Morsø. (Efterskrift til Politivennen)

Til de fra Postvæsenets Side i en tidligere Tid meest forsømte Egne hører den nordvestlige Deel af Jylland, Thy, Morsø og den ved Liimfjorden beliggende Deel af Ringkjøbing Amt. Det er vel ikke mere end en Halvsnes  Aar siden, at disse Egne kun gjennem hver fjortende Tag ankommende Pakkepost stode i en Slags Befordringsforbindelse med den øvrige Deel af Landet. Udviklingen af disse Tilstande foregik gradviis uden Spring. Først fik man en ugentlig Pakkepost, dernæst en Personpost, som gjør to ugentlige Reiser og endelig har man for et Par Aar siden faaet et Dampskib, som den ene Dag gaaer op ad Fjorden, den anden Dag ned ad den. Denne forøgede Communication har allerede frembragt adskillige gunstige Virkninger, men dog mærker man snart Forskjellen mellem disse Egnes Beboere og dem, som høre hjemme i mere begunstigere Egne. Man modtager idelig Indtrykket af, at man befinder sig i en af Landets yderste Afkroge; saa sælsomme Forestillinger og saa stort et Ubekjendtskab med hvad der foregaaer i Verden og i Fædrelandet træffer man; om politiske Forhold og Personer har man de allerbesynderligste Meninger, og hvad der for Beboerne af en mere begunstiget Egn er noget dagligdags og gjængs, har her Nyhedens Betydning. Vi tænke hermed ikke saameget paa Bønderne, hvis Standpunkt er ganske antediluvianst, som paa det civiliserede Selskab, hvis man ellers her kan tale om noget Saadant. Kun høist faa have nemlig af Morsøes Beboere været udenfor "Landet" (Øen kaldes af dens Beboere for et Land) og de Faa, der engang imellem med mange Aars Mellemrum have foretaget en Udflugt til Aalborg eller endog til Kjøbenhavn, have under det korte Ophold her - thi man har altid Hast med at komme hjem - kun faaet en høist ufuldstændig og overfladisk Kundskab om Livet udenfor de vestlige Liimfjordsegne, og have desuden manglet den behørige Opfattelsesevne. Ingen Befolkning kan mere end denne trænge til at gjøres flot; dertil maa fremfor Alt Dampskibsfarten tjene, som rigtignok endnu er i sin Barndom; thi man har kun eet Dampskib, som maa bestride hele Routen og derfor ikke kan undgaae vidtløftige Omveje. Saaledes anløbes Thisted paa Routen til Nykjøbing, en Omvei af 1 Miil frem og 4 tilbage, altsaa et Tab af idetmindste 5 Timer. Først i disse Dage udvides Routen til Lemvig. Der maa nødvendig holdes et Dampskib ved Løgstør, hvor veiene dele sig; efterhaanden vil man nok komme saavidt, at man kan have en daglig Tour og Retour; først naar man Dagen efter kan være hjemme, vil Befolkningen fuldstændig overvinde sine Betænkeligheder ved at gjøre Udflugter. Allerede nu benyttes Dampskibet ivrigt; det har ifjor befordret omtrent 6000 Personer. Trangen dertil var intetsteds større, og Tilfredsstillelsen af en saadan Trang er ikke blot i Befolkningens, men i Statens Interesse.

(Kjøbenhavnsposten 3. august 1853).

Cholera-Liig. (Efterskrift til Politivennen)

- Beboerne af Nørrebro føle ikke nogen Tilfredsstillelse ved de Foranstaltninger, Sundhedskommissionen, ifølge den nyeste Indberetning, har ladet foretage, for at raade Bod paa den uforsvarlige Maade, hvorpaa en Mængde Choleraliig ere blevne begravede paa Assistentskirkegaard udenfor Nørreport. De ville derfor iaften holde en Forsamling, for at overveie hvad der maatte være ar foretage eller andrage paa til videre Forebyggelse af de fordærvelige Følger, der af hiin Begravelsesmaade endnu kunne opstaae for den omboende Befolkning. Det var at ønske, at Sagkyndige - Læger og Chemikere - ville deeltage i dette Møde, for at man kunde ledes til at tage Beslutninger, der lade sig udføre og svare til den attraaede Hensigt. Det nærmeste Middel synes iøvrigt at være at kjøre endeel af Valdbybakke hen paa Kirkegaarden og deraf opkaste en anseelig Høi over den hele Strækning, hvor Ligene ere jordede, og hvorover Sundhedskommissionen senere har ladet lægge et Lag Meelkalk og en Jordforhøining af en god Alens Høide. Omkostningerne ved en saadan større Jordhøis Opkastelse burde naturligviis Communen bestride, og Folk og Arbejdsvogne til at udføre det med, vilde der ikke være Mangel paa, saameget mindre som mange Arbeidsfolk savne den sædvanlige Fortjeneste til deres Livsophold.

- Omendskjøndt det store Tivoli udenfor Vesterport har faaet Tilhold om at lukke Kl. 8 om Aftenen, saa gaaer dog endnu Carrouselbanen paa Nørrebroes lille Tivoli til henimod Kl. 10 om Aftenen; idetmindste var det Tilfælde iforgaars, den 3die dennes. Der er noget uhyggeligt ved denne sildige Lystighed paa dette Sted, da der netop tæt ved Siden af Etablissementet ligger et Huus med en Mængde smaa fattige Leiligheder, hvor mange af Beboerne enten allerede ere døde eller ligge syge af Choleraen. Forresten maae vi dog bemærke at Politiassistenten boer ligeoverfor, saa at der vist ikke kan være foregaaet noget utilladeligt.

Igaar Aftes laae Indsenderen af disse Linier mellem 7 og 8 i sit Vindue og glædede sig ret ved i Departementstidenden at have læst Beretningen over hvad den overordnede Sundhedscommission alt har foretaget sig i Tidsrummet fra 22de til 30te Juli. Især glædede det ham at see, at "Helliggeistes Menighed", der hidtil har modtaget Betalingsliig i Gravcapellet ved Kirken indtil Begravelsen, hvorimod der efter de specielle Forhold intet var fundet at erindre, har nu ogsaa foranstaltet Telte, som paa Commissionens Begjæring ere udlaante af Krigsministeriet, opslaaede paa et passende Sted paa Assistentskirkegaarden udenfor Nørreport, for deri at hensætte saadanne Liig, saa at ogsaa disse nu ville blive tidligere førte ud af Staden. Naar man, som Indsenderen, nu i omtrent en Maaned har været Vidne til at den Trafik med Liig til og fra hiint Capel, som undertiden varede hele Dage og lige til over Midnat, og som til fine Tider har udbredt en forfærdelig Liiglugt i de Gader, Vinden netop bar paa, saa kunde man ikke andet end føle sig vel tilmode ved er saa bestemt udtalt Tilsagn, men hvad skeer? Netop i samme Øieblik c: den 2den Aug, kom man trækkende med en Meubelvogn med et Choleraliig paa, som sattes ind i kapellet, saa at altsaa den Behagelighed, som i Beretningen af 30te Juli var sagt at være beredt os, endnu ikke var gaaet i Opfyldelse den 2den August. 

Naar kan man da vente at dette vil skee, spørges der

D. 3die August 1853.
En Beboer af lille Helliggeiststræde.

(Kjøbenhavnsposten 5. august 1853).

Vartov blev opdannet til kolerahospital. Grundtvig var da præst ved Vartov Kirke, men havde dog ikke mange mundtlige ord til trøst for sin menighed, foruden en pamflet: "De ti Spedalskes Bøn til Herren. Et godt Raad i Plagens Tid." til en pris af 6 skilling. Mens der blandt læger var en stor opofrelse, gjaldt det samme ikke gejstligheden. Fx besøgte stiftsprovst Tryde besøgte sin familie i Jylland, og Grundtvig nød landlivets glæder ved Præstø. Han havde lejet en yngre gejstlig til at forrette hans handlinger i embedet og prædike hver anden Søndag, mens hans selv kun prædikede hver anden. 

Choleraen paa Bornholm. (Efterskrift til Politivennen)

Koleraen vakte naturligvis også opsigt i provinsen, og der blev udsendt officielle retningslinjer:

Indenlandsk.

Offentlig Foranstaltning.

Det Kongelige Sundhedscollegium har under 27de d. M. udstædt følgende Bekjendtgjørelse:

- At Ureenlighed og fordærvet Luft ere de Betingelser, som fornemlig bidrage til at gjøre Cholera ondartet og befordre dens Udbredelse, er almindelig anerkjendt, og Collegiet har alt oftere opfordret til paa det Kraftigste at modarbejde dem, navnlig ved Udrensning af Kloaker, Sumpe, Grøfter og andre Ureenlighedsbeholdere. Da imidlertid selve Udrensningen, hvor denne tidligere ikke tilbørligen har været udført, medfører en midlertidig saa stcækt forøget Udvikling af skadelige Dunster, at den under en allerede udbrudt Choleraepidemie, saaledes som man under nærværende Epidemie i Kjøbenhavn har erfaret, indvirker skadeligt paa de Omboende, og saaledes snarere maa fraraades end tilraades, finder Collegiet sig under de nærværende Forhold opfordret til paa det Indstændigste at opfordre alle vedkommende Autoriteter i Rigets Provindser, saafremt deslige Foranstaltninger endnu ikke ere udførte, da uopholdeligen og med alle disponible Kræfter at skaffe dem iværksatte og fuldførte forinden den befrygtede ondartede Sygdom har viist sig paa Stedet."

Disse Ord, udtalte af vor høieste sagkyndige Autoritet, Iægger jeg, forsaavidt dette Amt angaaer, herved paa Hjerte, og jeg paalægger derfor alvorligen Alle og Enhver, navnlig Politiøvrigheder, Sundhedscommissioner og Sogneforstanderskaber, medens det endnu er Tid, paa det Kraftigste at virke som anført. Hvor Nogen modsætter sig, ere Autoriteterne berettigede til at anvende Tvangsforanstaltninger, og jeg skal fra min Side gjøre Alt for at understøtte Autoriteternes Foretagender.

Bornholms Amthuus, den 30te Juli 1853. Wegener.

(Bornholms Avis, 2. august 1853)

Cholera. (Efterskrift til Politivennen)

Allerede den 2. august var det ifølge Kjøbenhavnspostens status gået stærkt med udbredelsen af epidemien:

Kjøbenhavn, den 2den August 1853.

- Fra den 30te til den 31te Juli er anmeldt 237 Syge og 129 Døde (hvortil kommer 19 senere anmeldte Syge) ; fra den 31te Juli til 1ste August er anmeldt 199 Syge og 123 Døde.

- I Vartou udbreder Choleraen sig og man lader de Angrebne forblive i Stiftelsen med den visse Udsigt til at Smitsotten derved vil sætte sig fast ligesom i Almindelig Hospital og tilintetgjøre en stor Deel af den svage, affældige og slet forplejede Befolkning. Vartou er, som bekjendt, oprindelig en rigt doteret, med mange Capitaler og Legater forsynet Stiftelse, hvor honette sallige Borgerfolk og gamle agtværdige Tjenestefolk skulde finde en sikker Havn i Livets Aften; - men den er bleven lagt under Kjøbenhavns fatiigvæsen, der synes at have sat sig til Hovedopgave at gjøre Fattigdommen og dens offenlige Forsørgelse saa afskrækkende som muligt. Dertil kan nu vist heller intet Middel være bedre slikket end det, at lade en Epidemi som Choleraen rase indenfor Murene af slige Stiftelser som Vartou og Almindelig Hospital; thi Sygdommen maa nødvendigviis der i de Gamles svagelige Legemer finde langt lettere Udbredelse end blandt en yngre kraftig Befolkning. Benyttelsen af Vartou som Cholera-Hospital er netop Dannelsen af et saadant Brændpunkt som det Lægeforeningen i sin Bekjendtgjørelse beklagede at være opstaaet ved Almindelig Hospitals Afbenyttelse, og som den lovede at ville virke til at forebygge. - Hvorfor hører man da nu ikke noget herom fra Lægeforeningen? Hvorfor fortsætter den overhoved ikke sine Bekjendtgjørelser ? Det ligger nær at antage, at den i dette og flere andre Punkter er bleven uenig med den overordnede Sundhedskommission - eller maaskee endog i sig selv indbyrdes. Men til hvem skal Kjøbenhavns Befolkning da see hen med Fortrøstning; paa hvilken Autoritet skal den forlade den, og hos hvem skal navnlig den ulykkelige Deel, der er indesluttet i hine Fattigforsørgelses-Anstalter, søge Hielp og Trøst ? - Ingen stod vel i sidstnævnte Henseende nærmere end Vartous Præst, Pastor Grundtvig; men hvor veltalende han ellers er, synes han dog ikke at have noget Ord tilovers for sin egen Menighed.

- Choleraen har hos os fremkaldt, hvad politiske Rystelser andetsteds have gjort, en almindelig Udvandring fra Hovedstaden. Selv om Rygtet skulde overdrive Antallet - det angives endog til 30,999 - kan dog Enhver ved at lægge Mærke til Gadernes og offenlige Steders Freqvents forvisse sig om et meget betydeligt Deficit. Og hvad der kunde mangle t dette Indtryk til Billedets Fuldstændiggjørelse, det erstattes rigtignok ved en kort Udflugt til Provindserne. Thi selv i de mest afsides Egne kan man være sikker paa at træffe kjøbenhavnske Ansigter paa Værtshusene, Postvognene og Dampskibene. Rejser man f. Ex. paa Liimfjorden kan man af Selskabet gjerne slutte, at man befinder sig paa Sundet. Provindserne see ikke med ubetinget Glæde paa den Opmærksomhed, som man saaledes viser dem. De ere grebne af Angest og det ikke blot for Massen, men tildeels endog for den Enkelte, i hvem de se en Pestbefængt. Man ønsker Dampskibsfarten aldeles standset og har gjort nogle svage Afspærringsforsøg. De paa "Cimbria" gjentagne Tilfælde have især udbredt Forskrækkelse. Men det er naturligt, at man er raadvild, naar man har den  kjøbenhavnske Styrelses Exempel for sig. Naar Ministeriet og Kommunen Intet forstaae, uden al lade Alt passere som det bedst kan, hvor skulde man da vente, at en Amtmand, en Foged, en Magistrat i en Provindsby skulde vise Conduite? "Cimbrias" Ankomst til Aalborg, efterat de første Sygdomstilfælde vare indtrufne, viser, hvor let man lader sig bringe ud af Concepterne. Imidlertid har Provindserne dog det forud for Kjobenhavn, at de ikke træffes uforberedt. Hospitaler ere allerede bragte istand, idetmindste i de større Byer. Man har anvendt lidt mere Omhu paa Reenligheden end ellers, og der gives vel neppe nogen By i Danmark, der befinder sig under saa ugunstige Sundhedsbetingelser som Kjøbenhavn, end ikke Aalborg, skjøndt Byfogden havde gjort alt, hvad der stod i hans Magt, til at forskrække Befolkningen ved sine Bekjendtgjorelser. Hvad nu Qvarantainen angaaer, da vilde vel dens Indførelse nu, da idetmindste en Snees Tusind Kjøbenhavnere ere adspredte omkring i Provindserne, komme for sildigt. I dette Øieblik har der maaskee viist sig Choleratilfælde i alle Landets mere betydende Stader. Men det har rigtignok stadsfæstel sig, at Sygdommen først er opstaaet hos de Reisende (saaledes i Aarhuus, Randers og Frederikshavn) og derved har vundet Fodfæste i den nye Localitet. Man iagttager her paa en større Udstrækning det samme Phænomen som iagttages i Kjøbenhavn indenfor snævrere Grændser. Svgdommens Udbredelse over Landet foregaaer efter de samme Regler som dens Udbredelse over Staden. Professor Fengers Theorier paa Rigsdagen holde ikke Stik. Men dermed er rigtignok ikke Sagen afgjort i Faveur af Qvarantainen; Spørgsmaalet er, om Qvarantainen paa Communicationsvæsenets nuværende Standpunkt og med Choleraens europæiske Acclimatisering overhovedel er mulig. Den er umulig, hvor Jernbaner forbinde Stæderne, og man har der heller ikke gjort noget Forsøg paa dens Anvendelse i dette Tilfælde. Hvor Forbindelsen kun finder Sted tilsøes og efter en saa indskrænket Maalestok som hos os, kan den vistnok iværksættes; men Betænkeligheden er, at den med Eet vilde tilintetgjøre den paa private Entrepriser grundede Dampskibsfart, som vanskelig kunde vedligeholde sig under saa precaire Forholde. Spørgsmaalet er altsaa, om man skal opoffre denne, for at opnaae en større Sikkerhed mod Sygdommen.

- Det er noget seent, at den overordnede Sundhedscommissions Medlem Conferentsraad Bang har ladet nedenstaaende Advarsel indrykke i den Berl. Tids. Morgenblad for igaar:

Da jeg har erfaret, at den Anviisning til midlertidig Behandling af Cholera, som jeg lod trykke 1850, og som nu uden mit Vidende er mange Gange omtrykt og falbudt i Aviserne og paa Gaderne, af Flere misforstaaes med Hensyn paa Brugen af amerikansk Olie, og da egen Erfaring under denne Epidemi har lært mig, at dette Middel maa benyttes med Forsigtighed, troer jeg mig forpligtet til at advare imod dets altfor hyppige Brug. Det er nemlig kun hvor der er megen Rumlen og Kneb, forend den egentlige smerteløse Diarhoe begynder, at den uden Skade theeskeefuldviis kan gives; langt sikkrere er det dog, indtil Lægen kommer, kun at bruge de medicinske og diætetiske Midler, hvorved Sveden fremkaldes.

(Kjøbenhavnsposten 2. august 1853).

På et møde i Borgerrepræsentationen den 1. august blev bevilliget 49.000 Rbd til hospitaler, bureauer, vanding af torvene, rensning af gaderne, ligkister og begravelsesomkostniger og rensning og udførsel af renovation. Politimesteren anmodede om yderligere 20.000, og man ville ansøge indenrigsministeriet om 100.000.

Skoler som Cholera-Lazarather. (Efterskrift til Politivennen)

Om den overordentlige Sundhedscommissions Foranstaltninger.

Cholera-Lazarethet i den nye Skolebygning i Suhmsgaden er nu oprettet ligesom i den offentlige sokole paa Blegdammen og Christianshavn; der er saaledes kun 2 Skolelocaler tilbage endnu, nemlig i Larsleistræde og i Sølvgade. Dersom disse 2 Bygninger ogsaa tages, kan rigtignok den overordentlige Sundhedscommission rose sig af, at den i Løbet af 3 Gange 24 Timer kan skabe et Lazareth tilveie, men det moralske Ansvar, som kommer til at hvile paa den ved at berøve idetmindste 4000 Børn deres Skoler, synes at være Noget, hvortil aldeles ikke tages Hensyn. Den 15de August skulle de offentlige Skoler atter begynde Underviisningen efter 1 Maaneds Ferie; tager man Bygningerne til Lazarether, kunne Skolerne neppe begynde for i det tidligste den 1ste Novbr. efter Localernes forudgaaende Rensning og Malning. 4000 Børn have saaledes i 4 Maaneder været uden Skole, i hvilken Tid idetmindste 4de Delen, paa Grund af deres Livsforhold have været overladte til sig selv den hele Dag uden noget Tilsyn, da deres Forældre eller Forsørgere maae søge Arbeide udenfor Hjemmet. I denne lange Tid er saaledes deres Underviisning og Opdragelse forsømt, de ere blevne vante til Lediggang, der atter har medført Fristelser for Barnet, der maaskee i Tiden kunne blive til dets Fordærvelse, og Omsorgen for Epidemien i physisk Henseende har saaledes medført en moralsk Smitte for ren farligste Alder. Kun den, der kjender Almuens Børn, kan rigtig bedømme, hvilke fordærvelige Følger 4 Maaneders Skoleforzømmelse har for dem. rOg naar nu endelig skolerne igjen skulle begynde og Børnene atter samles i de nymalede Værelser, hvis Uddunstning forenes med Bentenes og atter paavirkes af Varmen og Osen fra Kulovnene, mon da Forældrene ville være vil lige til at sende deres Børn til saadanne Skolelocaler, hvor de maae frygte for Følgerne af den vistnok usunde Luft, der vil udvikle sig i Skolestuerne og det paa en Aarstid, hvor Vinduer ikke kunne udholdes aabne timeviis som om Sommeren. Med hvilket uhyggeligt Sind vil ikke Læreren gaae til sin Gjerning, og i hvor lang Tid vil ikke Tanken om hvad der er foregaaet i hans Skolestue, virke deprimerende paa hans Sind og Virken. Foruden det Savn af Børn, som af selve Forældrene af ovenanførte Grunde holdes fra Skolen, ville desuden savnes mange Ulykkelige, som have mistet deres Forsørgere og ere anbragte i Pleie, uden at Skolen kan være vidende om disse Forhold, da den i saa lang Tid har været uden Forbindelse med Børnene. Endelig har den mellemliggende October Flyttedag medført mange Bopælsforandringer for Børnene, som det ikke er let for Skolen at opspørge. Under saadanne Betingelser og saa stor en Forstyrrelse ville saaledes de offentlige Skoler tage deres Begyndelse, naar uden videre Hensyn alle deres Lokaler tages til Lazarether, det vil omtrent sige "at de offentlige Skoler ville begynde med at være deres Opløsning nær." 

---

Ved at omtale Sundhedscommissionens Forkjærlighed for Skolelokaler kunne vi ikke tilbageholde vor Forundring over , at den ikke har taget et Skolelokale, som tilbyder den alle til et Cholera-Lazareth hørende Fordele, saavel med Hensyn til Sygeværelser og Beboelses-Leiligheder, som med Hensyn til alle ydre Beqvemmeligheder, f. Ex. Kjøkkener, Vadskehuse osv. - nemlig Landcadet-Academiet. Ved hver af de offentlige Skolers Omdannelse til Lazareth berøves mellem 800 og 1200 Børn Skolegang uden at noget andet Lokale kan paavises dem til midlertidig Afbenyttelse. For Landcadetacademiet, som for Øieblikket ikke skal have mere end circa 30 Elever, vilde det vistnok ikke være vanskeligt at erholde HS. Majestæts Tilladelse til at det henflyttedes til et af de ledige Palaier paa Amalienborg, der vist er stort nok for disse faa Elever og de Mænd som nødvendig skulle have Embedsbolig paa Akademiet. Med Hensyn til Elevernes militaire Øvelser kunne disse foregaae i det nærliggende Ridehuus. Landcadet-Akademiet med alle sine for et Lazareth nødvendige indre og ydre Beqvemmeligheder vilde da uden videre Omkostninger med Lethed kunne omdannes til Lazareth og strax tages i Brug efter Akademiets Bortflytning, som vist maa kunne skee senest i Løbet af v Dage i Sammenligning med Garderkasernens Rømning. n.

Den kongelige Vandcommissions seneste Bekjendtgjørelse. 

Trods den sørgelige Tid, hvori vi leve, ere vistnok de fleste af Hovedstadens Indbyggere blevne overraskede paa en behagelig Maade ved at læse en Bckjendtgjørelse fra den kongelige Vandcommission, hvori denne i Erkjendelsen af slet Drikkevands skadelige Indflydelse paa Sundheden, opfordrer de Huusværter, der have nogen Anke at fremføre i saa Henseende, at gjøre Anmeldelse derom for Commissionen. Enhver, som kjender det saa ofte beskrevne og saa ilde berygtede kjøbenhavnske Drikkevand, vil kunne indsee, at det ikke har skortet paa Anmeldelser. De Lettroende og Svage i Aanden meente allerede at see om end ei en Maglekilde sprudle, saa dog i det mindste et nogenlunde taaleligt Filtreerapparat anlagt i deres Gaard. Men ak! denne Illusion forsvandt kun altfor hurtigt. Hvad har da den kongelige Vandcommission i sin Viisdom udklækket, for at raade Bod paa det slette Drikkevands skadelige Indflydelse paa Sundheden? Slet Intet!" ville vel sagtens de Fleste svare. Men deri feiler man dog. "Hvad har den da gjort?" spørger man; og da vi gjerne kunne vædde Ti mod Een paa, at Ingen gjætter det, nødsages vi vel til at meddele den brugte Fremgangsmaade. Hver Gang en Anmeldelse bliver gjort, sender Vandcommissionen med stor Samvittighedsfuldhed en Vandkigger til Huset eller Gaarden, for at undersøge om Anken er begrundet. Manden lugter til Vandet - at smage derpaa, er i de fleste Tilfælde aldeles overflødigt - trækker paa Skulderen, indrømmer, at Vandet ikke er saa godt, som det burde være, og gaaer derpaa hovedrystende bort. Nu venter man naturligviis, at Hjelpen skal komme. Men veed man, hvad der kommer? Der kommer en Smed med en Hængelaas. Denne lægges for Posten eller Springvandet, og Stedets ulykkelige Beboere have nu ikke mere daarligt Drikkevand - de have slet intet. Da det i denne Tid skal være skadeligt at ærgre sig, ville vi uddrage den bedste Trøst, vi formaae, af Vandcommissionens Fremgangsmaade. Det turde nemlig maaskee vise sig. at der fra en Hængelaas til gode Vandledninger og Filtreerapparater ikke er saa langt, som man skulde troe. Hængelaasen er et levende Vidnesbyrd om, at Vandcommissionen er af samme Mening som Kjøbenhavns andre Indbyggere, at "there is something rotten" i det kjøbenhavnske Drikkevand. Denne Erkjendelse maa absolut gaae forud for en Forbedring: Hænge-laasen er altsaa det første Skridt paa Reformens Bane, og "godt begyndt", siger jo Ordproget, "er halvt fuldendt". J. C. M.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 29. juli 1853, 2. udgave).

Ubekendt: Koleralejren på Vestre glacis 1853. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.