemtiden rustede hertugdømmerne sig også til forsvar, og der blev næsten overalt anskaffet våben, og byfolk og bønder var i gang med våbenøvelser. Alt er i færd med fuldstændig opløsning af borgerlige forhold, da hverken det slesvig-holstenske Lauenburg-kancelli med dets præsident, grev Karl Moltke, eller den slesvig-holstenske regering med dens præsident v. Scheel nogen mere moralsk indflydelse. Under disse omstændigheder blev der i går holdt et møde af deputerede for begge hertugdømmer i Rendsborg, hvor gaderne i almindelighed var behængt med tyske flag, for at drøfte de påtrængende spørgsmål, med hvilke en utallig mængde fra alle dele af hertugdømmerne var forsamlet der og også rådførte sig. Stænderforsamlingens medlemmer forhandlede uafbrudt i elleve timer. Hovedresultatet af den meget livlige debat under valgte præsident Beseler er dette: at sende en deputation fra stænderne til Kjøbenhavn til konge-hertugen, som er bestemt til at blive pålagt at stille kravene, fremlægge den presserende situation; at medlemmerne af begge stænderforsamlinger skulle indkaldes til fællesforsamling og at udkastet til en fælles forfatning for hertugdømmerne forelægges det; det medfører Slesvigs indlemmelse i det tyske forbund; den almindelige bevæbning af folket, som kongen bevirkede; den fuldstændige pressefrihed, der giver ret til folkeforsamlinger; at statsministeren v. Scheeel bliver afskediget med det samme. Endvidere ville deputationen sige, at hertugdømmerne havde størst sympati for dannelsen af ​​et tysk parlament. De fem deputerede Gülich og Engel fra Slesvig, v. Neergaard paa Oevelgönne, Olshausen og Clausen fra Kiel. Deputationen forventes at forlade hurtigst muligt. Hele vores slesvig-holstenske folk står op mod forhindringerne for de krav, der er stillet, og ifølge de adresser, der er indsendt til standene, ønsker de ikke engang at stille sig tilfredse. Vi har dog intet håb om at give det; men selv denne afvisning vil føre os nærmere målet.

Schleswig, 19 März. (Dänische Drohungen. Abordnung nach Kopenhagen.) Eine Friedliche Lösung der schleswigschen Frage wirdunter den gegenwärtigen Zuständen durch die Frechkeit und Zügellosigkeit der Leiter des dänischen Volks immer mehr unmöglich gemacht. Sie predigen in zahlreichen Volksversammlungen einen nationalen Kreuzzug gegen uns, und suchen durch Bewirkung einer drohenden Haltung des dänischen Volks den König dazu zu treiben der Führer dieses Kreuzzuges zu werden. Der fanatischen Professor Clausen nennt die Frage über Schleswigs Festhaltung bei Dänemark oder dessen hingeben an Holstein oder Deutschland in einer 2300 Dänen besuchten Versammlung unter lautem Beifall der Anwesenden die Frage um Leben oder Tod für das dänische Volk. "Es scheint", sagt er, "gut und erwünscht dass es dahin gekommen ist dass die Erleidung dieser Frage nicht länger ausgesetzt werden kann. Eine drückende und schwüle Gewitterlust hat lange unsern Athemzug beschwert, wir haben das drohende Unwetter lange über unseren Köpfen sich zusammenziehen sehen, ohne dass wir haben entdecken können dass für zureichende Ableitung gesorgt sey. Es ist die höchste Zeit dass ein Ausbrich uns zu einer gereinigten Luft und zu einem klaren Horizent helfen muss."Dass Volk wird aufgefordert sich zu erheben, um zu helfen dass die Zeit bringen müsse was zum Leben und zur Ehre, nicht was zur Niederlage und zum Tode führt. Obwohl die Gerüchte übertrieben waren welche neulich über das was in Kopenhagen geschehen seyn sollte umgingen, so ist soch gewiss dass man dort eine kriegerische Haltung annimmt und in Russland, auch etwa in England Verbündete sucht, dass wie zügellose Menge den König-Herzog immer weiter für ihre Zweckefortzutreiben sich bemüht. Ob und wie lange er noch widersteht, ist zweifelhaft, nach seiner Persönlichkeit und Neigung sehr zweifelhaft. Inzwischen rüstet man sich auch in den Herzogthümern zur Abwehrr und fast überall werden Waffen angeschafft, wie Waffenübungen von den Bürgern und Landleuten angestellt. Alles ist völliger Auflösung der staatsbürgerlichen Zustände begriffen, da weder die schleswig-holstein Lauenburgische Kanzlei mit ihrem Präsidenten, dem Grafen Karl Moltke, noch die schleswig-holsteinische regierung mit ihrem Präsidenten v. Scheel irgend einigen moralischen Einfluss mehrausüben können. Unter diesen Verhältnissen ward gestern in der Rendsburrg, in der die Strassen allgemein mit deutschen Fahnen behangen waren, eine Versammlung der Abgeordneten beider Herzogthümer zurr Berathung über die andringenden Fragen gehalten, mit denen sich gleichzeitig eine zahllose Volksmenge aus allen Theilen der Herzogthümer daselbst eingefunden hattte und ebenfalls Berathungen pflog. DieStändemitglieder rathschlagten unausgesetztelf Stunden. Das Hauptresultat der sehr belebten Debatte unter dem gewählten Präsidenten Beseler ist diess: eine Deputation an den König-Herzog aus der Mitte der Stände nach Kopenhagen zu senden, welche dahin bestimmt instruirt ist dass siee unter Vorstellung der dringlichen Lage die Forderungen ausstelle; dass die Mitglieder beider Ständeversammlungen zu einer gemeinschaftlichen Versammlungeinzuberufen und dieser der Entwurf einer gemeinsamen Verfassung für die Herzogthümer vorzulegen; dass die Einverleibung Schleswigs in den deutschen Bund bewirkt; dass allgemeine Volksbewaffnung vom König zu Stande gebracht; dass vollständige Pressfreiheit, dass das Recht zu Volksversammlungen gewährt; dass der Regieerungspräsident v. Scheeel unverzüglich entlassen werde. Ferner würde die Deputation aussprechen dass fürr die Bildungeines deutschen parlaments die grösste Sympathie in den Herzogthümern herrsche. In diese Deputation sind gewählt die fünf Abgeordenten Gülich und Engel aus Schleswig, v. Neergaad auf Oevelgönne, Olshausen und Clausen aus Kiel. Es ist die baldigste Abreise der Deputation zu erwarten. Für die aufgestellten Forderungen tritt unser ganzes schleswig-holsteinisches Volk in die Schrankeen, und möchte sich damit nach den eingereichten Adressen an die Stände nicht einmal zufrieden geben wollen. Indess hegen wir keine Hoffnung der Gewährung; aber auch diee Versagung wird uns dem Ziele näher führen.

(Allgemeine Zeitung 26. marts 1818)

Den slesvig-holstenske deputation smugles ud. (Efterskrift til Politivennen)

Den slesvig-holstenske deputation blev i går formelig smuglet ud af byen, da man ikke uden grund nærede bekymring for den i anledning af det indtryk som "Dannevirkes" beretning om Olshausens tale der havde fremkaldt, da nævnte beretning i går morges straks efter postens ankomst dermed blev hørt oplæst på forskellige offentlige steder her i staden. En meget talrig menneskemængde havde forsamlet sig på gaden og en del af livjægerne og det borgerlige infanteri blev i stilhed sammenkaldt som om de var bestemt til at eskortere de deputerede ned til havnen. Men mens en del af folkemængden der ventede dem, var de hemmeligt ad kanalerne og strømmen bragt i en båd ombord på "Hekla", og "Kongens svar" blev bragt dem inden skibet afgik. Den omkring borgerkorpsene samlede mængde blev tilsfredsstilet ved livjægerkorpsets musik gennem gaderne og ind i Kongens Have hvor korpset opløste sig.

(Kjøbenhavnsposten, 25. marts 1848).

At afsendelsen allerede foregreb de kommende krigsshandlinger, fremgår tydeligt af senere viceadmiral Steen Billes erindringer:
Den 24. marts om morgenen, klokken var vel 9—10, sad jeg ved mit skrivebord i færd med det arbejde, der af den afdøde konge var bleven mig pålagt, at skrive min beretning om Galatheas jordomsejling, da min gode ven, daværende kommandør Zahrtmann, trådte ind til mig. "Nu er der ikke tid til at skrive rejsebeskrivelser", sagde han, "Du må straks gøre dig klar til en ny rejse" — "Hvorhen" — "til Kiel, endnu i eftermiddag med Hekla." 
Dog jeg vil slippe den dialogiske form, så meget heller som jeg selvfølgelig ikke kan huske samtalens ord nu efter 20 års forløb. Han forklarede mig mundtlig hvori mit ærinde bestod. Dette udvikles imidlertid bedst ved at anføre den skriftlige ordre, jeg i løbet af dagen modtog fra admiralitetet; den lød således:
"Hr. kaptajnen beordres herved til i dag, med dampskibet Hekla at afgå til Kiel, hvorhen det ledsager Dampskibet ... På Skirner medfølger den herværende deputation fra hertugdømmerne, der landsættes hvor den måtte ønske det i Kieler Fjord. Under behørig iagttagelse af Frederiksort antages begge dampskibene at kunne løbe op indtil tværs af Kieler Slot, hvor Skirner, under Heklas kanoner, kan landsætte post, passagerer og gods, alt med fartøjer fra land. Deres fremgangsmåde derefter samt de forsigtighedsregler, der måtte anvendes, vil de have at bedømme efter de til den tid stedfindende forhold, og søger De derom, såvidt muligt at indhente pålidelige oplysninger fra de derværende civile og militære Autoriteter.
Såfremt dampskibet Copenhagen hindres i at kunne afgå fra Kiel med posten næste søndag, så indtager Skirner post og passagerer og De returnerer da hertil med begge dampskibene. Fortsætter derimod Copenhagen sine regelmæssige ture så oppebier De næste tirsdag posten, den Skirner da indtager, og efter at De har ledsaget den Kieler Fjord ud, overtræder de på Skirner og returnerer med den hertil, hvorimod De beordrer kaptajnløjtnant Købke til med dampskibet Hekla at søge Korsør Red og derfra hertil at melde sin ankomst.Idet det sluttelig tilføjes som hovedprincip under denne sendelse, at de ignorerer ethvert flag, De måtte se hejst, og at De ikke skrider til noget som helst angreb, men kun kraftigt tilbageviser samme, efter muligst at have søgt at forebygge anfald på de Dem underlagte skibe, så anfortror Kollegiet i øvrigt med tryghed udførelsen af denne sendelse til Deres ...
Denne ordre holdes hemmelig, og som følge heraf overgiver De først efter afgangen herfra ordrene til kaptajnløjtnant Købke og premierløjtnant Seidelin."
Admiralitets- & Commissariats-Collegium d. 24. marts 1848.
Schifter. Kinck. Wiborg. K. E. Mourier.