Uddrag af et Brev fra Glückstadt. (Efterskrift til Politivennen)

Uddrag af et Brev fra Glückstadt.

- - - Ved det 2det Jægercorps's Ankomst til Glückstadt i Midten af August f. A. modtoges det hverken med Velkomst- eller Mishagsyttringer; nogle faa Nysgjerrige af den lave Deel af Befolknigen samlede sig paa Torvet, hvor Corpset opmarcherede, for at betragte de sjællandske Kulsviere, om hvilke, som siden er blevet fortalt, der circulerede foruroligende Rygter med Hensyn til deres Vildhed og Ustyrlighed. Qvarteerværterne modtoge de Indqvarterede, om just ikke med Forekommenhed, saa dog med Høflighed, og mellem de militaire Underclasser og de ringere Borgere, hos hvilke disse sædvanligt ligge i Qvarteer, har næsten uden Undtagelse god Forstaaelse fundet Sted, idet de nævnte Borgere i Almindelighed ere rolige Folk, der længst ere kjede af Tilstanden i de 3 Oprørsaar og glæde sig over Tingenes nuværende fredelige Gangm hvilken intet Øjeblik er bleven forstyrret fra Soldaternes Side; takket være disses naturlige Godmodighed og de foresattes strenge Tilsyn saavel med disses Opførsel som med at intet nok saa ringe Overgreb imod dem taales, hverken fra Qvarteerværters eller Andres Side. Offcicererne bleve strax ved Ankomsten af den 17de Linie-Bataillons Officerer anviste et Sted, hvor de vilde være istand til at faae Middagsmad, og hvor de kunde være visse paa at blive tilstedte Adgang, hvilket ikke vilde have været saa ganske sikkert paa alle andre Steder i Byen, navnligen ikke hos Stadens fornemste Gjæstgiver, der endog i sin Tid skal have negtet at modtage salig general Bardenfleth i sit Huus, mens Konen, da Generalen dog indqvarterede sig der, udgjød Strømme af Taarer over at skulle lave Mad til "danske" Officerer. Det indre af det omtalte Huus viser noksom Værtens og hans daglige Gjæsters, endeel saakaldte intelligente Indvaaneres, Sindelag, idet Væggene i Gjæstestuen ere prydede med Portraiter af bekjendte Oprørere og disses udenlandske Hjælpere. Paa førnævnte, af 17de Bataillons Officerer anbefalede, Sted have Corpsets Officerer hidtildags indtaget deres Middagsmad og tildeels ogsaa tilbragt deres Aftner uden dog derved at komme i Berørelse med civile Indvaanere, da disse, med Undtagelse af nogle særdeles faa næringsdrivende Borgere, synes at skye bemeldte Huus. - Efterat Officererne havde ført dette afsondrede Liv i 2 a 3 Maaneder, besluttede nogle enkelte Kongen troe MÆnd, der tillige vare uafhængige af de her dominerende (saakaldte) Fornemme, at lade en Indbydelse udgaae til 4 Aftenunderholdninger, hvor man haabede at samle Embedsmænd, Borgere og Officerer, og saaledes at bevirke en Tilnærmelse mellem Civile og Militaire. - Subskriptionslisten lovede det bedste Resultat, idet de fleste af Stadens vigtigste Embedsmænds og meest anseete Borgeres Navne vare at læse paa samme, men det blev ogsaa ved Navnene, thi, naar der undtages, at paa hver af de 3 hidtil givne Aftenunderholdninger nogle ganske faa Embedsmænd og Borgere af den mere dannede Klasse have ladet sig see, tildeels uden Damer, saa har Selskabet baade til den opførte Concert og det bagefter stedfundne Bal kun bestaaet af Haandværkere og Smaahandlere med deres Familier og danske Officerer, der ikke have villet undlade at række Haanden til Forsoning. Som en Modsætning til denne saakaldte "dansksindede" Forening dannedes kort efter en tydsksindet do., som ligeledes skulde have 4 Aftenunderholdninger, bestaaende af Concert og Bal, og hvortil navnligen de antidanske saakaldte Notabiliteter i Masse tegnede sig; men - Værten, hvem det var anbetroet at besørge Listens Paategning, havde den Mangel paa Gesinnungstüchtigkeit ogsaa at lade den forevise til de danske Officerer, og, da disse ogsaa tegnede sig her, blev Følgen, at det tydsksindede Parti aldeles ikke gav Møde ved de stedfindende Sammenkomster, ja de sande Patrioter negtede endog at ville betale den bestemte Abonnementspriis, eller udslettede atter deres Navne paa Listen, fordi Værten ikke havde holdt den (stiltiende eller aftalte) Forpligtelse, at de danske Officerer skulde udelukkes fra Selskabet. 

Løjtnant Carl warnberg (1822-1875): Glückstadt. Byen havde på daværende tidspunkt omkring 6.000 indbyggere. Affotografering af: "Album Schleswig-Holstein und Jütländischer-Ansichten". Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

For imidlertid at skaffe de patriotiske Damer opreisning for det Tab de havde lidt ved ikke at kunne komme paa et Sted, hvor deres Følelser vilde være blevne saarede ved Synet af Mænd, der havde været og vare deres Konge troe, arrangerede for kort Tid siden 2 unge Herrer, en nyligt her bosat Læge og en Viinhandler-Commis, der under Oprøret skal have tjent som Freischärler, et Bal, til hvilket Generalsuperintendent, Præsident, Rectoren ved den Lærde Skole og Alle, som ønskede at henregnes til det gesinnungstüchtige Parti, tegnede sig. Betingelsen om de danske Officerers Udelukkelse fra Ballet var knyttet til dets Stedfinden, thi i modsat Fald vilde Damerne ikke give Møde, og - Ballet kom istand. Det var første Gang i 2 Aar, at de stakkels Damer have havt en fornøjelig Aften, hvilket Savn har været saa meget desto føleligere for dem, som de i Oprørstiden vare blevne noget forvænte med Hensyn til Dandseglæder, idet endog de hyppigt stedfundne Compagni-Baller stadigt vare stærkt besøgte endog af Byens saakaldte fornemme Damer, der ikke ansaae det for under deres Værdighed at dandse vis-a-vis deres Tjenestepiger og med menige Soldater, efterson disse sidste vare Insurgenter. Skjøndt saaledes den noksom bekjendte Stemning i Staden just ikke kunde være indbydende for de danske Officerer til at forsøge noget Skridt til at nærme sig den saakaldte dannede Deel af Indvaanerne, saa hade dog nogle troet at burde gjøre et saadant, og have til den Ende ladet sig foreslaae til Optagelse i tvende af Byens Klubber: Bürgerverein og Liedertafel. Ballotationen gik for sig i Bürgerverein, og skal have givet Anledning til meget heftige Optrin, hvilke udartede til det Upassende, da de Antidanske bemærkede, at Directionen førend de danske Officerers formodede Optagelse havde ladet nedtage et Skilderi, der forestillede Linieskibet Christian den 8des Brand ved Eckernførde. Skjøndt de Medlemmer af Selskabet, der ønske Forsoning og Ro, mødte saa mandsstærke som muligt, for at stemme for Officerernes Optagelse, kunde de dog ikke forhindre, at det saakaldte Advocatparti seirede, og Resultatet blev, at 5 Officerer bleve optagne og 1 faldt igjennem, hvorved Partiets Forventninger gik i Opfyldelse, nemlig at de optagne Herrer strax igjen udmeldte sig af Selskabet. Som Dirigenter for Partiet, der havde sat sig til Formaal at forhindre Officerernes Optagelse, skulle især 3 fra Oprøret i 1848 renommerede Personer have været active, nemlig: den forhen omtalte Gjestgiver, en Kjøbmand, der ved sin Rigdom og Indflydelse dominerer over en stor Mængde Borgere, samt en Advocat , hvis Rygte endog blandt hans politiske Troesforvandte har tabt i Værdi paa Grund af hans Optræden i 1848 , hvor han saaes Arm i Arm med Sjouere at trække omkring i Gaderne og hørtes paa offentlige Steder, hvor han for endydermere at vinde Bærmen af Folket for sine forræderske Planer drak Dus med Lastdragere og Dagleiere, at prædike Oprør for de forsamlede Tilhørere. I Liedertafel fulgte man den samme Taktik, som i Bürgerverein havde viist sig saa heldbringende, idet man optog omtrent Halvdelen af de Proponerede og lod den øvrige Halvdeel falde igjennem, hvorved altsaa ogsaa her det af Majoriteten forønskede Resultat opnaaedes, nemlig at blive fri for danske Officerers Nærværelse. Nogles Forslag om at lade samtlige proponerede Officerer falde igjennem skal den danskfjendllige Majoritet ikke kunnet være bleven enig om, da, efter hvad der fortælles, nogle frygtsomme Gemytter skulle have fundet dette betænkeligt, eftersom denne Fremgangsmaade mnligviis paa høiere Steder kunde blive anseet som en Demonstration mod Regjeringens Foranstaltninger. Uden Hensyn til den herskende Animositet mod Hs. Majestæt Kongens troe Officerer som saadanne, er det forresten let begribeligt, at man i de 2 nævnte Selskaber af al Magt maatte forhindre Mænds Optagelse, hvilke ikke kunne sympathisere med de paa disse 2 Steder sig endnu af og til udtalende oprørske Tendentser, hvilke i den "aabenbare" Insurrectionstid skulle have været Hovedformaalene for de tvende Selskabers Sammenkomster. Som Beviis paa den Aand, der hersker og gouteres (endog af kongelige Embedsmand) i Liedertafel, kan Efterfølgende tjene. Den 19de Januar dette Aar blev et Aftengilde givet i nævnte Selskab; den samme unge Læge , der forhen er nævnt som en af de to Bal-Entrepreneurer, holdt en Tale, hvori han opfordrede til at glemme alle politiske Hensyn, og skal samtidigt have hentydet til, at man burde tilnærme sig de danske Officerer o. s. v.; men en Advocat, Lieutenant ved den revolutionaire Borgergarde under Oprøret, en Person, der er ligesaa berygtet, som hans tidligere omtalte Collega, for hans Deeltagelse i de nævnte skandaleuse og revolutionaire Optrin, tog med Heftighed til Gjenmæle og erklærede , at det tvertimod var høie Tid at modsætte sig det danische Knechtschaft, at han ikke havde isinde "sich von den Dänen knechten zu lassen" o. s. v. o. s.v. Senere hen paa Aftenen udbragtes af samme Advocat og den forhen nævnte Commis og Exfreischärler Toaster for Beseler, Reventlow, Olshausen og Consorter, hvilke Skaaler modtoges med Acclamation af de tilstedeværende saakaldte intelligente Personligheder og Skoledrenge, medens flere jevne Borgere forlode Selskabet, fordi denne Adfærd dog forekom dem for gal. I nævnte Selskab ere nemlig endeel Elever af Stadens lærde Skole optagne som stemmehavende Medlemmer, og disse tillades af Forældre og Rector at deeltage i slige Gilder, formodentligt fordi de itide skulle uddannes til værdige og gesinnungstüchtige Statstjenere. At iøvrigt slige Optrin i en Klub maae være fuldkomment lovmedholdelige, derom tvivles ikke, da ellers vistnok Stadens uden Tvivl gode og upartiske Politi vilde have paatalt disse, der, allerede Dagen efter bekjendte i hele Byen, ikke kunne antages at være forblevne ukjendte for dennes Øvrighed, saa meget meer som en af Rettens Medlemmer var nærværende bemeldte Aften ved de omtalte Toasters Udbringelse - - - - - - -

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15. februar 1853, 2. udgave)

Niels Simonsen (1807-1885): 2. Jægerkorps i kamp med meklenborgske dragoner i Oversø Mose 24. april 1848. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

2. Jægerkorps (Det er sjællandske Jægerkorps) deltog bl.a. i slaget på reden 1801, posteret langs Øresunds kyst. I 1848 lykkedes det Jægerkorpset i kampen ved Oversø den 24. april 1848 med 200 mand at forhindre 5000 prøjsernes fremmarch mod Flensborg så meget at de nåede ikke frem i tide. De blev overmandet og general Wrangel anerkendte deres modstand ved at overrakte kaptajn Scharffenberg, der var mødt istedet for chefen, som var faldet, sin sabel. 

I 1864 blev Jægerkorpset ikke blev anvendt til den type kamp det var oprettet til, og blev ændret til 18. bataljon. Korpset fik opgaven at blive tilbage i stillingerne under stormen på Dybbøl den 18. april 1864. De sikrede en sikker tilbagetrækning over Alssund til Als.

Valglisten i Apenrade. (Efterskrift til Politivennen)

I 1848 blev stænderforsamlingerne afskaffet i monarkiet. Men de blev genindført i hertugdømmerne i 1852. Den slesvigske stænderforsamling afholdtes i et nyopført stænderhus i Flensborg i 1853/54, 1855, 1856/57, 1860 og 1863. 

Altona, 3. november De danske og tyske aviser har allerende påpeget at regeringen ved det kommende valg til staternes forsamling i hertugdømmet Slesvig risikerer, at mænd sendes til stænderforsamlingen som kan være fjendtlige over for regeringen, og udstedte derfor denne erklæring fra "Fl. Z."hvori tilrådes ikke at lade de tysksindede, især de hjemvendte slesvigere, deltage i valghandlingen, da de kun har fået lov til at vende tilbage som private borgere og derfor ikke er bemyndiget til at udøve deres borgerlige rettigheder. Dette princip ser nu ud til virkelig at skulle omsættes i praksis. Ifølge privat brev fra Aabenraa har Aabenraas amtmand hr. v. Heltzen, stævnet de mest ansete og velhavende af de Aabenraa tysksindede borgere for sig den 1. november. De herrer J. Ahlmann, Hartmeier, Lüders, J. B. Hansen, B. Jepsen, Krause, Kasp. Koch, M. Jepsen, de Bos, Hans Bruhn og Heinrich Karsberg fik forklaret at de var fjernet fra valglisten, og at A Ahlmann og Hartmeier var helt fjernet fordi de i 1849 var udtrådt af rådet uden at spørge om lov til at gøre dette. J. B. Hansen blev helt slettet fordi han tjente under guvernørerne, de Bos fordi han drog til Tønder under statsforvaltningen og blev valgt til den slesvig-holstenske delstatsforsamling der. H. Bruhn fordi han var medlem af en deputation, der tog til Berlin i krigsårene, og Lüders fordi han var i Frankfurt i samme egenskab. Koch og Jepsen har lov til at stemme, men er ikke stemmeberettigede fordi de kun har fået tilladelse til at vende tilbage som private borgere og derfor ville have mistet deres borgerrettigheder. Disse fakta taler for højt for sig selv til at kræve nogen speciel kommentar. Må Tyskland se, hvad den danske regering mener med lighed mellem nationaliteter og forsoning.

Altona, 3. Nov. Die dänischen und deutschgesinten Blätter haben schon darauf hingewiesen, dass bei den bevorstehenden Wahlen zur Ständerversammlung im Herzogthum Schleswig die Regierung Gefahr laufe, dass Männer in die Ständeversammlung gesandt würden, die der Regierung feindlich entgegen treten könnten, und ertheilte daher die "Fl. Z." den Rath, die Deutschgesinnten, namentlich die zurückgekehrten Schleswiger, nicht am Wahlakt Theil nehmen zu lasse, da ihnen noch nur die Erlaubniss geworden, als Privatleute zurückzukehren, und sie also zur Ausübung der bürgerlichen Rechte nicht befugt seyen. Diese Prinzip scheint nun wirklich in Anwendung gebracht werden zu sollen. Laut einem Privatschreiben aus Apenrade, hat der Amtmann von Apenrade, Hr. v. Heltzen, die angesehensten und begütersten unter den Apenrader deutschgesinnten Bürgern am 1. Nov. vor sich laden lassen, als die Herren J. Ahlmann, Hartmeser, Lüders, J. B. Hansen, B. Jepsen, Krause, Kasp. Koch, M. Jepsen, de Bos, Hans Bruhn und Heinrich Karsberg, und erklärte diesen Allen, dass sie von der Wahlliste gestrichen und zwar Ahlmann und Hartmeier seyen ganz gestrichen, weil sie im Jahr 1849, die Rathswürde niedergelegt, ohne um die Erlaubniss dazu nachgesugt zu haben. J. B. Hansen sey ganz gestrichen, weil er unter den Stathaltern gedient, de Bos, weil er unter der Landesverwaltung nach Tondern gegangen und dort zur schleswig-holsteinischen Landesversammlung gewählt habe. H. Bruhn, weil er Mitglied einer Deputation gewesen, die während der Kriegsjahre nach Berlin geangen, und Lüders, weil er in derselben Eigenschaft in Frankfurt gewesen. Koch und Jepsen dürfen wählen, sind aber nicht wählbar, weil sie die Erlaubniss erhalten, nur als Privatleute zurückzukehren und also ihre bürgerlichen Rechte verloren hätten. Diese Thatsachen sprechen zu laut für sich, als dass sie noch eines besonderen Kommentars bedürften. Möge Deutschland sehen, was die dänische Regierung unter Gleichberechtigung der Nationalitäten und Versöhnung versteht.

(Aschaffenburger Zeitung : amtliches Organ der NSDAP und der Staats- und Gemeindebehörden. 9. november 1852)

Valgene til den slesvigske stænderforsamling fandt sted fra 7. december 1852. I Aabenraa var der 106 vælgere, hvoraf mødte 78. Rådmand Bahsen blev valgt til stænderdeputeret, mens rådmand Middelheus blev suppleant, begge dansksindede. De to tysksindede kandidater, købmændene Jacobsen og Davidsen blev ikke valgt. 

I Tønder var der valg 5. januar. Valgt blev geheimeråd v. Scheel til deputeret og kobmand Hugo Green til suppleant. De dansksindede kandidater H. Jensen (der var tysktalende) og Dr. Manicus fik hh. 15 og 14 stemmer. 

Den slesvigske Stænderforsamling. Det hedder fra Angeln i "Flensb. Ztg." af 8de ds.. Man er nu nogenlunde istand til at gjøre sig en Idee om vor Stænderforsamlings Physiognomi, idet Valgene saa godt som ere tilendebragte og de valgte Repræsentanters politiske Farve er temmelig bekjendt. I de mindre Landeiendomsbesidderes 1ste, 2det og 3die District (Haderslev Amt, Valgdirecteur Stockfleth) ere H. Krüger i Bestoft, Gaardmand Juhl i Hienrdrup og Amtsforvalter L. Skau i Haderslev blevne valgte; i det 4de, 5te og 6te Distrikt (Aabenraa Amt, Sundevitt og Als, Valgdirecteur Heltzen) Gaardmænden Møller i Riis, Petersen i Suurlykke og Blatt i Tanslet.

Disse sex Deputerede høre til den ikke studerede, dansktalende og dansksindede Classe. I det 7de og 8de District (Tøndern Amt, Valgdirecteur Reventlow) ere Gaardmændene Mommsen og Lüben blevne valgte. I det 10de, 11te, 12te og 13de District (Amterne Bredstedt og Husum, Landskabet Stapelholm og Eiderstedt, Valgdirecteur Johannsen) ere Gaardmændene Redlefsen i Langenhorn, Kielholz i Mohlde, Thomsen i Oldenswort og Boeter (istedetfor Hamcken, der er traadt tilbage) blevne valgte. I det 14de, 15de og 16de Distriet (Amterne Hütten og Gottorf, Valgdirecteur Davids) ere Forpagterne Beeck til Hoffnungsthal, Gaardmand Wasmer i Hoheland og Gaardmand Werner i Brebelholz blevne valgte. Endelig ere i det 9de og 17de District (Flensborg Amt, Valgdirecteur Wolffhagen) Gaardmandene Hinrichsen i Tarup og Andr. Hansen i Grunby blevne valgte. I de to blandede Distrikter (Ærø og Fehmern) ere Brandt i Ærøeskjøbing vg Advokat Micheel til Gammendorf blevne valgte. Af disse 13 eputerede vil kun den ærøiske være dansktalende og de øvrige 12 tydsktalende og, med Undtagelse af Gaardmand Kielholz, af slesvigholstensk Farve. 5 eller 4 af de Sidstnævnte ville rimeligviis høre til den exalterede og de øvrige til den moderate Fraction af dette Parti.

For Kjøbstædernes 10 Valgdistrikter ere Følgende blevne valgte: 1) for Flensborg: Agent Jensen og Cancelliraad Schmidt; 2) for Slesvig med Cappeln og Arnis: Senator Tuxen og Dr. Poulsen; 3) for Eckernförde: Kjøbmand Dehn sen.; 4) for Frederiksstad: Geheimeraad v. Tillisch; 5) for Sønderborg: Senator Hansen; 6) for Aabenraa: Senator Bahnsen; 7) for Haderslev og Christiansfeld: Gjæstgiver Iversen; 7) for Husum: Borgemester Feldberg (skal have erklæret ikke at kunne modtage Valget); 9) for Tøndern: Droguist Hugo Green i Flensborg; 10) for Tønningen og Garding: Kjøbmand Aug. Peters i Garding. Af disse 10 Deputerede ville vel de 7 være tydsktalende og de 3 dansktalende. Med Hensyn til deres politiske Anskuelser vil rimeligviis Halvdelen være maadeholdne Slesvigholstenere og den anden Halvdeel Loyale med dansk eller tydsk Farve.

De af de større Landeiendomsbesiddere valgte Deputerede ere: Hofjægermester v. Ahlefeld til Lindau, Edwards til Borghorsterhütten, Hofjægermeister Dr. Weber til Rosenkranz og Radbruch til Warleberg.

Denne Stænderforsamling adskiller sig paafaldende fra de tidligere ved det ringe Antal studerede Medlemmer. Det overvejende Fleertal bestaaer af Landmænd og Kjøbstadborgere. De studerede Medlemmers Antal vil indskrænke sig til 4 eller 5, som derfor ville have fuldt op at gjøre i Comiteerne.

(Flyveposten 11. februar 1853)

Valget til den slesvigske stænderforsamling faldt ud til oppositionen fordel som fik flertal, skønt adskillige slesvigholstenere som nævnt i artiklen blev strøget af valglisterne. I Mellemslesvig var der utilfredshed med den nye sprogordning. Efter forfatningsloven af 15. februar 1854 om stænderrepræsentationen var der heller ikke dansk flertal. Stænderforsamlingen kom herefter til at tælle 43 medlemmer.

Heller ikke på det gejstlige område var der fremgang for de dansksindede: Fx blev den 18. december pastor Peters valgt til hovedpræst ved St. Marie Kirke i Flensborg med 533 stemmer. Pastor Kroymann fik 142 og pastor Helweg 42 stemmer. Fra danske avisers side var man utilfreds med valghandlingen.

Forbud mod Aviser i Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavn, den 6te Februar 1853.

Det er en meget alvorlig og sørgelig Begivenhed, som igaar var Dagens Nyhed. Det slesvigske Ministerium har udstedt et Forbud mod al holde Bladene "Fædrelandet" og "Dagbladet" i Hertugdømmet Slesvig. Det er et velfortjent Slag, men dets Følger kunne blive meget beklagelige for den danske Trykkefrihed i det Hele, naar det skal tjene til at udjevne, og ikke forøge Forskjellen i Tilstandene her og i de andre Statsdele - Vi antage, at del sikkert ikke er saameget hines Blades fortsatte hadefulde Angreb paa Regeringens enkelte Foranstaltninger og Personligheder, der har foranlediget den kongelige Regering i Slesvig til dette Skrivt, som derimod bemeldte Blades principmæssige Bestriden og Benegten af det danske Monarchies statsretlig bestaaende Forhold og Integritee. Naar man har glædet sig ved og fundet det i sin Orden, at det i Slesvig er blevet forbudt at holde Blade som Hamb. Nachrichten, Kölner- og Weser-Zeitung, saa har man ingen Grund til al forundres over, at det ogsaa forbydes der at holde "Fædrel." og "Dagbl.", da disse Blades Tendents ikke er mindre fjendtlig mod den af Regeringen tilsigtede Statsordning end hines, og det derhos er indlysende, at den fjendtlige, statsopløsende Levre maa antages snarere at finde Indgang hos Befolkningen i danske Statsdele, naar den fremsattes i danske, fra Rigets Hovedstad udgaaende Blade, end naar den kommer udenfra i fremmede organer. For den Minister, til hvem Slesvigs beroligende Organisation, i Overeensstemmelse med Kundgjørelsen af 28de Jan. f. A., er anbetroet, har der altsaa længe været fuldgyldig Anledning ril al forhindre Udbredelsen i Slesvig af de danske Blade, der have stillet sig til Opgave at modvirke hiin Kundgjørelse ved daglig at skildre dens Gjennemførelse som et Ondt, en Umulighed, en Nedværdigelse og en Opgivelse af det danske Folks Ret og Selvstændighed. Man har ikke selv villet værne om Trykkefriheden ved en moderat og forstandig Brug af Pressen; man har kun villet benytte den til at vanskeliggjøre Regeringen dens Opgave og gjøre dens Hensigter og Formaal mistænkelige. Istedetfor at man ved sin egen Brug af Friheden burde have bidraget til at vise Regeringen, at der ikke var nogen Fare ved ogsaa endelig at indføre samme Frihed i de pacificerede Statsdele, der endnu ikke konstitutionelt ere i Besiddelse deraf, har man brugt Friheden som om man havde isinde at overbevise Regeringen om det Modsatte. - Men naar dette Forbud saaledes viser sig at være en slesvigsk "Nødvendighed", en Conseqents af den Stilling, Slesvig endnu indtager i den vedtagne Heelstatsordning, saa bliver Spørgsmaalet, hvorledes de tilsvarende Skridt ville blive fra ren konstitutionelle Statsdeels Side. Ville de føre til større Tilnærmelse eller til større Adskillelse mellem Slesvig og Kongeriget? Vedbliver den herværende Presse paa samme Maade som hidtil at opponere og protestere mod Statens Consolidation, finde denne Bestræbelse atter Gjenkiang i Rigsforsamlingen, saa kan Adskillelsen kun blive større; og denne Adskillelse og Forskjel i Tilstanden paa denne og hiin Side Kongeaaen maatte enten befæste sig, eller føre til en Katastrophe, hvis Udfald vel ikke lader sig beregne, men som dog, under de nuværende almindelige Tilstande, neppe kan antages at ville blive til Fordeel for dem, der anvende Friheden til at forhindre Statsheelhedens Gjennemførelse. Udfaldet turde altsaa snarere blive en dansk "Nødvendighed" overensstemmende med den slesvigske. - Den nuværende Trykkefrihedslov er ligesom Grundloven for Kongeriget kun givet for denne Statsdeel, og der er i samme ikke taget foreskyggende Hensyn til Forholdet til de andre Statsdele eller Monarchiet i dets Heelhed; derfor har man, ligesom paa den danske Rigsdag, uden Sky gjennem Pressen ikke blot kunnet bekæmpe Monarchiets Integritet og Ordning, men ogsaa kunnet benegte og bestride den danske Konges Souverainitet i de to tydske Hertugdømmer og derved ligefrem virke til en Indskrænkning af Kronens territoriale Høihedsret - noget som er exempelløst i andre Stater og en Uting i og for sig. Her er det kun en Følge af, at Trykkeloven saavelsom Grundloven ere givne paa en Tid, da der endnu ikke var Udsigt til, og det heller ikke attraaedes af alle dem, der stode ved Roret, at gjenindføre den danske Konges souveraine Myndighed i disse Lande. Nu er det skeet, og den kgl. Kundgjørelse af 28de Jan. 1852 har forkyndt det og foretegnet den deraf følgende Statsordning. Vil man fremdeles, istedetfor at medvirke og lette Regeringen Udførelsen heraf, benytte de under Rigets factiske Opløsningstilstand givne Frihedslove til at bekæmpe den og underkjende Regeringens Ret til al holde Riget samlet, saa gjør man selv Indskrænkningen af disse Frihedslove til en Nødvendighed, fordi Anerkjendelsen af Staten, dens Udstrækning og Høihedsret nødvendigviis staaer over alle indre, partielle Love. - Ophører man derimod med denne Art af Opposition og endnu kan det vøre tidsnok - saa vil Friheden ikke blot kunne bevares for del grundlovbesiddende Danmark, men ogsaa kunne blive overført paa de andre Statsdele. Derfor bør hiin Deel af Pressen, som Forbud er har truffet, tage sig det vel til Minde, og fremfor Alt gaae i Rette med sig selv; thi paa dem selv, der misbruge Friheden, vil Skylden falde, naar Misbruget nodvendiggjør dens Indskrænkning. - Men iøvrigt glemme man i sin Bedømmelse ikke, at den slesvigske Minister ikke er nogen constitutionel ansvarlig Minister, men styrer den ham betroede Statsdeel under umiddelbart Ansvar til den souveraine Konge.

(Kjøbenhavnsposten 6. februar 1853).

Gumbee-dansen på St. Croix. (Efterskrift til Politivennen).

I 1848 havde politiet på de vestindiske øer forbudt dansen,  kaldet Gumbée andre steder end i udkanten af byen, i forbindelse med jul og nytår: "proceeding with drumming, dancing, singing, and all kind of noise are hereby forbidden!" Begrundelsen var at det støjende og forstyrrede folk om natten. Dette forbud blev gentaget de følgende år. Efter en ny guvernørs tiltræden kom det imidlertid til sammenstød i julen 1852. Nedenfor først artikel fra St. Croix Avis, og dernæst en dansk gengivelse fra Kjøbenhavnsposten - som havde den fra Berlingske Tidende (26. januar 1853, 2. udgave):

The "AVIS."

Christiansted, Tuesday the 28th of December 1852.

That want of respect for the Authorities, and particularly for the Police, of which some of the lowest class of the inhabitants of this town, have repeatedly given examples, has, on Christmas-Eve last, caused a melancholy catastrophe, of which we, with the profoundest regret, have to inform our readers.

A part of these people, as is well known, spends the Christmas Season in amusements, which, partly, consist in parading through the streets with a kind of noisy, discordant music and singing ; and, partly, in dancing. As we have learned, the case does not stand as some have supposed, that the Police had prevented these processions through the streets; but it was fixed as a rule, with regard to the places where these dances could be continued, in accordance with an order from the Government, that the so-called Gumbee dances should not be held in such places in the town, where it might be supposed, that the neighbours would be disturbed by the noise ; neither in such places wherefrom complaints, on this point, were made.

In a house or yard, situated about the middle of the town, by the Sunday market, they had already, on the day before Christmas-Eve, yea even for many days previous, begun with Gumbee drumming, and on these persons being called up at the Police Office, they were informed, that they should choose some other place in the outskirts of the town for this purpose, while, on the other hand, it was plainly intimated to them that no objection was held to the processions through the streets. Notwithstanding this, the Gumbee dance commenced at the same place on Christmas-Eve, which caused the Police to appear on the spot, and as no one owned himself to be the owner of the drum, the skin of the same was immediately cut, and the noise thus in this usual and practical manner stopped. Some hours after, about 10 o'clock, as the Police patrolled the streets, while the processions undisturbed went along the streets with all sorts ofmusic, it was discovered that the drum-dance had again commenced in this same place. Accordingly, the Police again repaired to the spot, and the place was immediately vacated by all present. As the Police-servants came out in the street from this place, they were assaulted with stones thrown at them, and were obliged, after two of them had been rather severely wounded, to retire to the Police Office, the gate of which, luckily, was hastily closed by the Police-servant there on duty, after the other Police-servants had come inside, so that the mass could not force in; which precaution prevented what would, without doubt, have taken place, viz: the destruction of the Archives and Protocols of the Island, in the same manner as took place in Frederiksted on the 3d July 1848 This large mass of people, which remained outside the Police Office, and which, at the same time, must have swelled larger by the accession of others, who formed part of the processions, then threw at the building a quantity of stones of great size, until Military assistance arrived, when they gave way In one of the hy-strects, by the Catholic Church, a military patrol was assaulted by a shower of stones, and after a few shots had been fired in the air, without intimidating the mob, who still continued to throw stones with renewed vigor; and as some of the soldiers (we are told 8) were wounded by the stones, the command was given to fire, from the effects of which, according to the information that we have been able to obtain, 1 man fell dead on the spot, 1 man and a woman were wounded in such a manner that they died on the following morning at the Hospital, and seven other persons were, more or less, dangerously wounded.

The same excited tone, however, still pervaded the mass, and outside the Government- House a patrole, being under an attack with stones, was obliged to fire, by which, however, as far as we know, no one was wounded.

After this the different gatherings kept at long distances, wherever the patrols showed themselves, and by one o'clock in the following morning there were no others to be seen on the streets but the Military and the Police.

During the tumult were heard exhortations from the women to the men ; that they should hasten for their muskets, and two militia drummers even began to roll their drums, who were, however, quickly silenced by those present. The following morning at 6 o'clock, it was perceived that the Militia officers were summoned to appear at the Government-House, where the Government officials and the commander of the military forces, along with some other officers were previously gathered together until 3 o'clock in the morning. At the command of Ilis Excellency the Governor, three divisions, consisting of a couple of militia officers, 1 officer of the royal troops and a detachment of soldiers and troopers, (which last had before dawn of dry been summoned to the town from the military station at Kingshill,) likewise an officer of the Police, pro- ceeded to the different quarters of the town and received the arms from each member of the militia corps singly, at their residences. By ten o'clock all the muskets were deposited in the fort.

We cannot but repeat the call to tire Inhabitants of this town, contained in the proclamation of the Government, which we, judging from the general quiet which, since this occurrence, has reigned in the town, believe to have had the desired effect ; as likewise we must state that the precautionary measures taken, seem to have met with approving acknowledgment from the welldisposed inhabitants of all classes.

It is certainly sorrowful that human life should be sacrificed on such an occasion as this ; but it was to be expected that that particular class of the inhabitants of our town, sooner or later, might learn, that neither the Authorities nor the Military force can be insulted and attacked without serious consequences.

(St. Croix Avis 28. december 1852).

- Angaaende de omtalte Uroligheder i Christansted paa St. Croix indeholder den der udkommende Tidende følgende Beretning.

Christiansted den 28de December 1852. Den Mangel paa Agtelse for Autoriteterne og især for Politiet, hvorpaa nogle af den laveste Classe Indbyggere heri Staden flere Gange have givet Exempler, har Juleaften fremkaldt en sørgelig Katastrophe, som vi med den dybeste Sorg maae underette vore Læsere om. - Endeel af disse Folk tilbringer, som bekjendt, Juletiden med Forlystelser, som for en Deel bestaaer i Optog gjennem Gaderne med støjende, uharmonisk Musik og Sang, og deels i Dands. Som vi have erfaret er det ikke Tilfældet, hvad nogle have meent, at Politiet havde forbudt disse Optog gjennem Gaderne; men det blev med Hensyn til de Steder, hvor disse Dandse kunde fortsættes, fastsat som Regel, ifølge en Befaling fra Gouvernementet, at de saakaldte Gumbee-Dandse ikke maatte holdes paa saadanne Steder i Byen, hvor det kunde antages at Naboerne vilde blive forstyrrede af Støjen, eller paa saadanne Steder, hvorfra der var indledet Klager desangaaende. - I et Huus eller en Gaard, der ligger omtrent midt i Byen, havde man allerede Dagen før Juleaften, ja endog mange Dage i Forveien, begyndt med Gumbee-Trommen, og Vedkommende bleve da opkaldte paa Politikammeret, hvor det blev dem betydet, at de maatte vælge et andet Sted i Udkanten af Byen, medens det paa den anden Side blev dem tydelig tilkjendegivet, at intet var til Hinder for deres Optog gjennem Byen. Desuagtet begyndte Gumbee-Dandsen paa samme Sted Jule-Aften, hvilket foranledigede Politiet til at møde paa Stedet, og da Ingen vilde erklære sig som Eier af Trommen, blev Skindet paa samme strax skaaret itu, og Støjen fastedes standset paa denne sædvanlige og praktiske Maade. Nogle Timer efter, henved Kl. 10, da Politiet patrouillerede gjennem Gaderne, medens Optogene uforstyrret droge igjennem Gaderne med al Slags Musik, opdagedes det, at Tromme-Dandsen atter var begyndt paa samme Sted. Politiet begav sig derpaa atter til Stedet, som strax blev rømmet af alle de Tilstedeværende. Da Politibetjentene kom ud paa Gaden fra dette Sted, bleve de angrebne med Steenkast og nødte til, efterat to af dem vare blevne temmeligt haardt saarede, at trække sig tilbage til Politikammeret, hvis Port heldigviis hurtigt blev lukket af den vagthavende Politibetjent, efterat de andre Betjente vare komne indenfor, saa at Mængden ikke kunde trænge ind, og denne Forsigtighed forebyggede hvad der upaatvivleligt ellers vilde være skeet, nemlig at dens Archiver og Protokoller vilde være blevne ødelagte, saaledes som det skete i Frederiksted den 3die Juli 1848. Den store Mængde Folk, som forblev staaende udenfor Politikammeret, og som forøgedes ved Tilstrømning af dem, der deeltoge i Optogene, kastede derpaa store Stene paa Bygningen, indtil en militair Hjælp kom til, da den trak sig tilbage. I en af Sidegaderne, ved den katholske Kirke, blev en militair Patrouille angreben med en Steenregn, og efter at nogle faa Skud vare blevne affyrede i Luften, uden at skræmme Pøbelen, som endnu vedblev at kaste Stene med fornyet Kraft, og da nogle af Soldaterne (efter Sigende 8) bleve saarede af Stenene, blev der givet Kommando til at fyre, hvorved, efter hvad vi have erfaret, 1 Mand faldt død paa Stedet, 1 Mand og en Kone bleve saarede saaledes, at de døde den følgende Morgen paa Hospitalet, og syv andre Personer bleve mere eller mindre farligt saarede. - Samme ophidsede Stemning herskede imidlertid endnu blandt Mængden, og udenfor Gouvernements-Bygningen blev en Patrouille, som blev angreben med Steenkast, nødt til at fyre, hvorved dog, saavidt vi vide, Ingen blev saaret. - Senere holdt de forskjellige Hobe sig i lang Afstand, hvor Patrouillerne viste sig, og Kl. 1 den følgende Morgen saaes ingen Andre paa Gaderne end Politi og Soldater. - Under Tumulten hørtes Opmuntringer fra Qvinderne til Mændene, at de skulde hente deres Geværer, og to Milice-Trommeslagere begyndte endog at røre deres Trommer, som dog hurtigt bleve bragte til Taushed af de Tilstedeværende. - Den næste Morgen bemærkedes det, at Milice-Officiererne bleve tilsagte til at møde i Gouvernements-Bygningen, hvor Embedsmændene og Chefen for den militaire Styrke tilligemed nogle andre Officiner tidligere vare samlede til Kl. 3 om Morgenen. Paa Hr. Excellence Gouverneurens Befaling begave 3 Divisioner, bestaaende af et Par Milice-Officiner, 1 Officin af de kongelige Tropper og et Detaschement af Soldater og Ryttere (hvilke sidste før Daggry vare blevne indkaldte til Staden fra Stationen i Kingshill) samt en Politi-Embedsmand, sig til de forskjellige Qvarterer i Byen og modtoge Vaabnene fra alle Medlemmerne af Milice-Corpset enkeltviis i deres Boliger. Klokken 10 vare alle Geværerne henbragte i Fortet. - Vi kunne ikke andet end gjentage det Opraab, som indeholdes i Gouverneurens Proclamation, som vi, efter den almindelige Rolighed at dømme, som siden har hersket i Byen, troe har havt den forønskede Virkning, ligesom vi ogsaa maae erklære, at de Forsigtigheds-Foranstaltninger, der ere blevne gjorte, have mødt Bifald og Anerkjendelse hos de velsindede Indbyggere af alle Klasser. - Det er vistnok sørgeligt, at Menneskeliv ere blevet offret ved en saadan Leilighed som denne; men det var at vente, at denne Klasse af Indbyggerne i vor Stad tidligere eller sildigere vilde komme til at løre, at hverken Øvrigheden eller den militaire Magt kan blive fornærmet og angreben uden alvorlige Følger.

Gouverneuren har som en Følge af Ovenstaaende udstedt følgende

Proclamation :

"Det er med den dybeste Smerte, at jeg har seet Byens Rolighed forstyrret ved Uordener, det ere udartede til Angreb paa den offentlige Magt, og herved have ledet endog til Blodsudgydelse og Tab af Menneskeliv. - Enhver tro Undersaat maa erkjende, at Øvrigheden skal adlydes, og at Angreb paa dens Officianter eller den militaire Magt maa standses ved de Midler, som i saadanne Tilfælde staae til Raadighed. - Hvorvidt Nogen maatte være gaaet videre i Brugen af sine Vaaben, end Omstændighederne krævede, vil uden Ophold blive Gjenstand for lovlig Undersøgelse. - Fremfor Alt maa den offentlige Rolighed haandhæves. - For at forebygge den Fare for den almindelige Sikkerhed, som kan opstaae af de hos Milice-Tropperne omkring i Husene beroende Vaaben, naar disse faldt i Hænderne paa Ildesindede og Urostiftere, har jeg foranstaltet dem henbragte i Fortet, hvorfra de i fornødent Fald, naar Milice-Tropperne skulle blive udkaldte, kunne udleveres til de Vedkommmende. - De i Helligdagene brugelige Optog giennem Gaderne, saavelsom andre Samlinger af Mennesker paa Gaderne eller offentlige Pladse forbydes fra nu af og indtil videre. - Christiansteds Indbyggere! I Hans Majestæt Kongens Navn opfordrer jeg Eder til at bistaae mig i Overholdelsen af Byens og Øens Rolighed. Lad de faldne Offere for dette det første Brud paa den offentlige Orden under mit Gouvernement være en Opfordring til at afværge nogensomhelst Gjentagelse af slige beklagelsesværdige Optrin.

Gouvernementshuset, St. Croix den 25de December

Feddersen.

W. Birch."

(Berl. Tid.)

(Kjøbenhavsnposten 28. januar 1853).

Hans Ditmar Frederik "Fritz" Feddersen 1805-1863) var guvernør over Dansk Vestindien 1851-1855. Han var uddannet jurisk, senere auditør ved Livjægerkorpset, og skrev om asylerne. I Dansk Biografisk Leksikon fik hans indsats følgende ord med på vejen: "det lykkedes ham ved Aandsnærværelse og Konduite at dæmpe en alvorlig Negeropstand paa St. Croix, i hvilken Anledning han fik Kommandørkorpset af Danebrog 1853, hvortil i 1855 føjedes Kammerherretitlen." Han blev senere indvalgt i Folketinget 1860-63.  I "Dannevirke" 

15. marts 1853 omtales et karneval i København hvor en baronesse L. havde bedt sin bror på de vestindiske øer om at sende en fundstændig "negerindedragt", og blev overrasket over at få tilsendt et koralhalsbånd og en Gumbee-tromme. Bestyrelsen afslog hende at møde i det kostume.

Publication.

By order of His Excellency the Governor it is hereby made known, that public dances or gumbee dances in town will no more be permitted during the approaching holidays than at other times, without special permission from the Police Master.

Christiansteds Police Office, 16th December 1854.

J. A. Stakemann.

I St. Croix Avis 8. februar 1853 klagede en læser over at en erstatning for Gumbee-trommen var endnu værre: "sounds of a bull-horn accompanied by a Violin and a Tambourine", og han bad myndighederne om at forbyde denne form for musik.

Bekjendtgjörelse.

Efter Gouvernementets Ordre bekjendtgöres herved, at der ikke i de forestaaende Helligdage, saalidet som til nogen anden Tid af Aaret, maa holdes offentlige Dandse, eller nogen Trommedandse i Byen, uden dertil indhentet Tilladelse af Politiet.

Christiansteds Politiekammer den 16de December 1854.

J. A. Stakemann.

(St. Croix Avis 19. december, 29. december 1854 m.fl).

Lignende bekendtgørelser blev udsendt 18. december 1856. Forbud var der også mod affyring af raketter (1856), men man måtte godt hænge tændte lygter ud.

Nedenstående indlæg viser skribentens afsky for trommen, og en slet skjult foragt for de sorte. Dette bliver dog tæmmet ved at han tager afstand fra at de således forøder deres penge:

The Gumbee Troupe!

On Wednesday afternoon last their Sable Majesties the King and Queen of a country Gumbee Troupe made a triumphal entry into this town, accompanied by their retinue, and presented themselves before His Excellency. A large concourse of servants and others were present to witness this absurd exhibition of mock royalty. The Troupe were richly attired in silks and satins,- the cost of which, no doubt, was defrayed from the hard earned savings of a whole year.

We doubt much the propriety of encouraging such needless extravagance on the part of these people. Ignorance is very apt to mistake toleration for commendation; and being aware of the well-known characteristic of the negro, engendered through slavery - we mean their improvidence - we think less inducement ought to be given to them thus to squander their earnings in such senseless mockery. Where is the use of our Savings' Banks, if we uphold and encourage that class of the people, who could be most benefited by such an Institution, to waste their earnings in such ridiculous amusements ?

We certainly mean to leave to each individual the right to amuse himself in the manner suited to his taste. But their are certain tastes which, although we cannot prevent their manifestation, still are so repugnant to common sense and even to decency, that we are justified in showing our disfavor, and in endeavoring, consistently with the individual right of the parties, by all the means within our power, to suppress.

The Gumbee we regard as the manifestation, par excellence, of such a taste !

(St. Croix Avis 4.januar 1856).

I de følgende år omtaltes dansene fx som "scenes of rioting and disorder" (St. Croix Avis 1. januar 1858). Gumbee dansen var udtryk for afrikansk kultur, og forblev en torn i øjnene på europæerne. Ved århundredets slutning blev den erstattet af Bamboula, som europæerne anså for åbenlyst seksuel, med krænkende lyrik. Traditionen blev ikke desto mindre holdt ved lige helt indtil 1950'erne. Og i moderne tid genoplivet af Mary Ann Christopher og Ayesha Morris.

Stændervalg i Haderslev

Slesvigske Stændervalg. (Dv.) Haderslev den 4de Januar. Idag valgtes der paa Raadstuen en Stænderdeputeret og Suppleant for Staden Haderslev og Flækken Christiansfeldt (7de Valgdistrict). Det danske Parti leed et afgjort Nederlag, idet Valget fik et reent "slesvig-holsteensk" Udfald. Til Deputeret valgtes Gjæstgiver Chr. Iwersen paa Torvet og til Suppleant Kjøbmaud H. C. Sohl paa Raadet. Der stemte ialt 145 Personer. Omtrent 40 indfandt sig ikke til Valget. Afstemningen faldt saaledes: Gjæstgiver Chr. Iwersen 81 St., Kjøbmand H. C. Sohl 77 St., Justitsraad Borgemester Hammerich 63 St., Kirkeforstander J. A. Schmidt 58 St. Dhrr. Justitsraad Hammerich og Kirkeforstander J. A Schmidt vare det danske Parties Candidater. Det var "Slesvig-Holstenernes" Hensigt at faae Sohl til Deputeret istedetfor Iwersen; men af Vælgerne fra Christiansfeldt, der vare de sidste, som bleve opraabte, syntes flere ikke at være tilstrækkelig inde i Planen, de stemte vel paa Iwersen, men ikke paa Sohl, og hævede derved ham over denne.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 6. januar 1853, 2. udgave).