Frederik 7.s Proklamation til Slesvigerne. (Efterskrift til Politivennen)

Under 14. Juli har Hs. Maj. Kongen udstedt følgende Proklamation til Indvaanerne i Hertugdømmet Slesvig:

"Slesvigere! 

Tiden er omsider kommen, da Fredens Velsignelser tør ventes at ville vende tilbage til Vore Lande hvor de førhen have i lang Tid havt deres uforstyrrede Hjem. De fremmede Tropper, til hvilke det i den seneste Tid har maattet overlades at opretholde Orden og Rolighed, forlade eder, og Vor Armee drager ind, for at tage Landet i Vor, eders Landsherres, Besiddelse. Armeen vil paa slesvigsk Grund blive modtaget med Glæde af en Befolkning, som under Fristelse, Fare og Trængsel har bevaret sin undersaatlige Troskab urokket. Den bringe vore Vaaben en velkommen, længe savnet Beskyttelse. Men Hæren drager ogsaa til dem, hvis Omdømme har ladet sig forvirre, hvis Øre hidtil var tillukket for Vor landsfaderlige Stemme. Dog kommer den ikke til disse for at bringe Straf og Hævn. Ikke blot med Retfærdighed, men ogsaa med Mildhed har Vort og Vore Forfædres Scepter været ført over eder som over eders Fædre; og saaledes skal ogsaa nu al mulig Overværelse vorde udvist mod de Vildledte og Forførte, der vender tilbage til den undersaatlige Pligt. Det er, under de ved usalig Tvedragt forstyrrede og opløste Forhold i eders Land, ikke muligt, strax at ordne en ministeriel Regering af samme. Midlertidigen overtager derfor Vor Kabinetssekretær, Kammerherre v. Tillisch, Medlem af den hidtilværende Bestyrelseskommission, i Vor! Navn, som overordentlig Regeringskommissær, den civile Styrelse af Hertugdømmet. Men Vor landsfaderlige Omhu vil, fra Fredens første Time, af, være henvendt paa, snarest muligt at give eders indre Forhold den faste og endelige Ordning, i Overensstemmelse med Vort tidligere derom givne Tilsagn. Hvorledes imidlertid dette Formaal bedst og meest stemmende med alles Tarv vil være at opnaa, derom ville Vi høre Stemmer fra Folket selv. Del er derfor Vor Agt at sammenkalde et Antal Mænd af eders Midte til at overlægge, hvilken Ordning af Forholdene der vil baade Landet bedst, og derom at forelægge Os deres Betænkning og Forslag. Forsaavidtsom den Stilling og Forfatning, der bliver Slesvig til Del, har den største Betydning for Kongerigets Fremtidsvel og berører vigtige Interesser for Hertugdømmet Holsten, agte Vi fremdeles al lade Mænd fra Danmark og fra Holsten tiltræde, for at deltage i de nævnte Forhandlinger. - Indtil den sidste Tid har i Kongen af Danmarks Lande, - hvor han fører Hertug-Navn ikke mindre, end hvor han fører Konge-Navn - , Hersker og Folk stedse staaet eendrægtig tilsammen til Landets Vel. Det er Vort tillidsfulde Haab, at denne lykkelige Tid vil vende snart tilbage, og Vi opfordre alle velsindede Slesvigere til at slutte sig om Os til Fredens velsignelsesrige Værk, og at vaage over at holde ude, hvad der endnu maatte forsøge paa at trænge sig fjendtlig ind imellem Fyrste og Folk."

(Ribe Stifts-Tidende 19. juli 1850).

"The village of Schestedt, on the road from Schleswig to Osterade", illustration fra Illustrated London News, 17. august 1850.

Valg og Præsteindsættelse i Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

- Den 28de Juni fandt i Tønder Valg Sted til den oprørske Landsforfamling; ved denne Leilighed saae man ingen tydske Faner, men imod Sædvane blot schleswig-holsteinske. Den bekjendte Dr. Hansen fra Høyer stal have fungeret som Valgdirecteur.

Apcnrade d. 3die Juni. (Freia). Af de tre politiske Fanger er først Kjøbmand B. B. Jensen kommen paa fri Fod. Siden er H. Kopperholdt, der er Hamborger Borger, sendt ud af Byen og videre Syd paa, med den Advarsel, for Fremtiden ikke at understaae sig at betræde Hertugdømmet Slesvig uden i Forveien indhentet speciel Tilladelse. Kjøbmand Lüders holder fast ved den Mening, at Statholderskabet er hans Regjering og at han følgeligen ved sine Roderier har ikkun gjort hvad Ret er; saa længe han ikke er helbredet for denne Manie, faaer han at sinde sig i sin Indlukkelse.

- I Søndags havde Tømmermændene fra Hr. Mikkelsens Værft, i Anledning af at et nyt Skib var løbet af Stabelen, et Bal, hvortil Raadhuussalen var bleven dem indrømmet. Rigelig hundrede Personer deeltoge i denne Fest; et stort Dannebrogsflag vaiede ud af Vinduet og fædrelandske Sange og Skaaler afvexlede med Dands og anden Lystighed. Hvad der især gjorde denne Festlighed mærkelig, er den fuldstændige Modsætning i Deeltagernes Stilling iaar og ifjor. For et Aar siden rugede endnu Oprørets Herredømme over Landet, og vore danske Tømmerfolk, vor "Holmens faste Stok", bleve haardeligen undertrykte af Voldsherrerne, der formeente dem enhver fri Bevægelse. Iaar feire de deres "Skibsbarsel" i Byens offentlige Locale under vaiende Dannebrogsflag, og medens de raabe Hurra for Kong Frederik og synge "Dansken har Seier vundet", sidder neden under dem i Fængslerne Mænd af det Parti, der ifjor satte sin Fod paa deres og alle Dansksindedes Nakke. - Saaledes taler ogsaa en dyb Alvorsrøst ud af denne muntre Glædesfest.

- Der circulerer endeel Rygter angaaende Valget i Tønder. Vor Physicus, Dr. Maack, skal være valgt til Medlem af Kielerforsamlingen med 26 Stemmer. Vi havde ventet idetmindste det dobbelte Antal, da Valgdistrictet foruden vor By indbefatter omtrent en halv Snees af de nærmeste Kirkesogne - Det hedder at der i Tønder skal oprettes et ridende Gensd'armeri i Insurgenternes Tjeneste.

(Flensb. Corr.) Ifølge Bestemmelse af den høie Bestyrelsescommission for Hertugdømmet Slesvig, dateret den 19de f. M. ere alle Hertugdømmet Slesvigs Beboere alvorlig advarede imod enhver Deeltagelse i de ulovlige Valg til Hertugdømmerne Slesvigs og Holsteens saakaldte første ordentlige Landsforsamling.

Over-Politiet har imidlertid faaet at vide, at H. B. Hinck i Kragstedt, der kalder sig Valgdirecteur, har dristet sig til at lade udgaae en her i Staden fordeelt Bekjendtgjørelse, hvorved Valget af en Deputeret for første almindelige Valgdistrict, bestaaende af Staden Flensborg 0. s. v. fastsattes til den 9de, og Flensborgs Indvaanere opfordres til paa nævnte Dag at indfinde sig i Gross-Solt, for der at afgive deres Stemmer til Valget af en Deputeret.

Overpolitiet vil paa enhver Maade træde kraftig op mod disse Agitationer, og lade Enhver, der paa nogen Maade skulde tage Deel i dette utilladte Valg, bringe i Arrest. Hvilket herved til Advarsel bekjendtgjøres offentlig.

Flensborg, den 3die Juli 1850.
Overpolitimester L. Schrader.

(Flensb. Corr.) Iforgaars blev Pastor Carstens indsat i Neukirchen. Kirken var saa propfuld, at alle Gange vare fyldte med Tilhørere. Kammerherre, Amtmand Warnstedt oplæste Bestallingen, const. Superintendent, Kirkeprovst Aschenfeldt, forrettede Introductionen. Acten endtes uden Forstyrrelse, hvilket vel bør bemærkes, da Neukirchen er et Grændsekirkesogn, hvortil Amtmand Jacobsen har søgt at udstrække sin Myndighed, og hvor han har en tro Tilhænger i Degnen Carstens. Kammerherre Warnstedt ønskede i sit Foredrag, at den Tid ikke maatte være fjern, da den retmæssige Landsherre atter maatte kunne tage Landets Roer, og som formanede Præsten til ubrødelig Troskab mod hans Konge og Herre, om man end vilde forsøge at lokke ham derfra. Vi anføre dette saameget hellere, som vi pga den seneste Tid have maattet anføre Ting, der stillede Kammerh. Warnstedt i Skygge, og som vi ikke kunde lade gaae upaankede hen.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. juli 1850, 2. udgave)

Tønder, den 4de Juli. (Freia). Ved Valgene her i Byen er det gaaet meget fattigt til. Tønder Valgdistrict tæller idetmindste 6000 Vælgere, og til Trods for alle de Anstrengelser der bleve gjorte, indfandt sig ikkun 400, af hvilke idetmindste de fem Sjettedele vare Haandværkssvende og Tjenestekarle. - Fra Apenrade ankom først i Mandags nogle flygtende Høitydskere; jeg hørte nævne Skibscapitainerne Bruhn, Bendixen, Koch og Jepsen, Rector Nissen og Flere; om Tirsdagen kom atter et Par, blandt hvilke Gademægleren Peer Gilow, og næste Dag den høit berømte Herman Litsenbroder. Snart gik Rygtet over Byen, at der paa Valgdagen skulde komme et hundrede Vogne fra Apenrade og Omegn med Vælgere, og Tønderanerne gjorde sig megen Umage med at feie Gaderne, strøe Sand, Grønt og Blomster, og pryde deres Huse med trefarvede Faner, men Vognene udebleve. I det Hele vare nogle og tyve Vælgere ankomne fra Apenrade og hele Districtet, og disse foretoge Valget. Næste Dag reiste de herfra, nogle til Hjemmet, Andre til Rendsborg. - Igaar Aftes ankom hertil en Stafet fra Rendsborg, som medbragte Ordre, at alle schleswigholsteinske Militaire fra 20 til 30 Aar, Gifte og Ugifte, ufortøvet og senest til den 6te skulle møde i Fæstningen. Vor Amtmand fik overordentlig Hastværk, og udsendte ridende Expresser til alle Sider og Kanter. Hvorledes forøvrigt Stemningen blandt Landfolket her er, kan kjendes deraf, at der forleden fra Byen Norkjær er bleven indsendt 400 Mk. Cour. til de saarede danske Krigere.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 8. juli 1850. 2. udgave).

Krigen 1848-1851: Juli 1850 (Efterskrift til Politivennen)

1. juli 1850 mobiliserede hærene. Den 2. juli 1850 sluttede Preussen, Danmark og det tyske forbund fred i Berlin, og forbundstropperne trak sig definitivt ud. I starten af juli blev der forsøgt afholdt valg til den slesvig-holstenske landsforsamling. Det blev kraftigt modarbejdet i det nordlige Slesvig:

Politimester Knudsen  i Aabenraa bekendtgør at hvem som deltager i det ulovlige valg til den såkaldte første ordentlige slesvig-holstenske landsforsamling, hvilket for Aabenraa og omegn er påtænkt at afholdes i Tønder, efter omstændighederne enten vil blive bortvist fra staden eller idømt en mulkt af indtil 500 mk. kour., som i uformuestilfælde vil være at afsone med vand og brød. Køretøjer som måtte blive benyttet til at befordre vælgere fra Aabenraa til Tønder, vil blive konfiskeret tilligemed hesten. 

Ribe Stifts-Tidende, 1. juli 1850.

"Alt. Merc." meddeler nu bilagene i anledning af tillidsmændenes sendelse til København. I brevet de bragte til kongen fra statholderskabet, hedder det blandt andet: "Med fuldkommen oprigtighed erkender vi at hertugdømmerne, århundreder igennem, har nydt velgerninger af deres majestæts forfædre, som ikke gjorde det ønskeligt at løsne båndet der ved fællesskab af fyrster var knyttet mellem kongeriget og hertugdømmerne. Dette bånds varighed angår fyrsterettigheder hvorover hertugdømmerne ikke kunne råde. Lige så lidt er disse beføjede til at bortgive noget af det tyske forbundsrettigheder. Men hvad hertugdømmerne uden deltagelse af nogen tredjemand umiddelbart tør udbede af deres majestæt, det er er fornyet anerkendelse af en fælles forvaltning og lovgivning for begge hertugdømmer. Allernådigste kongehertug: Hør denne bøn - for deres landes freds og lykkedes skyld!" Dette er tilstrækkeligt til at vise at oprørerne ikke vil have fred.

Ribe Stifts-Tidende, 5. juli 1850.

Isted. Fra Johan Frederik Christian Knudsen: Danmarks kamp for slesvig i aarene 1848, 49 og 50. (1852).

Den provisoriske regering fortsatte militært under ledelse af von Willisen ved den 14. juli 1850 at besætte Slesvig og marcherede med ca. 26.000 mand til Isted. Først rykkede de ind i Eckernförde, Slesvig, Husum og Louisenlund. I byen Slesvig ankom de kort efter preusserne var rykket ud, og Kjøbenhavnsposten skrev at de blev modtaget med begejstring.

General Willisens armeberetning:

Armeens bevægelse den 15. er blevet udført ganske som det var antydet i min første beretning. De stærke afskæringer ved Isted og Vedelspand er besatte af vore fortropper og hele armeen har i dag, den 16. koncentreret sig bag dem. Ved Mysunde er der lagt en bro og således sikret armeen en dobbelt operationslinje. Turde militære hensyn alene bestemme hvad der nærmest er at gøre, så ville intet være mere fordelagtigt end hurtig at fortsætte bevægelsen indtil Bov og således forstyrre fjenden i hans sandsynligvis strategiske fremmarch. Men det synes passende (angemessen), at opofre denne store militariske fordel for på det uimodsigeligste at bevise oprigtigheden af det sindelag der stedse har villet og endnu vil en fredelig løsning. - Det militariske som hidtil er sket, tør vel på ingen måde betragtes som en agression. Der er kun besat en lille del af det land hvorpå man har fuldt krav, og mener modstanderen det ærligt med sine forsoningsforslag, så er der ikke sket noget der turde give ham det påskud at træde tilbage derfra. - Den indtrådte store hede besværliggør troppernes bevægelse i høj grad, dog bæres de med fasthed og tropperne befinder sig i den bedste tilstand."

(Kjøbenhavnsposten, 22. juli 1850).

Den danske Armees Indmarch i Slesvig over Kongeaaen, den 16de Juli 1850. Det Kongelige bibliotek. 

18. juli 1850 rykkede den danske hær under general Gerhard von Krogh fra Flensborg med 37.000 mand. Hærene mødtes ved Isted 25. juli 1850 - krigens blodigste slag. 

G. N. Renner & Co.Schlacht bei Idstedt, zwischen den Dänen & Schleswig-Holsteinern, am 25. Juli 1850. (Det Kongelige Bibliotek)

I slutningen af august udbrød der kolera i Rendsborg, den slesvig-holstenske hærs hovedfæstning, og den måtte rømmes. Imens led den danske hær ved Dannevirke under regn og blæst.

Om Valgene i det Slesvigske. (Efterskrift til Politivennen)

Om Valgene i det Slesvigske. ("Freya.") Apenrade den 29de Juni. Idag er altsaa den store Dag, paa hvilken vor Revolutions Tilhængere skulle opføre en ny Act af deres scandaleuse Farce: Valgene til den rebelske Landsforsamling. Politiets kraftige Optræden mod dette al Statsorden forhaanende Foretagende har havt til Følge, at man her i de sidste Dage ikke har hørt tale om de mange Vogne, som i stor Procession, formodentlig med Faner og Musik, skulde have bragt de store Aander med al mulig Ostentation til Tønder, paa det at det store Ord: "wir wählen!" maatte vorde indløst, saa at Verden kunde tale derom. Imidlertid vente vi med Sikkerhed at høre, at Valget er gaaet for sig. Der gives sagtens Nogle, der ved denne Leilighed ville drage Omsorg for, at vi blive repræsenterede i Kiel, ligesom dengang, da vi skulde repræsenteres i Frankfurt. Saalænge den colossale Modsigelse af det constitutionelle Statsliv imod dets eget Grundprincip: at Minoritetsvalg ere gjældende - som en aldeles raaden Bestemmelse beholder Gyldighed, saalænge nogle enkelte forræderske og forbryderske Agitatorer eller Uslinge kunne tiltage sig Myndighed at handle i en heel Communes eller vel endog i fleres Navn, og ved at aabenbar Intethed af deres Foretagende vinde det formelle Hævd for samme, saaledes som ved alle disse demagogiske Valg er Tilfældet, saalænge, sige vi, ville Oprør og Anarchi altid fremkalde større og mere iøinefaldende Exempler paa, hvorledes Enkelte kunne tyranisere et heelt Folk, og det i selve Folkefrihedens Navn, end man finder under de absolutistiske Statsformer. Der give saadanne Tildragelser sig dog det rette Navn, men Constitutionen føier den blodigste Forhaanelse til den skammeligste Undertrykkelse. Vi Slesvigere tale her af en Erfaring, der slaaer de smukkeste Theorier ihjel. - Apenrade var saa godt som hele det øvrige Slesvig, og tiltrods for Folkets Ikkedewltagelse i Valgene, repræsenteret i Frankfurt, vi ville ogsaa blive det i Kiel, og hvis de politiske Kunstmagere finde det for godt, i hvilkensomhelst Revolutionsclub i Verden det skal være. - Det er meget paafaldende, at de store Statslærde ikke tænke paa at befrie Nutidens Palladium, Constitutionen, fra en saa baade væmmelig og skadelig organisk Feil, som Minoritetsvalg er. Eller gives der maaskee ingen Operation, der kan fjerne denne frygteligt Polyp?

- "Apenrade Wonchenbl." er efter Bestyrelsescommissionens Befaling forbudt at udgives; Bogtrykker Rathers Presse er af Politiet i Apenrade bleven forseglet.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. juli 1850. 2. udgave).

Pga. krigstilstanden kunne valgene i Sydslesvig finde sted enkelte steder. I Nordslesvig måtte beboerne rejse til Tønder for at afgive stemmer, i Haderslev fandt der arrestationer sted.

Krigen 1848-1850: Juni 1850. (Efterskrift til Politivennen)

I dag er det et år siden Frederik den Syvende sanktionerede grundloven. Her i hovedstaden har festlighederne i den anledning endnu ikke udviklet sig videre end til et middagsgilde som Rigsdagens medlemmer giver hverandre på Skydebanen. I Egebæksvang ved Helsingør er dog formodentlig arrangeret en lille folkefest.

(Kjøbenhavnsposten 5. juni 1850).

Politiet i Haderslev har af Kjærs papirer kun erfaret at han er blevet opfordret til at danne en valgkomite, men at han intet har udrettet. Adv. Godtfriedsen der var opfordret til at danne en demokratisk valgagitation, har heller intet foretaget, hvorfor han er løsladt af arresten, men må kun forlade byen med politiets tilladelse. Også Henriksen er løsladt. - I Aabenraa er købmand Lüders, Kopperholdt og B. B. Jensen blivet arresteret. 5 andre peronser der også befattede sig med valgvæsenet, er løbet bort. I "Flensb. Korresp." anføres at Koberholdts papirer giver oplysning om et velorganiseret demokratisk komplot der har sit sæde i Kiel. I Flensborg er advokat Wolf, tobaksfabrikant Hillegaard, bogtrykker Petersen og købmand I. Oversen arresterede af samme grund, og i Gravenstein er valgene også blevet forhindret.

(RIbe Stifts-Tidende, 28. juni 1850.)