Ildebranden i Studiestræde 24de Januar 1858. (Efterskrift til Politivennen)

Ildløs. I Søndags Eftermiddag udbrød Ild i Baghuset til Nr. 67 i Studiestræde, hvoraf et Par Etager afbrændte. Ilden opstod i et Snedkerværksted og greb rask om sig, da Bygningen var af en daarlig Beskaffenhed, og Skillevæggene næsten kun bestod af Planker. Inden kort Tid var Kvistetagen i den Grad omspændt af Luer, at dens Beboere ikke kunde tænke paa at redde sig ned ad Trappen. En af dem, Skræddersvend Andersen, svøbte da et af sine Børn i en Dyne og styrtede sig tilligemed det ned i Gaarden, hvor han slog sig saa frygtelig, at han et Par Timer efter opgav Aanden paa Hospitalet. Barnet blev derimod reddet, men dets Moder og to Sødskende omkom i Luerne, og deres forkullede Lig ere fundne i Ruinerne. Den samme Ulykke hændtes med en paa Kvisten boende Mad. Jessen. Skræddersvend Andersen efterlader sig flere Børn, der ligesom flere af Husets andre brandlidte Beboere ere i en høist ynkelig Forfatning, da de for største Delen ikke havde assureret.

(Dagbladet (København) 26. januar 1858).

Flyveposten skrev at døren til snedkerværkstedet var blevet sprængt og at ilden derved meget hurtigt havde bredt sig til trappegangen op til kvistetagen. Efterfølgende blev snedkermester Jørgensen arresteret. 

Om Ildebranden i Studiestræde forrige Søndag, skriver "Holbek Avis": Det hedder, at Snedkermester Jørgensen, i hvis Værksted i Studiestræde den ulykkelige Ildebrand forrige Søndag opstod, er belagt med personlig Arrest; der angives som Grunde til at der er opstaaet Mistanke om Ildspaasættelse imod ham, at han først skulde have erklæret, ikke at have assureret, og at han da det siden oplyste, at han havde tegnet Forsikkring hos et udenlandsk Assurancecompagnie, skal have erklæret, at have nægtet Sandheden, for at slippe for den paabudne Mulct af 1000 Rr. til det kgl. octroyerede Assuranceselskab; men, da det nu endeligen oplystes at han netop ogsaa havde ladet denne Mulct - saaledes som det almindelig her er Skik og Brug - medforsikkre, blev han i høi Grad mistænkelig, saameget mere, som han i den seneste Tid havde lavet Assurancesummen forhøie med 5 a 600 Rd , samt at han, efter at Ilden var udbrudt, rolig skal have befundet sig i Casinos Theater, uagtet det der var bekiendt, at Branden, der iøvrigl udbrød 1½ Time forinden Forestillingen tog sin Begyndelse, var i Studiestræde.

(Morgenposten 2. februar 1858)

- I Søndags bleve de fem Offre for Ildebranden i Studiestræde stedte til Jorden, og et talrigt Følge, sikkert over 200 Mennesker, sluttede sig til Liigtoget og fulgte ud med til Kirkegaarden. Da man var kommen herud, viste det sig imidlertid til almindelig Forbauselse, at ikke een Eneste af Hovedstadens Geistlige var tilstede, og Jordpaakastelsen var da altsaa bleven foretagen paa Liigstuen i Almindeligt Hospital, hvorfra Begravelsen udgik, som Skik og Brug er, naar de Dødes Efterladte ikke ere istand til at betale det Honorar, uden hvilket en Præst anseer det for at være under sin Værdighed at foretage en Udflugt til Kirkegaarden. Ved denne Leilighed, da en saa overordentlig Ulykke havde ramt flere fattige Familier, vilde det uden Tvivl have været passende, om dHrr. Pastorer vare afvegne fra gammel Vedtægt; vist er det i ethvert Tilfælde, at Følget blev ikke lidet uhyggelig tilmode, da det saae Kisterne blive sænkede i Graven, uden at der lød et eneste Trøstens eller Deeltagelsens Ord over dem. Ved slige Begravelser, hvor intet Monopol kan siges at blive krænket, vilde det være meget hensigtsmæsstgt, om Ordet blev givet frit, saaledes at en Ven eller Slægtning kunde træde frem og sende den Afdøde det Levvel, som kun for de mere Velhavendes BVedkommende lyder fra en ordineret Geistligs Læber. (Dgbl.)

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 3. februar 1858).

Efterfølgende bkev der samlet ind til de efterladte, således som det fremgår af denne annonce i Flyveposten og Dagbladet 6. februar 1858 ff.

- Paakjendte Sager i Criminal- og Politiretten:

Dom i Sagen: Procurator Raasløff, Actor, imod Arrestanten, snedkermester Rasmus Jørgen Jørgensen, afsagt af Criminal- og Politiretten den 17de Juli 1858.

Forsaavidt Arrestanten Rasmus Jørgen Jørgensen, der er langt over criminel Lavalder og ikke funden førhen straffet, under nærværende Sag tiltales for Brandstiftelse, da er der vel under Sagen fremkommet flere Oplysninger, der kunde vække nogen Formodning om, at han havde foranlediget en, Søndagen den 24de Januar d. A. i Baghuset til Eiendommen Nr. 67 i Studiestræde opslaaet Ildebrand, der maa antages at være udbrudt i Arrestantens daværende Snedkerværksted, og hvorved Qvistetagen og den over samme liggende Loftslejlighed fortæredes, men der findes dog ikke imod Arrestantens stadige Benegtelse af at have paasat Ilden, at være fremkommet noget saadant Bevis imod ham, at Strafskyld vil kunne paadrages ham. - Hvad dernæst angaaer Sigtelsen for Assurancesvig, da har Arrestanten vel vedgaaet at have assureret sine Meubler, Effecter og Materialier for et høiere Beløb end deres sande Værdi. nemlig for 1600 Rdl., medens de kun vare omtrent 1000 Rdl. værd, hvilket endog, efter hvad der forøvrigt er oplyst, maa antages at være ansat temmelig høit, hvorhos han ogsaa imod sine tidligere Forklaringer under Sagen senere har erkjendt, at han ikke kunde vente at faae nogen større Beholdning af færdige Meubler end den, han havde, da Ilden udbrød, men, ligesom han bestemt har negtet, al han hos vedkommende Assurancecompagni vilde i Tilfælde af lldsvaade gjøre Paastand paa nogen større Erstatning, end for hvad der i Virkeligheden var brændt, saaledes har han, der har villet være uvidende om, at man ikke kunde assurere for et større Beløb, end man havde Værdier for, som en Grund til den høiere Assurance anført, at han om kort Tid skulde have været gift, hvorved Værdien af hans Bo vilde slige, om end ikke i Forhold til den for høit ansatte Assurancesum, hvortil kommer, at han, som den, der stadig havde Meubler tilsalgs under Arheide og dertilhørende Materialier i Behold, og hvis Eiendomsgjenstandes Værdi følgelig maatte være fluctuerende, ikke kunde ansætte Assurancesummen med samme Sikkerhed, som hvor dette ikke var Tilfældet; og der skjønnedes saaledes, naar hensees til alt det Anførte, ikke at være aldeles tilstrækkelig Føie til at statuere, at Arrestanten ved den af ham for høit tegnede Assurance har gjort sig skyldig i noget Forhold, der vilde kunne paadrage ham Strafansvar, og han vil derfor være at tillægge Frifindelse, dog efter Omstændighederne kun for Actors videre Tiltale, og saaledes, at han udreder Actionens Omkostninger, derunder Salairer til de befalede Sagførere med 10 Rdl. til hver. Sagførelsen har været forsvarlig.

(Fædrelandet 20. juli 1858).

Studiestræde 67 blev i 1859 blev til Studiestræde 33, hvorfor kilderne bruger begge numre.

Kvistkammertyven Tofte tilstod 1864 at være ildspåsætteren, se serien vedkommende denne. Dette udløste en erstatning til enken:

Uskyldig mistænkt. Vore Læsere ville erindre, skriver "Folk. Av.", at det under den kriminelle Undersøgelse, der ifjor anstilledes i Anledning af "Kvistkammertyven" Toftes Mordforsøg paa Betjent Berthelsen ved Horsens Straffeanstalt, blev oplyst ved Toftes Tilstaaelse, at det var ham, der i sin Tid havde paasat den Ildebrand i Studiestræde i Kjøbenhavn, hvorved rneerl Ulykkelige indebrændte. En ung, nyetableret Snedkermester, Rasmus Jørgen Jørgensen, blev dengang arresteret som mistænkt for denne Brandstiftelse og sad meget længe i Fængsel, da Forhørsdommeren paa ingen Maade vilde troe hans Forsikkringer om sin Uskyldighed. Ved Høiesteretsdom opnaaede Rasmus Jørgen Jørgensen kun at blive frifunden for Aktors videre Tiltale - en Frifindelsesdom, som Domstolene ikke burde være berettigede til at benytte, da den kaster en Skygge paa den Tiltalte, som i mange Tilfalde er ufortjent. Aldrig har dettee viist sig paa en sørgeligere Maade end i dette Tilfælde. Jørgensens Helbred var fuldstændig nedbrudt ved det lange Ophold i Arresten og ved den aandelige Tortur, han havde maattet gjennemgaae, hans gode Navn og Rygte og dermed hans hele timelige Velfærd var tilintetgjort. Ikke lang Tid efter Dommens Afsigelse døde han af Sorg og Mangel. Hans Enke, som var den Eneste, der ikke lod sig rokke i sin Tro paa hans Uskyldighed, har nu fra Justitsministeriet og fra Kjøbenhavns Magistrat modtaget Tilsagn om, at de Sagsomkostninger, hendes afdøde Mand i sin Tid har maattet udrede til Beløb af omtrent 100 Rd., og som tilfaldt Statskassen og Byens Kasse, hver med Halvdelen, ville blive hende tilbagebetalte. Tillige har hun faaet en officiel Udtalelse om, at hendes Mands Uskyldighed tilfulde er godtgjort under Toftes Sag. Dette er Alt, hvad Staten kan gjøre, efter at have bragt saamegen Ulykke og Lidelse over en brødefri Mands Hoved.

(Svendborg Amtstidende 16. december 1865).

Hungersnød paa Grønland. (Efterskrift til Politivennen)

(Aalb. Av.) Fra Grønland haves følgende Beretning, skrevet midt i August: "Vi have havt den strengeste Vinter, som man i Mandsminde kan erindre. Endnu langt ud paa Foraaret var Havet tillagt med Iis. En Mængde Eskimoer omkom af Hunger, uden at der var muligt at komme dem til Hjælp. Ogsaa i Nærheden af den danske Bolig gik 256 Eskimoer tilgrunde. Iismasserne inddesluttede dem, og de om Sommeren ophobede Forraad vare aldeles udlomie. Tilsidst satte de nævnte Eskimoer sig i en af Huder forfærdiget Baad og søgte at trænge igennem Isen, som havde begyndt at aabne sig noget. Da man kom iland, fandt man alle Mænd døde, med Undtagelse af tre Personer, der dog ligeledes omkom saasnart de havde taget nogen Føde til sig. Alle Ligene bleve fundne nøgne; de af Huder forfærdigede Klæder vare formodentlig brugte til Føde. Noget Lignende har fundet Sted paa andre Punkter i Grønland; man regner, at omtrent 500 Mennesker ere døde Hungerdøden. Briggen "Balder", der var ladet med Proviant, gik under med Mand og Muus. (Freja.)

(Ribe Stifts-Tidende 19. januar 1858).

Briggen Baldur blev bygget 1850 til Grønlandske Handel og sejlede 1851-1856. Det forliste efter afgang fra København 26. marts 1856 mod Sisumut under kaptajn F. Ocken, formentlig pga. medført krudt der var lækket af fustage. Alle omkom. Blandt de 10 passagerer var inspektør Carl Peter Hollbøll (1795-1856) med familie, pastor Mossin og kolonibestyrer Elberg.

Hittebarn i Hjørring. (Efterskrift til Politivennen)

"Hjør. Av." meddeler følgende nærmere Omstændigheder om det der i en Vogn fundne Barn og dets Moder: Pigen, som er Moder til det, tjente hos en Værtshusholder der i Byen; men midt i forrige Maaned blev hun bortvist af Tjenesten paa Grund af sit fremrykkede Svangerskab og havde fra den Tid af intet blivende Opholdssted. I den første Tid turde hun vel om Dagen opholde sig hos sin Søster, der er Sypige, men om Natten vilde eller kunde denne ikke beholde hende. Hun gik da omkring paa Gaderne indtil alt blev stille, hvorpaa hun listede sig ind i Madame H.'s Stald paa Østergade. I de Dage hun sad hos Søsteren, syede hun paa Børnetøi. I Løverdags fjorten Dage kjørte hun med en Bonde til sine Forældre i Hørmested; men Faderen var opbragt paa Grund af hendes Frugtsommelighed og nægtede at beholde hende i Huset, hvorfor hun maatte begive sig tilbage til Hjørring. Hun fik nu Ophold hos en gammel Kone, der boer udenfor Byen, men blev efter et Par Dages Forløb ogsaa bortvist herfra paa Grund af Mangel paa Plads. Dette var i Tirsdags. Uden at vide, hvor hun skulde begive sig hen, drev hun igjennem Gaderne og ankom i Mørkningen til Indgangen af Plantagen, og da hun her begyndte at føle Smerter og ikke vidste noget Sted, hvor hun kunde ty hen i sin Nød, gik hun ind i Anlæget og satte sig ned ved et Træ. Her blev hun siddende i flere Timer, indtil hun mellem Kl. 10-11 fødte Barnet. Da hun mærkede, at det havde Liv, tog hun det op til sig, for saa godt hun formaaede at holde det varmt, og samtidig grov hun med Hænderne i Jorden, for at udslette Sporene af, hvad der var foregaaet. Saasnart hun for Udmattelse og Kulde kunde reise sig, forlod hun Plantagen med Barnet, hvilket hun havde indsvøbt i et Stykke Linned og sit Halstørklæde, og begav sig med del til Madame H.'s Stald; men ad Daggry maatte hun atter forlade dette Tilflugtssted. Hele denne Dag tilbragte hun med Barnet i er lille Krat Øst for Hjørring; men da det atter var begyndt at blive mørkt, gik hun ind i Byens Plantage. I de sidste otteogfyrretyve Timer havde hun lidt skrækkelig af Smerte, Kulde og Udmattelse ligesom ogsaa af Mangel paa Føde, og da hun frygtede for, at Barnet, som hun ingen tilstrækkelig Næring havde til, skulde dø for hende, fik hun i sin Fortvivlelse den pludselige Indflydelse at skille sig ved det og overlade det til Andres Forsørgelse ved at henlægge det i en Vogn, som hun saa holde udenfor et Hus lige ved Indgangen til Plantagen, og til den Ende lagde hun ogsaa Barnet, der var indsvøbt i det omforklarede stykke Linned og Tørklæde op i Vognen foran Sædet, til den ene Side, for at Vognens Eier ved Opstigningen skulde blive det vaer og ikke træde paa det. Hun turde ikke oppebie, at det blev fundet, men begav sig umiddelbart derefter til den gamle Kones Bopæl, hvor hun tidligere havde havt Ophold, og her blev hun siddende udenfor til langt hen paa Natten, da hun omsider blev lukket ind og fik Tilladelse til at tilbringe Resten af Natten siddende paa en Stol. Om Morgenen maatte hun igjen forlade dette Opholdssted og drev i nogen Tid omkring i Gaderne og paa Veiene udenfor Byen, indtil hun hen paa Dagen kom tilbage til den gamle Kone, som imidlertid havde været i Byen, og ved sin Hjemkomst fortalte, at et Barn var blevet fundet i en Vogn. Af Frygt for ar blive opdaget turde hun ikke længere blive hos denne Kone, og uden at aabenbare Noget for hende, forlod hun nu atter hendes Hus og gik nu igjen omkring i Gaderne indtil Aften, da hun søgte Ly mod den voldsomme Regn i en Værtshusholder B. tilhørende Stak paa Marken, hvor hun var bleven aldeles gjennemblødt; da hun ikke kunde udholde det længere for Kulde, søgte hun paany Ly i Madame H.'s Stald, hvor hun forblev til Daggry, hvorefter hun atter, drivvaad som hun var, gik omkring, indtil hun omsider samme Dag (1ste Juledag) begav sig tilfods til Rakkebo for at søge Tilflugt hos Kjærestens (en Smedesvend) Forældre. Her blev hun underrettet om, at hun var eftersøgt af Politiet som mistænkt for Barnefødsel i Dølgsmaal, og da hun strax tilstod Alt, fulgte hun med Manden næste Dag til Hjørring, hvor hun blev afgiven til Politiet. Hun forsikrer, al det aldrig har været hendes Agt at føde i Dølgsmaal, ei heller har hun havt til Hensigt at skille Barnet ved Livet ved at henlægge det i den omforklarede Vogn, tvertimod for at redde dets Liv, da hun i sin Fortvivlelse og uden nærmere Eftertanke pludselig greb til dette Middel. Det maa bemærkes, at Barnet, trods dets tynde Beklædning, fandtes aldeles sundt. - Enhver, som gjennem denne Skildring har fulgt den stakkels Moder paa hendes Lidelsers Vandring, vil vist af Hjærtet ynkes over hende og haabe, at den strenge Retfærdighed ved Bedømmelsen af Handlingen tager Hensyn til det Overmaal af Kval, der nødvendig maa have indvirket paa denne Ulykkeliges Sjælstilstand, da hun i Fortvivlelsens yderste Øieblik troede sig forladt af Alle og greb den Udvei, der pludselig viste sig for hende til at blive af med Barnet, ikke ved at volde dets Død, men ved at redde dets Liv.

(Ribe Stifts-Tidende 12. januar 1858)

Tunnel under Kjøbenhavns Havn. (Efterskrift til Politivennen)

Gasværkets tunnel under Københavns Havn. Den gik mellem Gammelholm og "Dokken". Gennembruddet skete den 12. januar 1858. 

Den nye Tunnel mellem Kjøbenhavn og Christianshavn nærmer sig nu med stærke Skridt sin Fuldendelse. Der manglede igaar kun omtrent 10 Fod af hele Længden. Arbeiderne paa den ene Side kunde høre Larmen fra deres Kammerater paa den anden, og man venter, at de ville naae hinanden en af de første Dage i næste Uge. Tunnelen er imidlertid endnu ikke udhugget i sin fulde Brede af 10 Fod i Diameter, og naar Gjennembruddet er skeet, skal man altsaa skride til Udvidelsen af hele den underjordiske Gang.

(Dagbladet (København) 9. januar 1858).

Den nye Tunnel mellem Kjøbenhavn og Christianshavn er nu fuldendt. "Dagbl." giver heraf følgende interessante Fremstilling, som vi tillade os at optage:

Det glæder os at kunne meddele, at den dristige Plan til Udgravningen at en Tunnel mellem Kjøbenhavn og Christianshavn, paa hvilken Borgerrepræsentationen gik ind med en anerkjendelsesværdig Beredvillighed, nu er heldigt udført af Entrepreneurerne for Gas- og Vandværkerne tiltrods for de betydelige Vanskeligheder, som have maattet overvindes, navnlig fra det stærkt indstrømmende Vand og fra den forpestede Luft, som udvikledes i denne Dybde. Som allerede meddeelt vare Arbeiderne sidst i forrige Uge skredne saa vidt frem fra begge Sider, at Larmen af Hakkerne trængte igjennem den halve Snees Fod, som endnu adskilte dem; den Afstand, som var tilbage, formindskedes hurtigt, og allerede Mandags kunde man gjennem Skillevæggen høre Folkene tale paa den anden Side. Igaar Middag Kl. 12 foregik derpaa Aabningen af Tunnelen i dens hele Længde paa et Punkt, der ligger omtrent 280 Fod fra Brønden paa Christianshavnssiden og c. 120 Fod fra Nedgangen paa Gammelholm, hvor Arbejderne ikke have kunnet skride saa rask fremad, da man har havt megen Besværlighed med det indstrømmende Vand og navnlig har maattet nedsænke sammenskruede Jerncylindre i den 70 Fod dybe Nedgang. Til den angivne Tid steg et Selskab, bestaaende af Vandinspecteur Colding, Mr. Aird, Etatsraad Forchhammer og endeel Ingenieurer, ned ad de smalle lodrette Stiger paa Gammelholmssiden og vadede igjennem Tunnelen hen til det Sted, hvor Aabningen skulde skee; Hr. Colding slog det første Slag igjennem den tynde Skillevæg, som var ladt tilbage af Mineurerne, de øvrige Herrer fulgte hans Exempel, og i faa Minuter var der en saa stor Aabning, at en Person kunde trænge sig igjennem den. Da der er arbeidet fra begge Sider paa eengang, har det været en Hovedopgave at bestemme Retningen for de tvende Sæt Arbeidere, for at de ikke skulde gaae feil af hinanden, og skjøndt der var anvendt al mulig Omhu paa ved Hjælp af Kompas og andre Instrumenter at afstikke en nøiagtig Linie, imødesaae man dog med nogen Ængstelse Udfaldet; heldigviis var denne Ængstelse ubegrundet, Retningslinierne vare nøiagtige, og man mødte hinanden 40 Fod under Havbunden i den samme Linie, saa at det vil være let at nivellere den ubetydelige Afvigelse, naar Tunelen udvides til den bestemte Vidde og derefter føres med en ægformig Hvælving af 2½ Steens Muur i Cement.

Det saaledes i kort Tid udførte Arbeide er ikke blot i sig selv interessant, men ogsaa af stor Betydning for Hovedstaden. Adskillige tydske Blade have spekuleret over, hvorfor man i Kjøbenhavn har villet grave en Tunnel, da den i London har betalt sig saa slet, og gaae saaledes ud fra den forkeerte Forudsætning, at den er bestemt til Færdselen. Dette er som bekjendt ikke Tilfældet; Tunnelen er alene bestemt til at føre Gas, Vand og Kloakledningerne, der ikke vilde være sikkre paa Havbunden, fra Kiøbenhavn til Christianshavn, og dersom Muurbeklædningen ikke kan holde Vandet ude, er det ikke usandsynligt, at man lader Tunnelen løbe aldeles fuld for kun at pumpe den læns, naar Rørene skulle eftersees eller repareres. Vigtigst vil Tunnelen blive for det eventuelle Kloaksystem; ved den er der bortryddet en at de største Hindringer for et System, der fører alle Uhumskheder saa langt bort fra Byen, at de ikke atter kunne skylles tilbage af Strømmen.

(Flyveposten 14. januar 1858).

Tunnelen under Havnen. Foto fra Københavns Gasværker 1857-1932. S. 156. I bogens tekst er der følgende forklaring: "Christianshavn fik først gasforsyning i 1859 grundet på, at tunnelen under havnen, hvorigennem ledningen til Christianshavn førtes, først blev færdig i 1858. Et billede fra tunnelen ses på Fig. 97 " Figur 97 er fotoet.

Borgerrepræsentanternes Møde, Tirsdagaften Kl. 6 3/4.

- - -

Skrivelse fra Magistraten af 27de f. M. angaaende Udmuringen af Tunnellen mellem Gammelholm og Christianshavn og Anskaffelsen af en Dampmaskine til sammes Lænsning. (Udmuringen foreslaaes kun ved begge Ender af Tunnellen; Anskaffelsen af en Dampmaskine med Opstilling vil koste 9400 Rd. Magistraten forlanger 12,000 Rd. hertil, men paa den anden Side vil der blive besparet 15,000 Rd. i den med Entreprenuren stipulerede Sum, thi da Kalklaget har viist sig solidt, kan man nøjes med en 9 Fods Tunnel i Kalklaget, istedetfor at der skulde være 13 Fod i Kalklaget, og derpaa mures til indtil 9 Fod. H. P. Hansen udtalte, at Communen kun paa en mindre fuldstændig Maade havde opnaaet denne Communication med Christianshavn, da Tunnellen skulde blive 13 Fod. Rothe paaviste, at da der vil blive besparet 15,000 Rid. ved Arbeidet var Tunnellen ogsaa bleven noget snævrere indvendig, idet man nøiedes med den indre Kalksteen istedetfor med Muurværk, da Kalken havde viist sig særdeles solid. Ussing spurgte om denne Sag skulde endelig afgjøres i Mådet. Formanden: Nei, den var kun til 1ste Behandling. Ussing: Kunde man ikke nøies med at leie en Dampmaskine? Rothe: Naar Tunnellen skal lændses, maa dette skee strax og man har da ikke Tid til at leie og transportere en Maskine hen til Stedet. Den faste Dampmaskine, som nu staaer der, kan haves for 9400 Rd.; naar den tekniske Borgermester derfor har forlangt 12,000 Rd. saa vil han maaskee derfor anskaffe 1 eller 2 transportable Dampmaskiner, som ogsaa kunne anvendes i andet communalt Brug. Holmblad mener, at Tunnellen bør indmures i den oprindelige Vidde, da den jo og i sin Tid skal optage Cloakrøreren. Rothe erklærer at i Tunnellens nuværende Vidde, 9 Fod, er der Plads ogsaa til Cloakrørene; skal den mures heelt indvendig, maa den derimod udhugges til en Vidde af 13-14 Fod. Men saalænge man ikke veed, om der bliver noget af Cloakanlægget, er det urimeligt at gjøre Tunnellen 13 Fod viid. Hermed endte 1ste Behandling.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 8. April 1858. Uddrag).

Borgerrepræsentanterne 2. behandling af sagen stod at læse i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 13. april 1858.

Tunnelen imellen Kjøbenhavn og Christianshavn er nu rigtignok færdig, forsaavidt at man har brudt en rummelig Canal igjennem Kalkstenen under Havnebunden, for derigjennem at føre Gas-, Vand- og om muligt ogsaa Cloakrørene ud til Amager; men at kunne holde denne Tunnel fri for Vand, det har man ikke opnaaet. Kalkstenen er saa spaltet og poreus, at der trænge Vandmasser til et Beløb af 20,000 Tønder igjennem den i Døgnet. Allerede ved Arbejdets Paabegyndelse bemærkede man denne Omstændighed, og det havde da vistnok været rigtigst at opgive Foretagendet; nu discuterer man i Communalbestyrelsen om Hvad der under saadanne Omstændigheder herved er at gjøre. (Fs. A.)

(Lille Belts Tidende eller Middelfart Avis for Politik, Handel og Bekjendtgørelser 26. april 1858).

En communal Promenade. I Onsdags Middag foretog en stor Deel af Kjøbenhavns Borgerrepræsentanter en Spadseretour igjennem den anlagte Tunnel. Efter paa Dokken paa Christianshavn at vare blevne iførte en fuldstændig Sømandsdragt af Voxdug med Hætte, hvori Ingen skulde have gjenkjendt denne ærværdige Deel af Communalbestyrelsen, bleve de enkelviis i en stor bedækket Spand firede ned igjennem den 60 Fod dybe Nedgangsbrønd. De gik derpaa igjennem Tunnelen, der er 400 Fod lang, i mange Tommer høit Vand, og bleve efter endt Tour ligeledes i en Spand gjengivne Verden.

(Thisted Amtstidende. En politisk og Avertissements-Avis 10. maj 1858).

Fornylig foretog en stor Del af Kjøbenhavns Borgerrepræsentanter en Spadseretur igjennem den anlagte Tunnel. Efter paa Dokken paa Christianshavn at være blevne iførte en fuldstændig Sømandsdragt af Voxdug med Hætte, hvori Ingen skulde have gjenkjendt denne ærværdige Del af Kommunalbestyrelsen, bleve de enkeltvis i en stor bedækket Spand firede ned igjennem den 60 Fod dybe Nedgangsbrønd. De gik derpaa igjennem Tunnelen, der er 400 Fod lang, og som har omtrent den Høide og Brede, som den efter Kontrakten skal have, naar den, efter at være bleven yderligere udhugget, er bleven forsynet med Murværk. De maatte deretter vende tilbage, da der ingen Opgang er paa Gammelholm, og, paa samme Maade som de vare komne ned, atter lade sig fire op igjennem Redgangsbrønden. Tunnelen, der var oplyst ved paa begge Sider anbragte Lys, danner en uhyre lang Drypstens-Grotte, hvor Vandet uafladeligt strømmer ned fra Loft og Sider, ikke igjennem nogen enkelt Aabning, men rislende frem af Lofthvælvingen og Væggene, som er ustandseligt Kildevæld, hvilket allerede kan sluttes deraf, at der i Døgnet løber 20,000 Tdr. Vand ind i Tunnelen, Vandet stod derfor ogsaa mange Tommer høit i Bunden af Tunnelen, men ved anbragte Brædder havde man, saavidt gjørligt, søgt at gjøre Gangen passabel for Borgerrepræsentanterne. (Flp.)

(Ribe Stifts-Tidende 18. maj 1858).

I Borgerrepræsentanterne Møde

- - -

Under Sagen om Anlæg af en Tunnel mellem Christianshavn og Gammelholm henlededes Opmærksomheden paa det muligt Ønskelige i at nedlægge en dobbelt Ledning for at sikkre Christianshavn mod en Afbrydelse i Forsyningen med Vand og Gas. Comiteen for Gas- og Vandværkerne fraraader denne Plan, hvortil Forslaget var fremkommet fra Fabriqueur Holmblad. Den dobbelte Ledning vilde kunne fortæres af Søvandet, og den vilde koste 848 Lstr. Derimod foretrak Comiteen, at der i det nævnte Øiemed blev nedlagt en Gas- og Vandledning i Tunnelen af dobbelt Tykkelse mod den sædvanlige, overtrukket med "Dr. Smiths patenterede Opløsning." Udgifterne herved meente Directeur Rothe kunde udredes af de til uforudsete Udgifter ved Anlæget bevilgede 7000 Rd. Da Sagen ansaaes for en Bevillingssag, blev dens Afgjørelse udsat til næste Møde.

(Flyveposten 30. juni 1858).

Gasbelysningen paa Christianshavn, som allerede ved Efteraarets Begyndelse skulde have været sat igang, har hidtil ladet vente paa sig, og Grunden hertil skal være forskjellige, forudsete og uforudsete, Ulemper ved den med saa store Bekostninger anlagte Tunnel under Havnen. Efter hvad vi erfare, er Gasledningen gjennem Tunnelen imidlertid nu efter mange Møisommeligheder fuldført, saa at Gassen kan ventes tændt paa Christianshavn, saasnart Gasværket er istand til at levere det fornødne Kvantum. Da Imidlertid Forbruget for Tiden er uhyre stort her i Staden,*) og da den foretagne Udvidelse af Gasværket, paa Grund af en mindre punktlig Opfyldelse af ren om Forfærdigelsen af den nye store Gasbeholder sluttede Kontrakt, endnu ikke er færdig, vel neppe heller bliver det før efter Nyaar, vil det blive vanskeligt for Gasværket at levere den fornødne Gas i den forestaaende mørkeste Tid af Aaret. Dog haaber man at kunne bringe den offenlige Belysning istand, hvorimod der ikke er synderlig Udsigt til, at private Forbrugere paa Christianshavn ville kunne erholde Gas, forinden den omtalte store Beholder er opstillet.

*) Et Beviis paa, hvor vanskeligt det falder Gasværket at producere det fornødne Kvantum Gas havde man igaar Aftes, da den offentlige Belysning var meget svag, og der i flere Huse var en næsten fuldstændig Gasmangel.

(Dagbladet (København) 16. november 1858).

Christianshavn fik først gasforsyning i 1859 da der først skulle graves en tunnel under havnen som blev færdig i 1858. 

I maj 1859 godkendte indenrigsministeriet et lån til Københavns kommunalbestyrelse hvori bl. a. indgik 12.000 Rdl til en transportal dampmaskine til brug ved udpumpningen af den nyanlagte tunnel mellem Gammelholm og Christianshavn

Kjøbenhavns Borgerrepræsentation

Mødet den 20de August 1860.

- - -

3. Endelig havde Comiteen fremhævet, at Udførelsen at Tunnelen havde medført store, aldeles uventede Udgifter for Entrepreneuren, navnlig ved den Omstændighed, at Vandet, der under Arbeidet trængte ind i Tunnelen, medførte en i den Grad med Svovlbrinte besvangret Luft, at Arbejderne kun i meget kort Tid ad Gangen kunde holde ud at arbeide her, og da kun mod en meget høi Betaling, Noget, man forud ikke havde ventet. Medens Comiteen antog, at det Tab. Entrepreneuren havde lidt ved Udførelsen af Tunnelen maatte ansættes til 8000 a 9600 Lstr., ansaae den del for en Pligt saavel mod Communen som Entrepreneuren at anbefale, at der udenfor Contractsummen udbetaltes Entrepreneuren en Godtgjørelse af 1600 Lstr. 

Saa meget Magistraten end beklagede, at der ved Udførelsen af Tunnelen var paaført Entrepreneuren, Aird, et saa betydeligt Tab, og saa meget den end paaskjønnede den Samvittighedsfuldhed og Redebonhed, hvormed han havde opfyldt de af ham indgaaede Forpligtelser, ansaae Magistraten det dog for sin Pligt at holde sig til den en Gang oprettede Contract, idet man ved at oprette en saadan og overdrage Udførelsen at et saa precairt Foretagende til Een, fornemmelig havde villet sikkre sig imod, at det Beløb, man vilde anvende herpaa, blev overskredet, og det i dette, som i lignende Tilfælde, overhovedet maatte ansees betænkeligt, medens man maatte overlade Contrahenterne de heldige og uheldige Chancer, at overtage Følgerne af de sidste, paa hvis Formindskelse eller Fjernelse man ikke havde kunnet have nogen Indflydelse. Medens Magistraten derfor ikke troede at kunne anbefale, at de omhandlede 316 Lstr. og 15 Lstr. udbetaltes Aird, fandt den det derimod billigt, al de ovenfor nævnte 500 Lstr. udbetaltes ham uden Fradrag af hvad han havde indvundet ved Afhændelsen eller Benyttelsen af den paagjældende Kalksten. - Af Comiteens Beretning angaaende Udarbejdelsen at Planer til Kloaker her i Staden saaes, at Stadsingenieur Colding, til hvem dette Arbejde i sin Tid var blevet overdraget, ikke endnu havde kunnet fuldføre det, og at Comiteen paa Grund af de senere Forhold, der syntes noget at have fjernet del Tidspunkt, da der kunde tages endelig Beslutning om Gjennemførelsen heraf, ikke havde troet at burde paaskynde Fuldendelsen af disse Planer, hvad den ellers vilde have fundet sig foranlediget til. Denne sidste Omstændighed og navnlig de store Ulemper, der i den seneste Tid havde vist sig ved de i England udførte Kloaker, gjorde det formentlig tilraadeligt, ikke nu til Fuldendelsen af Planen til Arbeider, man neppe nu kunde ville paabegynde, at anvende yderligere Summer, foruden det alt medgaaede meget betydelige Beløb, der udgjorde 14.349 Rd. 32 Sk. Med Hensyn hertil havde Magistraten endnu tilføiet, at en Difference af 10 Rd. mellem dette Beløb og det ved Sammenlægningen af de i Comiteens Skrivelse anførte Summer fremkommende Beløb, 14,339 lfd. 32 Sk., hidrørte fra en ved en Ompostering indløben Fejltælling. - I Henhold til det Anførte havde Magistraten indstillet :

- - -

3, At der extraordinairt udbetaltes Entrepreneurernes Befuldmægtigede, Aird, et Beløb af 500 Lstr., der med Halvdelen belastedes Gasværkets og med Halvdelen Vandværkets Anlægssum.

---

(Fædrelandet 15. september 1860).

Tunnelen der forbinder Sjælland og Amager med el, vand, gas og kloak, findes stadig. Der siver ca. 1.500 liter vand ind i tunnelen i minuttet. Den vedligeholdes hvert 9. år hvor havnevandet pumpes ud for at kontrollere rørene (det tager 16 timer). Nedgangen findes ved havnekajen på Gammel Dok. Tunnelen er 3 meter bred, 3,5 meter høj og 125 meter lang. Den hælder svagt mod Havnegade. En ny tunnel blev lavet i 1900 til kloakledningen. Havvandet beskytter mod rust. 

I midten af 1920'erne blev der gravet en ny tunnel til vand og gas til Amager. Også udhugget i kridtlaget uden afstivning af beton. Den kunne tømmes for vand via en pumpe som blev opbevaret i et lille hus på "Djævleøen" hvorfra man også kunne komme ned til tunnelen. Huset er bevaret på Enghave Brygge, dog flyttet. Pt som cafe med navnet "Anløbet".

Forsømt Barn i Sorø. (Efterskrift til Politivennen)

Som et Exempel paa Forældres Forsømmelighed imod deres Børn og paa den vistnok ikke ualmindelige Ligegyldighed fra Sogneforstanderskabernes Side i saadanne Tilfælde turde maaskee Følgende fortjene at offentliggjøres. I længere Tid var i Sorø og dens nærmeste Omegn et fattigt Pigebarn paa omtrent 10 Aar hyppig blevet seet snart under et Træ i en Allee, snart paa en Trappegang, snart i en eller anden Portkrog, hvor det havde leiret sig for at tilbringe Natten. Gjentagne Gange er denne ulykkelige Skabning vistnok bleven overgiven til Politiet, og ligesaa ofte er Barnet vel, efter en Nat i Arresten, afgivet til sine Forældre, der have hjemme tæt ved Sorø. Men Barnet har Stedfader, og denne kan ikke lide det; kommer det hjem, faaer det Hug, og vil Moderen træde imellem, faaer ogsaa hun Bank af den brutale og formodenlig fordrukne Fader. Barnet er som en Følge heraf stedse paa Vandring, hjemløst og forladt; maaskee er hun ogsaa fordærvet, men hvo kan undre sig herover? Endelig i Slutningen af Novbr. blev hun en Aften funden i en Jagtvogn som stod i en aaben Port, og hvorfra man havde hørt dæmpede Klageskrig. Det var en Frostaften, og den ulykkelige Huusvilde sad der aldeles forkommen og stivfrossen, ude af Stand til at støtte paa Fødderne. Efterat en i Huset boende Familie havde tager hende ind til sig, befandtes hendes Fødder, som neppe havde været af Strømperne i flere Uger, ophovnede, hullede og med Tegn paa Koldbrand i Tæerne. Samme Aften blev hun overgiven til Politiet, og Lægen, hvis Syn udtrykkelig forlangtes, stadfæstede næste Morgen Tilstedeværelsen af Koldbrand, hvorfor hun nu ligger paa Sygehuset - lykkelig saalænge. Nu endelig, da Barnet maaske er udsat for at blive vanført og har været nærved at omkomme af Kulde, nu siges vedkommende Sogneforstanderskab, for hvem Stedfaderens Umenneskelighed og Barnets Forladthed maa have været bekjendte, at ville sørge for det. Det er, om ikke for sent i høi Grad paa Tide. - Det var en Familie af den bedre Klasse, af hvem Barnet sidste Gang blev overgivet til Politiet efter først at være undersøgt og foreløbigt pleiet og med bestemt Forlangende om Lægesyn. Hvis det nu havde været en Ubekjendt, der fra Gaden havde indbragt Barnet til Politiet, hvad var da vel skeet? Svaret er neppe tvivlsomt: Barnet var sandsynligvis efter en Nat i Arresten blevet sendt hjem til Forældrene for atter efter ny Mishandling at blive jaget med de samme saarede og syge Fødder ind til Byen for at tigge og - finde Døden i en eller anden Krog. (Veile A.)

Ribe Stifts-Tidende 4. januar 1858)