21 juli 2021

Grundstenen i Altona Hospital opgravet. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Holsten, 25. august Det holstenske ministerium har givet ordre til at de mindetegn der blev anbragt i en kapsel i jorden, da grundstenen til et nyt hospital i Altona blev nedlagt, skal graves ud igen for at fjerne de "uægte" "stykker af prøverne fra perioden 1848 og adskilles fra de andre. Sådan beretter den københavnske korrespondent for en hjemlig avis køligt og tørt, hvis rapporter angiveligt kommer fra en officiel kilde. Som en orientering til jeres læsere vil jeg bemærke at da grundstenen til det nye Altona-hospital blev lagt for omkring fem uger siden, var der indbygget alskens mindesmærker fra nutid og nær fortid i grundstenen, nemlig bortset fra bl.a. enkelte officielle dokumenter vedrørende selve begivenheden og adskillige kopier af nogle politiske ark fra Hamburg og Altona, også nogle mønter, herunder nogle småmønter fra opstanden fra 1848 til 1850. Det vækker naturligvis den danske skandalepresses suveræne vrede, og de truer de lokale kongelige og kommunale myndigheder med at komme i unåde. Det ville være interessant at vide om denne eller anden indflydelse fik ministeren for Holsten og Lauenborg der ellers handlede så taktfuldt og menneskeligt, til at give den ovennævnte ordre. Da grundstenen blev lagt under myndighed og i overværelse af kongelig overpræsident, konferensråd Heinzelmann, og den første borgmester, etatsråd v. Thaden, fandt sted, tiltaler ovennævnte kendelse naturligvis også denne myndighed. At udrydde de "illegitime" slesvig-holstenske mønter vil næppe være nok til at slette minderne fra den slesvig-holstenske periode fra befolkningens sind og hjerter. (Fr. Postz.)


Aus Holstein, 25 Aug. Das holsteinische Ministerium hat den Befehl ertheilt dass diejenigen Gedächtnisszeichen welche bei der Grundsteinlegung eines neuen Spitals in Altona in einer Capsel in den Boden niedergelegt worden sind, wieder herausgegraben werden sollen, um die "illegitimen" Stücke der Proben aus der Periode von 1848 von den ubrigen auszuscheiden. So meldet kühl und trocken der Kopenhagener Correspondent eines inländischen Blattes, dessen Mittheilungen angeblich aus officiöser Quelle fliessen. Zur Orientirung für Ihre Leser bemerke ich dass bei der vor etwa fünf Wochen erfolgten Grundsteinlegung des neuen Altonaer Krankenhauses allerlei Denkzeichen der Gegenwart und der jüngsten Vergangenheit in den Grundstein eingemauert wurden, nämlich ausser einigen amtlichen auf das Ereigniss selbst bezüglichen Actenstücken und mehreren Exemplaren einiger Hamburger und Altonaer polititischen Blätter, auch einige Münzstücke, darunter einige kleine Münzen aus der Zeit der Erhebung von 1848 bis 1850. Das erregt natürlich den souveränen Zorn der dänischen Skandalpresse, welche die hiesigen königlichen und städtlichen Behörden mit ihrer Ungnade bedroht. Es wäre interessant zu erfahren ob dieser, oder welcher andere, Einfluss den sonst so taktvoll und human handelnden Minister für Holstein und Lauenburg zu dem obenerwähnten Befehl bestimmt hat. Da die Grundsteinlegung unter den Autorität und im Beiseyn des k. Oberpräsidenten, Conferentzrath Heinzelmann, und des ersten Bürgermeisters, Etatsrath v. Thaden, stattgefunden hat, so klagt der obige Befehl diese Behörde natürlich ebenfalls an. Die Erinnerungen an die schleswig-holsteinische Zeit aus den Köpfen und aus den Herzen der Bevölkerung zu verwischen, dazu wird die Ausmerzung der "illegitimen" schleswig-holsteinischen Münzen schwerlich ausreichen. (Fr. Postz.)

(Allgemeine Zeitung. 29. august 1859)


Løjtnant Carl Warnberg (1822-1875): Altona von der Elbseite. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

"Uskyldige Demonstratiner". (Fra det nordøstlige Holsteen). Hamborgerbladet "Reform" for den 5te Septbr. ledsager en Artikel af "Dagbladet", som ankede over, at en blaa-rød-hvid Fane førtes gjennem Altonas Gader, uden at Embedsmændene skred ind, med den ironiske Bemærkning : "Entsetzlich! Und das Reich Dänemark besteht noch!" - Det hamborgske Blad giver sig altsaa uskyldig Mine af ikke at vide, hvad saadanne Demonstrationer skulle betyde, og hvortil de med Tiden under Forhold, der begunstige den Tendents, som de skulle give Udtryk, kunne foøe. Ja, Riget Danmark bestaaer vel endnu, men det er sandelig ikke "Reform", som det har at takke herfor. For 1848 blev der ligeledes, uden at Autoriteterne skred ind ved "Liedertafel-" Fester og deslige baaret blaa-rød-hvide Faner gjennem de holsteenske og slesvigske Byers Gader - og Riget Danmark bestod dog. Men efter 1848 blev de samme Faner baarne foran slesvigholsteenske Batailloner, Eskadroner og Batterier, som i Forening med Preussere. Hanseater og Tropper fra alle andre tydske Stater drog i Kamp imod Danmark. Vel staaer Riget Danmark desuagtet endnu, men det viste sig dog dengang, hvilken "dyb Betydning" der laae i den "barnagtige Leg". Bladet "Reform" har for 1848 og under Krigen uafladelig og efter bedste Evne paa enhver Maade ophidset Hertugdømmernes Befolkning imod Danmark og imod dets retmæssige Landsherre, ja end ikke betænkt sig paa i Ord og i Billeder paa den laveste og gemeneste Maade at forhaane Kongens høie Person, skjøndt end ikke de insurrektionelle Autoriteter havde vovet at afsætte den Monark, som de erklærede for "ufri" og Riget Danmark staaer dog endnu! Bladet Reform" stempler enhver Anke over illoyale Demonstrationer, som f. Ex. over den i kgl. Embedsmænds Overværelse stedfundne Nedlæggelse af Minder fra Revolutionstiden i Grundstenen af det nye Hospital i Altona som "dansk Fanatisme", thi Riget Danmark bestaaer jo desuagtet. Men den dybe Betydning af den barnagtige Leg er den - og det veed "Reform" saa godt som Nogen - at man bestandig dybere vil indpræge i Befolkningens Masse den Forestilling, at Begivenhederne i 1848 og Kampen imod Danmark ikke vare nogen Revolution, men en berettiget, hæderlig Modstand imod danske Anmasselser og Voldshandlinger. "Reform" veed meget vel, at naar de blaa-rød-hvide Faner dukke frem paany, naar der atter synges "Schleswig-Holstein meerumschlungen", og naar der foretages lignende slesvigholsteenske Demonstrationer, saa er det i den Hensigt at styrke Befolkningen i dens passive Modstand og forberede den til en eventuel aktiv. Og dersom - hvad Gud forbyde! - disse Demonstrationer ligesom de fra for 1848 mulig skulde føre til en ny Borgerkrig, til en ny Blodsudgydelse, til en ny Hjemsøgelse af fremmede Tropper i vort Land, og dersom "Reform", der nu gjør Propaganda for Preussens Hegemoni i Tydskland da paany skulde puste til Ilden ved i Ord og Billeder at Hanne vor Monark - nu vel, saa vil vel Riget Danmark desuagtet vedblive at bestaae men de, som nu af "Reform"s og andre ligesaa jesuitisk Loyales Sirenesang lod sig afholde fra i Spiren al kvæle en Agitation, der efter Erfaringens Vidnesbyrd voxer som en Lavine, ville da bære Ansvaret for den mulig paany frembrydende Ulykke og for en mulig opstaaende ny Fare for Statens Existents.

(Dagbladet 13. september 1859)


Altonas første sygehus åbnede 1760 som 5 sygestuer i Altona tugthus. 1784 åbnede et sygehus med 60 senge og i 1803 åbnede en afdeling for sindssyge. I 1840 var sygehuset vokset til 100 senge, men var da for lille. I 1854 blev vedtaget et nyt byggeri på initiativ af magistraten og ministeriet. Det åbnede 1. september 1861 med 180 senge. Under Preussen udvidedes kapaciteten med en operationsstue og i 1900 500 senge. Det blev op igennem 1900-tallet moderniseret og udvidet adskillige gange. Under 2. verdenskrig blev hospitalet svært beskadiget i 1943. Grundstenen til et nyt hospitalet blev lagt 1961. Resterne af hospitalet blev bevaret fra nedrivning og bruges til skole og beboelse.

19 juli 2021

"Den Tapre Landsoldat". (Efterskrift til Politivennen)

Om de bekjendte Rensborgerskandaler meddeler en Korrespondance fra Aitona til "Reform" Følgende: Ved Festmaatider, der samlede Deeltagerne i det sidste Rendsborger Dyrskue, og hvorved Amtmand Cossel var tilstede, blev Marseillaisen først spillet. Da denne var forbi, forlangte mange Medlemmer af Selskabet stormende "Sleswig-Holstein", hvorpaa Christrup, Direkteuren for 9de Bataillons Militairmusik, der var engageret for denne Lejlighed, ganske simpelt svarede, at denne Melodi turde han ikke lade spille, da den var forbuden. Derpaa erklærede Selskabet trods Hr. Cossels Modstræbende, at Musiken kunde gaa, naar den ikke vilde spille "Schleswig-Holstein"; den skulde naturligviis faa Betaling for hele Aftenen. Herover følte Musikanterne sig fornærmede og beklagede sig hos Kommandanten, Oberst Baggesen. Etter hvad vi høre, blev der anordnet en Undersøgelse af Sagen, der endnu ikke er endt. - Angaaende Forbudet mod Udførelsen af "den tapre Landsoldat" meddeler samme Kilde: Rendsborgerne havde med Misfornøjelse lagt Mærke til, at den danske Militairmusik bestandig spillede denne Marsch; den blev ogsaa udført, da Musiken til Frokost spillede foran Oberst Baggesens Dør, saaledes som dette i Rendsborg er brugeligt hos Kommandanten. Hr. Oberst Baggesen, en sindig, særdeles human Mand, udtalte der Ønske, at man ikke mere vilde spille er S lykke, der krænkede Rendsborgernes Nationalfølelse og aldeles uden Nødvendighed forstemte Borgerne. De Herrer Officerer ved 9de Bataillon fandt desværre ikke for godt at imødekomme dette saa billige Ønske, men bestaltede at Musiken skulde blive ved at spille "den Tapre". Da henvendte Oberst Baggesen sig til Ministerier, og strax fulgte pr. Telegraf den Befaling til de militaire Autoriteter, at "den tapre Landsoldat" ikke mere maatte spilles i Rendsborg.

(Ribe Stifts-Tidende 6. august 1859).


Kommandanten i Rendsborg, Frederik Ludvig August Haller Baggesen (1795-1865) havde på daværende tidspunkt fået inddraget sin post (juni 1858) og var sat på vartpenge. Han havde en lang militærkarriere bag sig fra 1810. Efter Napoleonskrigene var han ved Holstenske jægerkorps i Kiel og uddannet ved universitetet. Sideløbende med sin militære karriere uddannede han sig også videnskabeligt. I 1842 blev han major. Under Krigen 1848-1851 var han stabschef ved generalkommandoen over Nørrejylland og beskæftigede sig indtil 1850 med administrativt arbejde. 1850 fik han kommandoen over 2. infanteribrigade og deltog med den i Istedslaget. Efter krigen blev han stabschef ved generalkommandoen på Sjælland, 1854 chef for generalstaben. Pga sin modstand mod nyordningen af generalstaben der var planlagt af A. F. Tscherning og C. J. Flensborg, blev hans post inddraget juni 1858 og helt afskediget 1860. Han skrev herefter flere bøger. 


Fra Rendsborg, skrives den 1. August, i "Fdl." - - For omtrent li Dage siden var et Compagni Infanteri af Rensborgs Garnison ude paa Øvelser Syd for Byen. Paa Hjemmarschen sang Soldaterne og bl. A. ogsaa "Den tapre Landsoldat". Da denne Sang begyndte, var Compagniet kommet i Nærheden af Artilleriers Øvelsesplads, hvor der netop holdtes Hvil. Artilleristerne havde derfor spredt sig til deres Telte. Idet Compagniet passerede et af disse, lod "Schleswigholstein meerumschlungen", af fuld Hals istemt af Artilleristerne, det imøde. Premierlieutenant Nielsen, som førte Compagniet, meldte dette paa Stedet til Lieutenant Riise, der var ude med Artilleristerne. Meldingen blev af denne som Skoleofficer strax bragt til Skoleforstanderen, Capt. Schjønning, der modtog den med omtrent følgende Ord: "Ja, det er jo saa naturligt; de Andre sang jo "Den tapre Landsoldat"." Dermed faldt Sagen hen. Meldingen skal ikke være bleven bragt videre. Ingen Undersøgelse er indledet, endskjøndt denne Begivenhed i 14 Dage har været Byens Conversationsthema, og Regimentschefen kan altsaa - vel officielt - men umulig i Virkeligheden være uvidende om samme. De Folk, som sang "Schleswigholstein", vare nogle i Anledning af Mobiliseringen indkaldte Artillerister, der nu igjen ere blevne permitterede og i deres Hjem kunne rose sig af at have sunget Oprørssangen lige for Næsen af deres danske Officerer.

(Ribe Stifts-Tidende 8. august 1859).

Sagen havde vakt opstandelse i næsten hele den samlede danske presse, med de københavnske aviser Dagbladet og Fædrelandet i spidsen. Baggesens optræden blev i Fædrelandet betegnet som "halvt oprørsk" og "en skamplet på hele den danske regering." 


København den 8. august. (Nat. Ztg.) Vores ejderdanske blade med "Dagbladet" og "Fædrelandet" i spidsen er stadig rasende over, at det var forbudt at spille "den tapre landsoldat" i Rendsburg. Siden da har vi i øvrigt erfaret, at dette forbud blev udstedt af fæstningskommandanten, generalmajor von Baggesen, udstedt af egen myndighed, er han ligesom general de Meza på grund af sin nylige tale ved Istedfesten i Flensborg mål for de daglige gentagne angreb fra de nationale ildsjæle, der ved selv det mindste spor af forsoning, straks råber højt og fuldstændig uden hensyn til de store tjenester som de der arbejder i forsoningens ånd, engang ydede den nationale sag. Naturligvis bliver krigsministeren, oberst Lundbye, også hårdt angrebet, for selv om han som det er forsikret, ikke havde del i det indledningsvis nævnte forbud, er man stadig yderst forarget over at han ikke har irettesat generalmajor von Baggesen. Kongen er stadig fast besluttet på at deltage i troppekoncentrationen nær Flensborg i næste måned og vil på det tidspunkt indrette sin residens på Glücksburg Slot.

Kopenhagen, den 8. August. (Nat. Ztg.) Unser Eiderdänischen Blätteer "Dagbladet" und "Fädrelandet an ihrer Spitze, sind noch immer vor Wuth ausser sich, dass in Rendsburg verboten wurde den "tappern Landsoldat" zu spielen. Seitdem man ubrigens erfahren, dass dieses verbot vom Festungscommandanten, Generalmajor v. Baggesen, aus eigener Machtvollkommenheit erlassen worden, ist dieser eben so wie General de Meza wegen seiner neulichen Rede bei'm Idstedfeste im Flensburg die Zielscheibe der sich täglich wiederholenden Angriffe von Seiten jener nationalen Eifer, die, wenn jemand auch nur die leiseste Spur von Versöhnlichkeit documentirt, sogleich Zeter schreien und der auch noch so grossen Verdienste, welche sich die im Sinne der Versöhnung Wirkenden einst um die nationale Sache erwarden, völlig uneingedenk sind. Natürlich wird bei solchen Gelegenheiten auch gegen den Kriegsminister, Oberst Lundbye, tüchtig losgezogen, denn, wenn er auch, wie versichert wird, an dem Eingangs erwähnten Verbote keinen Antheil gehabt hat, so nimmt man es ihm doch gewaltig übel, dass er dem Generalmajor v. Baggesen nicht tüchtig den Kopf zurecht setzt. Der König ist dem Verbehmen noch entschlossen im nächsten Monat den Truppenconcentrirungen bei Flensburg beizuwohnen und wird zu dieser Zeit seine Residenz auf dem Glücksburger Schlosse aufschlagen.

(Magdeburgische Zeitung: Anhalter Anzeiger. 12. august 1859)

Ved en privatfest i oktober for private og militære embedsmænd i Rendsborg ved Frederik 7.'s fødselsdag udbragte Baggesen en skål for kongen, og musikken spillede herefter "Den tapre landsoldat".

H.W. Bissen: Den danske landsoldat efter sejren. Statue fra 1850'erne. Statens Museum for Kunst. Til fri brug.

Om Mangel paa Beboelsesleiligheder i Kjøbenhavn. (Efterskrift til Politivennen)

De faste Ejendomme stode for 90 Aar siden i en meget lav Priis og bleve solgte langt under Assurancesummen. I de sidste 10 Aar stege de derimod meget betydelig, og man betalte langt over Forsikkringens Beløb. Man angav som Grund for denne Stigning, at Beboelsesleilighederne ikke vare tilstrækkelige og ikke stode i Forhold til den stigende Folkemængde, skjøndt man havde Grund til at antage, at de nye opførte og ældre udvidede Bygninger baade inden- og udenfor Voldene, maatte afgive mere end tilstrækkelige Huusleiligheder for den forøgede Befolkning. Vi ville ved Talstørrelser søge at godtgjøre dette.

I Aaret 1849 udgjorte Folkemængden (efter Tabelværket) 120,819 Individer, beregnede lil 24,263 Familier. Samtlige Bygninger indenfor Voldene vare forsikkrede i Brandkassen for 51,175,009 Rd., og Bygningerne udenfor Voldene for omtrent 2,500,000 Rd. Priserne paa de faste Ejendomme stode lavt, og Beløbet af hvad der betaltes for de i bemeldte Aar ved Auction solgte Huse og Gaarde udgjorde 559,800 Rd., hvilket var efter den i sin Tid i nærværende Tidende opgjorte Beregning i Gjennemsnit 41 pCt under Assurancesummen. Man kan altsaa ikke antage, at der paa hiin Tid har været Mangel paa Beboelseslejligheder. I de paafølgende 5 Aar 1841-45 vedbleve faste Ejendomme at staae meget lavt, og de solgtes betydelig under Assurancen. Saaledes solgtes i 1841 paa Auction faste Eiendomme til et Beløb af 411,565 Rd., hvilket var i Gjennemsnit 37½ pCt. under Assurancesummen, og de i 1842 til Auction ansatte Ejendomme bleve i Gjennemsnit solgte 34½ pCt. under Assurancesummen. I Aaret 1843 gik det ikke bedre; Beløbet af de offenlig solgte Eiendomme udgjorde 342,790 Rd., i Gjennemsnit 96 pCt. under Assurancesummen. Dette var som sagt Gennemsnitsprisen, men enkelte Gaarde bleve solgte meget lavere. Saaledes solgtes til Exempel en smuk Gaard Nr. 112 paa St. Annaplads for 32,500 Rd., eller for det Halve af Assurancesummen; thi Gaarden var forsikkret for 65,100 Rd. I Aarene 1844 og 1845 viste sig imidlertid allerede en Tendents til, at de faste Ejendomme vilde stige; Salgene ved Auktion vare saaledes kun 15½ a 16½ pCt. under Assurancesummen. I Løbet af disse 5 Aar var Folkemængden forøget med 5900 Individer eller omtrent 1200 Familier. Men i samme Tidsløb bleve ogsaa mange nye Bygninger opførte, hvad ogsaa det stigende Assurancebeløb udviser; thi dette steg fra 51,175,000 Rd. til 52,509,000 Rd. Paa samme Tid begyndte man at opføre mange Bygninger paa Broerne og paa Kjøbenhavns udenbyes Grunde, og man kan altsaa være forvisset om, at der i Aaret 1845 ikke føltes Mangel paa Beboelsesleiligheder.

I de følgende 5 Aar (1846-1850) steg Folkemængden ikke meget, ved Folketællingen i 1850 var der 129,695 Individer, altsaa kun 2900 større end i 1845. Men skjøndt denne ringe Tilvæxt, og uagtet der i denne Periode opførtes mange nye Bygninger baade inden- og udenfor Voldene, steg dog Eiendommene, hvilket fremgaaer af følgende Oversigt over de ved Auction skete Salg. Beløbet af de saaledes solgte Huse og Gaarde var:

Salgene var altsaa kun faa Pct. under Assurancebeløbet. I disse 5 Aar bleve, som sagt, mange nye Bygninger opførte, hvilket fremgaaer af det stigende Beløb af Bygningernes Forsikkring i Brandkassen. I Aaret 1850 udgjorde det 56,700,000 Rd., altsaa 4 Mill. mere end i 1845. Paa samme Tid steg ogsaa Beløbet af Assurancen paa de ny opførte Bygninger paa Broerne fra 3,128,000 Rd. til 3,635,000 Rd., altsaa ½ Million. Af de anførte Talstørrelser sees altsaa, at der i 1850 med den ringe Tilvæxt af Befolkning ved Siden af de mange opførte nye Bygninger heller ikke kan have været Mangel paa Beboelsesleiligheder. Desuagtet stege Ejendommene meget i det paafølgende Ovinqvennium 1851-55; men i dette Tidsrum steg ogsaa Folkemængden fra 129,600 til 143,505. De faste Ejendomme betaltes over Assurancesummen; Auctionsbeløbet af de solgte Gaarde og Huse var i

I de paafølgende Aar greb Spekulationen i faste Ejendomme alt mere og mere om sig, og disse betaltes meget over Assurancesummen, trods de overordentlig mange nye Bygninger, der opførtes baade inden- og udenfor Byen. Dette fremgaaer af følgende Oversigt over den stigende Assurance paa Bygninger indenfor Voldene.

I de paafølgende 2 Aar var Assurancen stegen til 66,500,000 Rd. *) Hvad nu de udenbyes Bygninger angaaer, da er Assurancen der stegen overordentlig meget.

og saaledes vedblev successive Forsikringernes Beløb at sige til 1ste April 1859; da udgjorde Beløbet 12,146,000 Rd. Naar vi nu lægge begge Assurancesummerne sammen, faae vi et samlet Beløb af ikke mindre end 78,646,000 Rd. Af Ovenstaaende have vi seet, at det samlede Beløb i 1840 har været 53,675,000 Rd., følgelig er Bygningernes Forsikkringsbeløb i 20 Aar steget 25 Mill. Rd. eller 46 pCt. Vi maae derhos gjøre opmærksom paa, at foruden hvad Bygningerne ere forsikrede for her, have ogsaa mange Huuseiere ladet forsikre endeel af deres Eiendomme hos udenlandske Assurance-Compagnier; det forøgede Forsikringsbeløb overstiger altsaa langt de 25 Mill. Desuden have vi ikke medregnet, hvad der er tilbygget paa Frederiksbergs Grund.

Naar vi nu sammenligne Mængden af de nyopførte Bygninger med Forøgelsen af Familiernes Antal siden 1840, saa faae vi følgende Resultat. Vi have ovenfor anført, at i Aaret 1840 var Familiernes Antal 24,263; ved Folketællingen 1855 var det efter Tabelværket 29,152, altsaa er det steget med 4,889 Familier. Tilvæxten i de sidste 4 Aar lader sig ikke nøiagtig angive , da der ingen Folketælling har fundet Sted siden 1855. Imidlertid kunne vi i det Høieste anslaae det forøgede Antal af Familier i de omtalte 4 Aar til 11-1200, og saaledes vil da den hele Forøgelse i de her omhandlede 20 Aar udgjøre 6000 Familier eller 25 pCt. Men efter denne Forøgelse alene lader den tiltagne Trang til Huusleiligheder sig ikke beregne. Hvad der først maa tages med i Betragtning, er Tabet af Beboelseslejligheder ved de store og udvidede Boutiker, som nu optage et langt større Rum af Stueetagerne end 1840. Dernæst maa det erindres, at en enkelt Familie i Nutiden kræver flere Værelser og Beqvemmeligheder end i Fortiden. Men selv naar de anførte Omstændigheder tages i Betragtning, maa det dog være indlysende af de anførte Talstørrelser, baade med Hensyn til Familiernes Antal og den forøgede Assurancesum, at her for Tiden ikke kan være Mangel paa Huusleiligheder, hvilket ogsaa godtgjøres af mange Kjendsgjerninger. Prisen paa Ejendomme er falden meget, mange af de til Auction ansatte Eiendomme overtages af Panthaverne, fordi man ikke kan opnaae Priser, hvorved Prioritetshaverne kunne blive dækkede, de fleste Huse og Gaarde blive solgte under Assurancebeløbet, med Undtagelse af nogle enkelte, hvis Værdi forhøies ved særlige Omstændigheder. Ei at tale om de lave Priser paa Eiendomme paa Broerne, blive selv godt beliggende Eiendomme Indenfor Voldene solgte meget under Assurancebeløbet; saaledes er for Ex. Huset Nr. 86 i Studiestræde, som er assureret for 9500 Rd., nylig solgt ved Auction for 6905 Ro., altsaa 27 pCt. under Assurancen. For et Par Aar siden vilde maaskee dette Sted kunne være solgt for ligesaa mange Procent over Assurancen. Endelig staae ogsaa mange Lejligheder ledige, som ikke kunne bortleies - kort, vi kunne anføre mange Exempler, hvoraf fremgaaer, at her for Tiden ikke er Mangel paa Beboelseslejligheder i Forhold til Familiernes Antal, men maaskee vel i Forhold til Nutidens stigende Fordringer til Leilighedernes Beskaffenhed. M. L. N.

*) I de aarlige Efterretninger fra Brandkassen er Assurancen til den 30te Septbr. vel anført høiere: 70,063,000 Rd.; men dette har sig Grund i, at Huuseierne have faaet Tilladelse at forhøie den ældre Assurance med 10 pCt.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 4. august 1859)

M. L. N. er formentlig Berlingskes redaktør, M. L. Nathanson.

18 juli 2021

Fuldemandskjørsel i Helsingøer. (Efterskrift til Politivennen)

Efter at en Bonde fra Smidstrup ved Gilleleie i Løverdags havde gjort forsskellige Indkjøb i Helsingør, vilde han om Aftenen kjøre hjem over Hammermøllen (Kronborg Geværfabrik), men ankommen til Marienlyst, tog han under Indflydelse af et betydeligt Qvantum nydt Brændevin feil af Veien og kjørte i stærkt Trav igjennem Parken og derpaa ud ad Promenaderne, hvor Brøndgjæster og andre Spadserende maatte flygte tilhøire og venstre; da han havde naaet den saakaldte "Verdens Ende", tog han atter feil af Veien og kjørte opad den høie, steile Skovbrink ad en Gangsti, som fører skraaes op ad denne, men som er saa smal, at 2 Mennesker vanskeligt kunne passere den ved Siden af hinanden. Trods gjentagne Tilraab og Advarsler fortsatte han i temmelig stærk Fart den halsbrækkende Kjørsel og havde næsten naaet Kammen af Brinken, vel 30 Fod over den nedre Promenade, da omsider Vognen væltede og drog Hestene med sig ned ad Skraaningen, men lykkeligviis tørnede mod et stærkt Bøgetræ. Flere Folk, som ved den derved opstaaede Larm og Bragen samlede sig nede paa Promenaden, opdagede snart til deres store Forundring Vognen og Hestene hængende ved Træet høit oppe paa Skrænten. Ved hurtigt tililende Hjælp bleve Hestene fraspændte og tilligemed Vognen med Forsigtighed bragte ned i Promenaden, hvor Alt snart blev bragt i behørig Orden, uden at enten Kudsk, Vogn eller Heste havde taget den mindste Skade. (S. Bl.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 28. juli 1849)

Brøndgravere døde i Helsingøer og Vibenshuus. (Efterskrift til Politivennen)

I Helsingør har Uforsigtighed kostet tvende Mennesker Livet. En Grundeier der i Byen, som ønskede en i 13 Aar ikke aabnet Brønd af 11½  Alens Dybde efterseet og renset, overdrog dette Hverv til Byens Vandkiger, som i Løverdags sendte 2 af sine Folk til at udføre Arbeidet. 2 Timer efter at Dækslet var aftaget og en Stige nedladt, steg den Ene ned, men ankommen midt paa Stigen, tumlede han ned i Brønden. Den Anden, der vilde redde ham, steg derpaa ligeledes ned, men deelte øieblikkeligt sin Kammerats Skjæbne. Med megen Anstrængelse fik man Begge op ved Hjalp af Brandhager, men som Liig. - Som bekjendt udvikler der sig ofte i lange tillukkede nogenlunde dybe Brønde forskjellige Luftarter, især Kulsyre og Svovlbrint, af hvilke navnlig førstnævnte er meget farlig, og som oftest dræbende for hvert animalsk Liv; da disse Luftarter ere tungere end den atmosphæriske Luft, uddrive de under Udviklingen denne af Brønden indtil i en Afstand af 5 a 6 Alen fra Overfladen. Tilstedeværelsen af saadanne giftige Luftarter kjendes ved Nedsænkning af et brændende Lys i Brønden, idet dette kun kan brænde saa lange den atmosphæriske Luft er tilstede, men udslukkes, saasnart det naaer ned under denne i hine Luftarter. Dette Forsigtighedsexperiment var ved hint sørgelige Tilfælde ikke blevet iagttaget. - Stadphysicus Klem, som strax blev hentet, da Ulykken var skeet, lod Forsøget foretage, men Lyset slukkedes i en Dybde af 5 Alen; et næste Dag gjentaget Forsøg viste samme Resultat. (Hels. A.) 

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 28. juli 1849)


Mærkeligt nok er der i Nærheden af Kjøbenhavn passeret en ganske lignende Begivenhed som den i Helsingør med den forgiftede Brønd. I Løverdags skulde der i en i Store Vibenshuus værende Brønd, der ikke havde været brugt siden sidste Vinter, nedsættes et nyt Pumpetræ. En Brøndgraver, Peter Larsen, var nede og skulde i 5 Alens Dybde slaae en Klampe fast, da han tabte sin Hammer; han lod sig da Heise ned med Spanden i en Dybde af 12 Alen, men idet han gav Signal til at trækkes op, faldt han død om, dræbt af de ved Kulsyren og Svovlbrinten udviklede giftige Dunster. Man troede, at han kun var kommen tilskade ved at stude sig, og en anden Brøndgraver, Peter Petersen, lod sig derfor Heise ned til hans Hjælp; men ikke saasnart var denne kommen 6 til 7 Alen ned, førend de giftige Dunster ligeledes øieblikkeligt dræbte ham. Med megen Møie fik man Begge trukne op som Liig. For end yderligere at overtyde sig om Brøndens forgiftede Tilstand, lod man et brændende Lys gaae ned, og det slukkedes strax i en Dybde af 5 Alen. - Maatte disse beklagelige Ulykkestilfælde være en Advarsel for Fremtiden om at anvende en storre Forsigtighed ved Brønde, der ikke i længere Tid have været i Brug. (Flvp.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 3. august 1859)