Tærskemaskine-Ulykke. (Efterskrift til Politivennen)

I 1850 blev der indført damptærskemaskiner i landbruget. Om det er denne type eller andre, fortæller notitserne ikke noget om: 

Ulykkestilfælde. Stege, d. 1ste Nov. Paa Tranemosegaarden tildrog sig i Fredags det høisdt sørgelige Tilfælde, at en Dreng, der var beskjæftiget med at kjøre den ene Hest for en Tærskemaskine, havde sat sig op paa Hjulet, hvorved han, da Maskinen kom igang, blev saaledes forklemt, at han døde en halv Time efter.

(Møens Av.)

(Sjællands-Posten (Ringsted) 5. november 1853).

Ved Rendsborg er skeet den skrækkelige Ulykke, at en Gaardmands Kone kom ind under en med Hestekraft dreven Tærskemaskine og omkom.

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 2. september 1854).

Atter er afstedkommet et Ulykkestilfælde ved en Tærskemaskine, idet en Kone i Stevelt ved Haderslev, Enke efter afd. Gaardmand Hans Birk, er ved at komme Bommen for nær, bleven greben af det paa denne anbragte Ledemod, der, ved at snoe sig fast i Klæderne, rev den ulykkelige Kone til Jorden og tvende Gange med omkring, hvorved hun paa der Skrækkeligste er bleven tilredt. Det ene Been siges at være brudt paa to Steder og der andet er ligeledes haardt beskadiget; dog haabes Overkroppen at være forbleven ubeskadiget, endskjøndt dette neppe synes muligt. Dette Ulykkestilfælde, der er et af de mange, omtalte Maskine alt har forvoldt, vil vel neppe blive det sidste, naar ikke den til den egentlige Maskine førende Bom med dens Ledemod bliver omgiven med en Slags Rør- eller Hylster, der vel ikke vilde koste over 1 a 2 Rd. (Dv.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 15, oktober 1854)

Brev fra Nakskov. (Efterskrift til Politivennen)

(Indsendt.)

Hr. Redacteur! Naar man i den senere Tid er kommen i Forbindelse med andre Mennesker end Nakskovitter, faaer man næsten altid det Spørgsmaal kastet i Næsen: hvordan kan det dog være, at Nakskovitterne, som fra Arilds Tid have staaet fremmest i Hoben, naar det gjaldt gamle Danmarks Ære og Frihed, i disse farlige Dage ikke yttre det mindste Liv eller tilsyneladende lægge nogen Interesse for Dagen for de store Spørgsmaal, som for Øieblikket beskæftige alle Gemytter, og saa spørges der igjen med en vis Spydighed om, denne politiske Ro, hvortil Byen nu har hengivet sig, skal søges enten i Ligegyldighed for det offentlige Vel, i forandrede Anskuelser eller muligt endog i den Frygt, som jo vor Amtmand har sagt har indsneget sig rundtomkring her i Stiftet. Da jeg som god Nakskovit bestandig ærgrer mig over at høre disse Spørgsmaal gjentages, og navnlig af og til er bleven meget opbragt over de ovenfor anførte Slutninger, som i Grunden ere ligesaa mange Fornærmelser imod vor gode By, vil jeg dog engang bryde overtvært, som man siger, og underrette alle de ærede, meer eller mindre næsvise Spørgere om, at den eneste Aarsag, hvorfor vi i den senere og følgende Tid ikke have havt eller vil kunne faae Lejlighed til at udtale os over Dagens store Spørgsmaal, stifte Grundlovsforeninger, give Bidrag til Rødding Høiskole, skrive Mistillids-Adresser til Ministeriet, som vi Alle ønske - nok sagt! foruden meget Mere, ene bestaaer i, at vi af Frygt for Livets Existents ikke have Stunder til at beskjæftige os med saadanne Smaating. Naar jeg imidlertid siger "vi", saa maa De vel vide, hvem disse "vi" ere. Hermed menes ikke Embedsklassen, der, paa enkelte Undtagelser nær, har bragt al Politik et midlertidigt Levvel, heller ikke indbefattes herunder Haandværksstanden, der endnu kjender sin egen Styrke for lidt til at have nogen synderlig Indflydelse, og nu seer De selv, at det kun er Handelsstanden, der kan indbefattes under dette "vi", og at det er denne for saa frisindede og mandigt optrædende Handelsstand i Nakskov, som for Øieblikket ikke har Tid til at beskjæftige sig med de store Spørgsmaal om Statens fremtidige Vee og Vel, hvilke den tog tidligere baade i Ord og Gjerning har viist at ligge sig paa Hjertet. Tingen er nemlig den, at samtlige Byens Handlende have forenet sig om "ueftergivelig at see opdaget og lovlig paatalt og forfulgt til Confiscation og anden Straf og Undgjældelse efter Lovenes Strænghed" al ulovlig Handel, saa at de "ved alle lovlige Midler ville forfølge Enhver, som i eller udenfor Byen driver ulovlig Handel". Ja til ret at drive denne Forfølgelse paa Kraft have de givet 3 Mænd det ikke misundelsesværdige Hverv, at "opdage" den ulykkelige Synder, som vover at sælge et eneste Pund Rosiner uden i Byens privilegerede Kramboder, og siden overgive ham i Rettens ubønhørlige Vold, Ligesindede til Skræk og Advarsel og os Alle til et godt Exempel. De vil vist forbavses over at erfare, at en Handelsstand, der tæller saa mange humane, oplyste og frisindede Mand i sin Midte, kan have givet sit Navn og Indrømmelse til en Bestemmelse, der maatte berettige dens Medlemmer til lige de modsatte Prædicater, naar man ikke kjendte dem bedre, eller ogsaa de maatte mene, at Byens Handlende i den Grad ere komne paa Knæerne, at de desaarsag ikke kunne taale den Smule Handel, som maaskee en eller anden mindre gunstig stillet Medborger eller Medborgerinde drev ved Siden af dem, og derfor have seet sig nødsagede til at forsøge det yderste Middel for at holde sig oppe endnu nogen Tid. Hvorledes alt dette egentlig hænger sammen, skal jeg mulig en anden Gang, naar den første Storm har lagt sig og Resultaterne af de 3 Mænds første Opdagelser foreligge Publicum i de afsagte Domme, give Dem nærmere Oplysning om. Hensigten med disse Linier har kun været at fremkomme med ei undskyldende Ord for vor politiske Sløvhed i denne Tid; thi De behøver ikke at gaae videre end til Dem selv, Hr. Redacteur, med Deres 5 Processer, og tænk Dem nu en Handelsstand, som kan skabe sig ligesaa mange hver Dag. naar den bare er om sig, og derhos nu skal til at fylde Marskallernes Jagter med Korn - thi, som bekjendt, lever en stor Deel af denne Byes, nemlig Marstals, Skippere, ligesom i gode gamle Tider, endnu for det Meste af Fragthandelen fra Nakskov - , hvor megen Tid kan man vel saa her i Byen have til at tænke paa Grundlovsforeninger, Folkehøiskoler og lignende Snurrepiberier. 

Nakstov, den 1ste October 1854. C. + 1.

(Lolland-Falsters Stifts-Tidende 7. oktober 1854)

Christian Adolph Barfod Lønborg (1835-1916): Axeltorv i Nakskov, mod Søndergade. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

(Indsendt)

I Stifts-Tidenden af 7de October (Nr. 185) har en anonym Forfatter under Mærket C.+1 givet nogle Meddelelser fra Nakskov, i hvilken Anledning det maa bemærkes at, naar det hedder, at "samtlige Byens Handlende" i denne Tid ere beskjæftigede med at forfølge enhver formeentlig uberettiget Handel saavel i som udenfor Byen, dette da forsaavidt er urigtigt, som Hr. Consul C. Hage Intet hermed har at bestille. Ved denne Leilighed kan ogsaa erindres, at ingen Ærøjagter enten fra Marstal eller Omel fortjene Noget hos ham ved Fragtfart.

6

(Lolland-Falsters Stifts-Tidende 11. oktober 1854).

Sundhedstilstand i Aalborg. (Efterskrift til Politivennen)

Aalborg, den 29de September. Imedens Choleraen ifjor dog synes at have været en saa drøi Advarsel, som nogen, imod Alt. hvad der kan være til Skade for den almene Sundhedstilstand navnlig ved at opfylde Luften og Beboelserne med skadelige Dunster; saa har man dog derefter hengivet sig til en forbausende Ligegyldighed for alle stedlige og naturlige Krav i saa Henseende. Den stinkende Slotsgrav have vi beholdt, som man siger: paa Grund af Ingenieurernes kostbare Overslag over dens Tilkastning, der endog, Gud veed hvordan, skulde kunne medføre en Udgift af 8000 Rdlr., monstro fordi man endnu vil beholde Voldstadsen deromkring og ikke benytte den til at fylde med. Fra Justitsministeriet er heller endnu ikke indløbet Resolution i Anledning af Indstillingen om at fierne Svinerierne og Svinestierne fra Byen og man maa nøies med, hvad iøvrigt kun kan billiges, at Politimesteren provisorisk, i Henhold til hvad der er resolveret for Aarhuus, har forbudt denne Stank her i Byen. Men dette er kun en Deel af de for Sundhedstilstandene skadelige Gjenstande, der forefindes her i Byen, navnlig i forskjellige Luften aldeles inficerende Næringsveie. Saaledes hjælper det lidt, at man fordriver Svinene, naar man tilsteder et stort Svineslagteri, det endog i det af Smaafolk talrigst beboede og Slagteriet tætomgivende Qvarteer. Selve Slagteriet er en smuk Industrie og vi ønske det al mulig Fremgang, men det er i høieste Maade utilbørligt, at et saadant Slagteri tilstedes i Byen, hvor ikke heller noget af de mindre Slagterier nogensinde turde tillades udovet. Alle saadanne og andre Næringsveje, der ved deres Uddunstninger og Uhumskheder maae have en aabenbar skadelig Indflydelse paa Sundhedstilstanden, burde uden alle andre Hensyn stedse kun tillades drevne udenfor Byen. Det er det Offentliges Ret at kræve det og Pligt at udfore det. Den gjældende Lovgivning hjemler dette ogsaa og den offentlige Sundhedstilstand stiller uafviselige Krav, for hvilke de Enkeltes Interesser maae vige.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 29. september 1854).

Der ser nu ellers ret idyllisk ud på denne gouache af maleren Rasmus Henrik Kruse (1796-1877): Af det gamle Torv i Aalborg (1846). Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Flensborg. (Efterskrift til Politivennen)

Blandt byerne i hertugdømmet Slesvig ligger Flensborg i toppen, idet den regnes for den vigtigste handelsby i imperiet ved siden af ​​København. De aktive købmænd vidste til enhver tid at drage fordel af de fordele, tidens omstændigheder gav, under den nordamerikanske og senere under den fransk-engelske krig, hvor det fredelige danske flag blev set på alle have og respekteret i alle havne, blev grunden lagt byens velstand, der senere drev betydelig handel med Norge; Da dette imperium blev afstået, så det et øjeblik ud som om Flensborg ville bryde sammen, men en ny kilde til hjælp fandt man hurtigt i den vestindiske handel og i den henseende har byen også overhalet København. Deres skibe eksporterer øl, brændevin, eddike og især korn- og fedtprodukter og vender tilbage med laster af sukker, rom, kaffe og tobak; Som følge heraf blomstrer deres sukkerraffinaderier og tobaksfabrikker også. Det beskæftiger også ti skibe til at fange sæler og hvaler i Sydhavet, hvorfor de også har trandestillerier; De handler også med Island, og deres teglovne på fjorden leverer mursten til de fleste dele af imperiet. Byens velfærd er derfor tæt knyttet til dens tilknytning til Danmark og dens borgere er for det meste dansksindede. I mellemtiden er størstedelen af ​​de velhavende købmænd af tysk oprindelse, og som følge heraf er der efterhånden udviklet et ejendommeligt sprog, som kaldes flensborgtysk, og som kun kan forstås af dem, der kan dansk godt nok. Tyskerne har også fundet vej ind i hertugdømmets andre handelsbyer og overalt har de overvægten over den flere, men fattigere og mindre respekterede danske befolkning....

Handel und Fabriwesen in Dänemark

(Nach A. C. Meinert. Deutsch mitgetheilt von Dr. Edmund Zoller)

Unter den Städten im Herzogthum Schleswig steht Flensburg obenan, das überhaupt als die wichtigste Handelsstadt im Reich nächst Kopenhagen angesehen wird. Die thätigen Kaufleute wussten zu jeder Zeit die Vortheile zu benutzen, welche die Zeitumstände darboten, während des nordmaerikanischen und später während des französisch-englischen Kriegs, als die friedliche dänische Flagge auf allen Meeren gesehen und in allen Häfen geachtet wurde, legte man den Grund zum Wohlstand der Stadt, die später bedeutenden Handel mit Norwegen trieb; als dieses Reich abgetreten wurde, sah es einen Augenblick aus, als ob Flensburg zu Grunde gehen sollte, aber es fand sich bald eine neue hülfsquelle im westindischen Handel und i dieser Hinsicht hat die Stadt auch Kopenhagen den Rang abgelaufen. Ihre Schiffe führen Bier, Branntwein, Essig und namentlig Korn und Fettwaaren aus und kehren mit Ladungen von Zucker, Rum, Kaffee und Tabak zurück; in Folge dessen blühen auch ihre Zuckerraffinerien und Tabakfabriken. Ausserdem beschäftigt es zehn Schiffe mit Robben- und Wallfischfang in der Südsee, wesshalb sie auch Thranbrennereien haben; ebenså treiben sie Handel mis Island, und ihre Ziegelbrennereien am Fiord versehen die meisten Gegenden des Reiches mit Ziegeln. Die Wohlfahrt der Stadt ist desshalb aufs engste an die Verbindung mit Dänemark geknüpft und ihre Bürger sind auch zumeist dänisch gesinnt. Indessen ist der grössere Theil der wohlhabenden Kaufleute deutschen Ursprungs und dadurch hat sich nach und nach eine eigenthümliche Sprache gebildet, die man Flensburger Deutsch genannt, und die nur der verstehen kann, der hinlänglich Dänisch kennt. Auch in den andern Handelsstädten des Herzogthums haben die Deutschen Eingang gefunden und haben dort überall das Uebergewicht über die zahlreichere, aber ärmere und minder angesehene dänische Bevölkerung....

(Das Ausland : Wochenschrift für Erd- und Völkerkunde. 15. september 1854. Denne artikel indeholder kun afsnittet om Flensborg. Se originalen for hele teksten.)

C. V. Rimestads Arbeiderforening. (Efterskrift til Politivennen)

I en Korrespondent- Artikel fra Kjøbenhavn af 29. August, i "Itzehoer Wochenbladt", hedder det: "Der existerer her en saakaldet "Arbeiderforening", som holder hyppige Aftenmøder og gebærder sig som en formelig parlamentarisk Forsamling. Den bekjendte Hr. Rimestad dirigerer, en Litteratus Magnus, Mosait, er Vicepræsident, og Barbeersvende, Fabrikarbejdere, Bodsvende o. a. desI. Folk stille Amendements, danne Komiteer og hvad mere dertil hører. Foreningen har et af Hr. Rimestad redigeret Organ, kaldet "Blad for Arbejderklassen", som tilstilles Medlemmerne gratis. Nylig er der i Trykken udkommen en Navnefortegnelse over Medlemmerne, hvoraf sees, at Samme beløber sig til henved Tusinde. Hr. Rimestad holder Foredrag over den franske Revolution over Begivenhederne i Spanien og over Helstaten. Nogle i Foreningens Organ indførte Artikler have imidlertid nylig skaffet ham en Trykkefriheds-Proces paa Halsen. Med al, bene hersker her i Hovedstaden dog den største Rolighed, og Intet røber nogensomhelst Utilfredshed i de lavere Folkekasser; thi Fortjenesten er rigelig og Forgribelser paa andres Eiendom have aldrig været saa sjeldne, som for Øieblikket. Men, spørger man, vil den onde Udfad dog ikke engang slaa Rødder og skyde op? Maa ikke den uvidende Masse dog iilstrst t'v at gjøre en god Gjerning ved engang at reise sig imod den bestaaende Tingenes Orden? Er der ikke noget Dæmonisk i vore Forhold, idel Lykken, istedetfor at bevirke Tilfredshed og Opklaring, fremkalder Utilfredshed og Forblandelse, og hvor Friheden er saa stor, at man endog lader det Onde og Farlige uantastet, for først siden at kaste Brynden til naar Barnet er druknet? Ja, er det ikke et farligt Overmaal af den saakaldte Frihed, naar de Bedresindedes Lykke uafladelig svæver i Fare for aldeles at tilinietgjøres ved farlige Rystelser, naar kun et eller andel skjæbnesvangert Tilfælde faaer Fingre med i Spillet".

(Ribe Stifts-Tidende 12. september 1854)

Christian Vilhelm Rimestad (1816-1879) var på det tidspunkt lærer med et noget mere frit pædagogisk syn, I 1845 blev han inspektør og bestyrer ved Borgerdydskolen. I 1848 blev han påvirket af hippodrommøderne og opstillede i oktober 1848 til rigsdagsforsamlingen uden at blive valgt. Det samme sket i 1849, 1851 og 1852. Pga. denne aktivitet måtte han i 1853 opgive sin skolevirksomhed. 

Annonce fra Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 3. juni 1853. Det ses at dr. Dampe holdt foredrag.

Arbejderforening var en sammensmeltning fra af håndværkerdannelsesforeningen og Forening for Arbeiderklassens vel. Rimestad var formand. Han holdt her foredrag for håndværkssvendene om demokrati på et ejderdansk program. Foreningens "Blad for Arbeidsklassen" skulle oplyse arbejderne om deres forhold til statsmagten og deres medborgere. Det lovede også ad åre at beskæftige sig med arbejdernes materielle vilkår. 

I december 1854 lykkedes det Rimestad at blive folketingsmand for Nyboder. Han genvalgtes 1866, 1866-1872. I rigsdagen samarbejdede han med bondevennerne og han blev hurtigt upopulær hos Haandværkerforeningen i spørgsmålet om næringsfrihed, og det medførte i 1856 Arbeiderforeningens opløsning.

Skriftlige Efterretninger.

© Kjøbenhavn, d. 25. Juni.

For omtrent 2½ Aar siden dannedes her den nu bestaaende Arbeiderforening af tvende allerede tidligere Bestaaende, næmliq "Handværkerdannelsesforeningen" og "Foreningen for Arbejdsklassens Vel. Den nubestaaende Arbejderforening er saaledes en Sammensmeltning af disse tvende Foreninger, kun med et tildeels forandret og udvidet Formaal. Arbejderforeningen har i den Tid den har bestaaet. virket særdeles gavnligt med Hensyn til det Formaal, den har stillet sig; den har dannet et stærkt Sammenknytningspunkt for den arbejdende Klasse, og har derved at Adgangen staaer aaben for Alle, hvilken ogsaa i rigeligt Maal er benyttet af Mangfoldige, som man i daglig Tale ikke kalder Arbejdere *), ved deres Hjælp bidraget en stor Deel til den arbeidende Klasses Fremskridt i aandelig Henseende, og at den Anstand og sømmelige Tone som ellers sjelden findes i slige Foreninger, er saa stærkt fremherskende her. Ligeledes have de yppige, interessante og gode Foredrag, fordetmeste holdte af Formanden. Hr. C. V. Rimestad, ikke bidraget saa lidet i den Retning. - Heller ikke i politisk Henseende er denne Forening at foragte; den har dannet en ikke ubetydelig Deel af den Modvægt, der stod imod det ørstedske Ministeriums Absolutisme. Det var saaledes den, der gav Impulsen til den første Grundlovsfest, som skivedes i 1853 og ved dens Bestræbelser lykkedes det, uagtet svære Anstrængelser fra en vis Side, atter at afholde en Lignende i 1854 og senere. Ligeledes var det fra den og ved dens Bestræbelser, at Tanken om Fakkeltoget i December forrige Aar udgik og iværksattes.

Ikkedestomindre har denne hæderlige Forening, paa samme Tid den kæmpede for Frihed og Ret, maattet bestaae en Kamp, ikke mindre haard, "mod en indre Fjende", næmlig indbyrdes Stridigheder. Uden at indlade os paa at fælde en afgjørende Dom over hvilken af Parterne, der havde Retten paa sin Side, ville vi kun bemærke, at denne indbyrdes Strid blev ført med ikke mindre Forbittrelse. Oppositionen mod Foreningens Bestyrelse - tildeels ledet af den noksom bekjendte Kand. E. A. Gad, der selv vel nærmest lededes af personligt Nag mod Formanden - er ikke ny, den har været siden Foreningens Tilblivelse. Den er seig, et sandt Billede paa Herr Sørensens bekjendte Seighed; saa ofte den har maattet lide afgjørende Nederlag, ligesaa ofte er den atter fremstaaet med de samme, ofte urimelige Fordringer! den har kæmpet ufortrødent og ikke ladet sig forknytte. Feilen ligger maaskee i Mangel paa Imødekommen hos begge Parter. den Ene har i Følelsen af sin Overmagt ikke villet give noget efter, den Anden i Følelsen af det Modsatte, ikke mindre Tilsidst fremkom Forslag fra endeel Medlemmer, tilkørende Majoriteten, om at udelukke trende af Oppositionens Førere, hvoriblandt Hr. Gad, da de meente, at denne indbyrdes Strid var skadelig for Foreningens Bestaaende, Udvikling og gode Rygte blandt Publikum! de meente derved at imponere Oppositionen. Dog dette lidet kloge Forslag blev af den extraordinære Generalforsamling, der i Anledning af Spørgsmaalet var sammenkaldt, forkastet. 

Efter denne Tid er der ikke forefaldet noget Vigtigt i Foreningen! de for kort Tid siden saa bevægede Gemytter ere nu rolige. Vi ville af Hjertet ønske, at denne Fred vil vedblive, og at Foreningen uforstyrret maa kunne virke i det Kalds Tjeneste, der er den givet.

*) Vi ere jo forresten alle Arbeidere, og den bør skamme sig, hvem denne Hæderstitel ikke kan blive tildeel

(Dannevirke 28. juni 1855).

Arbejderforeningen i Kjøbenhavn befinder sig i denne Tid i en halv Opløsningstilstand. Forr. Løverdag blev det Locale, den hidtil havde benyttet i Pilestræde, opsagt dem paa en temmelig uventet og uceremoniel Maade. Værten havde ikke erholdt nogen Leie for det sidste Qvartal, og da han trods sine talrige Reclamationer ikke kunde erholde nogen Afgjørelse, fandt han sig foranlediget til den nævnte Dag ved Fogdens Hjælp at sætte sig i Besiddelse af Localet og at lægge Beslag paa den i samme værende Bogsamling og øvrige Gjenstande, der tilhørte Foreningen. Denne skal endnu være saa at sige huusvild, og det er naturligt, at denne Omstændighed ikke er synderligt gunstig for Foreningens Sammenhold. (Ringst. Av.) Efter offentlig Bekjendtgjørelse har senere i Fredags denne Forening (der var styret eller i sin Tid, navnlig til Brug ved Faneoptoget under Ministerkrisen, dirigeredes af Rimestad) opgivet sit Bo som fallit og ligesaa Forretningsføreren i Foreningen for billige Lævnetsmidler, Hr. Søren Hansen.

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 1. september 1856).

Rimestad blev i forbindelse med rigsdagens åbning i oktober 1856 arresteret, sigtet for underslæb ved den fallerede Arbeiderforenings kasse.

 I 1860 stiftede Rimestad Arbejderforeningen af 1860 med omkring 2-3000 medlemmer hvoraf under halvdelen var arbejdere. Den virkede ikke for arbejdernes materielle forhold, mere for (borgerlig) folkeoplysning. Da arbejderbevægelsen vandt frem i 1870'erne blev det klart at han ikke havde sympati i den københavnske arbejderklasse. 

Peter Elfelt: Arbejderforeningen af 1860, Nørre Voldgade 92 (1922). Kbhbilleder. Public domain. Nørre Voldgade 90-94 er opført: 1838 / 1875 / 1916. Arkitekt: Andreas Fussing / J. D. Herholdt. Nr. 92 er fra 1916 og tegnet af arkitekt Andreas Fussing (1871-1958). Baghuset fra 1875 er opført efter tegninger af J. D. Herholdt (1818-1902).