Protester, Slesvig By. (Efterskrift til Politivennen)

I september 1849 havde landsforvaltningen beordret Slesvigs stempelpapirforvalter Thedens til at udskifte stempelpapiret med det slesvig-holstenske våben (som var anvendt siden marts 1848) med det siden 1834 foreskrevne danske monarkis våben. Etatsråd Kornerup Borch blev herefter sendt til Slesvig By for at effektuere dette: 

Den af Bestyrelsescommissionen indsatte Embedsmand, forr. Amtsforvalter i Haderslev Kornerup-Borch, som var sendt til Byen Slesvig for at træffe Foranstaltninger ved det stemplede Papir, er paa det Infameste bleven mishandlet og forfulgt ud af Byen. (Formodentlig er det denne Begivenhed, der er bleven forvexlet med en lignende, Rygtet havde fortalt om selve Bestyrelses-Commissionen). Allerede om Aftenen den 28de viste sig Bevægelse, da der blev foretagen en Forlæggelse af noget preussisk Artilleri fra Allstadt til Gottorp Slot og man troede, dette gjaldt en Sikkerhedsforanstaltning for den forventede nye Postmester. Næste Morgen ankom Hr. Kornerup-Borch dertil, for at betegne det stemplede Papir med den kongelige Krone og Kongens Navnechiffer, og traf paa Gaden Stempletpapirforvalteren Thedens, hvem han allerede iforveien havde underrettet om sit Komme og dets Hensigt. Th. undskyldte sig imidlertid og det blev vedtaget, at møde herom om Eftermiddagen Kl. 4. Hr. Kornerup-Borch indfandt sig da, ledsaget af en preussisk Officeer, hos Th., som nægtede at udlevere Papiret til Stempling og heller ikke samme Asien vilde udfærdige Remonstrationen imod hans Foresattes Forlangende. Imidlertid indfandt sig, sandsynligviis efter Aftale med Th., nogle Borgere for at anmode K.-B. om at forlade Byen. Han svarede, at hver Fornærmelse mod ham vilde træffe den preussiske Uniform. Man tilføiede da, at det ikke var Hensigt at fornærme ham, men at man for hans egen Sikkerheds Skyld raadede ham, strax at forlade Byen. Endnu flere Borgere kom tilstede og berettede, at Folket samlede sig. Hr.Kornerup- Borch gik da, ledsaget af den preussiske Qfficeer, hvem han bad om en Beskyttelsesvagt. Men neppe kommen udenfor, omgives han af en Hob Drenge, der skraale "Schleswig-Holstein stammverwandt". I "Stadt Hamburg" vil man ikke tillade ham at bestige Vognen og preussiske Officerer samt nogle Borgere maae søge at beskytte ham imod Pøbelen. Efter at han var trængt ud paa Chausseen forfølges den værgeløse Mand med - Steenkast. Flere træffe og saare baade ham og hans Beskyttere. Hermed nøies man imidlertid ikke; Klæderne blive "formelig afrevne" den Forfulgte, og hans Papirer kunde han ikke længere holde i Haanden. Paa den anden Side af Nytorv træffer og optager Vognen ham omsider. Imidlertid havde (først nu) den preussiske kommandant sat sig i Bevægelse; Infanteri og Husarer bleve ved Signaler opbudte. Husarer sprængte efter for al bringe Hr. Kornerup-Borch tilbage. Han skal have erklæret, at naar Borgemesteren og Politimesteren beskyttende vilde afhente ham, vilde han vende tilbage, men Begge vare intetsteds at finde. Efter en anden Beretning skulde han have nægtet at komme tilbage. Alt begav sig derpaa til Ro og de preussiske Husarer sang med den "glade Folkemængde" "eller hørte den synge" "Schleswigholstein". - 

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 5. oktober 1849).

- - -

I Slesvig vare preussiske Officerer tilstede i samme Værelse som Hr. Kornerup-Borch; da Mængden trængte ind i dette, vilde de begive sig bort, men forbleve dog paa hans Bemærkning, at de vare der for at beskytte ham; imidlertid lode de sig heller ikke bevæge til at foretage det Mindste til Opnaaelsen Heraf. Først da han, efter at vare mishandlet, var sluppen ud af Byen og kommen et godt Stykke ad Veien til Flensborg, sendte den preussiske Kommandant en Stafet efter ham med dem gode Trøst, at nu kunde han komme tilbage, nu var Byen rolig. Det er ved disse tvende Facta godtgjort, at de preussiske Tropper ere i Sydslesvig, ikke for at skaffe den Regjeringscommission, hvori Preussen selv er repræsenteret, Lydighed, eller for at opretholde Ro, Orden og personlig Sikkerhed i Landet - men for at vedligeholde Oprørstilstanden, for i Forbund med Statholderskabet og Embedsstanden at umuliggjøre Commissionens Virksomhed og overhovedet hver anden Regjering end Oprørets.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 6. oktober 1849).

Kornerup Borch fik i slutningen af 1849 trykt et stort kvantum stempelpapir. I januar 1850 besluttede landsforvaltningen alligevel indtil videre at bruge det gamle stempelpapir med det slesvig-holstenske våben.

Søren Kornerup Borch (1795-1855). Auditør, senere overauditær i Itzehoe. Amtsforvalter Ærø, Rantzau (Holsten), sognefoged i Barnstedt og Hørnerkirchen, fra 1846 Haderslev Østre Amt.

Modstand mod Bestyrelseskommissionen i Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

 København, den 3. oktober 1849.

- Der går en triumferende tone gennem de slesvig-holstenske beretninger om den forrige uges begivenheder i Tønder, Slesvig og andre byer, hvor den passive modstand mod Bestyrelses-kommissionens anordninger er blevet lige kraftigt understøttet af folkets og "gadedrengenes" aktivitet og af det preussiske militærs passivitet. Hvorvidt denne triumf vil blive fuldstændiggjort ved kommissionens eftergivenhed må vel snart vise sig, ligesom også hvad rolle Preussen derved vil påtage sig, og hvad dernæst den engelske deltagelse i kommissionen vil få for en betydning. 

De næste efterretninger synes i så henseende at måtte blive interessante, alene betragtet som fortsættelse af de sidste. I Tønder har "folket" forjaget den ny udnævnte amtmand, baron H. Plessen, straks ved hans ankomst, uden at det preussiske militær har forsøgt at forhindre det. (Baron P. har dernæst fra Flensborg begivet sig hertil og siges nu at skulle gå til Berlin.) Og i Slesvig har "folket" ligeledes tvunget en af kommissionen derhen afsendt embedsmand, etatsråd Kornerup-Borch, til at gribe flugten, uden at preusserne har søgt at beskytte ham, førend efter mishandlinger imod ham allerede var udøvede. Det er med en betegnende skadefryd, at de slesvig-holstenske blade fortæller historien herom. Hr. K. B. var sendt til Slesvig for at besørge det stemplede papir igen forsynet med det kgl. navnechiffre. Ved ankomsten i fredags henvendte han sig desangående til den derværende stempelpapirsforvalter Thedens som vægrede sig ved at efterkomme ordren og udlevere det i hans værge befindtlige papir. Mens etatsråd K.-B. næste dag ledsaget af en preussist officer, underhandlede herom hos denne forvalter, trængte nogle borgere ind til dem og opfordrede K.-B. "høfligt" til straks at forlade byen. På hans svar at enhver fornærmelse mod ham, ville træffe den preussiske uniform, under hvis beskyttelse han stod, blev der svaret ham at man heller ikke ville fornærme ham, men kun for hans egen sikkerheds skyld opfordre ham til så hurtig som mulig at forlade byen. 

Straks derpå indfandt sig flere "borgere", med underretning om at "folket" samlede sig. Hr. Kornerup - Borch begav sig da ledsaget af den preussiske officer, på tilbagevejen til sit hotel, men blev undervejs ikke alene udpebet og stenet, men man rev endog, før han kunne nå at komme i en vogn, klæderne af kroppen på ham, uagtet der siges at preussiske officerer og borgere søgte at beskytte ham. Endog hans papirer blev ham frarevet. Til sidst lod man ham dog slippe ind i hans vogn, som derpå forlader byen så hurtig som muligt, forfulgt af de sejrrige gadedrenge, der synge "Schleswig-Holstein stammverwandt". Imidlertid har den preussiske kommandant erfaret dagens begivenhed og lader nu blæse alarm både for infanteri og kavalleri. Og det første husarerne gør, er at jage efter K.-B.'S vogn, for at føre ham tilbage. Men da Hr. Kornerup har god grund til ikke at indlade sig herpå, vende de tilbage og modtages af det jublende gadefolk, med hvem husarerne fraternisere under sangen "stammverwandt". Og som ved et trylleslag, tilføjer beretningen, er igen den dybeste rolighed indtrådt, for spøgeriet er forsvundet". 

- Men man har dog ikke ladet det blive derved; for næste dag blev i Slesvig holdt en almindelig borger- og indbygger-korsamling, præsideret af en hr. Hansen, og så talrig at man næppe havde plads i Landesforsamlingens lokale. Her blev nu på hr. Hansens forslag vedtaget og tiltrådt følgende erklæring: "De her tilstedeværende borgere og indbyggere af byen Slesvig erklærer hermed offentlig: at de anså den flensborgske Landsbestyrelses bekendtgørelse af 17. september for uberettiget og ulovlig, men i særdeleshed det fjendtlige angreb på Slesvig-Holstens statsgrundlov for landsforræderi!" Derpå opfordrede præsident Hansen de tilstedeværende til ved en lignende anledning, som den foregående aften havde ombudt, at undgå enhver kollision med militæret. Enhver ting måtte læres, og hvis man derfor atter skulle blive nødt til en sådan eksportation, så skulle den nok blive gjort bedre. Enhver måtte beklage at ungdommen og det oprørte blod havde været for virksomme (mod en enkelt værgeløs mand). 

Dernæst blev forsamlingen på forespørgsel underrettet om at magistraten ikke ville publicere bekendtgørelsen af 17. sept. og at heller ikke det gottorpske amtmandskab vil gøre det. - Det er i alt fald en temmelig åben erklæring og den synes i det mindste at måtte bevirke, at grev Eulenburg, stemplet som slesvig-holstensk landsforræder, enten fordrer, at det preussiske militær får ordre til at handle bestemtere, eller også aftræder, desavoueret af regeringen l Berlin, som kommer til at erklære sig ved valget mellem disse to alternativer. Men hvad Preussen end foretager i så henseende, så kan nu vel ingen tvivl længer være om hvorledes denne magt har i sinde at opfylde våbenstilstandsbetingelserne mod Danmark

(Kjøbenhavnsposten, 3. oktober 1849)

Fra Tønder haves endnu kun  rygter om hvad der forefaldt i fredags ved amtmand O. v. Plessens ankomst hertil. Af de mest pålidelige fremgår at amtmanden blev modtaget af en folkehob med forhånelser, piben og tumult, selv fruentimmer skal have pebet. De preussiske soldater nægtede officererne lydighed og ville ikke tilvejebringe orden. De skal have ytret at da de i sommer ikke måtte slå på fjenden, ville de nu ikke slå på borgerne. Da v. Plessen dernæst rejste bort samme dag, fik han en afdeling husarer med til dækning udenfor byens territorium, men ved afskeden skulle disse have hugget med sablerne på v. Plessens wienervogn. Om aftenen har pøbelen senere slået vinduerne ind hos justitsråd Drøhse, værthusholderne Skou og Hans Hage. Det hedder endvidere at tønderanerne nu selv skulle underholde nye og et større antal tropper. Den 2. oktober ventedes amtmanden tilbage.

(Ribe Stifts-Tidende, 5. oktober 1849).

Husum. (Efterskrift til Politivennen)

Husum, 30. september (A.M.) I går fik den anden borgmester og senatorerne også deres endelige afskedigelse fra statsadministrationen. Davids har nu taget bystyret i hænderne, og den midlertidige administrative kommission står ved hans side. Fire af de lokale advokater har sendt en klage til højesteret med en anmodning om at få sat en stopper for den lovløse situation her. - Davids udbetalte det 20-årige mandskab, som skal til Rendsburg i disse dage, marchpenge fra bykassen.

Husum, 30. Septbr. (A. M.) Gestern ist nun auch dem zweiten Bürgermeister und den Senatoren ihre definitive Entlassung von der Landsverwaltung zugestellt worden. Davids hat nun das städtische Regiment in die Hände genommen und ihm zur Seite steht die interimistische Verwaltungscommission - Von vier der hiesigen Advocaten ist eine Eingave an das Obergricht mit der Bitte um Abstellung des hiesingen rechtslosen Zustandes eingesandt. - Davids hat der 20jährigen Mannschaft, welche in diesem Tagen nach Rendsburg geht, Marschgelder aus der Stadtcasse auszahlen lassen.

(Leipziger Zeitung : Amtsblatt des Königlichen Landgerichts und des Königlichen Amtsgerichts Leipzig ... 5. oktober 1849).

Casino i Flensborg lukket. (Efterskrift til Politivennen)

Slesvig-Holsten. Flensborg, 4. oktober. Om årsagen til lukningen af ​​"Casino" er "N. f. P." berettede følgende fra Flensborg den 4. oktober: Vi agter at sende en deputation herfra med adresse til kongen af ​​Preussen. Adressen er allerede udfyldt og underskrevet af flere hundrede. Den blev læst op hver aften i kasinoet de sidste to dage og underskrevet af de fremmødte. I går aftes skulle hovedoplæsning og om muligt afsluttende oplæsning finde sted, hvorfor bestyrelsen havde berammet en ekstraordinær generalforsamling gennem "Wochenblatt" og "Ostsee-Telegraphen" og også udtrykkeligt inviteret ikke-medlemmer, som er ofte sket i lignende tilfælde tidligere. Enhver angivelse af adresse var udeladt i annoncen fordi de ikke ønskede at sagen skulle være for offentlig og udbasuneres i dagbladene. Men det var velkendt, at adressen skulle oplæses. Ved 7-tiden modtog bestyrelsen i foreningens lokaler et brev fra det lokale politikontor med påbud om lukning af Casino indtil videre fordi bestyrelsen havde overskredet foreningens grænser ved at invitere ikke-medlemmer til en ophidsende generalforsamling. Bestyrelsen meddelte brevet til selskabet og bad dem om ikke at presse sagen til det yderste, men at opgive og give efter, fordi modstand var nytteløs, bykommandanten ville om få minutter møde op med en svensk patrulje, og eventuelle problemer ville kunne opstå. Selskabet gik så, og politibetjentene der ventede foran døren, låste lokalerne og tog nøglerne med sig. Dermed var scenen slut.

Schleswig-Holstein. Flensburg, 4. October. Ueber die Ursache der Schliessung des "Casino's" wird der "N. f. P." aus Flensburg vom 4. October Folgendes gemeldet: Wir beabsichtigen, von hier eine Deputation mit einer Adresse an den König von Preussen zu senden. Die Adresse ist bereits ausgefertigt und nach mit mehreren hundert Unterschriften versehen. Jeden Abend wurde sie in den letzten beiden Tagen im Casino verlesen und von den Anwesenden unterschrieben. Gestern Abend sollte eine Haupt- und wo möglich Schlusslesung stattfinden, deshalb hatte der Vorstand durch das "Wochenblatt" und den "Ostsee-Telegraphen" eine ausserordentliche Generalversammlung angesetzt und auch Nichtmitglieder ausdrücklich eingeladen, wie dies in ähnlichen Fällen früher häufig geschehen ist. In der Anzeige hatte man jeglichen Andeutung auf die Adresse weggelassen, weil man nicht wollte, dass die Sache gar zu publik und durch die Tagesblätter ausposaunt werden sollte. Dass aber die Adresse verlesen werden sollte, war bekannt genug. Gegen 7 Uhr erhielt der Vorstand im Gesellschaftslocale ein Schreiben von hiesigen Polizeiamt, worin die Schliessung des Casino's bis auf Weiteres verfügt wird, weil der Vorstand desselben durch Einladung von Nichtmitgliedern zu einer aufregenden Generalversammlung die Grenzen der Gesellschaft überschritten habt. Der Vorstand theilte das Schreiben der Gesellschaft mit, bat sie, die Sache nicht aufs Aeusserste zu treiben, sondern sich zu fügen und nachzugehen, weil Widerstand nutzlos sei, in wenigen Minuten der Stadtcommandant mit einer schwedischen Patrouille erscheinen würde, und dann vielleicht noch Aergeres passiren können. Die Gesellschaft entfernte darauf und die vor der Thür harrenden Polizeidiener schlossen die Localitäten ab und steckten die Schlüssel zu sich. Damit war diese Scene vorüber.

(Leipziger Zeitung 8. oktober 1849)

Dagsposten fra Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

Communalbestyrelsen i Eckernförde har under 26de f. M. udstedt en Protest imod "Statsgrundlovens" Suspension. Til de slesvigske Advocaters Protest, ikke at ville erkjende Landsbestyrelsen og de af den indsatte Embedsmænd, men kun ansee Statholderskabet som retlig Authoritet, have nu ogsaa i Flensborg Advocaterne Rønnenkamp, Reuter, Boisen, Thor-Straten, Johannsen jun. og Wolff sluttet sig. "Rd. fr. Pr." triumpherer over, at Publikum derefter ikke beholder andre Advokater tilbage, end de tilbagevendte Blaunfeldt og Jæger samt "Jøden" Cohen, "der i forrige Foraar under den danske Besættelse havde det Uheld, kun i een Dag at fungere som Herredsfoged i Slesvig". Derimod har det slesvigholsteenske Parti i Flensborg havt den Bitterhed, at 3 Kandidater, det vare stillede til Præstevalg i St. Johannes Sogn, iforveien have underskrevet et dem af Kirkepatronen forelagt Revers, at ville som eventuelle Embedsmand vise Landsbestyrelsen Lydighed. Der er, ifølge "Nd. fr. Pr.", en "Plet, som aldrig mere kan udslettes" og de stakler erklæres nu i det slesvigholsteenske Riges Acht. Provst Bolquards søgte at redde dem ved en af ham udstedt Protest imod deres Reversers Gyldighed, men det hjalp ikke: de vare og ere for evig fortabte - for Slesvigholsteen. - I Husum var siden den 26de roligt. Cichoriefabrikant Schmidt, der havde taget Borgemester Davids og Postinspecteur Holstein under sin Beskyttelse og havt den Dristighed at kalde Pøbelen Pøbel, var under de sidste Optøier bleven "etwas natürrechtlich durchgeknufft" paa Veien til sit Huus, hvor man benyttede "Lejligheden" til at slaae Vinduerne ind hos ham, og nu har man tillige gjort den Opdagelse, at Hr. Schmidt er Spion og staaer i hemmelig Forbindelse med Damer i Kjøbenhavn! - Imellem Flensborg og Berlin finder en levende Forbindelse Sted. Efter at nylig en af Eulenburgs Secretairer var vendt tilbage fra en Sendelse derhen, indtraf den 21de en Coureer fra Berlin til Flensborg og i Onsdags Morges afgik atter en anden Secretair til Berlin. Borgemester Lüders i Tøndern, Politimester Ahlefeldt Slesvig og Klosterprovst Bülow ved Johannisklosteret i Slesvig have, ifølge Berliner Bladet "Deutsche Res.", paa Grund af deres vedholdende Gjenstridighed faaet Ordre af Landsbestyrelsen til, indtil videre ar ophøre med Udøvelsen af deres Embedsfunctioner. Den forrige Borgemester i Sønderborg Laugreuter er af Statholderskabet ansat som "Kirchspielvogt" i Hohenvestedt i Dithmarsken. I Angeln have Bønderne nægtet Amtmand Warnstedt at udføre Kjørsler for de svenske Occupationstropper.

Paa den slesvigske Overrets Kjendelse: at Landsbestyrelsen ikke kan ansees bemyndiget til at ophæve bestaaende Love og at Domstolene følgelig ikke destomindre have at ansee hine Love som fremdeles fuldgyldige, skal Landsbestyrelsen, ifølge "Kieler Corr.-Bl." have svaret paa en meget skaansom Maade: at den maatte lade det komme an paa de konkrete Tilfælde og at den haabede, at Overretten ikke vilde dømme i Samme saaledes som Erklæringen lod.

Natten til den 26de blev i Flensborg en svensk Skildvagt, der stod paa Post udenfor nordre Port, angreben og saaret i der ene Øie ved et Steenkast. To af Gjerningsmændene bleve paagrebne, og man skal have fundet dem at være i Besiddelse af Ting, der aabenbart tydede paa, at de havde havt til Hensigt at stikke Ild paa et derværende Krudtforraad.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 2. oktober 1849).